Kontakt
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Socialudvalget besluttede den 7. maj 2007 at etablere et samarbejdsforum inden for frivillighedsområdet på Frederiksberg.
Formålet med at etablere et frivillighedsforum mellem det offentlige og de frivillige foreninger og organisationer er, at der blandt andet kan opnås:
Frivillighedsforum følger kommunalbestyrelsens valgperiode, og er fungerende indtil udgangen af den måned i 2026, hvor de nye medlemmer er valgt.
Mette Bang Larsen, Formand for Socialudvalget
Alexandra Dessoy, Næstformand for Socialudvalget
Kristoffer Emil Appel, Medlem af Socialudvalget
Susanne Tarp, medlem
Mansoor Siddiqi, suppleant
Henning C. Hansen, medlem
Birgitte Franck, Suppleant
Willy Hundborg, medlem
Patrick Roenberg Hansen, suppleant
(Patient-, Handicap- og Sygdomsforeninger)
Annam al Hayali (Flygtninge og Indvandrere)
Karin Charlotte Rahbek, Matematikcenter (Børn & Unge)
Ole Svendsen, Hjemløsekoret, (Socialt Udsatte)
Lotte Frost, Håb i Psykiatrien, (Øvrige)
Tina Kragh, (Socialt Udsatte)
Ibtisam, (Flygtninge og Indvandrere)
Kirsten Hauge, Ældre Sagen (Øvrige)
Elisabeth From-Pedersen
Socialudvalget har besluttet, at det er Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, der varetager sekretariatsopgaverne i forbindelse med møder i Frivillighedsforum.
Frivillighedsforum holder møde 2-3 gange om året.
Referat til mødet i Frivillighedsforum 11. oktober
Referat til mødet i Frivillighedsforum 8. juni
Vedtægter for Frederiksberg Frivillighedsforum
I henhold til Servicelovens § 18 skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Kommunen skal hvert år afsætte et årligt beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde, men rammerne for samarbejdet fastlægges i den enkelt kommune.
Herudover fastsætter Socialministeriet retningslinjer for Kommunens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.
Lovens intention er, at kommuner skal fremme samarbejdet med det lokale frivillige sociale arbejde i bred forstand med henblik på at skabe gode rammer for det frivillige sociale arbejde og sikre et bedre samspil mellem de frivillige organisationers aktiviteter og de offentlige tilbud.
Socialudvalget besluttede den 7. maj 2007 at etablere et Samarbejdsforum inden for frivillighedsområdet på Frederiksberg.
Kapitel 1: Navn og formål
§ 1. Navn: Frederiksberg Frivillighedsforum.
§ 2. Formål: At sikre koordinering og indgå i planlægningen af det frivillige sociale arbejde. En væsentlig målsætning er, at der skabes helhed inden for dette frivillighedsområde på Frederiksberg, hvor en god koordinering fordrer samspil mellem såvel frivillige som offentlige aktører.
Stk. 2. Ved etablering af et Frivillighedsforum er det hensigten:
• At understøtte det frivillige sociale arbejde
• At skabe et samarbejde på tværs af den frivillige verden
• At fremme gensidig erfaringsudveksling blandt de frivillige
• At sikre de frivillige foreninger/organisationer et forum for dialog med kommunen
Kapitel 2: Sammensætning
§ 3. Frederiksberg Frivillighedsforum består af repræsentanter for Socialudvalget, Handicaprådet, Ældrerådet, Integrationsrådet, Udsatterådet og de frivillige foreninger og organisationer.
§ 4. Frederiksberg Frivillighedsforum består af 12 medlemmer samt 8 suppleanter
Stk. 2. Frederiksberg Frivillighedsforums medlemmer består af:
• 3 repræsentanter fra Socialudvalget
• 1 repræsentant fra Handicaprådet
• 1 repræsentant fra Ældrerådet
• 1 repræsentant fra Integrationsrådet
• 1 repræsentant fra Udsatterådet
• 5 repræsentanter fra de frivillige foreninger/organisationer
Stk. 3 Formanden for socialudvalget er formand for Frederiksberg Frivillighedsforum.
Stk. 4 Frivilligforum tilforordnes tre særligt sagkyndige fra Social,- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune, herunder Socialchefen
Stk. 5. Social,- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet varetager sekretariatsfunktionen for Frederiksberg Frivillighedsforum.
Stk. 6. Suppleanterne kan deltage i møderne sammen med medlemmerne, dog uden stemmeret.
Stk. 7. Valg til Frederiksberg Frivillighedsforum foregår hvert 4. år i. f. m. valg til
Kommunalbestyrelsen. Hvis et medlem af Frederiksberg Frivillighedsforum udtræder af forummet i
valgperioden, indtræder en suppleant som medlem.
§ 5. Frederiksberg Frivillighedsforum kan nedsætte arbejdsgrupper og ad hoc udvalg.
Kapitel 3: Frivillighedsforums opgaver
§ 6. Frederiksberg Frivillighedsforum har til opgave:
• At være et samlende forum for indsatsen under det frivillige sociale arbejde At være forum
for erfaringsudveksling
• At følge udviklingen på frivillighedsområdet
• At udvikle samarbejdsrelationerne mellem de forskellige aktører på frivillighedsområdet
• At påpege problematikker som kræver tværsektorielle løsninger
• At være rådgivende med formidling af nye idéer til relevante instanser
• At synliggøre det frivillige sociale arbejde i Frederiksberg Kommune
§ 7. Frederiksberg Frivillighedsforum kan indbyde eksterne personer til at deltage i møderne for at
få belyst særlige temaer.
§ 8. Frederiksberg Frivillighedsforum kan tage initiativ til at afholde temadage, konferencer m.v. til
belysning og udvikling af frivillighedsområdet.
§ 9. Frivilligforum er et dialogforum. Hvis der er behov for at træffe beslutninger, er
udgangspunktet, at beslutninger træffes i enighed. Er der behov for at træffe beslutning ved
afstemning sker det, når frivilligforum er beslutningsdygtig.
Stk. 2. Frivilligforum er beslutningsdygtig, når formanden og mindst fire af forummets øvrige
medlemmer er til stede, som ikke er repræsentanter fra forvaltningen.
§ 10. Frivilligforum holder møde minimum to gange årligt.
Stk. 2. Dagsorden fastlægges af formanden og udsendes af sekretariatet senest en uge før
mødet.
Stk. 3. Indkaldelse med forslag til dagsorden udsendes af sekretariatet senest tre uger før mødets
afholdelse. Forslag til dagsordenspunkter skal være sekretariatet i hænde senest 14 dage før
mødets afholdelse.
Stk. 4. Eventuelle ekstraordinære møder indkaldes af Sekretariatet og skal indkaldes, såfremt 2/3
af Frederiksberg Frivillighedsforums medlemmer skriftligt forlanger det. Anmodningen om et
ekstraordinært møde skal ske med angivelse af dagsorden og formulerede forslag til behandling.
Social, - Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet er da forpligtiget til at indkalde til ekstraordinært
møde til afholdelse senest 3 uger efter begæringens modtagelse. Indkaldelse finder sted med
angivelse af dagsorden med samme varsel og på samme måde som ved ordinære møder.
Stk. 5. Der udfærdiges beslutningsreferater fra møderne, som medlemmerne godkender inden
offentliggørelse på kommunens hjemmeside.
Stk. 6. Godkendte referater sendes til Socialudvalgets orientering.
Kapitel 4: Ikrafttrædelse
§ 11. Frivilligforum kan foreslå Socialudvalget ændringer i vedtægterne. Vedtægtsændringer får
virkning efter vedtagelse i Socialudvalget.
§ 12: Vedtægter senest vedtaget af Socialudvalget den 31. januar 2022.
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg