Gå til hovedindhold

Herberg

Frederiksberg Kommune har 2 herberger, som kan tilbyde borgere med personlige eller sociale udfordringer i livet en midlertidig boform. Desuden har vi medarbejdere, der skaber kontakt til de hjemløse på gadeplan.

Indhold

    Herberget Lindevangen

    Herberget Lindevangen er en midlertidig boform for hjemløse fra 18 år og opefter, som ikke råder over egen bolig eller kan opholde sig i egen bolig. Målgruppen er enlige og familier med børn. Lindevangens målgruppe omfatter ikke personer med alkohol- og stofmisbrug samt personer, som adfærdsmæssigt ikke egner sig til at bo tæt sammen med børn.

    Beboeren har eget værelse med adgang til fælles bad, toilet, køkken og fælles faciliteter såsom computer, motionsrum og lignende, og har en fast tilknyttet kontaktperson (pædagog) under indskrivningen. 

    Herberget Lindevangen
    Lindevangs Allé 7
    Forstander Søren Romar
    Telefon 3886 4061
    E-mail: post@lindevangen.dk

    Lindevangen har derudover følgende tilbudstyper:

    • Lindevangen har 7 alternative herbergspladser. Det er mindre et værelses-lejligheder fordelt rundt omkring på Frederiksberg. Tilbuddet er midlertidigt og udelukkende til unge mellem 18 og 25 år

    • Bofællesskabet Udsigten har plads til 4 beboere i en lejlighed på Frederiksberg. Målgruppen er tidligere beboere fra Lærkehøj, som er aktivt misbrugende og som ikke kan klare at bo for sig selv
    • Lindevangens efterværnstilbud hedder Bostøtten. Det er et tilbud til beboere fra Lærkehøj og Lindevangen samt Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter, som får egen bolig, men har brug for støtte i hverdagen for at blive i egen bolig

     

    Herberget Lærkehøj

    Lærkehøj rummer en midlertidig boform for hjemløse mænd og kvinder med særlige sociale problemer, herunder psykiatriske problemstillinger og/eller misbrugsproblematikker. Under opholdet gives der et tilbud om at få lavet en udredning og en plan for fremtiden. Fra 18 år og frem. Dog henvises unge mellem 18 og 25 år til Herberget Lindevangens ungetilbud: Alternative Herbergpladser i det omfang, at det er muligt. I herberget Lærkehøj er der eget toilet og bad.

    Herberget Lærkehøj
    Lindevangs Allé 9
    Forstander Søren Romar
    Telefon 3832 3200
    E-mail: post@laerkehoej.dk

    Lærkehøj har yderligere 6 pladser i akutboliger fordelt i mindre lejligheder på Frederiksberg. Der er endvidere tilknyttet to særboliger (februar 2013).

    Kontakt

    Socialafdelingen

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Åbningstider

    Mandag - torsdag klokken 10-15.30
    Fredag klokken 10-12

    Telefon: 3821 3070