Gå til hovedindhold

Vil du starte et privat dagtilbud?

Ønsker du at oprette en privat vuggestue eller børnehave, kan du læse mere her.

Indhold

    Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (private leverandører af dagtilbud – pengene følger barnet) har per 1. oktober 2005 gjort det muligt for private leverandører at oprette dagtilbud for de 0-6 årige.

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget et sæt godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud, som skal opfyldes, for at en ansøgning kan imødekommes. Godkendelseskriterierne omhandler økonomiske og fysiske forhold, de pædagogiske rammer samt forhold omkring optagelse, vedtægter, forældreindflydelse og tilsyn.

    Ansøgning indsendes til kommunen, efterfølgende vil den blive forelagt Kommunalbestyrelsen.

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der ved ansøgning om oprettelse af en privatinstitution skal stilles et depositum på 30.000 kroner som tilbagebetales, når kommunen har truffet endelig afgørelse om etablering af institutionen. Der må forventes en behandlingstid på minimum 1,5 måned.

    Tilskud pr. barn pr. måned fra Frederiksberg Kommune

    Tilskuddet oplyses uden fripladstilskud og søskendetilskud.

    Tilskud til drift 0-2 år: 9.030 kroner
    Tilskud til drift 3-5 år: 4.646 kroner
    Bygningstilskud 0-2 år: 1.015 kroner
    Bygningstilskud 3-5 år: 676 kroner
    Tilskud til administration 0-2 år: 249 kroner
    Tilskud til administration 3-5 år: 124 kroner

    Samlet tilskud 0-2 år: 10.294 kroner

    Samlet tilskud 3-5 år: 5.446 kroner

    Tilskuddet er pr. barn pr. måned. Det vil blive reduceret, hvis privatinstitutionen har en ugentlig åbningstid på mindre end 49 timer, og/eller hvis der er flere end 8 lukkedage i 2021. Frederiksberg Kommunes institutioner må i 2021 holde lukket de tre dage før påske, dagen efter Kristi Himmelfartsdag samt fire dage mellem jul og nytår.