Gå til hovedindhold

Skriv op til skole og SFO

Alle børn, der fylder seks år i 2025, er undervisningspligtige fra den 1. august 2025 og skal starte i børnehaveklasse. Børnehaveklassen er obligatorisk for alle børn.

Indhold

    Skriv dit barn op til skole og SFO

    Her på siden vil det fra d. 4. november 2024 være muligt at indskrive sit barn til skolestart 1. august 2025.

    I forbindelse med skolestart 2025 afholder skolerne informationsmøder i perioden 4.- 15. november 2024. 

    Datoer for informationsmøder på de enkelte skoler kan du se i faner nedenunder.

    Alle forældre til børn der skal starte i skole i 2025 vil i slutningen af oktober 2024 modtage et brev i e-boks om indskrivning samt invitation til informationsmøde på deres distriktsskole.

    De  enkelte skoler holder informationsmøder for deres distriktsbørn fra den 7. - 13 november 2024:

    Dato og tidspunkt for de enkelte møder ses her:

    Skole Ugedag Dato Tidspunkt
    Skolen ved Bülowsvej Torsdag 7. november 17.00 - 19.00
    Søndermarkskolen Mandag 11. november 16.00 - 17.00
    Skolen på Grundtvigsvej Mandag 11. november 17.30 - 19.00
    Skolen på Duevej Mandag 11. november 19.00 - 21-00
    Skolen på Nyelandsvej Tirsdag 12. november 17.00 - 18.30
    Skolen ved Søerne Tirsdag 12. november 17.00 - 19.00
    Lindevangskolen Tirsdag 12. november 18.00 - 20.00
    Skolen på la Cours Vej Onsdag 13. november 17.00 - 18.30
    Ny Hollænderskolen Onsdag 13. november 17.30 - 19.00

     

    Hvis I ønsker en anden skole end distriktsskolen, har I mulighed for at angive et ønske på den digitale indskrivningsformular.

    Jeres barn kan optages på den ønskede skole, hvis der er plads. Ansøgere fra andre distrikter bliver skrevet op på en venteliste.

    Følgende kriterier gælder for rækkefølgen til optagelse på anden skole end distriktsskolen:

    1. Søskende, med bopæl i Frederiksberg Kommune, til elever på den ønskede skole er garanteret en plads på denne

    2. Nærmere boende går forud for fjernere boende til den ønskede skole.

    Afstanden beregnes på baggrund af gennemsnittet af ud- og hjemvej mellem skole og hjem.

    Hvis I ønsker en anden skole end distriktsskolen, skal ønsket foretages senest 18. januar 2025.

    Hvis I ønsker, at jeres barn optages på en anden skole end distriktsskolen, vil I få svar senest 1. april 2025.

    Se mere om frit skolevalg her:

    https://www.frederiksberg.dk/borger/dagtilbud-og-skole/skole-sfo-og-klub/frit-skolevalg

    Alle kommunens folkeskoler har en skolefritidsordning med lokaler på eller i nærheden af skolen.

    SFO’en har åbent om morgenen fra kl. 7.00 til 8.00 på skoledage og efter skoletid til 17.00, dog fredag til 16.30.

    SFO start 1. maj

    Alle skolestartende børn tilbydes plads  i SFO pr. 1. maj 2025 og udmeldes automatisk fra børnehaven samme dato af børnehaven også selvom i ikke ønsker SFO.

    Der kan dispenseres fra udmeldelsestidspunktet:

    • Hvis i f.eks. skal flytte
    • Hvis jeres barn er optaget på en privatskole

    Vær opmærksom på, at hvis der skal dispenseres fra udmeldelsesdatoen 1. maj, skal pladsanvisningen@frederiksberg.dk have en ansøgning om dispensation senest den 1. april 2025.

    Hvis dispensation gives, kan jeres barn blive i sin nuværende børnehave frem til 15. august 2025. Hvis ikke der gives dispensation, udmeldes barnet den. 1. maj 2025 fra børnehave.

    Fylder dit barn 6 år i 2025, er det undervisningspligtigt fra 1. august 2025 og skal starte i 0. klasse. Hvis du ikke mener, at barnet er klar til at starte i skole, kan du ansøge om skoleudsættelse.

    I løbet af samtalen vurderer parterne, om der er belæg for ansøgning om skoleudsættelse. Barnet kan godt være parat til skolestart, selvom det ikke opfylder alle kriterier - dog er nogle ressourcer og kompetencer vigtigere end andre.

    Dialogmøde om skoleudsættelse

    Når der opstår tvivl om, hvorvidt et barn er parat til skolestart, indkalder barnets dagtilbud til et dialogmøde med forældre.
    Dagtilbuddet udleverer materialet "Skoleudsættelse 2025/26" til forældrene som et fælles grundlag for vurderingen af barnets ressourcer og kompetencer. Er der stadig tvivl efter mødet kan dagtilbudslederen inddrage distriktsskolen med henblik på at drøfte barnets skoleparathed. 

    Ansøgning om udsættelse

    Hvis forældrene efter dialogmødet ønsker at ansøge om skoleudsættelse, udleverer dagtilbudslederen vejledning og ansøgningsskema til forældre. Herefter tager dagtilbudslederen stilling til om skoleudsættelsen skal bevilliges.


    Hvis der en aktiv sag i PPR vedr. dit barn eller dit barn går på særlig formålsplads, behandles ansøgningen i forvaltningen. 
    Hvis I er i tvivl, kan I søge råd og vejledning i barnets dagtilbud.

    Hvis du vil indskrive dit barn i privatskole, skal du henvende dig til privatskolen, der typisk har en venteliste og kan have forskellige regler for optagelse. Hvis barnet er optaget i privatskole, skal du give skoleafdelingen besked om det.

    Kontakt

    Skoleafdelingen

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - fredag klokken 10-13

    Telefon: 3821 0088