Gå til hovedindhold

Uddannelsesvejledning

Læs mere om overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og Frederiksberg Kommunes tilbud om uddannelsesvejledning.

Indhold

    Uddannelsesparathedsvurdering

    I udskolingen begynder dialogen mellem den unge, hjemmet og skolen om opstart af uddannelse efter folkeskolen. Skolen skal vurdere, om den unge er uddannelsesparat flere gange i løbet af udskolingen. Uddannelsesparathedsvurderingen inddrager både den unges faglige resultater, personlige udvikling og modenhed. Som forældre er I en vigtig del af denne dialog.

    Du kan få mere information om uddannelsesparathedsvurdering og uddannelsesmuligheder på skolen.

    Uddannelsesvejledning

    ”Ungdommens Uddannelsesvejledning – Frederiksberg” vejleder alle elever i 7.-10. klasse om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledningen i grundskolen omfatter dels kollektiv vejledning i klassen, dels individuel vejledning til den enkelte elev. I løbet af 8.-9./10. klasse får eleverne mulighed for at besøge ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet via deltagelse i introduktionskurser, brobygning, erhvervspraktik, uddannelsesmesse med mere. Eleverne udarbejder en endelig uddannelsesplan i 9./10. klasse.

    Læs mere på Ungecentrets hjemmeside. Se link i bunden af siden.

    Yderligere information

    Kontakt

    Skoleafdelingen

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - fredag klokken 10-13

    Telefon: 3821 0088