Gå til hovedindhold

Folkeoplysningspuljen

På denne side kan du læse mere om og søge tilskud fra Folkeoplysningspuljen.

Indhold

    Søg tilskud fra Folkeoplysningspuljen

    Start- og udviklingshjælp

    Når en forening bliver godkendt i løbet af året, er tilskudsrammerne fordelt. Puljen kan kompensere med et tilskud, der svarer til det, foreningen havde fået, hvis den var indgået i den ordinære tilskudsberegning.

    Tilskud til ekstraordinære anskaffelser og kurser for trænere og ledere

    Foreningerne skal selv afholde udgifter til materialer og kurser (aktivitetstilskud). Enkelte gange kan en forening med få medlemmer og beskedent aktivitetstilskud dog have brug for dyre anskaffelser eller kurser.

    Midlertidig støtte til foreningerne

    Hvis en lukningstruet forening kan sandsynliggøre, at en midlertidig ekstraordinær støtte kan sikre foreningens fremtid, kan der bevilges tilskud.

    Forsøgs- og udviklingsprojekter i folkeoplysningsregi

    Der kan ydes støtte til folkeoplysende initiativer og forsøgs- og udviklingsprojekter, der ikke kan opnå støtte fra Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

    Folkeoplysningsudvalgets puljes størrelse i 2024: 283.000 kr.

    Når du søger tilskud til dit projekt, så gælder følgende kriterier:


    • Kultur, idræt og fritid skal være omdrejningspunktet, og det skal finde sted på Frederiksberg
    • Projektet skal være offentligt tilgængeligt
    • Projektet skal være non-profit – dvs. at et eventuelt overskud modregnes det kommunale tilskud
    • Der stilles krav om, at Frederiksberg Kommune nævnes som tilskudsgiver i markedsføringsmaterialet
    • Arrangementet skal oprettes på kultunaut.dk
    • Der kan kun søges om tilskud til ekstra-ordinære aktiviteter og processer – ikke til driftsudgifter
    • Der som udgangspunkt stilles krav til egenfinansiering eller supplerende finansiering fra anden side
    • Arrangementer målrettet børn og unge skal være røgfri

    Du kan ikke søge om tilskud til:
    • Projekter, der er afholdt/gennemført på bevillingstidspunktet
    • Partipolitiske, religiøse eller diskriminerende projekter
    • Godgørende formål/velgørenhedsarrangementer
    • Indkøb af inventar, instrumenter, noder, teknik mv.
    • Produktion og udgivelse af bøger, demoer, albums mv.
    • Som udgangspunkt ikke ansøgers eget honorar
    • Arrangementer målrettet børn og unge og som er støttet af tobaksindustrien

    Kontakt

    Kultur og Fritid

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1, 4. sal, værelse 4.036
    2000 Frederiksberg

    Telefon: 3821 0117