Gå til hovedindhold

Nævninge og domsmænd (grundlisten)

Frederiksberg Kommunes Grundlisteudvalg indstiller hvert fjerde år domsmænd og nævninge (lægdommere) til Østre Landsret. Det sker ved, at udvalget rekrutterer personer til en grundliste, hvorfra Østre Landsret ved lodtrækning udtrækker lægdommere for de kommende fire år.

Indhold

    Ansøgningsfristen for at blive optaget på Frederiksbergs grundliste er overskredet. Næste gang du kan søge om optagelse vil være i slutningen af 2026.

    Grundlisten skal afspejle befolkningens sammensætning i kommunen. Det kan få betydning for, hvem der bliver optaget på listen. Selv om du har opfyldt kravene, kan du derfor ikke være sikker på, at du bliver optaget.

    • Lægdommere deltager på lige fod med de juridiske dommere. Som lægdommer er du med til at dømme andre, og det er derfor et stort ansvar.
       
    • Du skal regne med at blive indkaldt til at være lægdommer ca. fire gange årligt. Normalt er der kun tale om en enkelt dag, men der kan være sager, der tager flere dage eller uger. 
       
    • Du bliver indkaldt med mindst tre dages varsel som domsmand og en uge som nævning.
       
    • Du har krav på at få fri fra dit arbejde, når du skal være domsmand eller nævning. Din arbejdsgiver må ikke pålægge dig, at du skal bruge feriedage på det.  
    • Du bor på Frederiksberg
    • Du er dansk statsborger
    • Du har valgret til Folketinget
    • Du har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
    • Du har en ren straffeattest
    • Du er født efter den 1.1. 1948
    • Du må ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed.


    Personer med følgende stillinger kan ikke optages på grundlisten: 

    • Ministre
    • Ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder
    • Ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område
    • Advokater og advokatfuldmægtige
    • Præster i folkekirken og andre trossamfund.

    Er du optaget på grundlisten, vil du senere på året (2023) høre fra Østre Landsret, hvis du er udtrukket til at være lægdommer. Hvis du ikke er udtrukket, får du ikke besked.

    • Som lægdommer får du 1.100 kroner pr. dag.
       
    • Du får dækket udgifter til transport, hvis du bor mere end 3 km. fra retten.
       
    • Domstolene oplyser dit honorar til Skattestyrelsen, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i Digital Post.

    Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her.

    Yderligere information

    Kontakt

    Valgkontoret

    Borgerservice, Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1, 1. sal
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - fredag kl. 9-12

    Åbningstider

    Mandag kl. 9-17
    Tirsdag - fredag kl. 9-13

    Telefon: 3821 2101