Seniorrådet

Borgermødet holdes i
FOA SOSU, Mødesalen
Godthåbsvej 15 – opgang E over gården

Kommunerne skal styrkes i forebyggelse og sundhedsfremme, og Seniorrådet på Frederiksberg foreslår derfor, at vi sammen skaber en forebyggelseskultur hos seniorer, så sund livsstil og  teknologiske hjælpemidler bliver integreret i hverdagen hos alle seniorer.

Vi vil på borgermødet adressere både, hvordan det økonomisk er særdeles ansvarligt at tænke forebyggelse, og ligeledes hvordan vi som seniorer håndterer nye tendenser og ændringer i daglig livsførelse.

Emner på programme

• Kan forebyggelse betale sig?
• Det lange seniorlivs muligheder, krav og paradoxer
• 3 politiske oplæg á max 15 min
• Afsluttende med paneldebat

Det fulde program kan ses, hvor du også tilmelder dig.

OBS Tilmelding er nødvendig, da der er begrænset plads ved borgermødet
Du tilmelder dig her https://frederiksberg-sr.nemtilmeld.dk/2/ senest torsdag den 21. november 2024 kl. 23:55.

Seniorrådet har med meget stor bekymring læst Budgetforslaget. Vi har også i år valgt at fokusere på nogle enkelte områder – stort set de samme som i 2024, da vi stadig mener, at det vil få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis de påtænkte yderligere besparelser gennemføres.

Seniorrådet afholdt sammen med Ældre- og Omsorgsudvalget et borgermøde i juni måned, hvor vi fokuserede på det gode seniorliv og hvilken betydning et godt liv har for den sunde aldring. Dialogmødet tog udgangspunkt i 4 temaer: Teknologi, pårørende, selvbestemmelse og frivillighed.
Det var helt tydeligt, at borgernes fokus især er på frivillighed og pårørende, derfor anser vi det for tonedøvt at spare netop der, hvor det giver mest mening at styrke – nemlig at opruste og styrke det frivillige arbejde.

Seniorrådet mener, det er på tide, at der investeres i (senior)foreningsliv. Desuden må vi konkludere et direkte visionsløst perspektiv på det faktum at frivillig social indsats og forebyggelse ikke fylder noget overhovedet i hverken budget eller seniorpolitik. De frivillige foreninger laver direkte socialt arbejde – besøgsvenner, demenscafeer, bisiddere, kurser, it-vejledning, ture, fællesspisninger og meget, meget andet.

For meget få midler får man utroligt meget. De frivillige foreninger besidder både mange dedikerede frivillige og har stor erfaring med frivilligt arbejde. Det frivillige arbejde er ren win-win for kommunen, for få midler får man virkelig meget.

Seniorrådet har derfor svært ved at forstå, at en nedprioritering af økonomisk støtte end ikke nævner muligheden for at afsøge nye veje. De næste år bliver problemet bare større!

Således har lægeforeningen i høringssvar til sundhedsstrukturreformen også peget på strammere krav til det politiske system:

”Forebyggelse: Lægeforeningen vil kraftigt opfordre regeringen til, at den brede forebyggelsesindsats får et stærkt aftryk i et udspil til sundhedsreform, herunder at der tages håndfaste initiativer til at begrænse forbrug af tobak og alkohol, og stille stærkere krav til kommunernes implementering af sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker mv.”

SUNDHEDS STYRELSENS OPFORDRING:

Niels Sandø, enhedschef i Forebyggelse og Ulighed i Sundhedsstyrelsen:

”Mange ældre siger, at de gerne vil være mere aktive og gøre noget ved deres sundhed, hvad enten det handler om overvægt eller rygning. Der er et stort potentiale for at støtte gode sundhedsvaner hos ældre borgere, og det kan være med til at fastholde et godt funktionsniveau i længere tid. Hvis vi skal lykkes med det, er det vigtigt at se det som en fælles opgave. Det er ikke bare et anliggende for den enkelte borger og dennes pårørende, men også̊ kommunerne, der har ansvaret for at skabe gode rammer og forebyggelsestilbud til alle borgere, yngre såvel som ældre.”

Således har Frederiksberg en unik situation og stærk opfordring til at finde løsninger, der ikke betyder nedskæring på denne livsnerve. Kommunen råder over MASSER af motiverede borgere, der bakker op om frivillige indsatser – kommunen råder over et seniorråd, der er meget opsat på at være inspirerende og opbyggende i denne tid, hvor frivillighed mere og mere anses som at være en vigtig del af, at vi i samfundet kan bevare værdighed i ældreplejen.

Seniorrådet ser frem mod at blive inddraget og decideret få opdrag til at skabe debatter og borgerinvolvering gennem det nu foreslåede borgerpanel, og at vi så hurtigt som muligt får etableret en upolitisk tænketank – specifikt målretter forebyggelse, sundhed og frivillig social indsats.

Vi anerkender, at det kan være nødvendigt at lukke/undlade at bygge nyt plejehjem, da der her er en meget stor besparelse, men vi påpeger, at man skal være opmærksom på, at det skal være muligt at få en plejehjemsplads, når der opstår et behov og uden lang ventetid.

Seniorrådet arbejder målrettet på at etablere et borgerpanel på 5 – max 10 personer, der kan styrke dialogen mellem borgerne, politikerne og Seniorrådet. Det annoncerede vi på borgermødet i juni og fik nogle kontaktdetaljer.
Det bør ske med et mandat fra politikkerne/forvaltningen – et ønske om, at Seniorrådet løser bestemte opgaver og får administrativ understøttelse.

Reduktion af §79 midler til klubber og foreninger på ældreområdet
Ældre- og omsorgsudvalget

På alle niveauer – Folketings- og kommunalpolitikere – tales der om, at civilsamfundet og de frivillige skal tage meget mere ansvar i opgavevaretagelsen omkring den ældre befolkning. Og nu kan vi se, at der igen er forslag om at skære ned på §79 tilskuddene til de frivillige foreninger.
De frivillige foreninger varetager en kæmpestor opgave og er dybt afhængige af de midler, der tildeles via §79-midlerne for at udføre disse opgaver. Dette på trods af, at der i Forslag til budget under Ældre- og Omsorgsudvalget på side 9 skrives, ”..Borgerne skal være trygge og have hjælp, hvis behovet opstår og frivillige og det bredere civilsamfund indgår som en værdifuld medspiller i at skabe det gode ældreliv og forebygge ensomhed i samspil med borger, pårørende og kommune.”

Uden disse midler vil mange frivillige foreninger være nødt til helt at lukke. Det vil efterlade mange ældre og ensomme borgere til deres eget selskab.
Foreningerne har mange frivillige, der meget gerne tager ansvar og løfter mange aktiverende og forebyggende opgaver. Det er ikke muligt for foreningerne at tage dette ansvar uden offentlige midler.
Vores opfattelse er, at skæres eller fjernes disse midler helt, vil mange ensomme og svage ældre blive ladt i stikken og det vil på længere sigt betyde øgede udgifter for kommunen.

Værdighedspolitikken har bl.a. fokus på, at borgerne skal være aktive hele livet og selvhjulpne længst muligt.
Den billigste måde at komme længst med disse mål er at bakke op om de frivillige foreninger og deres arbejde. Så igen: det giver på ingen måde mening at skære i midlerne til det frivillige arbejde.

Reduktion af §18-puljen til frivilligt socialt arbejde
Socialudvalget

På alle niveauer – Folketings- og kommunalpolitikere – tales der om, at civilsamfundet og de frivillige skal tage meget mere ansvar i opgavevaretagelsen omkring den ældre befolkning. Og nu kan vi se, at der er forslag om at skære ned eller helt fjerne §18 tilskuddene til de frivillige foreninger.

En voldsom nedskæring af §18-tilskud vil få samme konsekvenser som den foreslåede nedskæring/fjernelse af §79-tilskud. Vores bemærkninger – se ovenfor.

FRIVILLIGE i social – kulturelt arbejde
Socialudvalget

Seniorrådet og kommunen har samme store fokus og fælles interesse i at fremme og styrke den frivillige indsats på Frederiksberg.

Ældre- og Omsorgsudvalget har tiltrådt, at der kan etableres et Frivillighedscenter, med en udgift på 190.000 kr. i 2025 samt 270.000 kr. i 2026, dvs. 460.000 kr. på 2 år. Pengene tænkes taget fra §-79 puljen!

Både Ældre Sagen og Center for socialt frivilligt arbejde tilbyder kurser vedr. alt omkring frivilligt arbejde. Der er altså allerede en viden og erfaring til stede, der kan trækkes på.

Socialudvalget har behandlet et forslag om, at kommunen tilslutter sig den digitale platform Socialkompas, en platform hvor – som forvaltningen skriver…”gøre det nemmere for borgere, fagprofessionelle og civilsamfundsaktører at finde frem til både kommunale sociale tilbud og civilsamfundsaktørers sociale fællesskaber på Frederiksberg”.

Tilslutningen til Socialkompas indebærer en opstarts udgift i det første år på 150.000 kr. og derefter 50.000 kr. årligt.
FrivilligCenteret vil koste kommunen 460.000 kr. over 2 år. Udbyttet af denne kostbare investering er stærkt tvivlsom, da mange erfaringer fra andre 2-årige projekter viser, at de ikke formår at etablere holdbare løsninger eller forankring i lokalsamfundet – meget løber ud i sandet.

Tilslutning til Socialkompas.dk udgør første år 150.000 kr. og derefter 50.000 kr. årligt. 
For de 460.000 kr. over 2 år til FrivilligCenteret vil dette beløb dække udgiften til opstart af Socialkompas samt afholde de årlige udgifter i hele 6 år.
Fremtidssikret til gavn og glæde for alle frivillige i det socialt-kulturelle arbejde på Frederiksberg.
Seniorrådet fraråder på det kraftigste, at midlerne tages fra §-79 midlerne.

Seniorrådets repræsentant i Frederiksberg FrivillighedsForum medvirker meget gerne med frivillig arbejdskraft i etablering og udvikling af Socialkompas.dk sammen med en kommunal administrativ medarbejder.

Almene ældreboliger

Seniorrådet er gennem vores arbejde blevet opmærksom på problemer i en række almene boliger, som er indrettet særligt til ældre og borgere med funktionsnedsættelser, ligesom der er en række almene afdelinger, som særligt er indrettet til ældre og gangbesværede. Fælles for disse er, at anvisningen foregår 100% fra kommunen. 
 
I disse år oplever beboerne i disse afdelinger og opgange, at nye naboer i stadigt større grad er yngre, og ofte også borgere, der ikke har særlige funktionsnedsættelser, men som til gengæld har misbrugsproblemer, eller på anden vis er udsatte og sårbare. 
 
Det er svært for fællesskaberne i ældre- og tilgængelighedsboliger at rumme de nye naboer – helt som med folkeskolerne er der grænser for inklusionsevnen i de eksisterende fællesskaber.
 
Vi opfordrer derfor kommunen til at have fokus på, at der særligt henvises ældre til tilgængelighedsboliger og til de særligt indrettede opgange. Tryghed i boligen er en vigtig del af et godt ældreliv.

På vegne af Seniorrådet

Hanne Illum – formand
Carsten Nørballe – næstformand 

Hvis du ønsker at modtage en mail, når der er opdateringer på følgende af Seniorrådes faner:

• Nyheder, herunder indlæg fra medlemmerne 
• Mødeplan og referater, dvs. dagsordener og referater og
• Høringssvar

så send en mail til seniorradet@frederiksberg.dk

Man kan kun abonnere på alle de nævnte faner og ikke enkeltvis.

Pr. 30. juni 2024 nedlægges buslinje 37 på Frederiksberg samtidig sker der omlægning af Frederiksbergbusserne, linje 71 og 74 og der skæres to timer af driften om dagen.

Beslutningen om linje 37 er truffet politisk i forbindelse med budgetaftalen for 2024. Med beslutningen vil der ikke længere være busbetjening på:

• C. F. Richs Vej
• Bernhard Bangs Allé
• en del af Nyelandsvej
• en del af Thorvaldsensvej og
• Danasvej.

For at kompensere for nedlæggelsen besluttede Miljø- og Trafikudvalget den 27. november 2023, at omlægge to af de tre Frederiksbergbusser, så de betjener nogle af de strækninger, der ikke længere vil blive betjent af linje 37. Se de nye ruter via kortet.

Det betyder, at:

• Linje 71 kommer til at køre fra Smallegade, ad Hospitalsvej og Howitzvej og herfra ad Nordre Fasanvej forbi Fasanvej Station til Nyelandsvej, hvor den vil betjene linje 37´s stoppesteder på den sydlige side. Herefter fortsætter linjen ad Thorvaldsensvej og kører, som i dag på resten af dens rute.
  
  
• Linje 72 fortsætter med at køre som i dag.
  
  
• Linje 74 kommer til at køre fra Smallegade, ad Hospitalsvej og Howitzvej og herfra lige ud af Finsensvej. Herfra vil bussen fortsætte ad Dalgas Boulevard og ad Bernhard Bangs Allé til rundkørslen og tilbage samme vej, hvor bussen vil betjene linje 37´s stoppesteder. Fra Bernhard Bangs Allé vil bussen dreje til venstre ad Dalgas Boulevard og give busbetjening af 5. Juni Plads og herfra ad Nyelandsvej til Hospitalet. Herfra vil linjen køre som i dag, ud over ved Frederiksberg Svømmehal, hvor linjen ikke vil køre ind ad Aksel Møllers Have, men blive på Godthåbsvej. Det har linjen i forvejen gjort i en lang periode på grund af renovering af Frederiksberg Svømmehal, og med ruten op ad Bernhard Bangs Allé, er der ikke tid i køreplanen til at køre ind ad Aksel Møllers Have. 

Med budgetaftalen for 2024 blev det ydermere besluttet at skære to timer om dagen på Frederiksbergbusserne.

Det betyder, at de sidste fire ture alle ugens syv dage på alle tre Frederiksbergbusser ikke længere vil køre. Der vil dermed fortsat være ½ times drift på de af linje 37’s stoppesteder, hvor Frederiksbergbusserne omlægges til. Men det vil være i færre timer, da det vil være i det tidsrum, hvor Frederiksbergbusserne kører. De steder hvor linjerne kører på strækninger, hvor der kører andre buslinjer, vil Frederiksbergbusserne betjene disse stoppesteder.

Seniorrådets Nyhedsbreve for 2024

• Nyhedsbrev nr. 3 udkom den 9. oktober 2024 - læs via link 
• Nyhedsbrev nr. 2 udkom den 13. juni 2024 - læs via link 
• Nyhedsbrev nr. 1 udkom den 23. marts 2024 - læs via link 

Seniorrådet udgiver løbende nyhedsbreve, som du kan læse her

Mødeplan for 2024

• torsdag 14. november kl. 11-13
• torsdag 12. december kl. 11-13

Mødeplan for 2025

• tirsdag 14. januar kl. 11-13
• torsdag 20. februar kl. 10:30-12:30
• tirsdag 25. marts kl. 10:30-12:30
• tirsdag 29. april kl. 11-13
• tirsdag 20. maj kl. 10:30-12:30
• tirsdag 17. juni kl. 11-13
• torsdag 14. august kl. 11-13
• torsdag 11. september kl. 11-13
• tirsdag 7. oktober kl. 11-13
• torsdag 6. november kl. 11-13
• torsdag 4. december kl. 11-13

Herunder kan du - ca. 1 uge før mødet - se dagsorden for det kommende møde samt referater fra 2023 og 2024

• Se dagsorden og referater fra 2024
• Se alle referater fra 2023

Her kan du se de høringssvar, som Seniorrådet (Ældrerådet) har afgivet

Rådet består af 9 medlemmer, som er valgt blandt borgerne på Frederiksberg på 60 år og derover. 

Nedenfor kan du se medlemmer i rækkefølge efter fornavn, dog med formand og næstformand som de første.

Suppleanter til rådet er følgende i nævnte rækkefølge:

• Carsten Dyring Nielsen
• Inge F. H. Olsen
• Sven Ottesen
• Seth Chaiklin
• Niels Juel Ahlefeldt Hansen

Ældrerådets høringssvar af 30. maj 2022 vedrørende indkomne forslag til parallelopdrag Frederiksberg Hospital
 
Vi ser med glade øjne og hjerter på de udmeldinger, der nu foreligger om Hospitalsgrunden. De 3 indbudte “arkitektfirmaer” er fremkommet med forslag til det grønne Frederiksberg. Her er virkelig tale om smukke forslag, der på mange måder er sammenfaldende. Vi vil derfor ikke pege på et bestemt forslag, som det vi foretrækker. Disse forslag skal overordnet ses som et udbud, hvor blandt andet sundhedsfaciliteterne samles. Det helt fantastiske er, at bebyggelses procenten bliver på 100, hvilket giver plads til mange grønne områder samtidig med at bygningshøjden kun bliver på 4-5 etager. Hvilket er uhørt positivt sammenlignet med andre byggeprojekter.
 
Vi hæfter os ved, at der er mange af de bestående bygninger, der ikke rives ned. Det handler for os om, ikke kun at bevare ældre tiders byggerier, men også om at fokusere på at nedbringe CO2, ved at bevare eller genbruge eksisterende materialer. Den grønne tankegang betyder, at der virkelig er tale om et grønt rekreativt område med utrolig mange forskellige træer og plantearter, der er med til at fokusere på biodiversitet og klima. 
 
Disse grønne arealer lægger på en fin måde op til såvel hygge som udendørs aktiviteter. Desuden gives mulighed for, at fællesskaberne kan være aktivt medvirkende omkring et mindre jordstykke i forbindelse med deres bolig.
 
Med hensyn til bygningsmassen har man virkeligt tænkt ud af boksen, hvad fx angår "Blodprøvebygningen" med fokus på fællesaktiviteter for alle aldersgrupper. Her bliver tale om et kulturelt fyrtårn, som det bliver spændende at være en del af. 
 
Hvad angår byggematerialer ser vi gerne, at mange af de nybyggede huse udføres i træ dels af hensyn til CO2, men også fordi vi tror på synergien mellem gamle murstensbygninger og nye træhuse, samtidig med at disse kan fremstilles fx i lagerhaller, for dernæst at blive transporteret som færdige byggemoduler, hvilket vil mindske byggerodet i området samt udslip af CO2.
 
Vi kan se, at kommunen har lyttet til Ældrerådets ønsker om et “Plejecenter" på grunden i smukke omgivelser og med udkik til det pulserende liv. Desuden er der planer om at udvide Plejecentret Østervang.
 
Hertil kunne vi indtænke en lille separat enhed for ældre enlige, der ikke har specielle sygdomme eller psykiatriske diagnoser, men som blot er ensomme og kunne have bruge for en tovholder i hverdagen - måske på trekanten mod Godthåbsvej/Tesdorpfsvej? Idéen er under udvikling i Københavns Kommune. 
 
Vi føler således, at man i projektet på hospitalsgrunden virkelig har indtænkt de ældre med behov for særlig pleje.
 
“Sundhedsstrædet“ kommer til at fylde meget med genbrug af allerede eksisterende bygninger, hvilket vi er glade for. Vi er meget spændte på indholdet i forhold til “Det nye sundhedsvæsen”. Her bør tænkes på alle de teknologiske muligheder, som fremtiden vil byde på og vi forestiller os, at visse funktioner kan dækkes ind af special læger fra Bispebjerg Hospital. Desuden ser vi gerne, at Sundhedsstrædet udbygges med andre sundhedsfunktioner blandt andet flere alment praktiserende læger.
 
Vi er tilfredse med, at biler stort set ikke skal ind på grunden, men hvis man virkelig skulle tænke alternativt, så skulle der heller ikke være cykler på selve grunden. Cyklisters manglende hensyn fylder desværre alt for meget i hverdagen på Frederiksberg. Der er jo heller ikke cykler i Søndermarken og i Frederiksberg Have. Lad grunden være til fodgængere, der kan drosle ned og nyde de smukke omgivelser og den kommende omfangsrige fauna. Parker cyklerne i udkanten af området!
 
Vi er glade for de tanker, man har gjort sig om vejbelægning, idet det er ekstremt vigtigt, at gennemgående veje og stier er egnet for ældre og brugere med rollatorer.
 
I og med at der fremover - ud over de +85, også bliver mange ældre i alderen +60-75 år, så er der en stor gruppe, som ikke er plejehjemskrævende og som for nuværende er velfungerende, og som vil være et aktivt segment for Hospitalsgrunden. Mange borgere i dette alders segment ønsker at være en del af mindre seniorbofællesskaber, men også at tage aktiv del i det store fællesskab. Men husk! At man skal flytte i tide! Det er en psykologisk vigtig pointe. 
 
Hvad angår de enkelte naboskaber sammensættes de med blandede boligtyper, hvori der indgår almene boliger, andelsboliger? og ejerboliger, som er en del af den blandede by. Man bør dog arbejde videre med, hvorledes de forskellige boformer administrativt skal “hænge sammen“. Alle naboskaber kan indeholde bygge- eller bofællesskaber og der er mange fælleshuse. Men vi mangler fokus på og indhold i “seniorbofællesskaber samt helt konkret planer for disse, som jo er ønsket af mange ældre borgere på Frederiksberg. Det er bestemt ikke alle ældre, der ønsker at være en del af et blandet fællesskab. Men der er også ældre, der ønsker at bo i netop blandede fællesskaber.
 
Vi er glade for de tanker, man har gjort sig om vejbelægning, idet det er ekstremt vigtigt, at gennemgående veje og stier er egnet for ældre og brugere med rollatorer.
 
I og med at der bliver flere ældre i alderen +60-75 år, er der en stor gruppe, som ikke er plejehjemskrævende og som er velfungerende, og som vil være et aktivt segment for Hospitalsgrunden. Mange i denne aldersgruppe ønsker en mulighed dels for det mindre seniorbofællesskab og for det større fællesskab på grunden. 
 
Hvis man ser ud over det ganske land, bygges der flere og flere “seniorbofællesskaber”. Det er ønskeligt, at dette også sker på Frederiksberg. Muligheden for at blive i eget hjem længere vil være til stede i disse fællesskaber, hvor vi også forventer, at man hjælper hinanden i en vis udstrækning.
 
Vi tror og håber på, at dette segment af ældre vil kunne neddrosle fokus på egen sygdom, når de har mulighed for tryghed og kvalitative fællesskaber. 
 
I øvrigt vil man formentlig se en bevægelse fra større lejligheder og huse til seniorbofællesskaber, hvilket vil give unge børnefamilier mulighed for at flytte til Frederiksberg - måske i minikollektiver?
 
Der er mange enlige i alle aldersgrupper, men blandt "ældre" er der rigtig mange enlige og flere vil komme til, når den ene ægtefælle dør. Historien viser, at mange enlige mænd har svært ved at klare livet, når ægtefælden dør.
 
Vi ser således seniorbofællesskaber som tryghedsskabende, et værn mod ensomhed, en bedre måde at udnytte materielle ting i fællesskab, mindre madspild og måske delebiler.
 
Ordet “bofællesskab” er et upræcist ord, der bruges på mange af plancherne hos de 3 arkitektfirmaer, men tydeliggør desværre ikke de ønsker, som en del ældre har. På en tegning ligger der et meget lille seniorbofælleskab tæt på Østervang. Vi ældre ønsker ikke at være en del af et plejecenter.
 
I kommunens oprindelige udspil taler man om en rolig og en mere livlig del. Dette kan være svært at se ud fra tegningerne. Hvad angår netop ro og støj er det vigtigt, at hvis der opstår støjproblemer, så har man på forhånd taget højde for, hvordan man skal forholde sig til dette. Det beskrives, at der skal åbnes mere op til Hospitalsgrunden, har man her tænkt på eventuelle støjgener fra de omkringliggende veje? 
 
Ordet ”fælles" går igen i mange af områdets tilbud hos specielt et af arkitektfirmaerne. Det sætter vi pris på. Men vi spørger også ind til, om der i starten skal være folk ansat til en løbende evaluering og som ”fødselshjælpere" både til det kreative, men også hvis der opstår problemer? Vi ønsker ikke et nyt Islands Brygge eller Nordhavn med høj musik. 
 
Det beskrevne projekt har sammenlagt så mange kvaliteter. Men husk, at de nulevende ældre ikke kan vente på byggeri, der måske er færdigt i 2040. Indtænk de ældre borgere i de tidlige byggeprojekter start 2027. 
 
Men alt andet lige skal der også være lejligheder på hospitalsgrunden, som folk kan betale og som måske kan tiltrække flere SOSU-assistenter og politibetjente. Så det moderne ord ”downsize” - at bo på mindre plads - kommer til at fylde en del og med rette, fordi der er så mange fællesarealer og aktiviteter indtænkt i projektet.
 
Vi hilser de 3 projekter velkomne og imødeser spændt de næste trin i processen omkring hospitalsgrunden, hvor brugen af de forskellige bygninger bliver konkretiseret yderligere.
 
Tak til kommunen for borgerinddragelse.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsætte et Seniorråd.

Seniorrådet (Ældrerådet indtil 31. marts 2023) så dagens lys på Frederiksberg den 1. april 1994 på kommunalbestyrelsens eget initiativ.

Fra 1996 blev det ved lov vedtaget, at alle kommuner skal holde valg – mindst hvert 4 år – til et ældreråd.

Seniorrådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i seniorpolitiske spørgsmål og fungere som kontaktorgan mellem seniorbefolkningen og kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal høre Seniorrådet om alle forslag, der vedrører de borgerne på 60+.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der afholdes valg til Seniorrådet mindst hvert 4. år. I samarbejde med Seniorrådet fastsættes regler for, hvordan valget skal afholdes.

Sidste valg til Seniorrådet blev holdt i perioden 14. februar-7. marts 2023.

Næste valg til Seniorrådet finder sted i marts 2027.

• Se resultatet for Seniorrådsvalget i 2023 her.
• Se resultatet for Ældrerådsvalget i 2019 her.

Har du spørgsmål om ældrerådsvalg/seniorrådsvalg, er du velkommen til at kontakte Valgkontoret. 

Har du spørgsmål om Seniorrådets arbejde, er du velkommen til at kontakte Seniorrådets formand Hanne Illum.