Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer
Du kan søge om støtte eller tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer, hvis du har en varigt nedsat funktionsevne.
Du kan komme i betragtning, hvis Frederiksberg Kommune vurderer, at ansøgte:
- i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
- i væsentlig grad kan lette din daglige tilværelse i hjemmet
- eller er nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv
Har du brug for et hjælpemiddel, der skal fungere som arbejdsredskab på din arbejdsplads, skal du i stedet søge om det gennem dit lokale jobcenter.
Har du et midlertidigt behov for hjælpemidler i forbindelse med behandling, skal du kontakte hospitalet via egen læge. Vær venligst opmærksom på, at der ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøgeren selv har skaffet, inden bevillingen er givet.
Nedenfor ses eksempler på forskellige hjælpemiddelkategorier, som kommunen yder støtte til.
Hvem kan få arm- og benprotese?
Du kan komme i betragtning til en armprotese eller benprotese, hvis du har varigt nedsat fysisk funktionsevne i form af en helt eller delvis manglende arm eller et helt eller delvis manglende ben.
Der skal foreligge lægelig dokumentation og/eller bandagist vurdering for behovet.
Hvilke ydelser indgår?
For eksempel:
- Armprotese
- Benprotese
- Udskiftning
- Reparation
Frederiksberg Kommune yder hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Valg af leverandør:
Frederiksberg Kommune har ikke en specifik leverandør- og prisaftale på dette område, men er forpligtet til at indhente tilbud fra flere leverandører.
Frit valg af leverandør
Til orientering har du ret til frit valg af leverandør, men vælger du en anden leverandør end dem, som Frederiksberg Kommune har indgået aftale med, kan der forekomme en prisdifference, som du selv skal betale.
Ved yderligere spørgsmål kan Visitation og Hjælpemidler kontaktes. Kontaktinformation står nederst på denne side.
Hvem kan få ben- og fodskinner?
Du kan komme i betragtning til en fod- og eller benskinne, hvis du har en varigt nedsat fysisk funktionsevne, og du dermed har et varigt behov for at benytte en fod- og eller beskinne i dagligdagen.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte.
Der skal foreligge lægelig dokumentation og eller bandagist vurdering for behovet.
Hvilke hjælpemidler/ydelser indgår?
For eksempel:
- Dropfodsskinne
- Benskinne
- Knæskinne
- Fodkapsel
- Udskiftning
- Reparation
Frederiksberg Kommune yder hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Hvilke hjælpemidler/ydelser som ikke er omfattet
- Skinner til brug ved sport og fritidsaktiviteter
- Skinner alene til brug ved arbejde
- Skinner der er en del af en behandling
- Skinner til smertelindring og eller til at forhindre fejlstillinger
Valg af leverandør
Frederiksberg Kommune har indgået en specifik leverandør- og prisaftale på dette område:
Sahva A/S,
Borgervænget 5,
2100 København Ø
Telefon: 7011 0711
Hjemmeside: https://www.sahva.dk/
E-mail: info@sahva.dk
Ved yderligere spørgsmål kan Visitation og Hjælpemidler kontaktes. Kontaktinformation står nederst på denne side.
Boligindretning vil typisk være nødvendige ændringer i boligen, der gør den bedre egnet for dig at opholde dig i. Boligindretning kan for eksempel være at få fjernet dørtrin eller få monteret ramper eller lignende. Du kan få støtte til indretning i din bolig, hvis du har en varigt nedsat funktionsevne og, hvis boligindretningen er nødvendig for, at du kan opholde dig i dit hjem.
Er det første gang, du ansøger, skal der foreligge lægelige oplysninger. Hvis du ikke er undersøgt af speciallæge eller hospital, kan oplysningerne være fra din praktiserende læge.
Protesen bliver bevilget:
- Til kvinder der helt eller delvist har fået fjernet det ene eller begge bryster
- Efter en konkret vurdering af de fysiske og kosmetiske gener af en operation, der bevarer en del af brystet
- Til kvinder, der af anden grund mangler det ene eller begge bryster
Du kan ikke få støtte til protesebrystholder eller -badedragter.
Du kan selv vælge leverandør eller benytte den leverandør, Frederiksberg Kommune har indgået aftale med:
Sahva A/S,
Borgervænget 5,
2100 København Ø
Telefon: 7011 0711
Hjemmeside: https://www.sahva.dk/
E-mail: info@sahva.dk
Når du første gang skal søge om diabeteshjælpemidler, skal der foreligge lægelige oplysninger med ansøgningen. Hvis du ikke er undersøgt af speciallæge eller hospital, kan oplysningerne være fra din praktiserende læge.
Insulinkrævende diabetes
Bevillingen bliver givet til injektions- og testmateriale, penkanyler, fingerprikker og strips til måling af blod- og urinsukker efter behov med 100% tilskud. Blodsukkermåleapparat ydes med 50% tilskud.
Ønsker du at benytte produkter, der ikke er på listen, skal du enten have en særskilt bevilling fra Frederiksberg Kommune (udstedes kun efter en konkret vurdering) eller købe produkterne med egenbetaling. Din egenbetaling er prisforskellen mellem det tilbudte produkt og det valgte produkt.
Tabletbehandlende diabetes
Bevillingen bliver givet op til 150 fingerprikker og teststrimler årligt med 100 % tilskud.
Bemærk at der ikke ydes tilskud til blodsukkerapparater.
Frederiksberg Kommune har indgået aftale med:
Reamed
Telefon: 9793 4600
Hjemmeside: www.mitliv.dk
E-mail: info@mitliv.dk
Fodtøj, almindeligt
Er det første gang, du ansøger, skal der foreligge lægelige oplysninger på, at forskellen mellem højre og venstre fod er mindst 2 hele skonumre. Hvis du ikke er undersøgt af speciallæge / hospital, kan oplysningerne være fra din praktiserende læge.
Du kan få økonomisk støtte til halvdelen af den samlede udgift, dog højst med et beløb, som normalt reguleres hver 1. januar.
Første gang du ansøger, får du hjælp til 2 par sko. Du kan ikke få hjælp til reparation af almindeligt fodtøj. Udskiftning af sko bliver normalt bevilget efter 15 måneder.
Du kan selv vælge leverandør.
Forhøjelse, tilretning af almindeligt fodtøj
Du kan få hjælp til hæl- og sålforhøjelse, når forskellen mellem højre og venstre ben er mindst 2 centimeter.
Er det første gang, du ansøger, skal der foreligge lægelige oplysninger. Det skal være kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger. Disse oplysninger kan fås fra speciallæge/hospital.
Frederiksberg Kommune har indgået aftale med:
Skomageriet
Gammel Køge Landevej 55
2500 Valby
Telefon: 3645 4573
Hjemmeside: www.skomageriet.dk
E-mail: skomageriet@skomageriet.dk
Du kan få hjælp til ortopædiske fodindlæg, hvor de afhjælper en varig, svær foddeformitet, og hvis du har:
- Leddegigt med svær forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
- Sårdannelse med risiko for sår i fodsålen som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet/kredsløbsinsufficiens)
- Svært forfodsfald, klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellem fodknoglen, ved samtidigt dårligt blodomløb
- Stiv forfod, medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på forfodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
- Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
- Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad, efter særlig begrundelse, for eksempel svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta)
- Erhvervet platfod som følge af degeneration
Er det første gang, du ansøger, skal der foreligge kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger fra speciallæge/hospital.
Frederiksberg Kommune har indgået aftale med:
Skomageriet
Gammel Køge Landevej 55
2500 Valby
Telefon: 3645 4573
Hjemmeside: www.skomageriet.dk
E-mail: skomageriet@skomageriet.dk
Ortopædisk og særligt fabriksfremstillet fodtøj
Du kan få hjælp til kromfri sko, hvis du er overfølsom over for eksempel limstoffer og stoffer i forbindelse med garvningsprocesser i almindeligt fodtøj. Endvidere kan Plaztosotesko i visse tilfælde ydes til for eksempel diabetikere, som ikke kan tåle tryk på fødderne.
Der ydes ikke hjælp til fabriksfremstillet fodtøj til børn med bløde platfødder (fri drejebevægelighed). Ortopædisk fodtøj er individuelt fremstillet fodtøj (herunder fodtøj med træbund) og særligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en foddeformitet eller benyttes i forbindelse med bandagering (kapselsko).
Er det første gang, du ansøger, skal der foreligge kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger fra speciallæge/hospital.
Ved førstegangsbevillinger kan det anbefales, at reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer.
Som eksempel på særligt fabriksfremstillet fodtøj kan nævnes børnefodtøj fremstillet af A/S Skala Sko, hvoraf følgende typer kan bevilges:
- Piedro sko og støvler til bløde knækplatfødder (svært forfodsfald med samtidig hælfald)
- Piedro sko og støvler med gængesål til anvendelse i forbindelse med kapselbandage (sko, hvor der er plads til en bandage)
- Piedro sko og støvler til spastikere
Ortopædisk sikkerhedssko/arbejdssko
Har du brug for ortopædisk værnefodtøj, skal din arbejdsgiver betale det beløb, der svarer til den sædvanlige udgift til værnefodtøj. Den resterende udgift kan du ansøge om, at kommunen betaler.
Du kan få hjælp til forsåling/udbedring af bevilliget ortopædisk fodtøj hos den skomager, Frederiksberg Kommune har indgået aftale med.
Til dækning af udgifterne ved anskaffelsen af fodtøj afholder ansøgeren selv et pristalsreguleret beløb, der normalt reguleres hver 1. januar.
Hvis du er over 18 år, vil du få hjælp til udskiftning af sko hver 18. måned. Piedro fodtøj til børn udskiftes efter behov.
Frederiksberg Kommune har indgået aftale med:Skomageriet
Gammel Køge Landevej 55
2500 Valby
Telefon: 3645 4573
Hjemmeside: www.skomageriet.dk
E-mail: skomageriet@skomageriet.dk
Forbrugsgoder er produkter, der kan købes i almindelig handel, men som for nogle kan fungerer som et hjælpemiddel. Det kan for eksempel være en el-scooter.
Hjælpen til forbrugsgoder udgør 50% af prisen. Dog skal den samlede udgift være over 500 kroner, før der kan ydes hjælp. Forbrugsgoderne er herefter din ejendom.
Hvem kan få halskrave?
Du kan komme i betragtning til at få en halskrave, hvis du ikke er i stand til at holde dit hoved oppe, for eksempel for at kan spise og drikke.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte.
Der skal foreligge lægelig dokumentation og eller bandagist vurdering for behovet.
Hvilke hjælpemidler eller ydelser indgår?
- Halskrave
Frederiksberg Kommune yder hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel ud fra en samlet vurdering af din situation.
Der bevilliges som udgangspunkt én halskrave samt ved grundet behov, én ekstra til skiftebrug.
Valg af leverandør
Frederiksberg Kommune har indgået en specifik leverandør - og prisaftale på dette område:
Bandagist.dk
Toftegårds Alle 10,
2500 Valby.
Telefon: 4396 9080
Hjemmeside: https://www.bandagist.dk/
E-mail: info@bandagist.dk
Bandagist.dk
Hovedvejen 106,
2600 Glostrup.
Telefon: 4396 9080
Hjemmeside: http://www.bandagist.dk/
E-mail: info@bandagist.dk
Bandagist Jan Nielsen A/S
Frederiksborggade 23
1360 København K
Telefon: 3311 8557
Hjemmeside: bjn.dk
E-mail: klinik@bjn.dk
Frit valg af leverandør
Til orientering har du frit valg af leverandør, men vælger du en anden leverandør end dem, som Frederiksberg Kommune har indgået aftale med, kan der forekomme en prisdifference, som du selv skal betale.
Ved yderligere spørgsmål kan Visitation og Hjælpemidler kontaktes. Kontaktinformation står nederst på denne side.
Alle over 18 år kan få vejledning i brugen af høreapparater eller andre høretekniske hjælpemidler (teleslynge, forstærket ringesignal og lignende) i Hørevejledningen i Visitation og Hjælpemidler.
Hvis du ikke er i stand til selv at komme hen til Visitation og Hjælpemidler har du mulighed for at få handicapkørsel ved at henvende dig til Visitationen. Børn og unge op til 18 år med høreproblemer kan kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Høreapparater udleveret inden for det offentlige er uden betaling her skal du kontakte Region Hovedstaden.
Hvis du vælger at benytte en privat leverandør, yder Frederiksberg Kommune et tilskud. Hvis høreapparatet koster mere end tilskuddet, skal du selv betale dette.
For at vurdere, om du kan få gavn af et høreapparat, skal du til høreundersøgelse. Undersøgelsen foregår på Bispebjerg Hospital eller i privat praksis og kræver en henvisning, som du kan få hos din egen læge eller hos en ørelæge.
Hvert 4. år kan du søge om at få udskiftet dit høreapparat. Du skal selv tage initiativ til det. Der er 4 års garanti på høreapparater udleveret i offentligt regi. Hvis høreapparaterne ikke virker, kan du inden for garantiperioden sende det til reparation hos høreapparatfirmaet.
Leverandør til høreapparater og batterier kan bestilles hos:
Oticon A/S
Kongebakken 9
2765 Smørum
Tlf. 3917 7100
Batteribestilling:
Tlf. 3917 7444
e-mail: batteri@oticon.dk
Plastikslanger til høreapparater bag øret (ørehængere) kan bestilles samme sted. Voksfiltre til alle høreapparattyper kan bestilles hos det firma, der har lavet høreapparatet. I nødstilfælde kan du få udleveret voksfiltre på Bispebjerg Hospital eller hos hørevejledningen på Visitation og Hjælpemidler.
Kommunikationsrettede hjælpemidler er for eksempel særlige kommunikationsprogrammer eller betjeningsudstyr til PC. Du kan få hjælp, hvis du har en væsentligt nedsat høre-, tale- eller skrivefunktion.
Du kan få hjælp, hvis du har svære varige kredsløbslidelser, og at det konkrete hjælpemiddel i væsentlig grad afhjælper den nedsatte funktionsevne.
- Svære grader af åreknuder (varicer), som ikke forsvinder efter fornøden behandling
- Varige følger efter blodpropper i ben eller arme
- Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling
- Kronisk ødem (væske) i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar
Der kan kun ydes hjælp til “kroniske” ødemer, hvis den primære årsag, for eksempel hjerte-, lunge-, eller nyrelidelse har været behandlet, og det har vist sig, at den primære lidelse ikke kan behandles.
Er det første gang, du ansøger, skal der foreligge lægelige oplysninger. Hvis du ikke er undersøgt af speciallæge/hospital, kan oplysningerne være fra din praktiserende læge.
Du kan få bevilget strømpepåtager Easy slide. Er du interesseret i andre strømpepåtagere, ansøger du hos Visitation og Hjælpemidler.
Bevillingskontoret: 38213305 – telefontid: mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 8-11 samt tirsdage fra 14-15.
SAHVA
Tidsbestilling:
Tidsbestilling på 7011 0711 mellem kl. 08.00-17.00 eller på www.sahva.dk (kompressionsstrømper og ort. fodindlæg).
Klinikker - Hovedklinik:
- Sahva Brøndby, Nykær 68, 2605 Brøndby
- Sahva Hillerød, Huginsvej 1, 3400 Hillerød
Åbningstider Hovedklinik:
- Mandag-Torsdag 08.00-16.00
- Fredag: 08.00-15.00
Konsultation kun efter forudgående tidsbestilling.
Klinikker – Satellit:
- Sahva Østerbro, Øster Allé 48, 6. sal
- Sahva Helsingør, Kongevejen 12, 3000 Helsingør
- Sahva Amager, Vermlandsgade 51, 1. sal, lok. 20+21
- Sahva Roskilde, Bredgade 25, 4000 Roskilde
Åbningstider Satellit:
- Efter aftale
Konsultation kun efter forudgående tidsbestilling.
Optiske synshjælpemidler
Du kan søge om støtte til for eksempel lup, lupbrille, kikkertbrille, brille med stærk læsetillæg (add.> 4), elektronisk forstørrelsesapparat (CCTV).
Din synsstyrke på dit bedste øje skal være 0,33 eller derunder, før du kan få hjælp. Desuden skal du have et varigt synshandicap, som hjælpemidlet i væsentligt grad vil afhjælpe.
For at få støtte til briller/kontaktlinser skal du have en medicinsk-optisk øjenlidelse, defineret som varig øjenlidelse jævnfør Servicelovens § 112.
Førerhunde
Hvis du er svagtseende, kan du søge om en førerhund. Ansøgningen om at få en førerhund går gennem Hundeførerordningen i Dansk Blindesamfund.
Øjenprotese
Er det første gang, du ansøger, skal der foreligge lægelige oplysninger fra hospital.
Som varige proteser kan vælges pustede øjenproteser af glas eller akrylproteser. I visse tilfælde kan du have behov for orbitaproteser (protese for øje og dele af øjenomgivelser), herunder støttende brillestel, næse og øjenprotese.
Efter operation udlåner hospitalet en midlertidig protese, og du bliver henvist til et optikfirma for at få en præfabrikeret øjenprotese. Du kan selv vælge leverandør.
Hvem kan få paryk og toupé?
Du kan komme i betragtning til paryk og toupé, hvis du har varige gener som følge af hårtab, som for eksempel:
- Egentlig vansir
- Større pletvis hårtab
- Særdeles tyndt hår hos kvinder (dækker ikke hovedbunden)
- Total ikke aldersbetinget skaldethed
- Skæmmende ar efter brandskade eller lignende
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte.
Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.
Hvilke hjælpemidler eller ydelser indgår?
For eksempel:
- Paryk
- Toupé
Frederiksberg Kommune yder hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Der bevilliges som udgangspunkt én paryk af kunstfiberhår årligt.
Hjælpemidler eller ydelser som ikke er omfattet
- Der ydes ikke tilskud til vedligeholdelse af paryk og toupé
- Der ydes ikke paryk ved midlertidig hårtab som følge af behandling for eksempel kemoterapi eller anden medicinsk behandling.
- Der ydes ikke paryk eller toupé ved almindeligt forekommende hårtab
- "Hår for livet" paryk
Valg af leverandør
Frederiksberg Kommune har indgået en specifik leverandør - og prisaftale på dette område:
Svaneklinikken
Lyngby Hovedgade 27,
2800 Lyngby.
Telefon: 4587 0110
Hjemmeside: https://svaneklinik.dk/
E-mail: kontakt@svaneklinikken.dk
Frit valg af leverandør
Til orientering har du ret til frit valg af leverandør, men vælger du en anden leverandør end dem, som Frederiksberg Kommune har indgået aftale med, kan der forekomme en prisdifference, som du selv skal betale.
Ved yderligere spørgsmål kan Visitation og Hjælpemidler kontaktes. Kontaktinformation står nederst på denne side.
Du kan få hjælp, hvis du har fået foretaget en af følgende operationer:
- Colomi (kunstig udføring af tyktarmen)
- Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen)
- Ureterostomi (kunstig udføring af urinveje)
Er det første gang, du ansøger, skal der foreligge lægelige oplysninger fra speciallæge/hospital eller din praktiserende læge.
I tilfælde, hvor der er tale om midlertidig stomioperation (transversostomi) og der skal ske reoperation, kan der ikke bevilges stomihjælpemidler. Hospitalet skal i disse tilfælde yde hjælp.
Du kan ikke få hjælp til rensemidler, gaze, plastichandsker, engangsvaskeklude samt eventuel spray mod lugt.
Der kan få hjælpemidler/naturaliehjælp ved tracheostomi (kunstig udføring af luftrøret) – for eksempel udgifter til vedligeholdelse og pleje af stomi og kanyler samt luftfugtningsapparatur (provox stoma filter).
Frederiksberg Kommune har indgået aftale med:
Danpleje - OneMed Denmark A/S
P.O. Pedersens Vej 16
8200 Århus N
Telefon: 8610 9109
Hjemmeside: onemed.dk
E-mail: info.dk@onemed.com
Hvem kan få støttekorset?
Du kan komme i betragtning til et støttekorset, hvis du har varigt nedsat fysisk funktionsevne, som hæmmer din mobilitet i væsentlig grad. Der skal være tale om svære varige ryglidelser.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte.
Der skal foreligge lægelig dokumentation og eller bandagist vurdering for behovet.
Hvilke hjælpemidler eller ydelser indgår?
- Støttekorset
- Reparation eller udskiftning
Frederiksberg Kommune yder hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Der bevilges som udgangspunkt et støttekorset, samt ved begrundet behov et ekstra til skiftebrug.
Valg af leverandør
Frederiksberg Kommune har indgået en specifik leverandør - og prisaftale på dette område:
Sahva A/S,
Borgervænget 5,
2100 København Ø
Telefon: 7011 0711
Hjemmeside: https://www.sahva.dk/
E-mail: info@sahva.dk
Frit valg af leverandør
Til orientering har du frit valg af leverandør, men vælger du en anden leverandør end dem, som Frederiksberg Kommune har indgået aftale med, kan der forekomme en prisdifference, som du selv skal betale.
Ved yderligere spørgsmål kan Visitation og Hjælpemidler kontaktes. Kontaktinformation står nederst på denne side.
Hjælpemidler er som udgangspunkt et genbrugshjælpemiddel for eksempel rollator, stok, kørestol eller mindre hjælpemidler til køkken og bad. Hjælpemidler udlånes af Frederiksberg Kommune, hvis du har en varig nedsat funktionsevne og som i væsentlig grad kan lette din daglige tilværelse.
Har du et midlertidigt behov for hjælpemidler i forbindelse med behandling, skal du kontakte hospital eller din egen læge.
Hvem kan få bandager/skinner til skulder, albue, håndled og hænder eller fingre?
Du kan komme i betragtning til en skinne eller bandage, hvis du har varigt nedsat fysisk funktionsevne og dermed har et varigt behov for, at benytte en bandage eller en skinne i dagligdagen.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte.
Der skal foreligge lægelig dokumentation og eller bandagist vurdering for behovet.
Hvilke hjælpemidler indgår?
For eksempel:
- Skulderbandage
- Albue bandage eller skinne
- Håndledsbandage eller skinne
- Håndbandage eller skinne
- Udskiftning
- Reparation
Frederiksberg Kommune yder hjælp til anskaffelse af det egnede og billigste hjælpemiddel.
Der bevilliges som udgangspunkt en skinne eller bandage samt ved begrundet behov, én ekstra til skiftebrug.
Hjælpemidler som ikke er omfattet
- Skinne eller bandage alene til brug ved arbejde
- Skinne eller bandage, der er en del af en behandling
- Skinne eller bandage til smertelindring
- Skinne eller bandage til at forhindre fejlstillinger
Valg af leverandør
Frederiksberg Kommune har indgået en specifik leverandør - og prisaftale på dette område:
Sahva A/S,
Borgervænget 5,
2100 København Ø
Telefon: 7011 0711
Hjemmeside: https://www.sahva.dk/
E-mail: info@sahva.dk
Frit valg af leverandør
Til orientering har du ret til frit valg af leverandør, men vælger du en anden leverandør end dem, som Frederiksberg Kommune har indgået aftale med, kan der forekomme en prisdifference, som du selv skal betale.
Ved yderligere spørgsmål kan Visitation og Hjælpemidler kontaktes. Kontaktinformation står nederst på denne side.
Hvem kan få brokbind?
Du kan komme i betragtning til brokbind, hvis du har varige gener som følge af brok, som hæmmer din mobilitet i dagligdagen i væsentlig grad.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte.
Der skal foreligge lægelig dokumentation og eller bandagist vurdering for behovet.
Hvilke hjælpemidler eller ydelser indgår?
For eksempel:
- Brokbind
Frederiksberg Kommune yder hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Der bevilliges som udgangspunkt ét brokbind samt ved grundet behov ét ekstra til skiftebrug.
Valg af leverandør
Frederiksberg Kommune har ikke en specifik leverandør- og prisaftale på dette område, men er forpligtiget til at indhente tilbud fra flere leverandører.
OBS. Ved brug af brokbind i kombination med stomi skal henvendelse og eventuelle spørgsmål ske til Sygeplejen. Se kontaktinformation nederst på denne side.
Ved henvendelser angående brokbind kontakt venligst Visitation og Hjælpemidler. Kontaktinformation står nederst på denne side.
Søg om inkontinenshjælpemidler
Du søger om inkontinenshjælpemidler via selvbetjeningsløsningen øverst på denne side. Alternativt kan du kontakte en inkontinenssygeplejerske hos Frederiksberg Kommunes inkontinensklinik.
Du kan få inkontinenshjælpemidler, hvis:
- du er undersøgt og færdigbehandlet for dit inkontinensproblem og har dokumentation på dette fra en læge
- du har et varigt behov for at benytte inkontinenshjælpemidler
- dit behov for hjælpemiddeltype er blevet vurderet af en inkontinenssygeplejerske
Du kan ansøge om følgende inkontinenshjælpemidler:
- Inkontinensbind/bleer
- Kateterartikler
- Engangskatetre
- Uridomer
- Analpropper
Kontakt
Visitation og Hjælpemidler
Visitation og Hjælpemidler
Vej 8, 13, 1.
2000 Frederiksberg
Servicebutikkens åbningstider
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag klokken 10-14
Fredag klokken 10-13
Telefontid
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag klokken 9-11
Torsdag klokken 13-15