Transport
Har du en varig funktionsnedsættelse, så du ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler, og har du et kørselsbehov i hverdagen, så læs om dine muligheder for at søge støtte til handicapbil eller kørsel med individuel handicapkørsel.
Du kan få støtte, hvis du har en varig nedsættelse af funktionsevnen og har et betydeligt kørselsbehov i dagligdagen, som ikke kan tilgodeses med andre kørselsordninger for eksempel individuel handicapkørsel.
Det er en betingelse for at få støtte, at den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad gør det svært at opnå og fastholde et arbejde, eller gør det svært at gennemføre en uddannelse uden kørsel i egen bil, eller det forringer evnen til at færdes uden kørsel i egen bil.
Kommunen vil vurdere din ansøgning ud fra en samlet vurdering af dit helbred, dine sociale forhold og din evne til, at færdes for eksempel din gangdistance. Desuden vil kommunen vurdere, om dine transportbehov kan dækkes på anden vis for eksempel med hjælpemiddel/forbrugsgode og eller individuel handicapkørsel.
Du kan søge om:
- Støtte til køb af handicapbil
- Tilskud til særlig indretning i bil
- Tilskud til reparation af særlig indretning
- Afgiftsfritagelse
- Tilskud til kørekort
Uanset om du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, kan du søge støtte til særlig indretning af din bil, for eksempel automatgear.
Betingelserne for tilbud om kørsel er, at du skal være:
- Fyldt 18 år
- Så bevægelseshæmmet, at du er afhængig af kørestolsbrug eller hjælpemidler som rollator, gangbuk eller albuestokke, der gør, at du ikke kan benytte dig af offentlig transport
- Blind eller stærkt svagtseende
Du kan få et ansøgningsskema i Borgerservicecentret eller Visitationsenheden eller du kan selv printe ansøgningsskemaet og aflevere til Frederiksberg Kommune.
Det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at komme med i kørselsordningen. Du får direkte besked fra Movia, hvis du bliver optaget i ordningen.
Kontakt
Visitation og Hjælpemidler
Visitation og Hjælpemidler
Vej 8, 13, 1.
2000 Frederiksberg
Servicebutikkens åbningstider
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag klokken 10-14
Fredag klokken 10-13
Telefontid
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag klokken 9-11
Torsdag klokken 13-15