Farligt affald
Herunder finder du regler, information og vejledninger til virksomheder om farligt affald.
Du skal anmelde farligt affald, hvis du starter en ny virksomhed på Frederiksberg, som har produktion hvor der opstår farligt affald.
Affaldsbekendtgørelsen definerer de forskellige former for farligt affald, som du skal anmelde til os. Hver affaldstype er beskrevet med en EAK-kode, som du skal oplyse til os i din anmeldelse.
Vær opmærksom på, at det ikke er alle affaldstyper på listen, der kategoriseres som farligt affald. Kun affald, som er opført på listen og markeret med fed skrift, betegnes som farligt affald, når kriterierne i bekendtgørelsens bilag 4 er opfyldt, jævnfør §3, nummer 22. Affaldstyperne i listen må ikke læses uafhængigt af det afsnit, de optræder i.
Nederst på siden finder du i affaldsbekendtgørelsen listen over affaldstyper og deres EAK-kode.
Kontakt os, hvis du er i tvivl om dit affald og EAK-koderne.
Hvis din virksomhed frembringer farligt affald i produktionen, skal du anmelde det til os, så vi kan føre tilsyn. Det kan for eksempel være, hvis du har et autoværksted og har olieaffald, eller et vaskeri og har kemikalieaffald.
Du kan altid kontakte os, hvis du er i tvivl, om du har farligt affald, som du har pligt til at anmelde.
Kontakt
Affald og Genbrug
Frederiksberg Rådhus, 1. sal
Smallegade 1, benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)
2000 Frederiksberg
Telefontid
Mandag - torsdag klokken 9-15
Fredag klokken 9-13
Personlig henvendelse i Borgerservice:
Mandag og torsdag klokken 9-17
Tirsdag, onsdag og fredag klokken 9-13