Klimatilpasning

Frederiksberg kommune skal senest i 2036 have etableret et robust system, som kan håndtere både skybrud og hverdagsregn og som fungerer i samspil med det eksisterende spildevandssystem. 

Vi arbejder derfor med tre systemer; ét skybrudssystem, øget afkobling af regnvand og det eksisterende spildevandssystem, således at vandet hurtigt og sikkert bliver håndteret uden at skade byen.

Der skal anlægges skybrudsprojekter, der tilsammen kan håndtere 254.000 m3 regnvand og mindst 30 procent af det regn, der falder skal være afkoblet fra kloaksystemet inden for en 30-årig periode.

Vi integrerer klimatilpasning i kommunens øvrige planlægning, så løsningerne opfylder flere formål. Vi udnytter egnede arealer til øget beplantning og fordampning af regnvand, som sammen med kommunens eksisterende træpolitik reducerer varmeø-effekten og forbedrer biodiversiteten.

I klimabyen for fremtiden er regnvand ikke bare noget, som skal ledes væk. Det er en værdifuld ressource til at gøre byen grønnere og mere klimarobust. Målet er at gøre Frederiksberg robust, så byen hurtigt kan blive funktionsdygtig igen, når skybrud har sat den under pres og forstyrret byens funktion.

Konkret er målene:

1. At der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn, ved at fremme forsinkelse af regnvand opstrøms og afledning nedstrøms
2. At 30 % af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år, ved at fremme lokal håndtering af regnvand
3. At varmeø-effekten i byen minimeres, ved at fremme grønne og blå elementer i byen, som reducerer effekten af de fremtidige temperaturstigninger

I Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning gør vi alt, hvad vi kan for at sikre byen bedst muligt mod følgerne af voldsomme skybrud. Men vi kan ikke gøre det alene. Der er risiko for, at der i fremtiden kan stå vand i skellet op mod din grund, som måske kan trænge ind i din ejendom.

I mange tilfælde kan du med små ændringer sikre din ejendom, så den er klar til det næste skybrud.

Se filmen og læs i folderen ”Vand finder vej”.

Se hvad andre har gjort for at skybrudssikre deres ejendom:

VIBO er bedre rustet til kommende skybrud

Erfaringerne fra det store skybrud i 2011 har betydet, at Boligforeningen VIBO har sat flere initiativer i gang i foreningens afdelinger for at være bedre rustet til kommende regnmængder.

VIBO er et almennyttigt boligselskab med ca. 6.000 lejligheder i Storkøbenhavn og Nordsjælland. På Frederiksberg har selskabet blandt andet to ejendomme på Bryghusgrunden i området ved Niels Ebbesens Vej og Vodroffs Tværgade. Her har man taget en række initiativer for at sikre begge ejendomme bedre mod indtrængende vand. Alle kloakker er blevet gennemgået og eventuelle fejl og skader er blevet udbedret. Derudover er lyskasser og kælderskakte blevet set efter, da det blandt andet var her, vandet trængte ind under det store skybrud i 2011. Kanterne til skaktene og lyskasserne er blevet hævet lidt. Men de er ikke blevet til høje kanter, som Kåre Andresen, skybrudsansvarlig i VIBO siger, for der er jo også hensynet til, at folk ikke skal falde over dem. Derudover har man i den ene afdeling på Bryghusgrunden lavet en løsning, så regnvandet bliver afledt på terrænet. Der er blevet gravet nogle grøfter, så regnvandet kan løbe fra og langsomt sive ned i jorden. “Det kan godt løbe over”, forklarer Kåre Andresen og tilføjer “men det bør kunne klare det meste. Det skal
kunne holde til en 50-års hændelse.”

Det var efter det store skybrud i 2011, hvor der visse steder stod helt op til en halv meter vand i gaderne, at VIBO gik i gang. “Vi fik lavet en screening af alle vores afdelinger”, fortæller Kåre Andresen og forklarer, at man derfra gik i gang med at høste de lavthængende frugter først. Fx er brønde, hvor dækslerne blev skudt af pga. vandtrykket, nu blevet tætnet og regnvandsbrøndene er blevet renset. “Vi er blevet mere opmærksomme og kan nu sikre, at mindre skybrud ikke forvolder skader på vores ejendomme” fortsætter han.

I en af VIBO's ejendomme lige uden for Frederiksberg, i Vanløse for enden af Godthåbsvej, har beboerne været meget aktive i beslutningsprocessen. Her er man gået endnu længere og har fået installeret højvandslukke. Det har været en løsning til omkring 250.000 kr., som afdelingen på Godthåbsvej selv skal betale. “Det var et særligt ønske fra bestyrelsen, at vi skulle gøre en ekstra indsats, og derfor har bestyrelsen været involveret hele vejen”, slutter Kåre Andresen.

Borgmester Godskesens Plads, Pladsen ved Carl Feilbergs Vej og de omkringliggende veje

Projektet for Borgmester Godskesens Plads og de omkringliggende veje er en del af Frederiksbergs Kommunes strategi om at gøre Frederiksberg mere robust over for klimaforandringer. Projekterne skal tilbageholdes og forsinkes regnvand i området ved større regnhændelser. Derved aflastes områdets kloaksystem, så risikoen for at kloakvand oversvømmer veje og andre arealer mindskes. 

Borgmester Godskesens Plads
I projektet arbejdes der med et større forsinkelsesvolumen i parken ved Borgmester Godskesens Plads. Der arbejdes med en løsning, hvor regnvandet både håndteres under jorden og på overfladen. Det er foreslået, at der laves en terrænbearbejdning af plænen i den østlige del af parken i respekt for parkens klassiske stil. Plænen skråner let fra legepladsen til den østlige del af plænen, hvor plænen til sidst flader ud. I den østlige del af plænen laves en trappe, som både giver adgang til plænearealet, men også kan bruges til at sidde på. Langs den skrående plæne vil der blive plantet buske, stauder og løgplanter, som kan bidrage til større biodiversiteten i området. Derudover er der forslået en ny sti i den vestlige del af parken, for at aktivere og give adgang til den del af parken. Skulpturen ”Dansen” flyttes, så den kan opleves fra den nye sti og derved får en mere markant placering i parken. De eksisterende funktioner, såsom legepladsen der er i parken i dag, fastholdes. 

Pladsen ved Carl Feilbergs Vej
På den trekantede plads ved Carl Feilbergs Vej arbejdes der med at etablerer et anlæg under jorden til håndtering af regnvand fra området omkring pladsen. Selve pladsen foreslås planlægges indrettet med en varieret bundbeplantning i kanterne og med mulighed for at der kan plantes flere træer på pladsen. Derudover arbejdes der med at pladsen indrettes så den indbyder til ophold med mulighed for at hvile sig på bænke. 

De omliggende veje 
I krydset Carl Feilbergs Vej/Hattensens Allé planlægges det, at anlægge et underjordisk anlæg, som kan tage regnvand fra Hattensens Allé. Systemet kobles sammen med systemet der anlægges i pladsen ved Carl Feilbergs Vej. Derved vil regnvand fra Hattensen Allé, Carl Feilbergs Vej og Laurids Bings Allé kunne håndteres i det samlede system, og aflaste kloakken i dette område.  

Der nedlægges ikke bilparkeringspladser i forbindelse med projekterne.

Projektforslaget for Borgmester Godskesens Plads blev godkendt på Miljø- og Trafikudvalget den 16. september 2024. Du kan se sagen og planen for projektet under pkt. 127 her:
Miljø- og Trafikudvalget, referat den 16. september 2024

Projektforslaget for Hattensens Allé m.fl. inkl. Pladsen ved Carl Feilbergs Vej blev godkendt på Miljø- og Trafikudvalget den 28. oktober 2024. Du Kan se sagen og planen for projektet under pkt. 159 her:
Miljø- og Trafikudvalget, referat den 28. oktober 2024

Tidsplan
Den foreløbige tidsplan for projekterne er:

April 2025 til januar 2026 - Borgmester Godskesen Plads, parkarealer 
Juli 2025 til December 2026 - Vejene og pladsen ved Carl Feilbergs Vej

Spørgsmål til projekterne
Hvis du har spørgsmål til projekterne, er du meget velkommen til at sende en mail til trafik@frederiksberg.dk. Skriv Borgmester Godskesens Plads i emnefeltet

Tak for jeres opmærksomhed og interesse for projekterne.

Peter Bangs Vej

Frederiksberg Kommune anlægger et klimatilpasningsprojekt til håndtering af de stigende mængder regnvand på Peter Bangs Vej fra kommunegrænsen i vest til Dalgas Boulevard i øst.

Tidsplan for anlæg
Det samlede anlægsarbejde foregår fra august 2024 til oktober 2025.

Etaperne udføres efter denne tidsplan:

• Etape 1 (Sydlige side, kommunegrænsen - Sønderjyllands Allé): august - oktober 2024
• Etape 2 (Sydlige side, Sønderjyllands Allé - Glahns Allé): oktober - start december 2024
• Etape 3 (Sydlige side, Glahns Allé - Dalgas Boulevard): januar - april 2025
• Etape 4 (Nordlige side, Glahns Allé - Dalgas Boulevard): april - juni 2025
• Etape 5 (Nordlige side, Sønderjyllands Allé - Glahns Allé): juni - august 2025
• Etape 6 (Nordlige side, kommunegrænsen - Sønderjyllands Allé): august - oktober 2025
• Etape 7 (restarbejder, primært midterhelle v. Netto): oktober 2025

Slidlag (det øverste glatte lag asfalt) udlægges på kørebane og cykelsti i weekender i sommeren 2026.

Bemærk at tidsplanen ved et anlægsprojekt kan rykke sig ved uforudseelige hændelser.

Det kan dagligt forekomme arbejde i tidsrummet 07.00 – 18.00 i hverdage.

Projektet
I projektet etableres ca. 3.700 m3 regnvandskassetter under asfalten til at tilbageholde regnvand under større regnhændelser som skybrud.

Kassetterne placeres under parkeringsbåndet for at minimere de trafikale gener af projektet og undgå at flytte de eksisterende ledninger. 

Det er desværre ikke muligt at bevare de 53 vejtræer på strækningen, da de står i parkeringsbåndene, hvor der regnvandskassetterne etableres. Til gengæld plantes 68 nye vejtræer som får bedre vækstbetingelser, da der i projektet etableres større plantebede end de nuværende.

Ud over regnvandskassetterne og plantebede anlægges parkeringsbåndet på hver side af vejen med udstigningsarealer. Derved forbedres trafiksikkerheden for cyklister, som også får en mere regulær cykelsti på 2,5 meters bredde. Desuden etableres fremskudte busperroner med læskærme.

Der nedlægges 36 bilparkeringspladser på Peter Bangs Vej i forbindelse med projektet, mens der som delvis erstatning etableres seks bilparkeringspladser i en radius af 400 m fra projektet. 

I foråret annoncerede Frederiksberg Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor borgere blev spurgt ind til deres oplevelser af vandhåndteringen i byen. 200 borgere svarede, og selvom 200 borgere er et lille udsnit af Frederiksbergs befolkning, giver undersøgelsen både en generel forståelse af borgernes oplevelse af byen men ligeså vigtigt et indkig i, hvad der betyder noget for individet – små tips og tricks.

Resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen:

• Ni ud af ti borgere i undersøgelsen kender til skybrudsindsatsen på Frederiksberg
• Størstedelen af de adspurgte borgere søger også at undgå og forebygge
• Størstedelen tilkendegiver, at de gerne vil gøre endnu mere for at sikre deres hjem, hvis de får at vide, hvad de kan gøre
• Mere end halvdelen af borgerne vurderer, at de selv har ansvaret for, at der ved skybrud ikke kommer skadevoldende vand i deres hjem
• Halvdelen af borgerne tilkendegiver, at det er vanskeligt at forholde sig til kloaksystemets funktion, kvalitet og udvikling og har tillid til, at FK og FF udføre arbejdet hensigtsmæssigt
• 12 % af deltagerne i undersøgelsen synes ikke, at kommunen gør nok for at klimatilpasse Frederiksberg. De er utilfredse med kloaksystemet, da de oplever vand på fortove og cykelstier

Frederiksberg er den varmeste kommune i Danmark og det skyldes, at den er tæt bebygget og lidt væk fra det kystnære. Frederiksberg oplever derfor også på varme somre - fænomenet varmeø.

Varmeø (Urban heat Island – UHI) fænomenet opstår typisk i tætbebyggede byer, hvor temperaturen kan blive markant varmere end temperaturen i landlige omgivelser. Der er mange faktorer, der medvirker til, at der opstår varme øer. Varme øer skyldes byens design med tæt bebyggelse og høje bygninger, som absorberer varmen og anvendelsen af blå og grønne elementer, som ofte viger for befæstede arealer, der hindrer fordampning. Temperaturen stiger, da bygningsmaterialer og asfalt har en høj varmekapacitet. Varmer øer kan være ekstra intense lokalt på arealer med fx mørk belægning, ved bygninger og hvor der er stillestående luft.

På varmeø-kortet herunder kan du se, hvor det er varmest, og hvor der er mulighed for at gå hen for at blive kølet af.

For at se billedet i højere opløsning, kan det tilgås nederst. 

Frederiksberg Kommune har indgået et samarbejde med LINKS, som er et EU-projekt, der skal være med til at fremme kommunikationen mellem kommune og borger i en situation, hvor Frederiksberg bliver ramt af en alvorlig skybrudshændelse.

Er du interesseret i at vide mere, så læs her eller besøg den officielle website.

Som medlemskommune i Gate 21 deltager Frederiksberg Kommune i perioden 2023-2025 i projektet Innotech Taskforce. 

Baggrund og formål

Frederiksberg har en ambition om at bidrage til den grønne omstilling og kommunens og de nationale klimamål.

Kommunerne mangler dog ofte ressourcer og kompetencer til at gøre brug af ny teknologi og digitale løsninger på grønne udfordringer. Disse ressourcer og kompetencer findes hos virksomheder og universiteter. Kort sagt ligger universiteterne inde med viden og forskningsresultater, som virksomhederne kan anvende og omsætte til løsninger, der passer til den kommunale efterspørgsel. 

Formålet med Innotech Taskeforce er at skabe rammer for samarbejde og udveksling af udfordringer, viden og forskningsresultater. Derigennem fremmes innovation rettet mod den grønne omstilling. Samtidigt forbedres den samlede innovations- og forskningskapacitet i ÖKS-regionen.

Organisering og aktiviteter

I Innotech projektet etableres en tværregional taskforce som kan tilføre værdi til danske og svenske kommuner og regioner, vidensinstitutioner og virksomheder. Gennem arbejdet med en række demonstrationsprojekter fokuserer taskforcen på tre områder:

Taskforcen bidrager for det første til, at løsninger udvikles efter ensartede principper, der bygger på fælles standarder og arkitekturprincipper. Dermed kan løsninger skaleres og komme flere til gavn. 

For det andet yder taskforcen support og løser konkrete teknologiske problemstillinger. Problemløsningen er i overensstemmelse med nuværende og kommende nationale og europæiske rammer og målsætninger. 
Endelig sigter projektet mod at skabe grundlag for en blivende organisation, som også efter projektperioden kan fremme innovation og kompetenceopbygning i kommunerne.

Frederiksberg Kommune er med i 3 demonstrationsprojekter under projektet: Klima & vand, 3D bymodel og Vejtilsyn.

Deltagelse i Innotech Taskforce projektet er forankret i Enhed for GIS og Digitalisering i BKM Staben.

Læs mere om projektet på https://gate21.dk/projekt/innotech-taskforce/