Erstatning efter uheld på offentlig vej, fortov eller område

Der skal være et ansvarsgrundlag

Der er et ansvarsgrundlag, hvis kommunen har begået en fejl eller en forsømmelse eller hvis en af kommunens ansatte begår en fejl eller forsømmelse, mens den ansatte udfører arbejde for kommunen.

Kommunen er altså kun erstatningsansvarlig, hvis kommunen aktivt har gjort noget forkert, eller hvis kommunen har undladt at gøre noget, som kommunen burde have gjort.

Kommunen er ikke erstatningsansvarlig for hændelige uheld.

Der skal være årsagssammenhæng og påregnelighed

Det vil sige, at kommunens fejl eller forsømmelse skal være direkte årsag til din skade og/eller dit økonomiske tab.

Skaden skal desuden være en påregnelig følge af kommunens handling/undladelse. Det vil sige, at kommune skal have haft mulighed for at kunne forudse, at fejlen eller forsømmelsen kunne medføre en skade og/eller et økonomisk tab.

Er der ikke årsagssammenhæng eller påregnelighed, er kommunen ikke erstatningsansvarlig.

Når vi tager stilling til, om vi som kommune er erstatningsansvarlig, ser vi på alle de oplysninger, vi har fået fra dig og andre, som vi har fået bemærkninger fra.

Ud fra disse oplysninger ser vi på, om lovgivningen på området er overholdt, hvad domstolene har dømt i lignende sager (retspraksis), almindelige kutymer og lignende.

Hvis kommunen har overholdt lovgivningen og almindelige kutymer, og hvis der ikke er nogen domme i lignende sager, der angiver, at kommunen er ansvarlig, er der ikke noget ansvarsgrundlag, og kommunen kan ikke udbetale erstatning.

Hvis vi er erstatningsansvarlig, udbetales erstatning/godtgørelse efter reglerne og taksterne i erstatningsansvarsloven.

Erstatning udbetales, hvis du har lidt et økonomisk tab og kan dokumentere (bevise) tabets størrelse. Du skal som hovedregel stilles økonomisk, som om skaden ikke var sket, og du skal kunne dokumentere (bevise) tabets størrelse.

Godtgørelse udbetales for svie og smerte og ved varigt mén. Her skal du også kunne dokumentere, at du har været syg (svie og smerte) eller har fået varigt mén.

Hvis vi anerkender at være erstatningsansvarlig for din skade, oplyser vi dig om, hvilken dokumentation der er nødvendig.

Du kan også læse mere om ovenstående under fanen ”Personskade” nedenfor.

Har du fået beskadiget en ting for eksempel briller eller bukser, kan du kun få erstatning for tingen, hvis du kan dokumentere (bevise) tingens værdi.

Det er dig, der skal bevise, at du har haft et økonomisk tab. Det er også dig, der skal bevise, hvor stort tabet har været. Det vil sige, at du skal kunne fremsende kvittering for køb af tingen eller en vurdering, der viser, hvor meget tingen er værd.

Du skal desuden kunne sandsynligøre, at tingen ikke kan repareres. Uden dette kan kommunen ikke udbetale erstatning.

Ved personskade kan du være berettiget til:

1.    godtgørelse for svie og smerte
2.    godtgørelse for varigt mén
3.    erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
4.    erstatning for erhvervsevnetab

1. Godtgørelse for svie og smerte

Godtgørelse for svie og smerte kræver, at du har været syg (sygemeldt) efter uheldet.

Du skal også kunne dokumentere, at du har været syg efter uheldet og have modtaget en vis form for behandling. Denne dokumentation vil som regel være en lægeerklæring eller lignende, eventuelt fra en speciallæge.

2. Godtgørelse for varigt mén

Godtgørelse for varigt mén kræver len lægeerklæring, som regel fra en speciallæge.

Kommunen vil i næsten alle tilfælde sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til vurdering af størrelsen af det varige mén.

3. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kræver, at du har været syg (sygemeldt) efter uheldet og du skal kunne dokumentere, at du har været syg efter uheldet. Denne dokumentation vil som regel være en lægeerklæring eller lignende, eventuelt fra en speciallæge.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at du ikke fra din arbejdsgiver har modtaget fuld løn under sygdommen. Har du modtaget fuld løn under sygdommen, har du ikke lidt et tab af arbejdsfortjeneste, som kan erstattes. Du vil derfor blive bedt om at fremsende dokumentation på, at du ikke har modtaget fuld løn under sygdommen. Det vil som regel være en erklæring fra arbejdsgiveren.

Du vil også blive bedt om at fremsende lønsedler eller lignende fra tiden før uheldet, så vi kan se, hvor meget du ville have tjent, hvis du ikke var blevet syg/kommet til skade.

Du vil desuden blive bedt om at fremsende dagpengesedler og lignende, da dagpenge og anden indtægt under sygdommen skal fratrækkes erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.

Er du selvstændig, skal du dokumentere, at din sygdom/tilskadekomst har givet dig en nedgang i indtægten fra virksomheden i sygdomsperioden.

4. Erstatning for erhvevsevnetab

Erstatning for erhvervsevnetab kræver en lægeerklæring, som regel fra en speciallæge.

Kommunen vil i næsten alle tilfælde sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til vurdering af størrelsen af det varige mén og erhvervsevnetabet.

Du kan også være berettiget til erstatning for helbredelsesudgifter. Der kan for eksempel være tale om erstatning for udgifter til behandling hos fysioterapeut, udgifter til smertestillende midler eller udgifter til transport til og fra læge.

Du skal dog være opmærksom på, at du har pligt til at begrænse dine udgifter mest muligt. Du kan altså for eksempel ikke få erstattet udgifter til taxakørsel til lægen, hvis du er i stand til at tage bussen eller køre bil, eller hvis du hos for eksempel har et abonnement hos Falck, der inkluderer sygetransport.

Du skal også være opmærksom på, at hvis du har modtaget tilskud fra en privat sygeforsikring – for eksempel "Danmark" – eller fra det offentlige, skal dette tilskud modregnes i din erstatning.

Helbredelsesudgifter skal altid dokumenteres. Du kan altså kun få erstatning for udgifter, hvis du har kvittering på, at du har haft udgiften. Du skal ligeledes kunne dokumentere, at udgiften har været nødvendig.

Det er som udgangspunkt den skadelidte (dig), der skal bevise, at vi er erstatningsansvarlig.

Der findes dog nogle ganske få undtagelser – for eksempel motorkøretøjsuheld – hvor der i visse sager er såkaldt omvendt bevisbyrde. I disse få sager er det os, der skal bevise, at uheldet ikke på nogen måde kunne være undgået.

Det er altså i de fleste tilfælde dig som skadelidt, der skal bevise, at skaden og/eller det økonomiske tab er kommunens skyld. Det er ikke kommunen, der skal bevise, at kommunen ikke har begået en fejl eller en forsømmelse.

Det er derfor altid en god ide for eksempel at tage billeder af uheldsstedet som dokumentation og sende billederne til kommunen sammen med skadesanmeldelsen.

Forholdene på stedet kan være ændret, inden kommunen når at se det, og så kan du ikke bevise, hvordan der så ud på tidspunktet for dit uheld, hvis du ikke har taget billeder (dokumentation).

Sådanne billeder giver desuden kommunen en bedre mulighed for at kunne bedømme, om der er et ansvarsgrundlag.

Følgende fremgår af erstatningsansvarslovens paragraf 19, stykke 1: ”.. I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke et erstatningsansvar.”

Det betyder, at hvis du har en forsikring, skal du anmelde skaden til dit forsikringsselskab, idet der ikke kan rettes et krav om erstatning fra en skadevolder, hvis skaden er dækket af egen forsikring.

Dækker din egen forsikring ikke, vil du modtage et ”afvisningsbrev” fra forsikringsselskabet. Dette brev vedlægges som dokumentation.

Såfremt dit forsikringsselskab finder anledning til det, kan de efterfølgende rette et krav mod Frederiksberg Kommune.