Gå til hovedindhold
Byplanlægning

Massiv interesse for Hospitalsgrundens fremtid

For anden gang dette forår inviterer Frederiksberg Kommune til åbent hus på Hospitalsgrunden. Her kan alle interesserede høre og se mere om det nye kvarter, der kommer, når Frederiksberg Hospital flytter og Frederiksberg Kommune overtager grund og bygninger i 2027.

23. maj 2023

Indhold

    Tirsdag den 23. maj er der igen åbent hus på hospitalsgrunden med byvandringer og mulighed for at stille alle de mange spørgsmål, man måtte have, om Hospitalsgrundens fremtid. Arrangementet kommer allerede nu, fordi det første arrangement i april blev mødt med en kæmpe interesse, og der ikke var plads til alle interesserede.

    Borgmester Michael Vindfeldt (S) er begejstret for den store interesse:

    ”Ambitionen er, at Hospitalsgrunden skal være hele byens nye kvarter og give noget til os alle, både beboere, naboer og dem, der bor længere væk. Allerede nu kan vi se en enorm interesse, og det lover godt for fremtiden. Jeg både tror og håber, at vi skaber et fantastisk, grønt og bæredygtigt kvarter med masser af mødesteder og oplevelser og med respekt for hospitalets historie og kultur,” siger han.

    Også formand for Frederiksberg Kommunes By og Erhvervsstrategiske Udvalg, Lone Loklindt (RV) glæder sig til arrangementet, som hun lægger stor vægt på:

    ”Når Frederiksberg har så stort og så spændende et område at indrette, så forpligter det. Derfor er visionen og udviklingsplanen for området udarbejdet i tæt dialog med borgere og brugere, og det fællesskab om projektet vil fortsætte i hele forløbet. Den store interesse viser, at Hospitalsgrunden har potentiale til at blive et kæmpe aktiv for os alle sammen og for hele byen,” siger hun.

    Åbent hus foregår den 23. maj med en guidet rundtur i området. Mødestedet er Hospitalskirken, på hjørnet af Hovedvejen og Vej 5, og der er to runder med samme program:

    • Runde 1: klokken 16 til 17.30: Tilmelding
    • Runde 2: klokken 18 til 19.30: Tilmelding

    Der er tilmeldingsfrist mandag den 22. maj.