Gå til hovedindhold
Nyheder
Dagtilbud og skole

Vinderne af Skoledysten 2025 er fundet

Fredag den 7. marts kårede Frederiksberg Kommune de bedste projekter i Skoledyst 2025.
Skoledysten er et undervisningsforløb i alle kommunens 5. klasser, hvor eleverne arbejder med opfinderi og innovation – fra idé til udvikling af modeller.

7. mar. 2025

Indhold

    Det blev til en spændende dag for både deltagere og gæster, da Frederiksberg Rådhushal lagde gulv til finalen i den årlige skoledyst, som i år skete i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og deres koncept, Projekt Edison. 
    Skoledysten er et undervisningsforløb for alle kommunens 5. klasser, hvor eleverne arbejder med iværksætteri og innovation. 
    Borgmester Michael Vindfeldt og formand for Frederiksberg Kommunes undervisningsudvalg Ruben Kidde overrakte præmier til de endelige vindere.  

    Vinderne var:

    Kategori: Ide og koncept

    Skolen på Duevej med deres opfindelse ”Vandmøller i kloakken”, Mannbjørn, Mona, Nikolaj og Rosa.

    - Gruppen vandt for deres enestående idé, med at kombinere allerede eksisterende opfindelser på en helt ny og innovativ måde.

    Kategori: Tema

    Skolen på Grundtvigsvej med deres opfindelse ”Den Grønne Gaffel”, Maja, Matti og Magnus.

    - Gruppen vandt fordi de havde en særlig evne til at kombinere to af årets fokusområder, grønomstilling og kultur.

    Kategori: Fra ide til virkelighed

    Ny Hollænderskolen med deres opfindelse ”Genbrugs D.I.Y”, Julie, Sophia, Frida og Iben.

    - Gruppen vandt fordi de gjorde sig mange overvejelser omkring, hvordan deres idé kunne blive til virkelighed og gøre Frederiksberg til et bedre sted. 

    Kategori: Særprisen – De bedste holdspillere

    Skolen på Duevej vandt med deres opfindelse ”BeeClean”, Elvira, Nora, August og Luca

    - Gruppen vandt fordi de igennem hele deres arbejdsproces har skinnet af arbejdsglæde og været gode til at bidrage med hver deres kompetencer ind i et samarbejde.