Høringssvar

Indsendt af seniorBo-frederiksberg

Adresse Frederiksberg
Postnummer: 2000
By F
Land Danmark
Dato fre, 30/09/2022
Andre oplysninger Foreningen er åben for alle over 50 år uden hjemmeboende børn.
Svarnummer * 19

SeniorBo-frederiksberg er en forening, der har eksisteret i tre og et halvt år.

Vores fokus er primært at få bygget/omdannet eksisterende bygninger til seniorbofælleskaber, både på på Hospitalsgrunden og hvor det ellers måtte være muligt i kommunen.

Vi føler det er vigtigt, at Frederiksberg kommune er på forkant med gode tilbud til ældre, som der vil komme flere og flere af fremover. Her taler vi ikke om plejehjem, men om fællesskaber.

Vi tror, at mange enlige ældre, der måske bor i store lejligheder, gerne vil bytte til noget mindre, fordi der følger et givende fælleskab og tryghed med. Vi kan med sikkerhed sige at enlige ældre, dem vil der blive flere af fremover.

Foreningen prøver hele tiden at få erfaringer fra allerede eksisterende seniorbofælleskaber, for at lære af dem på godt og ondt.

For nylig var vi på besøg på Munksøgård ved Roskilde, hvor der både er almene- andels- og ejerboliger, opdelt i grupper med ungdomsboliger, ejerboliger, andelsboliger, familieboliger og seniorboliger.

Hver bogruppe består af 20 boliger og et fælleshus, der udgør det daglige grundlag og samlingspunkt. Der blev peget på, at fællesspisning og pasning af udearealer, er det kit, der primært binder beboerne sammen.

Alle arbejdsgrupper - dem var der mange af, er bygget op på tværs af de 5 bogrupper

Vi bemærkede, at de folk der boede i lejeboliger ikke bare kunne flytte ind, fordi de stod på en venteliste, men skulle til en samtale, så man var sikker på at få nytilflyttere ind, der ville være en aktiv del af fælleskabet.

Vi forestiller os, at modeller til den blandede by kan være 3 former for seniorbofællesskaber: ejer, andel og lejer.
Vi ønsker ikke at blande de 3 boligformer i samme opgang. Vi ønsker en grundstruktur udfra ejerform og hertil knyttet fælles spiselokale og aktivitetsrum. Så kan vi på tværs af ejerform - opbygge alle mulige aktiviteter til alles glæde.

Vi ser meget frem til, at kommunen melder ud omkring hvilke boligformer, de ønsker.

Vi tror på, at vores ønske er i pagt med fremtiden og peger på, at ny levemåder kan blive en nødvendighed. Vi vil gerne tage ansvar, være en aktiv del af hele hospitalsgrunden.

Vi mener, at en del ældre kan forlænge deres liv med gode år, hvis de er en del af et trygt, omsorgsfuldt og sprudlende fælleskab.

På vegne af seniorBo-frederiksberg

Indsendt af Frederiksberg Udsatteråd , Frederiksberg Udsatteråd

Adresse smallegade 1
Postnummer: 2000
By Frederiksberg Kommune
Land Danmark
Dato fre, 30/09/2022
Svarnummer * 18

Frederiksberg udsatteråd takker for muligheden for at give bemærkninger til et meget spændende boligpolitisk udspil. For udsatterådet er det helt centralt, at Frederiksberg er en by for alle – også vores udsatte borgere. Det er vigtigt at Frederiksberg Kommune tilvejebringer boliger, som er til at betale - også for de mest udsatte grupper som udsatterådet repræsenterer. Det vil sige små og billige boliger til en lav husleje.

Flere boliger til målgruppen er erfaringsmæssigt den eneste måde, at bekæmpe hjemløseproblematikken på. Det er derfor også vigtigt at Frederiksberg Kommune stiller de nødvendige antal boliger til hjemløse til rådighed for at understøtte Housing First strategien, som er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i enten almindeligt byggeri, opgangs-fællesskaber med bostøtte eller botilbud til borgere med særlige behov.

Det er også helt centralt at det boligsociale arbejde forstærkes i udsatte boligområder. Det handler om at boligområderne også skal kunne favne de udsatte borgere, og at der bliver iværksat indsatser som skal understøtte at udsatte borgere bliver en del af et mangfoldigt fællesskab - og at der er tryghed i boligområdet.

På vegne af udsatterådets brugerrepræsentanter
Marina Willems

Indsendt af Frederiksberg Ældreråd , Frederiksberg Kommune

Adresse Smallegade 1
Postnummer: 2000
By Frederiksberg
Land Danmark
Dato fre, 30/09/2022
Svarnummer * 17

Frederiksberg Kommune har indkaldt til at komme med forslag og ideer til kommuneplan 2021 vedrørende "Den blandede by".

Frederiksberg Kommune har et ønske om at skabe en by med plads til alle. Det betyder, at der skal etableres flere boliger til borgere med lavere og mellemstore indtægter. Huslejepriserne stiger og dermed bliver det vanskeligere at tiltrække personer med almindelige indkomster.

Frederiksberg har for nuværende ca. 4500 almene boliger. Ser man på andre byer/kommuner er det et relativt lille antal.

For at tilgodese borgere med mellemindtægter, ser Ældrerådet det som eneste mulighed, at der sker en udbygning af den almene sektor med flere familieboliger.

Ældrerådet har tidligere slået et slag for seniorbofællesskaber og ældreegnede boliger på hospitalsgrunden. Det samme med almene-, andels- og ejerboliger vil give et område med en meget blandet befolkningsgruppe.

Foreningslivet er en stor del af danskernes hverdag, det bør derfor tænkes ind i nybyggede områder, at der levnes plads til det. Ligeledes er danskerne i dag væsentlig mere optaget af udelivet. For at gøre et område mere attraktivt og skabe en blandet by med mere liv, skal der også tænkes på mindre butikker, caféer mm.

På Ældrerådets vegne
Hanne Illum & Pernille Rothaus Sørensen
næstformand & medlem

Indsendt af Stefanie Høy Brink , Københavns Museum

Adresse Stormgade 20
Postnummer: 1555
By København V
Land Danmark
Dato fre, 30/09/2022
Svarnummer * 16

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Høringssvar fra Københavns Museum ang. revision af kommuneplanen Udbygning af den blandede by.pdf

Indsendt af Frederiksberg Handicapråd, v/formand Susanne Tarp

Adresse Smallegade 1
Postnummer: 2000
By Frederiksberg C
Land Danmark
Dato tor, 29/09/2022
Svarnummer * 15

Handicaprådet på Frederiksberg takker for høringen vedrørende ”Udbygning af den blandede by”.

Frederiksberg kommune har store ambitioner. Vi har ca. 8,5 km2 at gøre godt med og bortset fra Hospitalsgrunden, er der nærmest kun frimærker tilbage at ”udbygge” på. Alligevel vil man forsøge at bygge 1.700 ny boliger.

I forslaget ligger også et ønske om at ændre boligstørrelserne i kommunens forskellige områder, hvordan det så kan lade sig gøre.

Altså drejer det sig om at åbne øjnene for at bygge og bygge om, så der er plads til, at byen virkelig kan blive byen for alle. I oplægget hedder det, at det skal være en miljømæssig og socialt bæredygtig by.

Handicaprådets opgave er at rådgive kommunen på det handicappolitiske område. Vi vil derfor holde os til det sociale.

Da borgere med handicap er nogenlunde lige så forskellige som resten af byens borgere, vil der for os være de samme ønsker til et meget varieret boligtilbud, og for at lette livsændringers boligbehov, har Handicaprådet altid bedt om, at alle boliger blev bygget, så de var tilgængelige for alle borgere.

Kvadratmeterpriserne på Frederiksberg kan gøre det vanskeligt at bevare diversiteten i befolkningssammensætningen. For selvom det ikke er en menneskeret at bo her i kommunen, vil de allerfleste jo gerne blive boende, også når deres økonomiske forudsætninger ændrer sig ved fx at skulle leve af en førtidspension.

Ønskemålet for den blandede by er derfor til at forstå, men ikke nødvendigvis til at gennemføre.

Ældre borgere i en stor lejlighed skal ikke tvinges til at flytte til noget mindre, fordi børnefamilier mangler kvadratmeter.

Til gengæld behøver Frederiksberg ikke bygge studenterhybler, fordi der går 30.000 studerende på kommunens forskellige uddannelsesinstitutioner. De har heller ikke en medfødt ret til at bo på Frederiksberg.

At købe en ejerbolig er uden for dette oplægs mål.

Det drejer sig om de boliger, der er til leje, og hvor kommunen kan have en vis indflydelse på beboersammensætningen. Det lyder helt ”sovjetunionsk”!

Det, Handicaprådet derfor ønsker er, at lejlighederne bygges og fordeles, så borgere med handicap kan blive en naturlig, integreret del af bybilledet, i de tilbud der gives, så alle kan føle sig hjemme og inkluderede.

Vi er af den opfattelse, at de blandede boligformer og boligstørrelser skal bevares, og at man ikke skal gå på kompromis med størrelsen på grund af prisen. Så skal man måske ikke som studerende bo på Frederiksberg.

Nogle borgere kan ønske sig at bo i bofællesskaber eller seniorbofælleskaber. Også borgere med handicap bliver ældre og kan ønske sådan en bolig. Det giver og skaber tryghed. Det er derfor indlysende, at alle ny boliger skal være fysisk tilgængelige.

Med venlig hilsen
Frederiksberg Kommunes Handicapråd
Susanne Tarp
formand

Indsendt af Kristoffer Jarlov Jensen

Adresse Frederiksvej 29
Postnummer: 2000
By Frederiksberg
Land Danmark
Dato tir, 27/09/2022
Svarnummer * 14

Tak for at give mulighed for høringssvar på det boligpolitiske udspil ”Udbygning af den blandede by”.

At kommunen aktivt involverer sig i boligmarkedet for at sikre betalbare boliger er meget prisværdigt og helt nødvendigt. Det boligpolitiske udspil rummer en række fornuftige tiltag, såsom ombygning til almene og seniorboligfællesskaber og mere restriktiv vurdering af lejlighedssammenlægninger.

Men det er urimeligt at skævheden i boligmarkedet og fortidens fejlslagne boligpolitik skal genoprettes på bekostning af kommunens sparsomme grønne områder.

Det boligpolitiske udspil lovpriser den særlige frederiksbergske identitet med bl.a. byens grønne kvaliteter. Der er desværre store hule huller i de fine ord, når der i selvsamme skrivelse annonceres planlagt boligbyggeri 2 steder på Solbjerg Parkkirkegård, som er det største sammenhængende grønne område i kommunens varetægt. For få år tilbage udstykkede man også en anden del af kirkegården til boliger. Denne decimering bør ikke finde sted.

Den fortsatte fortætning af byen øger vigtigheden af de grønne områder for bylivet, mens det øgede antal brugere og aktiviteter lægger et stigende pres på bynaturen. Kommunen burde derfor have som klar vision at frede alle grønne områder fra byggeri – ikke at betragte dem som reservearealer, der kan inddrages til byggeri, når det forsømte i byplanlægningen skal indhentes.

I kommuneplan 2021 står om boligpolitikken (s 36):
"Hvis der bygges nye boliger, skal de løfte et område og dets bymæssige kvaliteter og gøre byen grønnere."
Og videre:
"Nye boliger kommer kun på tale, hvis de medvirker til at løfte byens øvrige kvaliteter, understøtter byens bæredygtighed og mangfoldighed."
På side 12 i ”Udbygning af den blandede by” står:
”Byggeprojekter skal forbedre byen og ikke bare lukrere på de kvaliteter, byen allerede har”

De fortsatte indhug på Solbjerg Parkkirkegård lever ikke op til kommuneplanens visioner for den grønne by og grøn boligpolitik. Kommuneplanen er vedtaget under konservativt styre, og det nærværende boligpolitiske udspil er fremsat under socialdemokratisk styre. Vores politikere fra højre til venstre bør efterleve deres grønne løfter. Nuværende og fremtidige borgere på Frederiksberg er ikke tjent med andet, hvis byen skal fortsætte med at være det vi alle besynger.

Mvh
Kristoffer Jarlov Jensen

Indsendt af Maria Frey Fletting , BL

Adresse Studiestræde 50
Postnummer: 1554
By København V
Land Danmark
Dato tir, 27/09/2022
Svarnummer * 13

Revision af kommuneplan - Udbygning af den blandede by
Høringssvar BL 1. kreds – almene boligorganisationer

BL – Danmarks Almene Boliger 1. kreds har modtaget høring vedr. Frederiksberg Kommunes boligpolitiske udspil ”Udbygning af den blandede by”. BL 1. kreds deler i høj grad ambitionen om at sikre en blandet by og glæder sig over, at kommunen blandt andet vil sikre flere almene boliger.

BL 1. kreds vil opfordre Frederiksberg Kommune til at udmønte støtten til almene boliger ved meget systematisk at benytte planlovsbestemmelsen om øremærkning af grunde til alment byggeri, samt at kommunen undersøger mulighederne for at bygge alment på kommunale eller private grunde/ejendomme. Endvidere at der fastsættes krav om så høj en procent almene boliger på Hospitalsgrunden som muligt, gerne helt op til 40% og mindst 25 %.

I den forbindelse vil BL 1. kreds påpege, at udviklingen i husleje i almene boliger er lavere (mindre voldsom) end i andre boligtyper. Ifølge data fra Landsbyggefonden er kvadratmeterprisen for en almen familiebolig i Frederiksberg Kommune i gennemsnit 940 kr., og der har fra 2021 til 2022 alene været en stigning på 4% på de almene familieboliger.

BL 1. kreds deler Frederiksberg Kommunes ambitioner om høj kvalitet i boliger, arkitektur og byrum, men kravene må balancere med de reelle muligheder inden for maksimumbeløb, som lovgiver har fastsat for opførelse af almene boliger. Det har derfor stor betydning, at vi som bygherrer kender krav til udførelse meget tidligt i projekteringsfasen, (fx til kvalitet og arkitektur), gerne skriftligt og inden Skema A, ligesom vi gerne ser, at der sker en konkret vurdering af behovet for p-forhold ifm. opførelse af almene byggerier.

BL 1. kreds vil benytte lejligheden til at udtrykke tilfredshed med samarbejdet med Frederiksberg Kommune om byudvikling og nybyggeri, og at kommunen har afsat midler i budgettet til grundkapital. BL 1. kreds ser gerne, at samarbejdet forstærkes yderligere, og at der fx etableres samarbejde og tæt dialog på såvel organisationsplan som med beboere og beboervalgte samt i ’Administrativ styregruppe’ om udvikling af eksisterende grunde/ejendomme (såkaldte fortætningsprojekter).

BL 1. kreds foreslår, at der udarbejdes et fælles inspirationskatalog, som kan præsenteres for beboerne i boligafdelinger, hvor nybyggeri kunne være relevant for at inspirere positivt til at drøfte udviklingsmuligheder. Det er endvidere afgørende, at der om disse sager er en god proces og tid til den beboerdemokratiske behandling, dialog og beslutning. BL 1. kreds opfordrer også kommunen til at screene kommunale og eventuelt private ejendomme for mulighed for udnyttelse af tagetager mv.

Seniorbofællesskaber
BL 1. kreds gør opmærksom på, at seniorbofællesskaber kan etableres i regi af almene boligorganisationer. Et tilbud om boliger til byens seniorer, som ønsker at indgå i et fællesskab, bør derfor ikke være begrænset til den gruppe af seniorer, der har økonomien til at købe en andelsbolig. Ifm. boligaftalen blev afsat et beløb til, at ministeriet skulle undersøge hvilke tiltag, der kan fremme seniorbofællesskaber. De eksisterende udlejningsregler er ikke velegnede til formålet. Og BL 1. kreds opfordrer derfor til, at vi i fællesskab byder ind til ministeriet med erfaring og søger at skabe en fornuftig ramme for etablering og udlejning af seniorbofællesskaber i alment regi.

Ift. ungdomsboliger gør BL 1. kreds opmærksom på, at almene ungdomsboliger alene tildeles og bebos af unge, som enten er under uddannelse eller andre unge med særlige behov som fx er anvist af kommunen, fordi de er på vej mod uddannelse. De almene ungdomsboliger tilbyder gode betalbare boliger til unge under uddannelse, mens de er under uddannelse.

BL 1. kreds skal desuden benytte lejligheden til at kvittere for den samarbejdsorganisation, som er opbygget mellem alle almene boligorganisationer på Frederiksberg og Frederiksberg Kommune med afsæt i den fælles udlejnings- og anvisningsaftale, der sikrer en tæt kontinuerlig dialog og udveksling mellem parterne om udviklingen af almene boliger på Frederiksberg. Denne samarbejdsorganisering kan med fordel også anvendes, hvis kommunen på et tidspunkt måtte ønske dialog om udvikling og administration af boliger, der aktuelt eksempelvis ikke administreres af almene boligorganisationer.

Ovenstående uddybes ved møde i Administrativ styregruppe den 29. september 2022.

På vegne af BL 1. kreds
Camilla Hegnsborg, formand BL 1. kreds
(Danmarks Almene Boliger)

Indsendt af Lisbet Snoager Sloth , DN Frederiksbergs bestyrelse

Adresse Schlegels Alle 6 st tv
Postnummer: 1807
By Frederiksberg
Land Danmark
Dato lør, 24/09/2022
Svarnummer * 12

DN Frederiksberg Afdeling
E-mail: frederiksberg@dn.dk
Dato:21/09 2022
Til:
Frederiksberg Kommune.
Plan- og Miljøafdelingen.
Rådhuset.
2000 Frederiksberg.
Debatoplægget: Den blandede by.
Danmarks Naturfredningsforening Frederiksberg har følgende kommentarer til debatoplægget, som indehol-der mange interessante og gode strategier for mangfoldighed, tilgængelighed og blandede byfunktioner.
Vi er imidlertid bekymrede over, det vi ser som, en stadig salamitaktik, hvor de grønne offentlige frie fælles-arealer i parker og kirkegårde indskrænkes ved arealeanvendelsesændringer til kommercielle formål og nybyggeri.
Princippet om at der skal være udsigt til 3 træer fra alle boliger, 30% af arealet skal dækkes af trækroner og der højst skal være 300 meter til nærmeste park er et væsentligt verdensmål, som vi støtter.
Vi er derfor stærkt kritiske over for, at en del af Solbjerg Kirkegård indgår som et areal til fremtidigt boligbyg-geri, idet Frederiksberg kommunalbestyrelse netop har truffet beslutning om at omdanne kirkegården til en bypark med respekt for den aktive kirkegård og som sådan ikke bør indskrænkes.
Ifølge Det grønne Danmarkskort er kirkegården og forbindelsen mellem kirkegården til Frederiksberg Haver overfor matriklerne 38q, 28ep og 39u udpeget som spredingkorridor for biodiversitet. Bestyrlsen finder det endvidere yderst vigtigt at Frederiksbergs rekreative arealer ikke indskrænkes.
MVH
DN Frederiksberg

DN Frederiksberg hørongssvar Den blandede by..pdf

Indsendt af Anonym

Svarnummer * 11

Fælllesskabsorienterede boformer - et kik i Afrapportering fra Ældreministeriet.

I rapporten fokuseres på: “ Fællesskabsorienterede bo-former,” der mindsker ensomhed, øger livskvaliteten, understøtte forebyggelsestiltag, skaber naturlige muligheder for fælles aktiviteter samt hvordan de beskrevne bo-former kan bidrage til at borgerne hjælper hinanden og dermed har brug for mindre hjælp fra det offentlige samt mindsker kommunens medarbejderes tidsforbrug.

Det beskrives også, at det er vigtigt at bruge den eksisterende boligmasse, da det ellers vil blive svært at opnå tilstrækkeligt stort antal seniorbofællesskaber og bofællesskaber. Hvilket jo passer som “ fod i hose " til de eksisterende huse på Hospitalsgrunden.

Ekspertgruppen peger på, at man kan oprette flere seniorbofælleskaber i hele landet. Dem ønsker vi så brændende her i kommunen med ca. 22.000 bogere på over 60 år på nuværende tidspunkt.

Ekspertgruppen peger på nu også på, at man ikke skal skabe " ældre gettoer," men satse på en blandet boligmasse, hvor ældre, unge og børnefamilier bor tæt på hinanden. Desuden ønskes der boliger, der hele tiden kan tilpasses borgernes behov.
Men hvad er tæt på?

Er seniorbofællesskaberne eller de blandende bofællesskaber tænkt som en aflastning for hjemmesygeplejen og plejecentre?? Rapporten viser med al tydelighed, hvor trængte pleje af den ældre befolkning er og ikke mindst vil blive fremover.

Der er bygget mange ungdomsboliger og studieboliger. Nu må det være de ældres tur. Der peges iøvrigt også på at styrke det offentlige private samarbejde med hensyn til at bygge flere boliger til ældre.

I anden halvdel af 2022 skal vinderteamet EFFEKT bearbejde og færdiggøre udviklingsplanen i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Udviklingsplanen for Hospitalsgrunden forventes at blive vedtaget politisk i 2023. I 2024 skal rammelokalplan udarbejdes. Ved udgangen af 2025 vil en endelig overtagelse og udbud af første etape af arbejdet finde sted. Der findes en særlig udvalgt borgergruppe, der er inde omkring Hospitalsgrunden samt en følgegruppe af almindelige borgere med fokus på boliger på ældre i et givende samarbejde med Rådhuset.

Hvor meget vil byggeriet arbejde med at fælleslokaliteter giver mulighed for mindre egenboliger?

Der rejser sig utroligt mange etiske spørgsmål, som slet ikke er berørt i rapporten. Hvor langt tænker man sig at næstekærlighed, pleje og omsorg for den enkelte beboer skal strække sig i bofællesskaberne? Formentlig noget der vokser frem i de enkelte bofællesskaber?

Bofællesskaber contra seniorbofællesskaber - en vigtig diskussion værd. Er der tale om at blande folk i opgange og med forskellige ejerformer eller mere sepereret i forskellige huse med fokus på ejer/ andel/lejer og alder?

I tankerne omkring “ den blandede by på Hospitalsgrunden ", som den er beskrevet af Frederiksberg kommune, er der intet nyt under i solen fra Ældreministeriet - måske bortset fra - min tolkning - at der tillægges flere omsorgsopgaver ud til de almindelige borgere i fællesskaberne.

Men det store spørgsmål hvad angår fremtidigt byggeri Hospitalsgrunden kan være, hvor meget man indtænker boliger til ældre, der ikke er modne til plejhjem, men som alligevel er/bliver lidt plejekrævende?

Og så de fælles aktiviteter, der skal foregå på tværs af alder og boligform. Det skal jo være den kit, der binder det hele sammen på tværs af forskelligheder.

Det sidste blive jo det udfordrende og livgivende, som skal få de grønne områder til at blomstre, som skal spare visse vicevært-roller til fordel for beboerne aktive involvering på tværs og mindre udgifter til fællesskabet. Et liv der gør det spændende for skolebørn at komme hjem, som aktiverer beboere på tværs til at spille petanque, skak male, være i læsegrupper og synge i kor på tværs af alder.

Og som en flammeoverskrift: fællesspisning som kan være tidsbesparende, mindre madspil og socialt givende. Fællesspisning i bo- grupper, men bestemt også på tværs af alle forskelligheder.

Lad os bruge de kommende år, før Hospitalsbyggeriet bliver en realitet, til at lave diskussionsgrupper, der fokuserer på stort og småt, for at Hospitalsgrunden giver liv til ikke kun nye bo-former, men til nye, givende livsformer i en tid, der lige nu synes kold i flere betydninger.

Birgitte Franck
Medlem af Ældrerådet på Frederiksberg

Indsendt af Anonym

Svarnummer * 10

Boliger, ejendomme med 3D oversigt Fundament. til Brand / Sikring af ~kabler, udluftnings ventilation kanaler, dørlås indbygget i dør håndtag, der kan tilpasse, forskes efter behov, til gavn for flere ældre ejendomme.

www.danskdatategning.dk

Indsendt af Anonym

Svarnummer * 9

Sundhedskultur - med fokus på ulighed i alder.

Mange fortæller åbent, at de har kræft eller en hjertesygdom. Men der fortælles ikke på samme måde om “ensomhed”

Ensomhed er heller ikke en diagnose, men en tilstand, som mange danskere befinder sig i både unge og ældre.

Der er omkring 350.000 ensomme i Danmark. Dette tal overgår mange kendte sygdomme. Mange følgesygdomme er imidlertid også en følge af ensomhed: hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, demens og tidlig død. Du kan føle, at livet er meningsløst og at du ikke selv har noget at byde på.

+ 65 heraf har 75% én kronisk diagnose
+ 65 heraf har 25% mere end en kronisk sygdoms diagnose
( kilde: den nationale sundhedsprofik 2021)

Man taler hele tiden om “Ulighed i Sundhedssystemet.” Politikerne taler meget om den blandede by.

Vi er nogle, der gerne vil bo i et Seniorbofælleskab og som ikke ser Plejecenter som endestationen.

Vi tror på, at seniorbofælleskaber giver livsmod også i vanskelige situationer.

At folk i seniorbofælleskabet også kan være givende med fokus på forskellige aktiviteter på tværs af alder på den kommende Hospitalsgrund:

Arrangere noget for børnene på grunden /være historiefortællere i den nærliggende børnehave/ samle unge og ældre til kor / måske have varm kakao, når de mindre børn kommer fra skole / stå for et cykelværksted m.v.

KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER.

Vi er nogle, der gerne vil bo i et fælleskab for + 55. Der er formentlig andre, der gerne vil bo aldersmæssigt mere blandet?

Vi ser byggefælleskaber på andelsbasis som en idé

Det er vigtigt for os, at vi får mulighed for at møde hinanden på tværs af alder - også selv om vi bor ældre sammen.

Alle disse muligheder kan indbygges i det kommende byggeri på Hospitalsgrunden.

Blot ikke den nuværende økonomiske situation kommer med benspænd?

Jo mere der indtænkes muligheder for fælleskab, desto mindre kan ens personlige bolig formentlig være.

Kunne man tænke sig et tæt bånd mellem kollegianere og de ældre?
At man fik en ung ven, der måske kunne løfte tunge planter, hjælpe med IT m.v. for så at få mulighed for at komme med til fællesspisning en gang om ugen.
Vi tror på, at unge og ældre har meget at give hinanden.

Ud over økonomien, som måske kan give benspænd, så er det vel kun fantasien der bør sættes i sving?

Vi venter spændt på mere konkrete planer for de forskellige bygninger.

Indsendt af Anonym

Svarnummer * 8

Det er dejligt at Frederiksberg Kommune er opmærksomme på at sikre, at byen giver plads til forskellige mennesker.
Derfor skal der sikres betalbare boliger til både unge og gamle. Det vil give mulighed for, at dem i for store men billige boliger kan flytte i noget mindre, mens andre kan få mere plads.
Vi ser også ind i en tid, hvor der bliver flere seniorer i byen, men ikke flere til at passe på dem, der får behovet for det.
En aktiv kommunal støtte til at etablere seniorbofællesskaber - i lighed med støtten til at bygge ungdomsboliger som er sket de senere år - vil kunne tage af for presset på den individuelle hjælp til ældre.
Vi er en del seniorer, der gerne vil være med i byggefællesskaber for at opføre seniorbofællesskaber, og ser muligheder både på hospitalsgrunden og - som forsøg - på hjørnegrunden ved Solbjerg Kirkegård.

Indsendt af Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg

Adresse Pile Alle 43 st.th.
Postnummer: 2000
By Frederiksberg
Land Danmark
Dato fre, 09/09/2022
Svarnummer * 7

Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) anerkender, at Frederiksberg fortsat skal være en blandet by, og hvor Frederiksbergs særlige identitet fastholdes. Det kan kun ske når kulturmiljøerne og de bevaringsværdige bygninger sikres.

Derfor foreslår FBLF at Frederiksbergs strategi for en blandet by skal indeholde et ekstra punkt:
1. Boliger, der er til at betale
2. Mangfoldig boligforsyning
3. Tilgængelighed til betalbare boliger
4. Blandede byfunktioner i hele byen
5. og hvor bygningskulturen sikres.

Lokalplanlægning
FBLF vurderer at det er væsentligt at fastholde den nugældende retningslinje for hvorvidt almene boliger kan indpasses i forbindelse med kommende lokalplaner. Det bør altid være de bærende bevaringsværdier eller særlige arkitektoniske værdier inden for lokalplanområdet som er bestemmende for om og hvordan, der kan opføres almene boliger inden for området.

Udnyttelse af tagetager
Det fremgår af debatoplægget at fremtidige muligheder i byudviklingen kan ske ved f.eks. tagudnyttelse. FBLF ser ofte i byggesager hvor der er et ønske om at udnytte en loftetage til bolig på en bevaringsværdig villa eller etageejendom, at tagryggen hæves og store kviste etableres mod vej. Nogle gange ændres taghældningen også.

På denne baggrund foreslår FBLF at det fremgår af temarevisionen, at den blandede by ikke går på kompromis med bevaringen af kommunens kulturmiljøer og bygningskulturarv. Således at det fremgår, at langt størstedelen af kommunens bygninger er bevaringsværdige og bør som udgangspunkt ikke ændres udvendigt, da udvendige ændringer vil kunne ændre på bygningens arkitektoniske værdier og reducere originaliteten. Udvendige ændringer kan medvirke til, at en bygning mister sin bevaringsværdi og derved påvirker kvarteret negativt. Hvilket fremgår af pjecen ”Bæredygtigt byggeri – CO2-reduktion, kvalitet og kulturarv”.
Kun i helt særlige tilfælde, hvor ændringen vil medføre et indiskutabelt kvalitativt løft, kan det komme på tale at give tilladelse til nybygning.

Fremtidige byudviklingsområder
Det fremgår af debatoplægget at en mindre del af Solbjerg Parkkirkegård skal indgå som et fremtidigt byudviklingsområde. FBLF foreslår at dette areal ikke indgår som et kommende byudviklingsområde, idet Frederiksberg Kommunalbestyrelse netop har truffet beslutning om at omdanne kirkegården til en bypark med plads til og respekt for den aktive kirkegård, derfor kan Solbjerg Parkkirkegård ikke gøres mindre.

Med venlig hilsen
FBLF v/
Ditte Thye

Indsendt af Anonym

Svarnummer * 6

To ting:
1: Lovgiv tvungen etablering af elevator i alle ejendomme over en vis sal (2 eller 3?) så flere ældre kan blive boende i de - forhåbentlig - billige boliger de allerede har, og nye boliger dermed frigives til øvrige lønmodtagere der forsøger at få en bolig til en rimelig leje.
2: Seniorfællesskaber

Indsendt af Anonym

Svarnummer * 5

Kære Frederiksberg Kommune,

Jeg vil bare gerne sige at nedlægning og nedrivning af Frederiksberg Hospital er, for mig, det samme som at skære en kropsdel og et organ fra Frederiksberg.

Det er trist.

Med venlige hilsener.

Aymeric d'Herouville

Indsendt af Sine Lysebjerg

Adresse Dalgas Have 6 st th
Postnummer: 2000
By Frederiksberg, Danemark
Land Danmark
Dato ons, 03/08/2022
Svarnummer * 4

Bevar sygeplejekollegiet med fair husleje, hvor studerende fra især Diakonissestiftelsen kan bo.

Indsendt af Birgitte Franck

Adresse Frederiksberg
Postnummer: 2000
By F
Land Danmark
Dato tor, 14/07/2022
Svarnummer * 3

SENIORBOFÆLLESSKABER - stigende efterspørgsel - også på Frederiksberg.

Vi bliver flere ældre, og vi lever længere, men ingen siger, at samfundet har personale og økonomi til at tage sig af os i den udstrækning, vi måske forventer – eller omvendt helst er fri for. Mange seniorerne drømmer om at kunne klare sig selv længst muligt.

Undersøgelser viser, at seniorer i Seniorbofællesskaber har det bedre fysisk og mentalt.

At blive set, nærvær, omsorg, at have en plads i et fællesskab er alt sammen er med til at holde humøret oppe samt stimulere til aktiv medvirken.

At man er sammen, at være noget for andre giver en værdig form for livskvalitet, der måske lægger psykologisk loft på de dårligdomme, der måtte plage en som ældre.

For mig er løsningen Seniorbofællesskaber, hvor fællesrum og fællesspisning bliver et værdigt bindeled mellem beboerne.

Meget kan blive lettere, når man deles om dagligdagen.

I Seniorbofællesskabet er man en gruppe, som på mange niveauer kommer hinanden ved, fordi man bor sammen i et fællesskab, som man enten selv har skabt eller aktivt ønsket at blive en del af.

Måske har man lavet mad sammen, plantet et bed, høstet tomater, set en fodboldkamp i fællesrummet, været på tur sammen eller set den samme film, som man kan diskutere.

Et sådant Seniorbofællesskab er et godt fundamentet for, at man bliver en aktiv deltager i de andres og i ens eget liv. Måske er man ekstremt aktiv de første 10 år, for derefter at måtte drosle lidt ned.

Jeg tror, det er vigtigt, at man planlægger sin formentlig sidste bolig i god tid, så man er frisk og ydende i en længere periode. Omvendt ved man aldrig, hvornår ens livssituation skifter.

I mit hoved skal der være tale om om fællesskaber på alle højst 40 seniorer. Dermed skaber man et fællesskab, som også er et værn mod ensomhed, som måske kommer med tiden, eller når man mister sin ægtefælle.

Men der er behov for adskillige Seniorbofællesskaber, idet der er over 22.000 seniorer over 60 på Frederiksberg og der bliver flere. Undersøgelser siger, at 10% af denne aldersgruppe drømmer om et Seniorbofællesskab NU. Det vil siger 2200 Frederiksbergborgere.

Jeg vil elske at skulle dele måltider med andre mange gange om ugen og være den, der hjælper, når der er behov for hjælp. Jeg skal være ansvarlig for mig selv, men også gerne have overskud til at være der for næsten.

Jeg efterlyser, at man i Ældreministeriet drikker kaffe med Boligministeriet og – i stedet for at skrige på sosu-assistenter, der ikke er der – laver modeller sammen med folk, der er interesserede i at bygge Seniorbofællesskaber.

En fælles involvering fra dag ét er for mig muligheden for at få bygget et fællesskab op, hvor helbredspotentialet og livskvaliteten ligger hos såvel den enkelte som hos fællesskabet.

Der er en kæmpe efterspørgsel efter Seniorbofællesskaber – de kan ikke løse alle problemer, men meget vil formentlig blive lettere, hvis man er en del af noget større.

Frederiksberg kommune har planer om vil stille kommunegaranti i forbindelse med andelsboliger med loft over den salgspris, der må tages, når man flytter eller dør.

Vi er nogle seniorer, der venter på, at de spændende planer realiseres - gerne hurtigst muligt og mere end på et sted. Vi kan ikke alle vente på Seniorboliger på Hospitalsgrunden, selv om det er det, vi er mange, der drømmer om. Men - hånden på hjertet - nogle af os er ved at blive for gamle hvis disse Seniorbofællesskaber først kommer op at stå omkring 2030?

Der er i årenes løb bygget rigtig mange studieboliger i kommunen. Nu må det være seniorenes tur i og med det forventes, at ældre frederiksbergborgere, der flytter fra en større lejlighed til noget mindre med fællesrum til spisning og til andre fælles aktiviteter, afgiver plads til de familier, som kommunen gerne ser som nye borgere.

Vi er nogle der, glæder os ekstremt meget til kommunenes udspil i forbindelse med Seniorbofællesskaber.

Vi er mange ældre, der ønsker at være en fælles resource.

Birgitte Franck
medlem af Ældrerådet på Frederiksberg

Indsendt af Klaus Folmann

Adresse Finsensvej 7
Postnummer: 2000
By Frederiksberg
Land Danmark
Dato tor, 14/07/2022
Svarnummer * 2

Vi har brug for både en skadestue og en politistation på Frederiksberg, som er danmarks folkerigeste kommune. Desuden har vi brug for billige boliger, de skal være på 35 kvm, 45 kvm, 55 kvm, 65 kvm, 75 kvm og 85 kvm. Der er behov for mindre og billige boliger til par, enlige og enlige med 1 barn. De kan så vælge hvor stor en del af deres indkomst de vil bruge på bolig.

Indsendt af Anonym

Svarnummer * 1

Kunst skaber fællesskaber, forundrer og udvider horisonten.
I forbindelse med planlægning af den blandede by på Hospitalsgrunden vil det være værdiskabende at skabe et område for udøvende kunstarter, hvor både billedkunstnere, musikere og animatorer får plads til at arbejde selvstændigt og fremvise det, de arbejder med. Det foreslås, at der laves et område med atelierer, lydstudie, galleri og biograf.

Strukturering af idéoplæg til anvendelse af en af bygningerne på Hospitalsgrunden på Frederiksberg:

Overordnet idé:
At skabe et kunstnermiljø med arbejdende værksteder for billedkunstnere, animatorer, og musikere i form af en række selvstændige atelierer, et par lydstudier som musikere/animatorer kan bugge, samt udstillings/koncertsted for professionelle udøvende kunstnere. Hvert atelier/studie/lydstudie er forpligtet til at lave udadrettede arrangementer mindst et par gange om året.

Formål
Er at samle og skabe et smeltedigel af innovation, vidensdeling og uddannelse indenfor de kunstneriske fag til gavn for området og hele kommunen.

Det vil blive vægtet at det kunstneriske niveau skal være rimeligt højt samtidigt med at der er en forpligtelse i at leverer kulturelle oplevelser tilbage til kvarteret, fordi det skaber merværdi og mental velvære for beboere i kvarteret og udefrakommende.

Indhold:
Stedet kommer til at indeholde en række små selvstændige enheder, der i det daglige arbejder uafhængigt af hinanden. 2 – 4 gange om året bliver enhederne bedt om at byde ind til støre fællesarrangementer, der både profilerer de enkelte enheder og stedet. Samtidigt giver de udadrettede begivenheder publikum mulighed for indsigt, fordybelse og nye kulturelle oplevelser. Her tænkes især på at byde ind på Frederiksberg Dage og Kulturnatten.

Kunstnere og Animatorer har bl.a. et håndværk til fælles. Det kan styrkes ved jævnligt at afholde Croquis og andre tegnesessions, som også kan være åbent for alle.

Animatorer og musikere har brug for lydstudier til færdiggørelse af produktionen af deres værker.

Musikerne vil kunne spille til ferniseringer.

Der lægges op til, at andre samarbejder og nye projekter kan opstå på tværs af kunstarterne.

Hvert atelier er både forpligtet til og ansvarlig for at formidle viden om kunst videre til et bredere publikum. Det kan være i form af kurser på atelieret, regelmæssige artist talk eller anden udadrettet virksomhed.

På sigt er det også ambitionen at skabe en række åbne værksteder med fokus på nye/anderledes produktionsmetoder. Specialister hentes ind til at give grundkurser i teknikken på det gældende værksted. Værkstederne kan kun benyttes på egen hånd, hvis man har taget et grundkursus i pågældende teknik.

Strukturering:
Den daglige ledelse vil bestå af et faguddannet udvalg, der er ansat til opgaven. Det anbefales, at der ansættes en sekretær, der vil varetage alt nødvendigt papirarbejde.

For at varetage en demokratisk styring af stedet, dannes et kunstråd bestående af 2 repræsentanter fra hver kunstart. Rådet tager stilling til ansøgninger om atelierpladser og initiativ til større arrangementer på tværs af faggrupperne. Det vil også være Rådet, der tager stilling til og det overordnede ansvar for udstillinger i Galleriområdet. Dog har den daglige ledelse det endelige ansvar for stedet og har derfor også pligt til at skære igennem ved tvivlsspørgsmål.
Hensigten hermed er, at sikre et vist niveau af kunstnerisk virke på stedet og samtidigt at undgå indspisthed.

Økonomi:
Hver kunstner betaler en rimelig husleje for atelierleje. Til gengæld er de selv ansvarlige for økonomien i deres eget atelier – det være sig undervisning, artist talk og atelierudstillinger.

Lydstudierne kan bukkes og lejes af både musikere og animatorer, der skal færdiggøre et projekt.

Til fællesarrangementer, der profilerer stedet, søges der om midler til dækning af overordnede udgifter.

Ved salg på udstillinger og billetsalg ved fremvisninger/koncerter i Galleriområdet erlægges 50 % af den i katalog fastsatte pris til rådet. Disse beløb skal bruges til at betale moms, og på sigt at skabe en sund økonomi, der vil dække husleje og pr. arbejde.

Det overvejes også, at oprette en forening for venner af stedet, hvis medlemmer får adgang til en række VIP arrangementer for det årlige kontingent.

Placering:
Projektet kan tilpasses næsten hvilket som helst sted på den ”gamle” Frederiksberg Hospitals grund. Hvert atelier kræver ikke specielle kriterier til indretningen andet end adgang til vand og toilet. Internetadgang vil også være en nødvendighed.