Gå til hovedindhold

Høringssvar

Læs alle høringssvar til Temarevision af kommuneplanen: Grøn omstilling

Indhold

    Indsendt af Victor Aalund-Olsen, Kathrine Richter, Anne Marie Jakobsen, Emilie Normann, Niels-Johan Juhl Nielsen, Det Bæredygtige Forsamlingshus

    Adresse Stockflethsvej 2
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 31/08/2022
    Svarnummer * 35

    Det Bæredygtige Forsamlingshus har udarbejdet en refleksion over kommunens oplæg (vedhæftet) og ser frem til at arbejde tættere sammen med kommunen og borgerne for at sikre den grønne omstilling.

    Det Bæredygtige Forsamlingshus er en naturlig partner i faciliteringen af mødet mellem borgerne og kommunen, ligesom vi er en naturlig sparingspartner med kommunens partnere.
    Det Bæredygtige Forsamlingshus kan være det borgernære sted, hvor de grønne løsninger diskuteres, udvikles og læres.

    Vores tanker er vedhæftet og vi takker for muligheden for at bidrage til vores by.

    Victor Aalund-Olsen og Kathrine Richter
    på vegne af bestyrelsen i Det Bæredygtige Forsamlingshus

    2022 - August - Den Grønne Omstilling, Temarevision - FINAL.pdf

     

    Indsendt af Niels Johan Juhl-Nielsen

    Adresse Rolfs Plads 10, 1. sal, tv
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 31/08/2022
    Svarnummer * 34

    Forslag:

    Kommunen skal lokalt inddrage borgerne omkring nyetablerede bydele/kvarterer.

    Gårdlaug, det almene boligbyggeri, privat boligbyggeri, grundejerforeninger mv. understøttes i forlængelse heraf i at etablere lokale fællesskaber i samarbejde med kommunen - med henblik på at styrke omstillingen til bæredygtighed, at reducere sårbarheden og at øge modstandskraften.

    Begrundelse:

    Man behøver kun at cykle en lille tur rundt på Frederiksberg for at opdage, at Frederiksberg er opdelt i forskelige områder eller kvarterer med hver deres karakteristika, identitet og sociale udfordringer. Når der skal etableres tætte relationer mellem kommunen og Frederiksberg-borgerne giver det derfor god mening at dele kommunen op i sådanne ”ensartede” enheder, således, at vores - i øvrigt overskuelige - kommune bliver opdelt i 6-7 så harmoniske kvarterer eller bydele som muligt. - Det vil give et bedre grundlag for lokal decentraliseret byudvikling - i et tæt samarbejde med de lokale borgere, således at beboerne med det nogenlunde samme udgangspunkt her kan indgå i frugtbare samarbejder med kommunen.

    Det vil være i kommunens egen interesse at møde repræsentanter for beboerne i lokalområder, der er så ensartede i udviklingsbehov og udfordringer som muligt. En vis formalisering af et samarbejde med bydelskvartererne vil endvidere være såvel i kommunens som i de enkelte bydeles interesse. - På kommunalt niveau vil kvarterrepræsentanterne kunne mødes og finde fælles normer og standarder for en harmonisk udvikling af kommunen, ligesom visse opgaver vil kunne søges udført decentralt med eget tildelt kommunalt budget (participatory budgeting).

    I hver af de 6-7 områder bør der peges på en mulighed for et områdecenter (på et bibliotek, en skole, en institution) som et mødepunkt, et inspirationscenter, ja som et kulturcenter. Til de nye bydele/kvarterer bør det overvejes at beboerne – ud fra opstillede vedtægter - selv vælger egen bestyrelse eller bestyrelseslignende ditto, hvori også kommunen bør tage del.

    I dag varetager kommunen en lang række opgaver, som borgerne med fordel vil kunne tage et større medansvar omkring, alle med ”aktier” i den nødvendige omstilling til bæredygtighed. Kun fantasien sætter grænser. Uden borgernes aktive medvirken i omlægning af livsstilen hos eksempelvis borgerne på Frederiksberg vil den livsnødvendige omstilling næppe lykkes.

     

    Indsendt af Thyge Enevoldsen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

    Adresse Dalgas Boulevard 58
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 31/08/2022
    Svarnummer * 33

    Se vedhæftede fil

    Dof om grøn omstilling

     

    Indsendt af Jette Gotsche , Cyklistforbundet på Frederiksberg

    Adresse Vagtelvej 15, 3. tv.
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tir, 30/08/2022
    Svarnummer * 32

    Se vedlagt fil.

    Grøn omstilling på frederiksberg.pdf

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 31

    Grøn omstilling – Debatoplæg kommuneplan temarevision

    Ældrerådet glæder sig over, at kommunen ønsker at involvere borgerne i brainstorming-fasen.

    Ældrerådet finder mange spændende ideer i oplægget, så som målene for en sund, aktiv og klimavenlig mobilitet, at kommunale køretøjer og kollektive busruter skal være emissionsfrie senest i 2025, at den kommunale drift er energieffektiv og ikke mindst planlægningen af området ved Frederiksbeg Hospital skal være et grønt fyrtårn for en bæredygtig by.

    Klimasikring og bæredygtige vandkredsløb vil være en spændende løsning med åer i parker og vand på pladser i lighed med fx Lindevangsparken og pladsen ved Sløjfen. I nybyggeri og ved renoveringer bør det tænkes ind at bruge regnvand på en kreativ måde.

    Ældrerådet ønsker, at der tænkes på grønne åndehuller alle steder, det er muligt at oprette små parkanlæg med ”Vild med vilje”, buske, træer og bænke. Men det er samtidig meget vigtigt, at der tænkes på tryghed.

    Det er vigtigt for Ældrerådet, at kommunen er villig til handling om det Grønne Frederiksberg, og at der følger penge med, så det ikke strander i tomme ord.

    Men det er også vigtigt for Ældrerådet, at der samtidig tænkes på de ældre og svage borgere ikke mindst i forhold til tryghed og tilgængelighed.

    Ældrerådet forventer løbende at blive hørt, efterhånden som ideerne skal udmøntes i realiteter.

    På Ældrerådets vegne
    Hanne Illum
    Næstformand

     

    Indsendt af Niels Hartung Nielsen , Danmarks Naturfredningsforening, Frederiksberg Afdeling

    Adresse Vesterbrogade 186, 3. tv.
    Postnummer: 1800
    By Frederiksberg C
    Land Danmark
    Dato man, 29/08/2022
    Svarnummer * 30

    Hermed Danmarks Naturfredningsforening, Frederiksberg Afdelings
    høringssvar angående Temarevision af kommuneplanen: Grøn Omstilling. Se vedhæftede PDF dokument

    DNF høringssvar til Grøn Omstilling.pdf

     

    Indsendt af Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg

    Adresse Pile Alle 43 st.th.
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato lør, 27/08/2022
    Svarnummer * 29


    "Grøn omstilling - et debatoplæg"

    Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) anerkender, at den grønne omstilling er vigtig for miljøet. Det skal dog ske med respekt for kommunens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger.

    "Frederiksberg Kommune viser vejen ved at :.........."

    FBLF vurderer at det er vigtigt, at det fremgår af temarevisionen af kommuneplanen for den grønne omstilling, at Frederiksberg Hospital kun kan omdannes til et grønt fyrtårn for en bæredygtig by, fordi en stor del af de eksisterende bygninger bevares og omdannes til nye funktioner. Det er bedre at bevare end at nedrive og bygge nyt, det er godt for CO2-regnskabet. Det skaber de bedste betingelser for den grønne omstilling af hospitalsområdet.

    ”Frederiksbergs grønne identitet og øget biodiversitet”,

    FBLF foreslår endvidere at det fremgår af temarevisionen, at den grønne identitet ikke går på kompromis med bevaringen af kommunens bygningskulturarv. Således at det fremgår at etablering af bynatur på bevaringsværdige bygninger ikke må ske uden forudgående dialog med og tilladelse fra kommunen. Dette fremgår af ”Strategi for bynatur og biodiversitet”. Hvorfor det er vigtigt også at få indarbejdet i temarevisionen.

    Med venlig hilsen
    FBLF v/
    Ditte Thye

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 28

    Vedvarende energi er en afgørende faktor mhp. at vi blive CO2 neutrale.
    Alle tage på Frederiksberg bør derfor have monteret solceller, så vi så vidt muligt kan blive selvforsynende med el.
    Der skal derfor stilles krav om solceller ved alle nybygninger og ved renovation af eksisterende tage. Alle tage skal inden 5 år have monteret solceller

     

    Indsendt af Kristoffer Jarlov Jensen

    Adresse Frederiksvej 29, 1 tv
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tir, 23/08/2022
    Svarnummer * 27

    Mange tak for muligheden for at afgive høringssvar på oplægget til grøn omstilling.

    Oplægget rummer gode takter, som skal roses. Verden flyder imidlertid over med grønne ord, mens det halter med konkret grøn handling. Jeg håber inderligt at kommunen vil efterleve sine visioner, når planerne skal føres ud i livet. Her følger mine forslag til en tydeligere grøn målsætning.

    Transport:
    Visionen om at flytte folk fra biler til blød transport er nævnt, men savner konkretisering. En væsentlig udfordring for fremme af cyklismen er pladsmangel. Når trængslen i biltrafikken skal lettes, er grebet desværre altid at øge pladsen til bilerne på vejene, dvs bygge flere vejbaner. Samme erkendelse bør også indfinde sig for at fremme cyklismen. Cykelstier handler om sikkerhed, men ikke kun. Det handler også om fremkommelighed, især i en tæt trafikeret kommune som Frederiksberg. De fysiske rammer i byen er begrænsede. Hvis vi skal have plads til flere cykler, kræver det nogle steder at tage plads fra vejbanen eller bilparkeringen. Det skal være muligt.

    Løsningsorienteret og konkret savner jeg kobling til ladcyklen. Infrastrukturen er ikke gearet til ladcykler, som der (heldigvis) bliver flere af. Ladcykler må være et helt centralt redskab til at flytte folk fra biler til blød transport. Der mangler især plads. Både plads på cykelstierne og til parkering af ladcykler. Fx kan ladcykler sjældent overhale hinanden på stierne.

    Det er helt oplagt at Frederiksberg kommune med sin infrastruktur arbejder målrettet mod at omstille varetransporten til elcykel eller i elbiler (også den private, ikke kun kommunal transport i form af skraldebiler). Der er allerede virksomheder, der benytter bæredygtig transport (fx Chainge med store elcykler). Jeg savner målsætning for fremme af dette, og lige nu står der næsten intet om omstillingen af den private varetransport.

    Trafikregulering:
    Jeg kunne også godt tænke mig at trafikreguleringen i højere grad blev på de bløde trafikanters præmisser. I mange vejkryds i byen (både i Frederiksberg og Københavns kommuner) er der pga højresvingende bilister meget forkortet grønt lys for cykler, der skal ligeud. Det handler om ”nudging” af cyklisten. Jeg er ikke trafik-planlægger, men mon ikke mobiliteten for cyklister kunne fremmes ved at tænke trafik-reguleringen bedre ind?

    Til gengæld skal det roses at kommunen laver forsøg med nedsat fartgrænse flere steder (selvom jeg faktisk ikke er bekendt med forsøgene). Det er rigtigt fint at få noget data på projektet, men egentlig er det vel først og fremmest et politisk spørgsmål, frem for et teknisk/videnskabeligt. Vil vi eller vil vi ikke have nedsat farten og hævet sikkerheden for de bløde trafikanter?

    Parkering:
    Sikker parkering af ladcykler er en mangel ved mange boliger. Lokalplaner bør kræve at ved fx etablering af kælderparkering til biler skal der også afsættes tilstrækkelig plads til ladcykler.
    Parkeringslicenser kunne differentieres ifht bilens størrelse. Der er en uhensigtsmæssig tendens til at bilerne vokser i størrelse, hvilket ubetinget udfordrer den grønne omstilling af transporten og ødelægger bymiljøet. En differentieret afgift vil alene ikke løse problemet, men være et godt og i øvrigt helt fair signal.

    Energi:
    Jeg savner en klar og progressiv strategi for at omstille energikilder fra biomasse (skov) til rigtig grøn produktion - af hensyn til naturen i skovene. Lige nu regnes træflis som vedvarende (der står intet om biomasse som må være en væsentlig energikilde til el og varme for Frederiksberg i dag), men det har sine store problemstillinger, da vi afhænger af import af træ, hvilket fører til naturfjendsk skovdrift. Det er ikke bæredygtigt i den store skala.

    Biodiversitet/natur:
    Der er fine ord om bynatur og biodiversitet. Det klinger desværre hult i lyset af at kommunen planlægger at skære af et af de største (og meget sparsomme) grønne områder med byggeplanerne på Solbjerg Parkkirkegård. Kommunen bliver åbenbart ved med at tage store lunser af kirkegården; det er kun få år siden det seneste større byggeri blev opført. Ordene om bynatur klinger derfor af grønt hykleri. Bevaring (og naturforbedring) af alle nuværende grønne områder burde være en selvfølgelighed.
    Ifht træpolitik kunne tilføjes at for hvert træ, der fældes, skal der plantes mindst 1 nyt.

    Støj:
    Der er miljøzoner, som omhandler luftforurening, men der står ikke noget om støjzoner for trafik. Kunne kommunen arbejde for øgede krav til motorstøj fra køretøjer? Flere steder i byen kunne det faktisk have stor betydning ifht trafikstøj, hvis der kunne stilles højere krav til fx motorcykler og andre ”sportskøretøjer”, der larmer uforholdsmæssigt.

    Mvh
    Kristoffer

     

    Indsendt af Jette Rømer Fredskov

    Adresse Smallegade 8, 1.tv
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tor, 18/08/2022
    Svarnummer * 26


    Mobilitetspolitikken på Frederiksberg: I forhold til at bilisterne gerne skal gå, cykle eller tage det offentlige i stedet for - og der er rigtig mange gangbesværede og ældre foreslår jeg følgende:
    Flere cykelstativer mange steder bl.a. ved starten af Falkoneralle. Der er forretninger, bank, læger, yousee og Ældresagen.
    Flere parkeringspladser til ladcykler
    Cykelpumper ved Metrostationerne og større supermarkeder.

    Der mangler bænke, selvom det er blevet bedre.
    Desuden bænke, læ og lys ved mange stoppesteder.
    Hvis flere skal gå, burde der hellere være flere pensionistbusser.

    Bedre orientering og skiltning - og i god tid - ved vejarbejde, og et offentliggjort telefonnummer til kommunen også i weekenden, hvis man oplever utryghed og fare. Ikke kun en telefonsvarer, men et levende menneske, som kan afhjælpe problemet

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 25
    Spar på EL på kommunalt plan

    Dejligt hvis kommunen ville gå foran med et godt eksempel.
    Jeg føler, at det er provokerende, at der er lys tændt hele dagen på bibliotekerne!

    Det må handle om som kommune at at gå foran med et godt eksempel.

    Når man hjemme slukker for alt EL, der ikke er i brug, anskaffer sig EL-skinner, hvor man kan se på den røde knap, om der er slukket for strøm til TV, opladere m.v. Bruger opvaskemaskine, når strømmen er billigt.

    Så ser man gerne som borger, der iøvrigt tilslutter sig kommunens grønne tankegang, at fokus på at spare på energi bliver synliggjort for alle borgere.

    Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer i forbindelse med klimaforandringer.
    Men vi har grund til at tænke ud af boxen nu.
    Især når vi ser på katastroferne mod syd i Europa.

    Efterlyser mere fokus på kommunens brug af EL på offentlige steder.

    Hvordan indtænker man f.eks. at spare på EL på Ny Søndervang, hvor der
    er tænkt fremadrettet med mange flere EL tilslutningsmuligheder, for med rette at kunne tilslutte endnu ikke opfundne hjælpemidler på Plejehjem.

    Så forstå det ret - fint at at fremtidssikre -. Ser bare på, hvordan i fremtiden på klog vis kan spare på EL - IKKE PÅ HJÆLPEMIDDLER.

     

    Indsendt af Stig Petersen , A/B Sofiero

    Adresse Kronprinsesse Sofies Vej 30 - 40
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato lør, 06/08/2022
    Andre oplysninger
    På vegne af A/B Sofiero ( bestyrelsesmedlem ) .
    Svarnummer * 24

    Kære kommunalbestyrelse, i den kommunale valgkamp, og efterfølgende, har der været stor focus på miljø og grøn omstilling. Vi er en andelsboligforening med 2 stk 7 etagers bygninger ( 119 lejligheder ) som har flade tage, og som skal have nye tage i 2023. Det vil jo være virkeligt nærliggende, at montere solenergianlæg på disse tage. Vil kommunen være behjælpelig i den anledning ? , det kunne jo ligefrem blive et almennyttigt projekt. ?

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 23

    GRØNDALS-PARKEN, BIODIVERSITET, SKYBRUDS-SIKRING

    Vi går tit tur på stien ved Grøndalsparken - Frederiksberg siden.
    Stien er at betragte som en gangsti ikke en cykelsti.

    Da man taler meget om fodgængerstier i kommunen, foreslår vi følgende:

    - lav stien halv så bred i Grøndalsparken
    - mere jord til begrønning
    - lav små indhak med bænke og planter som i Haveselskabets have = hygge
    - lad stien sno sig
    - lav vandopsamling med en dyb grøft med planter som i Lindevangsparken eller Carlsbergbyen op mod Humleby
    - styrk biodiversiteten på et sted med lys, luft og regn
    - lad borgerne komme med forslag til netop dette område

    Vi tror på:
    - at ved at beplante dette område smartere, så kan man fremme plante-og dyreliv
    - undgå de store ulykker, når vi ser fremtidens skybrud
    - få cyklister til at køre på dertil indrettede veje
    - gøre spadsereturen i området til en endnu dejligere oplevelse
    - god fornøjelse

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 22

    Ved en “Grøn Omstilling” må det som minimum være et krav, at man sikrer bevaring af den vigtige bynære natur, som har så afgørende betydning for biodiversiteten. Derfor bør man annullere planerne om, at bygge boliger på vores grønne områder Solbjerg Parkkirkegaard og Brevduebanen samt bevare de fine grønne områder på Hospitalsgrunden. Det må være et absolut no go, at inddrage naturen til mere byggeri. Man bør endvidere sikre fredning af Solbjerg Parkkirkegaard, som udover at have uvurderlig betydning for biodiversiteten også har stor historisk værdi.

     

    Indsendt af Birgitte Franck

    Adresse Frederiksberg
    Postnummer: 2000
    By F
    Land Danmark
    Dato søn, 10/07/2022
    Svarnummer * 21

    Grøn omstilling på Frederiksberg = rettidig omhu.

    Frederiksberg kommune inviterer borgerne til dialog om “ Grøn omstilling ”.
    Tak for det! En ting er de overordnede mål, noget andet er, hvordan man når de forskellige delmål, hvor hurtigt og med hvor stor accept og medspil hos kommunens borgere?

    Der lyder ildevarslende historier om varmen i Sydeuropa og Afrika og de samfundsproblemer mængden af drivhusgasser skaber.

    Den grønne omstilling handler ikke kun om Frederiksberg og Danmark. Det handler om hele vores jordklode. Foruroligende klimaændringer kommer hurtigere og hurtigere.

    Hvordan ser det ud i Danmark om få år, hvis vi ikke handler nu!

    Vi bør klart sænke vores forbrug af CO2 udslip hurtigts muligt.
    Forbrug af varme, EL, benzinbiler samt byggeri er de store CO2 syndere:

    her bør der være fokus på, hvordan forsyningsselskaberne kan indtænke ny måder at arbejde på

    der ses ikke mange solceller i kommunen - hvad med at nogle af kommunens ejendomme forsøgte sig med solenergi?

    den enkelte borger/ boligselskab/ejerforening / husejer bør også tænke på deres egne bygningers energiforbrug, hvilket kan betyde, at vi som borgere selv skal forholde os konkret i forbindelse med energibesparende forbedringer

    kommunen burde f.eks. undersøge, hvad det ville betyde, hvis der slukkes for varmen i boligblokke fra 1. maj til 1. oktober?

    hvis man lod gadelys brænde lidt kortere tid - ville det kunne give mærkbare besparelser?

    hvis man i større udstrækning fokuserede på ikke at have tændt elektrisk lys hele dagen i de offentlige bygninger, der hvor det synes rimeligt - for eksempel på bibliotekerne - sensorer er opfundet
    - det handler om besparelser samt signalværdi

    antallet af biler vokser i både antal og størrelse - flere underjordiske parkeringspladser afhjælper ikke CO2 problematikken - det er ligesom strudsen, der stikker hovedet i busken og så tror, at den ikke bliver set

    har kommunen konkrete bud på, hvad der skal gøres for at formindske bilkørsel og antal biler på Frederiksberg? Der ønsker konkret handling nu, så som flere zoner og strækninger til fossil-fri køretøjer / ensrettede gader / cykelgader

    fint at busser og kommunale køretøjer kører på EL I 2030.
    Men er det ikke lidt sent - om 8 år?

    fortrinsret de nye "billigere boliger” på Hospitalsgrunden for folk uden bil

    alt nybyggeri med så lidt beton som muligt, samt genbrug af byggematerialer / fokus på træhuse

    hvis der bliver kamp om de få boliger, der forventes at blive skabt som
    “ byggefællesskab " på Sdr. Fasanvej - så igen sats på folk uden bil

    væsentlig højere parkeringsafgift til folk, der ikke er hjemmehørende i kommunen - også selv om disse penge måske tilfalder statskassen

    lad borgere, der beslutter at skrotte bilen og blive billøse, få adgang til billigere kollektiv trafik i Hovedstaden = kræver ny lov

    tiltag som for eksempel bump, for at få flere fra bil over i kollektiv trafik

    flere bilparkeringspladser bør laves om til cykelparkering - en bilparkerings plads vil give mulighed for at parkere måske 5-6 cykler

    alt nybyggeri bør bygges til at bruge regnvand på en kreativ måde- wc-skyld / måske som vand til tøj vask / til blomstervanding

    der kommer flere og flere altaner, men mange ejere har vist glemt at tænke på at gøre dem “grønne” med planter og blomster?

    Det handler om fælles ansvar / vi bør alle sammen yde en indsats.

    Men kommunen bør gå forrest med f.eks. billeder på Rådhuspladsen af flotte altaner
    planteforslag hver uge i Frederiksberg liv
    lad Lokal TV komme meget mere på banen
    besøg hos folk med grønne fingre og grønne tanker
    lav videoer og vis dem på biblioteket og på biblioteksmuren om vinteren

    Lad Bonderøven og Søren Ryge blive synlige pejlemærker i kommunen i et år.Eller lad frivillige ildsjæle på Frederiksberg gå ind i disse opgaver.

    Vi kan rigtig meget, hvis vi er mange nok.
    Birgitte Franck
    medlem af Ældrerådet.

     

    Indsendt af Aonym

    Svarnummer * 20

    Nye øjne på affald på gader og stræder med fokus på et smukt og grønt Frederiksberg.

    Tiltag omkring affald burde være at indføre tidsvarende større papirkurve- og affaldsspande på offentlig vej i kommunen.

    Fugles angreb på papirkurves indhold får affald til at flyde og rotter til at trives, samt måger til at yngle i hopetal. Vores svineri med madrester på gader og veje kan ses som et sundhedsproblem.

    Fodring af fugle burde i øvrigt være forbudt i hele kommunen.

    Indberetning fra renovationsfolk til kommunen, når de oplever skrald "omkring containere," der kunne komme fra bestemte forretningsdrivende

    Det flyder med store mængder af cigaretskod blandt andet ved Metro stationer.

    Et samarbejde mellem kommunen og Metro selskabet, med opråb over højtaleren på stationerne af og til? " Eller posters på dørerne til Metro-togene. Børnetegninger om jeg må be`.

    " Skod i skraldespand - husk det kvinde eller mand!"
    " Skraldespand til skod - skod på jorden er noget møg! " Eller noget lignende.

    Muligvis en opgave for
    Museet "STORM"
    eller for Riddersalen i samarbejde med børn og barnlige sjæle!

    Sange der handler om at komme af med skod og skrald på en hensigtsmæssig facon.

    Disse forslag handler om et smukkere og sundere Frederiksberg - kommunikeret ud humor.

     

    Indsendt af Kjeld A. Larsen, Rådet for bæredygtig trafik

    Adresse Kochsvej 16
    Postnummer: 1812
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tor, 30/06/2022
    Svarnummer * 19

    Nørrebrogade 39, 1. tv
    2200 København N
    www.baeredygtigtrafik.dk 

    Frederiksberg 30. juni 2022

    Kommentarer, forslag til politik for mobilitet i forbindelse med
    Grøn omstilling – Debatoplæg kommuneplan temarevision, maj 2022
    Jeg vil på vegne af Rådet for bæredygtig trafik alene forholde mig til temaet mobilitet.
    Indledningsvis skal det pointeres, at debatoplægget rummer flere gode takter, idet flere af målsætningerne tager sigte på at fremme forholdene for gang, cyklisme og kollektiv trafik.
    Det store problem i et langsigtet perspektiv frem mod 2030 er, at transporten i modsætning til alle andre temaer/sektorer ikke ser ud til at komme til at bidrage nævneværdigt til kommunes CO2-udslip. Det manglende bidrag fra transporten skal i stedet realiseres ved at kommunen sætter sin lid til den noget usikre teknologi CCS eller anden klimakompensation. Frederiksberg har således den samme udfordring som København, der vil løse problematikken på samme vis, dog med en endnu korte tidshorisont, idet Københavns kommune har som målsætning allerede at blive CO2-neutral i 2025, dvs. fem år tidligere end Frederiksberg.

    Udviklingen inden for transportsektoren
    Tidens trend under og efter coronakrisen er, at bilejerskabet stiger, bilerne bliver stadig større begunstiget af statslige afgiftsreduktioner, herunder til hybridbiler, bilpendlingen øges, mens den kollektive transport og nu også cyklismen taber terræn.
    Det burde være en oplagt opgave for centralkommunerne at sætte fokus på disse tendenser og politikudvikle for at modvirke tendensen ved at satse på bedre forhold for gående, cyklister og den kollektive trafik.
    En helt anden udviklingstendens ser ud til at have første prioritet: flere og flere politikere forlanger tunneludgravning for biler og flere underjordiske p-anlæg for at klare bilpresset på byens overflade. En by i to etager tager form. Udbygning af den kollektive trafik i form mere metro bidrager til, at mere biltrafik kan finde plads på overfladen, og eks-buspassager og cyklister fristes til at søge under jorden – til skade for folkesundheden. I Rådet for bæredygtig trafik er vi af den opfattelse, at den nævnte metrolinje ad Fasanvejene bør være en letbane, der dels koster meget mindre og dels udleder meget mindre CO2 i anlægsfasen, ligesom den kan være lavet på meget kortere tid.
    Men tunneller og underjordiske p-anlæg udgør en ikke-bæredygtig udviklingsstrategi. Det gør sig endda gældende, at CO2-udslip i forbindelse med anlæg af veje, tunneller og p-anlæg ikke udregnes og derfor ikke fremgår af klimaregnskabet for transportsektoren.
    Derfor en første opfordring: et mere retvisende CO2-regnskab
    Sørg for at der i forbindelse med anlæg af specielt underjordiske projekter i form at tunneller og p-anlæg kræves fremlæggelse af CO2-udslip fra de relevante entreprenører, når anlægsopgaven udliciteres i forbindelse med sådanne anlæg. Det skal være et krav, at politikerne og befolkningen kan fæste lid til de fremlagte klimaregnskaber.

    En anden opfordring: undlad at bygge flere underjordiske p-anlæg.
    Adskillige af kommunens borgere blev ret begejstret over de nye vinde, der blæste i forbindelse med det politiske skift efter kommunevalget november 2021. Der var tegn på, at det nye flertal ville droppe det igangværende byggeri af et underjordisk p-anlæg bag rådhuset. Men nej, håbet blev hurtig til skuffelse med argumenter i økonomiske overvejelser.
    Men fortvivlelsen skulle nå endnu større højder: det ny politiske flertals forslag om at bygge en underjordisk p-kælder under Frederiksberg Runddel. Begrundelsen denne gang er, at det er den eneste måde, hvorpå fjernelsen af biler på Frederiksberg Allé til fordel for færdiggørelse af den nødvendige og vedtagne cykelsti på alleen kan praktiseres. Tænk sig at politikernes fantasi ikke rækker længere til at finde en mere fornuftig måde at løse den vedtage opgave at forsyne alle kommunens fordelingsveje med nødvendige cykelstier. Et underjordisk p-anlæg er et trafikskabende monster på en af kommunens mest historiske og harmoniske pladser. Heldigvis er Frederiksberg Runddel fredet som en del af fredningen af Frederiksberg Allé, og ansvaret for fredningen ligger hos Slots- og Kulturstyrelsen, som administrerer den grønne oase Frederiksberg Have, beliggende i kommunen, men ejet af staten. Så må vi borgere håbe på, at Slots- og kulturstyrelsen viser sig at være sin opgave voksen ved at sætte en kæp i hjulet på det uigennemtænkte og vandaliserende projekt. Skam jer politikere.

    Det overordnede strategiske mål: Frederiksberg vil være elby nr. 1
    Målsætningen bør ændres til så få fossilbiler som muligt – og reduceret biltrafik
    Den største transportpolitiske satsning i Danmark er at få forøget antallet af elbiler. Men antallet af elbiler (og hybridbiler) bidrager i sig selv ikke til en reduktion af transportsektorens CO2-udslip. Den nuværende regerings målsætning er landet på 775000 hybrid- og elbiler, men den afgørende faktor i klimakampen er ikke antallet af hybrid- og elbiler. Det er i stedet, hvor hurtigt en udfasning af fossilbiler kan finde sted.
    Enhver produceret bil - uanset drivmiddel - bidrager til CO2-udslip. Til produktion af en elbil indgår en energimængde, der overstiger den, som kræves ved fremstillingen af en fossilbil i tilsvarende størrelse - specielt på grund af brydningen af enorme mængder materialer til udvinding af sjældne jordsartmetaller.
    Det gælder både for elbiler, der får større og større batterier, og hybridbiler, som både har et batteri, en elmotor og oftest en stor dieselmotor. Betragtes biler i et livscyklusperspektiv, så bidrager en elbil med op mod halvdelen af det CO2-udslip, som er forbundet med en fossilbil. Da el- og hybridbiler ofte købes som husstandens anden eller endog tredje bil øges antallet af biler.
    Så jo flere biler der fremstilles og forbruges, desto større påvirkning af klimaet. Det er blevet dokumenteret, at forbruget af hybridbilen er lige så stor en klimasynder som forbruget af fossilbilen. Den overordnede pointe er, at fossilbilerne netop ikke udfases samtidig med indfasning af el- og hybridbiler i Danmark.
    Denne problematik er så gradvis ved at finde indpas i forbindelse med diskussion af rammene for nye klimaplaner til afløsning af de vedtagne klimaplaner med udløb 2025-2030. Her skal scope 3 indtages, hvor kommunernes og borgernes forbrug af varer og tjenester fremstillet i udlandet skal inddrages i beregningen af et kommende forbrugsbaseret fodaftryk, heriblandt fodaftrykket ved produktion og genbrug af vor bilpark.
    En sidste opfordring:
    Iværksæt en strategi til fremme af IEAs ti forslag til reduktion af energiforbruget på transportområdet
    I marts måned fremkom IEA med en opfordring på 10 punkter, alle på transportområdet, til reduktion af verdens energiforbrug – og dermed det resulterende CO2-udslip.
    https://www.iea.org/reports/a-10-point-plan-to-cut-oil-use 
    I april måned kom IEA og EU-kommissionen med en fælles opfordring i form af ni punkter til reduktion af energiforbruget, hvoraf de syv forslag var gengangere fra IEAs oprindelige forslagsliste.
    https://commission.europa.eu/news/european-commission-and-iea-outline-key-energy-saving-actions-2022-04-21_en 
    IEA’s forslagsliste opsummeres nedenfor:
    1. Reducer hastighederne på alle landeveje og motorveje med 10 km/t
    2. Gør offentlig transport billigere, styrk mikromobilitet, cykling og fodgængere
    3. Bilfrie søndage i større byer
    4. Hjemmearbejde op til tre dage om uge, hvor det er muligt
    5. Reducér brugen af privatbiler i byerne
    6. Stimulér til at deles om bilerne og andre måder at reducere bilernes energiforbrug
    7. Få gjort brug af lastbiler mere effektiv
    8. Sæt tempoet i vejret for introduktion af el-biler
    9. Undgå forretningsrejser hvor der findes alternativer
    10. Erstat flyrejser af højhastighedstog og nattog, hvor det er muligt Reduceret transport, hvordan indgår det i vores bud på fremtidens bæredygtig
    På nedenstående skema kan aflæses, hvor stort en reduktion af energiforbruget IEA forventer kan ske på globalt niveau, såfremt de ti forslag følges til torvs.
    I Rådet for bæredygtig trafik har vi undret os over, at disse opfordringer stort set har været upåagtet i Danmark. Dog har Borgerrepræsentationen i Københavns kommune på initiativ af tre partier pålagt Økonomiforvaltningen at fremkomme med udspil til, hvilke forslag der kunne være relevante at praktiserer i København for at reducere energiforbruget og nedbringe CO2-udledningen.

    Så opfordringen til Frederiksberg kommune lyder helt konkret - i et samspil med Københavns kommune - at iværksætte en transportstrategi baseret på IEAs forslagskatalog
    Mvh
    Kjeld A. Larsen
    beboer på Frederiksberg
    næstformand i Rådet for bæredygtig trafik

    Grøn omstilling Frederiksberg.pdf

     

    Indsendt af Luzelena Simonsen

    Adresse Fuglevangsvej
    Postnummer: 1962
    By Frederiksberg C
    Land Danmark
    Dato tir, 28/06/2022
    Svarnummer * 18

    Jeg er arkitekt med speciale i arkitektur-psykologi.
    Mit forslag til Frederiksberg kommune er at mangedoble de grønne vægge og facader, især ved renoveringer af bygninger og butikscentre samt i Metrostationerne.
    Men det, der burde være OBLIGATORISK, er at udnytte busstoppesteder, så de er grønne træer i byen.
    En psykologisk og fysisk FAKTOR er, at for hver kvadratmeter grønt, genereres der ilt til en person i en periode på et år, udover at være bevist den høje positive indvirkning på et psykisk niveau, have grøn visualisering.
    VEDLIGEHOLDELSE: Firmaer, der annoncerer, kan tage sig af vedligeholdelsen af ​​disse offentlige trafiksteder.
    Jeg tilbyder min viden og erfaring til udviklingen af ​​dette forslag.

     

    Indsendt af Rebecca Scharff-Poulsen , Nimbus Urban Garden

    Adresse Nimbusparken
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tir, 28/06/2022
    Svarnummer * 17

    Vedhæftet er høringssvar fra Nimbus Urban Garden.

    Tak for muligheden for at blive hørt!

    Mvh Rebecca, på vegne af Nimbus Urban Garden

    Høringssvar-Nimbus-Urban-Garden.pdf

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 16

    Lyseslukkerne.

    Vi er en lille gruppe ældre, der er opdraget til at skulle slukke for lyset i de rum, man ikke er i.

    " Sluk lyset, hver gang du forlader et rum."
    " Det er helt sikkert noget, du har hørt før".
    " Husk at slukke lyset, når du forlader et rum. Med muligheden for at spare 300 kr./år i et almindeligt hjem, så kan det faktisk godt betale sig ". Men vi tror, at det drejer sig om flere penge på f.eks biblioteket.

    Vi undrer os over alt det lys, der er tændt på Hovedbiblioteket - hele dagen når solen skinner og der er ovenlysvinduer og sidevinduer.

    Lørdag eftermiddag er der måske 3 personer på hele biblioteket, men der er lys over alt.
    Tænd og sluk-urer er opfundet.
    Eller måske mere moderne - chip
    der tænder og slukker for lyset i forhold til, hvor lyst eller mørkt der er på biblioteket. En sommerdag med mørke tordenskyer betyder måske, at der er mørkt på biblioteket selv på en sommerdag?

    Så kom vi til at diskutere, hvad det vil betyde for EL-forbruget i kr. og øre samt CO2 udledning:

    hvis man tændte gadelys 10 minutter senere i sommerhalvåret samt slukkede samme lys 10 minutter tidligere i hele Frederiksberg kommune?

    Ved at tænke på en ny måde, hvad angår EL forbrug på biblioteket ville man også sende et tegn, der handler om at vi alle skal tænke os om. Her er et forslag, der kun handler om at handle anderledes NU - tror vi.

    Hilsen Vandregruppen, der tænker på sundt liv set udfra mange synsvinkler bl.a.CO2.

     

    Indsendt af Inger Arnfred Vedel , NOAH

    Adresse Dalgas Boulevard 58
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato lør, 18/06/2022
    Svarnummer * 15

    Forslag til højere biodiversitet med flere hjemmehørende arter på egnede voksesteder.

    Høringssvar Grønnere Frb_2022.pdf

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 14

    Ved seneste renovering af Falkonercenteret blev der lovet en “grøn væg”, dvs. en væg med klatreplanter på centerets side på Sylows Alle over for Holger Tornøs Passage. (Indgik vist også i kommunalplanen for området?)
    Området virker nærmest som en tragt hvor al lyd forstærkes, og vi som naboer er derfor temmelig støjplagede af såvel biler som menneskestemmer (råben). Dag og ikke mindst nat.
    “Man” har forsøgt sig, dog uden held, idet man ikke ville bekoste de nødvendige foranstaltninger for at planterne kunne klatre på en glat væg.
    En “grøn væg” ville formentlig/forhåbentlig kunne være med til at sænke støjniveauet samtidig med at området bliver grønnere.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 13

    1. Mindske asfalt. F.eks. ved at nedlægge parkeringspladser på den ene side af ensrettede gader og i stedet plante en kile af græs, træer og blomster. Bygge flere parkeringspladser under jorden i stedet.

    2. Begrænse co2 fra biler og støj fra biler. F.eks. ved kun at tillade elbiler og forbyde store størrelser af private biler der skaber flere parkeringspladser og dermed mere asfalt.

    3. Borgerne tilbydes skattefri køb af en "plante-pakke" til altan. En pakke der hjælper folk med at indrette deres altan så den bliver grønnere og som støtter op om insekter og grøn natur i byrummet.

    4. Stoppe med at anvende søndermarken til festivaller som støjer og ødelægger det lille areal af natur vi har.

    5. Afgifter på takeaway cups.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 12

    Det er farligt og utrygt at være fodgænger på Frederiksberg.

    Der bliver lavet enormt mange tiltag for cyklister. Det samme gælder ikke for fodgængere.

    Biler kører f.eks. på Sylows alle, selv om der i den ene ende står et skilt med indkørsel forbudt. Om end der står et skilt med en anderledes tekst i modsatte ende af vejen. Hvad med pullerter - der kan forhindre bilkørsel netop på dette område?

    Jeg tror ikke længere på skiltes magi. Der skal konkrete forhindringer til, for at man nogle steder kan bevæge sig trygt som fodgænger.

    Der er en cykelsti - "den grønne sti "- alligevel er der masser af cykler, der kører på strækningen langs CBS, som jeg mener er tiltænkt fodgængere.

    Skrå slidske ved Hovedbiblioteket - med skilt, der siger cykling forbudt - alligevel bruges den hele tiden af cyklister. Og så er det svært at komme over den grønne sti ved Metro og til biblioteket. Det er blevet påpeget igen og igen, men intet sker??

    Man taler om forgænger-net - en smuk tanke- men hvor skal disse placeres og hvordan vil man forhindre cyklister i at bruge de samme veje?

    Nogle steder er der asfalterede cykelstier, men grusstier til fodgængere lige ved siden af.

    Nu kommer der " Gorillas " på cykelstierne, der skal bringe varer ud til kunder på ca. 10 minutter og med op til 15 kg. på ryggen. Uhyggeligt at møde en " Gorilla " med blikket på mobilen. Er det ikke nok med Wolt bude, der hele tiden overskrider almindelige færdselsregler?

    Som fodgænger skal man se sig for hele tiden. Mange cykler kører over for rødt lys og cykler på fortorvet.

    Glem ikke, at Vejdirektoratet har lavet en undersøgelse, der viser på landsplan, at der er et faldende antal cyklister.

    Som ældre gælder det om at stoppe med at cykle, mens tid er. Høj fart, brede cykelvogne, flere EL cykler - og så er vi nogle, der bare gerne vil krydse en vej til fods - måske endda i et lysreguleret kryds.

    Der er intet synligt politi, til at skride ind overfor de ekstremt mange overtrædelser af færdselsregler hver eneste dag.
    Man kan ikke engang gå i Frederiksberg have uden at man møder cyklister.

    Man får et sødt smil, når man som fodgænger møder en cyklist på fortorvet.

    At der også kommer cykler bagfra, når man gået fredeligt på fortorvet er både hensynsløst og farligt.

    Se alle forældre med børn på cyklen eller i cykelvogne, der overtræder regler hver dag. Børnene har nogle " gode forbilleder ".

    Så vil man også blande gående og cyklister på den kommende Hospitalsgrund?

    Muligvis forstår man de mange bilister, der måske føler sig lidt mere sikre inde i en bil - end dem af os der er på gåben - fordi vi faktisk tænker over den grønne omstilling og handler for at gøre klimaet bedre.

    Synligt politi eksisterer ikke mere. Dejligt hvis der kom fart-overvågnings-kameraer i nogle lyskryds.

    Og fint, hvis man også i almindeligt gå-tempo kan nå at krydse en vej, inden lyset skifter.
    Fint hvis politiet gad at forholde sig til de steder, hvor fodgængere generes hver eneste dag og som politiet er blevet gjort opmærksom på.
    Forslag:
    lav en fodgænger arbejdsgruppe, som kan spille sammen med kommunen.

     

    Indsendt af Ole Elkær

    Adresse Kong Georgs Vej
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tor, 09/06/2022
    Svarnummer * 11

    Affaldssortering. "Gør det effektivt og ikke ideologisk".

    1. Giv altid borgerne/brugerne aktiv mulighed for, at komme med feedback, dialog er langt mere effektivt end monolog.
    - Ex. De udleverede grønne poser til bio. affald er alt for små, og gør det u - atraktivt at Affaldssortere.

    2. Hvis Affaldssortering skal være effektivt, bør hver enkelt bolig område have mulighed for professionel assistance til indretning af køkkenet mv til placering af affaldsbokse etc .

    3. Det er ganske uforståeligt at eksisterede affalds-skakte med "sug", ikke aktivt medtænkes i Affaldssortering, fx til plastik mv.

    4. Hvorfor medtænkes en eksisterede teknisk mulig løsning ikke, når det kan fremme lettere tilgang til sortering, det er lidt som om, at masocisme er en dyd i sig selv.

     

    Indsendt af Anonym


    Svarnummer * 10

    Vedr. Spørgsmålet "hvordan får vi flere til at sortere"

    Jeg har henvendt mig til forvaltningen om skolerne på Frederiksberg affaldssorterer. Selvom jeg ikke har ikke fået svar, så tillader keg mig at skrive alligevel.

    Hvis eleverne i folkeskolerne kke affaldshåndterer, såvil jeg foreslå, at der i hver klasse kommer 5 skraldespande. En til bio, rest, papir, plast og en lille bitte skraldespande til metal. Hermed vil alle elever fra 0. - 9. Klasse hver dag kunne affaldsortere som en del af duks ordningen. Ved at få dette implementeret i hver klasse i hver skole vil man indirekte komme i kontakt med alle familier på Frederiksberg, fordi det at affaldsortere vil være en del af elevernes skoleverden lige så vel som det at lære at skrive, regne og at lære at stave.

    På min skole har vi været i gang i 5 år, og nu går vi også i gang med at undervise 1. Maj børnene i affaldssortering. Det sker når de besøger deres klasse for første gang. Gstelærerne og skolepædagogerne fortæller, at det er en succes.

    I forbindelse med at affaldsortere kan man også som skole sørge for, at elever fra 0. Kl og hele vejen op til 9. Klasse, får mulighed for at gå en skrsldegåtur for at vise eleverne, hvad der er på gaden, og hvad der ikke skal være på gaden.

    Hver skole har mulighed for at sende hver klasse på en skrsldegåtur - en gang om efteråret og en gang om foråret. Målet er, at eleverne bliver opmærksomme på, hvad der ikke skal være på gaderne. Målet er også at danne familierne af bagvejen, ved at skolen går forrest i at uddanne eleverne til at være den bæredygtige generation og det vil automatisk smitte af på familierne Desuden vil skolen også påvirke lokalområdet ved at hver klasse går en skraldegåtur 2 x om året Det sker ved, at de lokale ser eleverne samle skrald. Bare det at de ser eleverne samle skrald vil påvirke. Derigennem vil den lokale reflekere over, hvor ham/hun/de ønsker at placere deres skrald og hvilken slags byen de også ønsker at bidrage til.

    Vi affaldssorterer og går skraldegåture på vores skole Det har vi gjort i 6 år. Hver eneste dag de sidste 6 år har vi hvert år påvirket 800 elever. I starten var det kaos og nu kører der.

    Jeg kommer med disse to forslag fordi jeg kan se at det virker. Vi slår tre fluer med et smæk.

    Jeg er villig til at hjælpe til hvis der er behov for det. Jeg har 6 års erfaringer med det jeg skriver om. Desuden så synes jeg ikke, at alle skoler skal igennem alt fra starten af - det er for hårdt - vi kan lære af hinanden.

    Jeg taler ikke om det grønne flag. Jeg taler om at automatisere og implementere affaldsortere og skraldegåture i skolens liv så vi alle sammen kommer igennem en bæredygtig dannelse (af bagvejen).

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 9

    Kommuner kan forbyde gamle brændeovne fra før 2008!!

    Fra 1. januar 2023 kan kommuner kræve, at brændeovnsejere skal skrotte deres brændeovn, hvis den er produceret før 1. juni 2008, og boligen ligger i et område, hvor der er fjernvarme eller naturgas.

    MEN - det er op til de enkelte kommuner, om de vil gøre brug af de nye regler.

    Så hvad siger Frederiksberg kommune?

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 8

    ER RØG FRA BRÆNDEOVNE FARLIGERE END ANTAGET?

    Der foreligger undersøgelser, der viser, at der dør mellem 200 -1000 danskere om året før tid p.g.a. brændeovne.

    Der findes ca. 1600 brændeovne i Frederiksberg kommune - en kommune med adgang til fjernvarme.

    Skal forholdsvis få borgere på Frederiksberg have lov til at at udlede sundhedsskadelige partikler ud over dem, vi allerede får fra biler?

    Brænderøg skader især børn, der kan få astma, ældre og syge herunder personer med hjertesygdomme og KOL.

    Så måske betyder din hyggestund foran pejs og brændeovn, at din nabo dør før tid?

    Måske hiver naboens ventilationsanlæg røgen ind fra pejs og brændeovn på vindstille dage.

    Hvad med at nedlægge forbud om fremover at installere pejse og brændeovne og at udfase de eksisterende?

    Det kræver nok nye love!

    MEN røg kender jo ikke til KOMMUNEGRÆNSER.

     

    Indsendt af Daniel Stefanov

    Adresse Carit Etlars Vej
    Postnummer: 1814
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 27/05/2022
    Svarnummer * 7


    Kære Frederiksberg kommune

    Jeg har en idé, hvordan der skabes en byudvikling, som understøtter, at flere vælger at gå. Idéen bygger på, at de enkelte tage forbindes med broer, og dermed udvikles et sammenhængende net af fodgængerruter uden barrierer, samt gode opholdssteder, der binder bydelene sammen - se venligst den vedhæftede præsentation.

    Med venlig hilsen
    Daniel

    fulldk22H.pdf

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 6

    Foreslår, at byens spisesteder kan opnå et certifikat (fra en anerkendt certificeringsorganisation) for at reducere deres klimaaftryk ved specifikt at have en klima-menu min 3 dage om ugen. Menuen skal indeholde klimavenlige proteiner, lokale råvarer - herunder grøntsager, og man skal kunne dokumentere at energiforbruget og madspildet er minimalt ved tilberedningen af retterne - fx ved at bruge rester, skræller, ben etc, og ved at anvende minimal varmetilberedning eller overskudsvarme. Retterne skal tilberedes og spises med minimalt spild af emballage og gennemtænkt brug af service. Som økonomisk gulerod opnår restauranten rabat på kommunale udgifter og afgifter. I kan også overveje, om kommunen vil formidle et salg af madbilletter til reduceret pris til borgerne, hvor kommunen spytter lidt i kassen.

    Efter samme princip kan kantiner opnå samme type certifikat, hvor guleroden er rabat på kommunale udgifter og afgifter.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 5

    På baggrund af debatoplægget "Grøn omstilling" fra maj 2022, finder jeg det positivt at kommunen adresserer de lokale kilder til luftforurening, mere specifikt trafik og brændeovne.

    Personligt håber jeg at kommunen vil udbrede nulemissionszoner så meget som muligt - så snart som muligt.

    Mht. til brændeovnene så er formuleringen på side 16 i debatoplægget lidt uklar. Som jeg har forstået det gav loven kommunerne lov til at forbyde brændeovne fra før 2008.

    Ligesom med trafikken så håber jeg at kommunen vil stramme brændeovnsreguleringen så meget som muligt - og sende nogle klare signaler til de nationale lovgivere.

     

    Indsendt af Anonym

    Indsendt afHøringssvar
    Svarnummer * 4

    Ud fra idéen om at tage udgangspunkt i det der allerede er godt, og gøre det endnu bedre, vil jeg forslå at Grøndalsparken får et tiltrængt løft.

    Parken opleves i dag fragmenteret, fordi den gennemskæres af de traffikerede C.F. Richs vej og Jernbane Allé. Dertil kommer Flintholm station som også opleves som en barriere på vejen. Kun Godthåbsvej er det i dag muligt at passere under. De mange forhindringer gør det i dag svært og uatraktivt at bruge parken rekreativt og til transport.

    Jeg forslår derfor at der skabes sammenhæng i parken for eksempel ved tuneller eller broer, således at man kan bevæge sig helt fra Damhussøen til Borups Allé uden at skulle forlade det grønne område og passere lyskryds.

    Dette kunne kombineres med andre tiltag som etablering af grusstier (istedet for asfalt), mere belysning og gerne en cykelsti. En fritlægning af Grøndalsåen vil bestemt også være interessant, og kunne måske gøres på en sådan måde at parken kunne bidrage til skybrudssikring.

    Mit håb er at Fredriksberg og Københavns Kommune kan samarbejde om at forbedre parken, og skabe en stor grøn korridor der vil øge bevægeligheden og adgang til natur i et stort område af byen, hvor der i dag ikke er ret meget.

     

    Indsendt af Torben Nielsen

    Adresse Rørsangervej 46
    Postnummer: 2400
    By Kbh. NV
    Land Danmark
    Dato tor, 19/05/2022
    Svarnummer * 3

    Frederiksberg Kommune bør stille krav til CO2 udledning og driftsudgifter i deres udbud i forhold til idræts- & pladsbelysning og dermed indkøbe og anlægge de MINDST CO2 udledende belysninger med den mindste driftsudgift.

    I dag gør Frederiksberg præcis det samme som stort set alle andre Kommuner når der f.eks. laves et udbud til en kunstgræsbane: Som de plejer!
    Frederiksberg Kommune overlader, som de fleste andre Kommuner, valget af sportsbelysning til f.eks. kunstgræsbaner til deres rådgiver úden at stille krav til drift og CO2 udledning. Dét betyder at Frederiksberg anlægger/opsætter sportsbelysninger der udleder mere end 45% MERE CO2 og er ca. 50% dyrere i drift end det er nødvendigt úden at spare gevaldigt på anlægsprisen, ganske som Kommunen har gjort i årevis med deres rådgivers "velsignelse".

    Frederiksberg Kommune kan plukke nogle meget nemme og GRØNNE point og styrke deres klimaprofil ved at stille krav i deres udbud om mindst mulig driftsudgift og mindst mulig CO2 udledning næste gang der skal etableres/renoveres et sportsbelysningsanlæg. Et udbud og en "rådgivning" som Kommunen betaler hundredvis af tusinde kroner for til deres rådgiver.

    Venlig hilsen
    Torben Nielsen

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 2

    Indfør bilfrie søndage (hver søndag) i bykernen.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 1

    Øget indsats mod affald på Falkoner Allé, nær Rådhuset. Kommunen gør en stor indsats. Nu må butiksindehaverne i gang med at feje for egen dør. Er dette ikke også et krav fra kommunen?