Gå til hovedindhold

Høringssvar

Læs alle høringssvar til Dispositionsforslaget for pladsen bag rådhuset

Indhold

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 90

    Jeg synes at det er godt at man vil omdanne en parkeringsplads til en underjordisk parkeringsplads for at frigøre mere plads til det liv, der opstår i mellemrummet mellem de smukke kulturhistoriske huse og det samvær, som bliver skabt mellem mennesker. Jeg er dog utrolig pinlig og ked af at se at noget så smagløst, som det, der er visualiseret, og er på vej til at udfolde sig foran 4. Maj Kollegiet. Hvis det dog bare var det, kunne man måske acceptere det. Det bliver decideret skam og synd, når jeg ser, at man uden hensyn til det kulturhistoriske miljø andedammen, som i KP21 er udpeget til kulturhistorisk bevaringsværdi, vil plastre det til med beton plinter og gøre dette ellers smukke idylliske til noget man troede hørte 90-00ernes så smagløse arkitektur til.
    Jeg er som beboer på Frederiksberg og Arkitekt ked af denne beslutning, og jeg håber at i vil tage alle disse høringssvar til efterretning, og faktisk lytte til dem som bor her.
    Hvis man skulle være lidt løsningsorienteret her på en slut note, så mener jeg, at man burde udskrive en skitsekonkurrence for hvordan pladsen med de nuværende ændringer kunne forme sig.
    Vi har nogle yderst dygtige arkitekter i Danmark. Lad os ikke nøjes med det som er foreslået.

     

    Indsendt af Astrid Norup Winther

    Adresse Frederiksberg Bredegade 13b
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 22/09/2023
    Svarnummer * 89

    Som beboer på pladsens eneste direkte nabo, Hassager- og 4. Maj Kollegiet, glæder jeg mig til at få et mere spændende lokalområde, men jeg føler at der i de nuværende planer, desværre ikke er blevet taget hensyn til kollegianeres privatliv og kollegiets private ejendom.
    Flere af elementerne i den nye plads frygter jeg kommer til at lede til ubehagelige situationer for kollegiets beboere.

    For det første vil beliggenheden af aktivitetspladsen direkte op af kollegiet indgang, lede folk til at gå ind på kollegiets grund - det kan både være i jagten efter basketball bolde, da banen ikke er indhegnet, samt fordi folk ikke indser at dette er privat grund, da der kommer en meget flydende overgang fra pladsens mest aktive del og indtil kollegiet.
    Vi har desværre allerede oplevet at offentligheden ikke har særlig stor respekt for at kollegiet er en privat grund, da der siden starten af byggeperioden er mange, der har ignoreret skilte og hegn for at vade rundt i vores private have, i et forsøg på at komme til Frederiksberg Have. Flere af disse tager derudover ikke særligt godt imod at direkte henvendelser, hvilket har ført til flere ubehagelige episoder.
    Valget af skater-aktiviteter og basketbane vil derudover skabe uro og larm og som et alternativ vil jeg (ligesom mange andre) foreslå en aktivitet såsom petanque, der vil give et roligere og hyggeligere miljø i dagstimerne samt undgå at lede til støj og fest i aften og nattetimerne.

    For det andet frygter jeg at den kunstskov, der er på jeres tegninger, vil lede til at kollegianerne der bor på den side af bygningen, vil miste meget af deres privatliv, da folk kommer til at vandre rundt direkte ude foran vores vinduer.
    Jeg finder det derudover meget pudsigt at i det materiale I uddelte til borgerhøringen var over halvedelen af det grønne i den nye plads ikke en del af den offentlige plads, men kollegiets private grund, hvor også meget af kunstskoven på nuværende tidspunkt ligger placeret på jeres tegninger. Da en af salgsideerne til denne nye plads var mere grønt, så er jeg ikke sikker på at jeg forstår logikken i at medregne allerede eksisterende privat grønt område som en del af jeres nye plads.

    Hvis man vil skabe et både interaktivt og hyggeligt grønt område vil jeg foreslå at få inspiration af Storbyhaven i Valby, hvor bænke (almindelige og skrå) og borde er placeret mellem træer og buske og giver en super god stemning.

    Derudover mener jeg at ladestationen ikke hører til på den nye plads - ikke bare fordi den ødelægger bybilledet, men også fordi den skaber farlige situationer på Frederiksberg Bredegade, da billesterne ikke tager hensyn til hverken gående eller cyklister. En løsning kunne være enten at flytte ladepladserne ned i parkeringskælderen eller at skabe adgang til ladestationen direkte fra Smallegade, hvormed trafikken på Bredegade ikke er farlig for både kollegianere og den vuggestue/børnehave der er vores naboer.

    Jeg håber virkelig, at I på rådhuset, vil være så flinke til at tage pladsens naboer i betragtning for udarbejdelse af pladsen!

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 88

    Det blev på borgermødet ikke drøftet i plenum hvorledes den kommercielle café-drift indtænkes i det nye byrum, og det indgår heller ikke i dispositionsforslaget. Her tænker jeg især på caféerne vej indgangen til FRB Have og caféerne på den nordlige side af Smallegade. Under en samtale med én af planlæggerne på borgermødet fik jeg indtryk af at der pågår overvejelser omkring dette i øjeblikket. Bl.a. at det overvejes om der skal etableres udeservering omkring Solbjerget ud mod Smallegade. Som lokal beboer vil jeg gerne udtrykke min modstand mod sådanne planer, og opfordre til at evt. serveringsområde tænkes ind på selve pladsen snarere end i udkanten, for derved at genere de omkringliggende boliger mindst muligt. Hvad angår træterrassen som planlægges i søen, kan placeringen betyde at den i praksis ender med at fungere som et udvidet udeserveringsområde for den kommercielle cafédrift, og ikke for alle gæster.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 87

    Som nabo til den kommende plads og forælder til barn i området er jeg glad for mange elementer i planen inklusiv niveau forskellige og aktivitetshjørne med basket og skater muligheder. Jeg har dog fuld forståelse for kollegiernes bekymring i forhold til placering af disse aktiviteter lige op ad deres bygninger kan give unødige gener.

    Jeg har dog meget svært ved at forstå rationalet i at adgangen til el-lader stationen skal foregå gennem Frederiksberg Bredegade og ikke af den samme indkørsel (med tilhørende lysregulering ud på Smallegade) som til parkeringskælderen. Som beboer i området har jeg fuld forståelse for at ensretningen måtte ophøre i anlægsfasen og at det betød at tilkørsel til lade stationen måtte ske gennem vores vej. Jeg har i denne periode jævnligt oplevet at de lydsvage el-biler kører hurtigt gennem gaden og ikke er opmærksomme på beboere og børn på deres vej til Frederiksberg Sogns Børnehus. Det virker ugennemtænkt at lave det til en permanent løsning!

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 86

    Jeg synes det virker til at jeres plan kommer til at påvirker 4. maj kollegiet meget ift. støj fra aktivitetsområdet og ift. privatliv, hvis der skal gå en kunstskov lige op af vores kollegie.

    Kunne hjælpe at aktivitetsområdet blev rykket, så det ikke ligger lige op af kollegiet og kunstskoven ikke komme helt op af kollegiet.

    Jeg synes ikke det er blevet taget i betragtninger at der bor ca. 70 unge studerende, som kan kan blive generet af denne plan.

    Håber i vil lytte til vores svar.

     

    Indsendt af Stefanie Høy Brink, Københavns Museum

    Adresse Stormgade 20
    Postnummer: 1555
    By København V
    Land Danmark
    Dato fre, 22/09/2023
    Svarnummer * 85

    Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.

    Høringssvar fra Københavns Museum ang. dispositionsforslaget for pladsen bag rådhuset.pdf

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 84

    Bekymring vedr. de trafikale forhold på Frederiksberg Bredegade

    Som beboere på Frederiksberg Bredegade vil vi gerne gøre opmærksom på de trafikale udfordringer, som de nuværende parkeringsforhold samt ladestationen giver i vores dagligdag. Vi håber, I vil lytte til vores bekymringer. Og håber I kan fortælle os, om der er lagt en plan for, hvordan Frederiksberg Bredegade skal se ud, når projektet bag rådhuset står færdigt.

    Vi vil først ridse de trafikale problemstillinger op og dernæst komme med vores forslag til, hvordan man kunne skabe mere sikkerhed i gaden og samtidig binde den nye plads sammen med pladsen foran rådhuset og Georg Carstensens Plads.

    Trafikale problemstillinger
    - Parkeringen langs gaden giver meget dårligt udsyn, når vi og andre billister skal bakke vores biler ud af de snævre båse. Vi oplever ofte at være tæt på at bakke ud i andre biler, cyklister eller gående, som krydser gaden.
    - De vinkelrettede båse øger problemstillingen, da mange biler er så brede, at de må bakke ind og ud flere gange for at få placeret bilen lige i båsen.
    - De el-biler og i særdeleshed taxaerne, som benytter ladestationen kører i meget høj fart frem og tilbage gennem gaden. Det giver problemer og potentielt farlige situationer både fordi folk bakker ind og ud i deres parkerede biler og fordi der er mange børn i gaden – både børn som bor i gaden, hvoraf mange selv går i skole og de børn som går i hhv. børnehaven og vuggestuen
    - For at skabe nok parkeringspladser, har kommunen valgt at parkeringsbåsene går op på fortovet i gadens venstre side. Særligt foran Frederiksberg Bredegade 3 giver det et meget lille fortov. Problemstillingen her er den samme som vi nævner ovenfor. Det er uhensigtsmæssigt at biler og fodgængere (børn) deler samme snævre plads. Vi forstår, at det i en overgang kan være en nødvendig løsning, men vi håber ikke at løsningen bliver permanent.
    - Gaden er ikke længere ensrettet. Når man samtidig næsten ikke har plads til bilerne og fartgrænsen ikke fremgår tydeligt, skaber det farlige situationer. På de sidste tegninger vi har set (Berlingske 22/5) ser det ikke umiddelbart ud som om der bliver passage til ladestationen ad andre veje end via Frederiksberg Bredegade. Det gør os bekymrede for om gaden ikke bliver ensrettet igen. Da projektet gik i gang fik vi lovning på, at dette ville blive ændret igen, sådan at gaden ville blive ensrettet igen.

    Vores forslag og håb for hvordan gaden kunne se ud, når pladsen og parkeringskælderen står færdig
    - Skilte med fartgrænse på fx 30/t eller mindre
    - Træer langs Rådhussiden, gerne som heller ud i gaden (det kunne være Japanske Kirsebærtræer).
    o Træer i gaden giver indtryk af at her bor folk, så man sætter farten ned.
    o Træer forskønner gaden og binder området bedre sammen. Det ville indbyde til en gåtur fra forsiden af Rådhuset eller Georg Carstens Plads om til den nye plads og ind i Frederiksberg Have.
    o Træer giver forgængere (især børn) et sted hvorfra man kan overskue gaden inden den krydses.
    - Etablering af bump eller lignende, som kan sikre at fartgrænsen ikke overskrides.
    - Ingen parkering oppe på fortovene.
    - Genetablering af skrå parkeringsbåse, som er nemmere at komme ind og ud af
    - Ensretning af Frederiksberg Bredegade (som tidligere). Hvis dette ikke er planen er ovenstående tiltag endnu mere nødvendige.

    Vi glæder os til at se pladsen færdig og håber I vil tage hensyn til jeres nærmeste naboer.

    Venlig hilsen voksne og børn i Frederiksberg Bredegade

    Trafikale forhold i Frederiksberg Bredegade.pdf

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 83

    Vi er helt sikkert mange borgere på Frederiksberg, som har set frem til, at parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus blev underjordisk, således at et nyt grønt område kunne se dagens lys og fremhæve de mange smukke bygninger omkring pladsen.
    Ved gennemgang af projektet på borgermødet den 20. september, fik jeg umiddelbart et indtryk af et noget mere gråt område, end grønt, men håber det bliver bedre i virkeligheden end første indtryk.
    Kunne på mødet høre, der var rigtigt mange som jeg selv, der har store bekymringer omkring støj 24/7, 365 dage om året med de planlagte aktiviteter, ikke mindst med hensyn til skaterstøj og Street Basket. Selv de unge mennesker på kollegiet ønskede disse aktiviteter flyttet. Det hjælper dog ikke noget at flytte aktiviteterne, det vil blot genere andre naboer, tillige med dem, der gerne vil sætte sig ned og nyde ”Den urbane forhave”. Så der skal ganske enkelt findes nogle andre mindre støjende aktiviteter, der også er mindre køns-og aldersdiskriminerende. Det er et område Frederiksberg Kommune bør have mere fokus på, da de pågældende aktiviteter primært henvender sig til unge drenge/mænd. Man bør også være opmærksom på, at vi der bor i området, Smallegade, Frederiksberg Bredegade, Allegade i forvejen er hårdt ramt af støj fra meget trafik og natteliv, tillige med de mange andre aktiviteter, der finder sted i løbet af sommerhalvåret i dette område. Vi beboere mangler ikke flere støjende aktiviteter.
    Det var på mødet lidt svært, at opnå et indtryk af planlagt belysning på pladsen. Her håber jeg, at man også har biodiversiteten i mente, så der ikke bliver tale om tivolisering med masser af lys i træerne om aftenen/natten, som næppe giver det rette liv for insekter og andre smådyr i de grønne områder.
    Håber Miljø-og Trafikudvalget lytter til de mange gode input/forslag/tilretninger af Frederiksbergs nye centrale grønne åndehul, så vi alle får en plads, vi har lyst til at opholde os på….. og have som nabo.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 82

    Kære Frederiksberg Kommune
    Efter at have deltaget til borgermøde onsdag, sidder jeg tilbage med et par opfordringer til den endelige udvikling af byrummet bag rådhuset.
    For det første vil jeg på det kraftigste opfordre til at inddrage områdets beboere i meget højere grad end det har været tilfældet hidtil. Jeg, som beboer på 4. Maj Kollegiet, har f.eks. hverken fået oplyst at der skulle opføres en skov med kunstudstillinger lige foran mit vindue, eller at der skal opføres en scene foran min hoveddør.
    Udover at der ikke er informeret om dette fra kommunens side, så vil jeg opfordre til at man i meget højere grad tager højde for at byudviklingen - i det fremsatte forslag - krænker kollegianernes privatliv. Her taler jeg konkret om opførslen af et udstillingsområde i "kunstskoven" hvor man har direkte udsyn ind på alle de vestvendte værelser på kollegiet. Derfor bør man kraftigt genoverveje denne del af planen, for vores privatlivs skyld.
    Dertil kommer det at det er en aldeles ringe idé at skabe et sceneområde blot et par meter fra kollegiets private ejendom og vores alles hoveddør. Der er i forvejen problemer med irritation i forbindelse med uvedkommende færdsel på kollegiets ejendom, og dette vil unægteligt forværres hvis man trækker det offentlige rum så tæt på Kollegiet som det er foreslået.
    Udover ovennævnte bærer planen for området præg af en del lappeløsninger der ødelægger sammenhængen i området. Herunder vil f.eks. nævne Clever-ladestationen på Frederiksberg Bredegade, der - særligt i vintermånederne - skaber kødannelse der gør færdsel på vejen meget besværlig. Jeg har selv oplevet at være tæt på at blive kørt ned, og jeg mener at man skal gentænke den trafikale adgang til området. Derudover skaber kødannelsen ofte situationer der vil gøre det umuligt f.eks. at få et redningskøretøj frem til 4. Maj kollegiet hvis uheldet skulle være ude. Det ville være en skam at eventuelle brandslukningskøretøjer ikke kunne tilgå kollegiet, der huser 73 mennesker, og desuden er en fredet bygning.
    Alt i alt håber jeg blot om en mere åben og transparent proces, end den vi er blevet givet indtil videre.
    Bedste hilsner

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 81

    Kære Frederiksberg Kommune

    Jeg har fulgt med i dialogen og udviklingen af pladsen bag rådhuset, da jeg som studerende på 4. Maj og Hassagers Collegium er nærmeste nabo.

    Min bekymring drejer sig primært om aktivitetshjørnet, der vil skabe meget uro og larm, og desuden, pga. manglende afskærmning til selve kollegiets grund, direkte invitere udefrakommende til at udvide deres aktiviteter på vores grund.

    Jeg er meget enig i forslaget om petanque-baner i stedet for street-basket og skate, som vil passe meget bedre til dette område og æstetikken på Frederiksberg og omkring rådhuset og det gamle kollegie. Desuden ville petanque ikke larme, så derfor vil aktivitetspladsens beliggenhed ikke være forstyrrende. Jeg har også tænkt over, at der vel er stor risiko for, at flere basketbolde kommer flyvende hen på vores grund og måske endda ramme kollegiets vinduer, om det var noget i havde taget højde for. Endnu en mulighed for udefrakommende at betræde vores private grund.

    Hvad der til gengæld er mangel på, hvis man kigger på København som helhed og Frederiksberg som sig selv, er grønne og hyggelige områder, hvor der kan være rolig aktivitet. Tænk på de flotte byparker i Paris og Bruxelle med natur, træer, mange steder at sidde og spille petanque, stemningen her er noget helt andet, noget som Georg Carstensens Plads minder om, og som bare ville passe så godt på den anden side af rådhuset også. Hvis pladsen bliver, som den er planlagt nu, ville det kun være en efterligning af allerede eksisterende pladser i de andre bydele af København - og hvorfor ikke prøve at bevare Frederiksbergs dejlige æstetik, som jeg personligt ikke finder så mange andre steder i København.

    Det foreligger på plantegningen, at det bliver en meget flydende overgang fra pladsens mest aktive del og indtil kollegiet, særligt nær indgangen til kollegiet. Jeg kunne se på plantegningen, at i har flyttet vores skraldecontainer-område, hvilket må indikere, at I ønsker at indtage så meget som muligt op til grænsen til kollegiet, eller fordi I er bange for, at de besøgende til aktivitetshjørnet kan lugte dunsten fra skraldet. Men siden det nu er vores grund, synes I så ikke lige, at vi skal snakke om det?

    Jeg er meget glad for den eksisterende mur, der inddæmmer kollegiet i dets rolige og hyggelige rammer, og måske også ville afskærme for larm og eventuelle basketbolde fra aktivitetshjørnet.

    Noget om “den kulturelle skov” - at der bliver mindre privathed

    Ud over dette synes jeg idéerne til den resterende del af pladsen er rigtig fin, der både inkorporerer mere natur og det ugentlige og hyggelige marked. Men jeg forestiller mig, at pladsen vil blive meget mere rolig, mere passende til både Frederiksberg, men særligt også dette område, hvis aktivitetshjørnet genovervejes

    Jeg håber virkelig, at I vil tage pladsens naboer i betragtning for udarbejdelse af pladsen.

    Venlig hilsen
    Mette Hansen

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 80

    Kære Frederiksberg Kommune
    Jeg oplevede desværre til borgerdialogen onsdag aften på kollegiet, at der ikke bliver taget ordentlig højde for pladsens eneste direkte naboer, Hassager- og 4. Maj Kollegiet. Noget som kollegiet allerede har fremlagt i et høringssvar tidligere, fra hele kollegiet samlet. Jeg snakkede med en kvindelig ansat til mødet efter præsentationen, og hun vidste ikke, at kollegiet allerede havde sendt et høringssvar - så måske i skal kigge bunken igennem igen.
    Jeg føler personligt et brud for mig eget, mine medkollegianeres og kollegiets private liv og ejendom.
    Det drejer sig primært om aktivitetshjørnet, der vil skabe meget uro og larm, og desuden, pga. manglende afskærmning til selve kollegiets grund, direkte invitere udefrakommende til at udvide deres aktiviteter på vores grund.
    Jeg er meget enig i forslaget fra en kvinde til mødet om petanque-baner i stedet for street-basket og skate, som vil passe meget bedre til dette område og æstetikken på Frederiksberg og omkring rådhuset og det gamle kollegie. Desuden ville petanque ikke larme, så derfor vil aktivitetspladsens beliggenhed ikke være forstyrrende. Samme kvinde havde lavet et meget flot arbejde med overblik over, hvor meget der egentlig er brug for basketball og skate, hvilket det tydeligvis ikke er. Jeg har også tænkt over, at der vel er stor risiko for, at flere basketbolde kommer flyvende hen på vores grund og måske endda ramme kollegiets vinduer, om det var noget i havde taget højde for. Endnu en mulighed for udefrakommende at betræde vores private grund.
    Hvad der til gengæld er mangel på, hvis man kigger på København som helhed og Frederiksberg som sig selv, er grønne og hyggelige områder, hvor der kan være rolig aktivitet. Tænk på de flotte byparker i Paris og Bruxelle med natur, træer, mange steder at sidde og spille petanque, stemningen her er noget helt andet, noget som Georg Carstensens Plads minder om, og som bare ville passe så godt på den anden side af rådhuset også. Hvis pladsen bliver, som den er planlagt nu, ville det kun være en efterligning af allerede eksisterende pladser i de andre bydele af København - og hvorfor ikke prøve at bevare Frederiksbergs dejlige æstetik, som jeg personligt ikke finder så mange andre steder i København.
    Det foreligger på plantegningen, at det bliver en meget flydende overgang fra pladsens mest aktive del og indtil kollegiet, særligt nær indgangen til kollegiet. Jeg kunne se på plantegningen, at i har flyttet vores skraldecontainer-område, hvilket må indikere, at I ønsker at indtage så meget som muligt op til grænsen til kollegiet, eller fordi I er bange for, at de besøgende til aktivitetshjørnet kan lugte dunsten fra skraldet. Men siden det nu er vores grund, synes I så ikke lige, at vi skal snakke om det?
    Jeg er meget glad for den eksisterende mur, der inddæmmer kollegiet i dets rolige og hyggelige rammer, og måske også ville afskærme for larm og eventuelle basketbolde fra aktivitetshjørnet.
    Noget om “den kulturelle skov” - at der bliver mindre privathed
    Ud over dette synes jeg idéerne til den resterende del af pladsen er rigtig fin, der både inkorporerer mere natur og det ugentlige og hyggelige marked. Men jeg forestiller mig, at pladsen vil blive meget mere rolig, mere passende til både Frederiksberg, men særligt også dette område, hvis aktivitetshjørnet genovervejes
    Jeg håber virkelig, at I på det høje rådhus, vil være så flinke til at tage pladsens naboer i betragtning for udarbejdelse af pladsen.
    Venlig hilsen

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 79

    Kære Frederiksberg Kommune,

    Jeg har stor respekt for at man griber til værks og forvandler områder i bydelen til grønnere arealer med henblik på at skabe trygge og hyggelige rammer for kommunens beboere. I tæt dialog blandt kommune, projektgruppe, og borgere har jeg en tro på at man kan kollektivt udvikle offentlige arealer til at fordre sammenvær og bringe naturen tættere på.

    Det fremgik dog tydeligt til borgermøde i onsdags at byggeprojektet ved Rådhuspladsen ikke har været oprigtig i sin nysgerrighed på borgernes stemmer.

    Af størst personlig bekymring er manglen på afskærmning mellem det nye byrum og 4. Maj Kollegiets private grund. Allerede den dag i dag må kollegietes beboere flere gange dagligt standse udefrakommende som går ind på grunden og bruger kollegiets have som var den offentlig - på trods af tydlig skiltning. Der er ingen tvivl om at den bløde overgang mellem den nye plads og kollegiets arealer i plantegningen vil forværre dette og skabe utryghed blandt kollegiets beboere.
    Endvidere vil jeg gentage bekymringerne om støjgener pointeret af mange medborgere i kommunen - specifikt med reference til streetbasketballbanen.

    Jeg håber oprigtigt at I vil lytte til alle os borgere som skal leve hver dag ved siden af resultatet af jeres beslutninger.

    Mvh,
    Rosa Leschly

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 78

    Kære Frederiksberg Kommune,
    Jeg oplevede desværre til borgerdialogen onsdag aften på 4. Maj kollegiet, at der ikke bliver taget ordentlig højde for pladsens eneste direkte naboer, Hassager- og 4. Maj Kollegiet. Noget som kollegiet allerede har fremlagt i et høringssvar tidligere, fra hele kollegiet samlet. Jeg snakkede med en kvindelig ansat til mødet efter præsentationen, og hun vidste ikke, at kollegiet allerede havde sendt et høringssvar - så måske i skal kigge bunken igennem igen.
    Jeg føler personligt et brud for mit eget, mine medkollegianeres og kollegiets private liv og ejendom.
    Det drejer sig primært om aktivitetshjørnet, der vil skabe meget uro og larm, og desuden, pga. manglende afskærmning til selve kollegiets grund, direkte invitere udefrakommende til at udvide deres aktiviteter på vores grund.
    Jeg er meget enig i forslaget fra en kvinde til mødet om petanque-baner i stedet for street-basket og skate, som vil passe meget bedre til dette område og æstetikken på Frederiksberg og omkring rådhuset og det gamle kollegie. Desuden ville petanque ikke larme, så derfor vil aktivitetspladsens beliggenhed ikke være forstyrrende. Samme kvinde havde lavet et meget flot arbejde med overblik over, hvor meget der egentlig er brug for basketball og skate, hvilket det tydeligvis ikke er. Jeg har også tænkt over, at der vel er stor risiko for, at flere basketbolde kommer flyvende hen på vores grund og måske endda ramme kollegiets vinduer, om det var noget i havde taget højde for. Endnu en mulighed for udefrakommende at betræde vores private grund.
    Hvad der til gengæld er mangel på, hvis man kigger på København som helhed og Frederiksberg som sig selv, er grønne og hyggelige områder, hvor der kan være rolig aktivitet. Tænk på de flotte byparker i Paris og Bruxelle med natur, træer, mange steder at sidde og spille petanque, stemningen her er noget helt andet, noget som Georg Carstensens Plads minder om, og som bare ville passe så godt på den anden side af rådhuset også. Hvis pladsen bliver, som den er planlagt nu, ville det kun være en efterligning af allerede eksisterende pladser i de andre bydele af København - og hvorfor ikke prøve at bevare Frederiksbergs dejlige æstetik, som jeg personligt ikke finder så mange andre steder i København.
    Det foreligger på plantegningen, at det bliver en meget flydende overgang fra pladsens mest aktive del og indtil kollegiet, særligt nær indgangen til kollegiet. Jeg kunne se på plantegningen, at i har flyttet vores skraldecontainer-område, hvilket må indikere, at I ønsker at indtage så meget som muligt op til grænsen til kollegiet, eller fordi I er bange for, at de besøgende til aktivitetshjørnet kan lugte dunsten fra skraldet. Men siden det nu er vores grund, synes I så ikke lige, at vi skal snakke om det?
    Jeg er meget glad for den eksisterende mur, der inddæmmer kollegiet i dets rolige og hyggelige rammer, og måske også ville afskærme for larm og eventuelle basketbolde fra aktivitetshjørnet.
    Noget om “den kulturelle skov” - at der bliver mindre privathed
    Ud over dette synes jeg idéerne til den resterende del af pladsen er rigtig fin, der både inkorporerer mere natur og det ugentlige og hyggelige marked. Men jeg forestiller mig, at pladsen vil blive meget mere rolig, mere passende til både Frederiksberg, men særligt også dette område, hvis aktivitetshjørnet genovervejes
    Jeg håber virkelig, at I på det høje rådhus, vil være så flinke til at tage pladsens naboer i betragtning for udarbejdelse af pladsen.
    Venlig hilsen
    Kristina Bendstrup.

     

    Indsendt af Clara Cordes

    Adresse Smallegade 36D
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 22/09/2023
    Svarnummer * 77

    Vi er mange der har set frem til omdannelsen af parkeringspladsen bag rådhuset til et nyt grønt byrum på Frederiksberg. Tak for at igangsætte dette projekt. Dog er der flere ting ved dispositionsforslaget for pladsen der bekymrer mig.

    Som beboer på Smallegade og arkitekt med speciale indenfor kulturarv og restaurering, er jeg meget uforstående over for, at man vælger at placere et byggeri der i gadeniveau fuldstændigt blokerer den ellers fine udsigt til det smukke fredet 4 maj kollegie. Jeg undrer mig over, at der gøres så meget ud af at beskrive intentionen om, at fremhæve de ikoniske historiske bygninger på pladsen i både dispositionsforslaget og til arrangementet d.20 september, når man så samtidigt har opført "Solbjerget" i direkte sigtelinje foran 4 maj kollegiet, der i sit kompakte formsprog, skala og placering både overdøver og skærmer for kollegiet fra både Smallegade og Hospitalsvej.

    Som nabo glæder jeg mig over det nye byrum og at der igen gøres plads til loppemarked og andre begivenheder. Mængden af betonoverflader i det nuværende forslag kan dog også bekymre mig. Der er en gylden mulighed for at forbinde de fortryllende og smukke grønne små haver fra Pile Alle i udtryk og materialevalg. Et udtryk der passer til Frederiksberg og de omkransende historiske bygninger. Vi har ikke brug for en Ørestads satellit, som det også så fint blev sagt på mødet d.20.

    Det der dog fortvivler mig mest i forslaget er ideerne omkring Møstings hus og andedammen. Måske et af de mest idylliske steder på hele Smallegade. Her foreslåes der ned til andedammen at fjerne det organiske bugtede græsareal og i stedet skabe et kantet beton dæk der på ingen måde passer i stil og identitet til Møstings hus og dammen. Det foreslåes også helt at fjerne den gamle barok rosenhave øst for Møstings hus, der endda indgår i Slots og kulturstyrelsens rapport om Fredningsværdierne for Møstingshus.
    I Kommuneplanen 2021 beskrives desuden kulturmiljøet 1.1. Landsbyen Solbjerg og Frederiksberg Bredegade, hvor Andebakkedammens gadekær direkte udpeges som bærende kulturhistorisk bevaringsværdi. Ved en, i mine øjne, total fejlaflæsning og registrering af området risikerer man at ødelægge charmen og stedets arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter. Vil man virkelig fjerne stien af brosten/chaussesten der fører op til og omkranser Møstings hus? Og hvad er meningen med det kantede, skæve og umiddelbart tilfældige nye udtryk rundt om den nye "sø"? Her passer netop den bløde og bugtede kant så smukt til husets arkitektur og som reference og bindeled til frederiksberg haves slyngede søer og kanaler.

    Der er ingen tvivl om, at et nyt grønt byrum lyder fantastisk og at initiativet også er godt. Jeg håber dog inderligt, at disse mange høringssvar vil blive taget seriøst i bearbejdelsen af projektet og at man vil forholde sig mere kritisk til hvordan et sådan projekt i udformning og materialevalg kan have ødelæggende konsekvenser for et steds arkitektoniske, miljømæssige og kulturhistoriske identitet. Her tænker jeg især på Møstings hus og andebakkedammen der ikke har brug for at blive ødelagt af kantet beton. Tak.

     

    Indsendt af Anders Bertelsen

    Adresse Frederiksberg Bredegade 13B st. 316
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 22/09/2023
    Svarnummer * 76

    Kære Frederiksberg Kommune

    Jeg oplevede desværre til borgerdialogen onsdag aften på kollegiet, at der ikke bliver taget ordentlig højde for pladsens eneste direkte naboer, Hassager- og 4. Maj Kollegiet. Noget som kollegiet allerede har fremlagt i et høringssvar tidligere, fra hele kollegiet samlet. Jeg snakkede med en kvindelig ansat til mødet efter præsentationen, og hun vidste ikke, at kollegiet allerede havde sendt et høringssvar - så måske i skal kigge bunken igennem igen.

    Jeg føler personligt et brud for mig eget, mine medkollegianeres og kollegiets private liv og ejendom.

    Det drejer sig primært om aktivitetshjørnet, der vil skabe meget uro og larm, og desuden, pga. manglende afskærmning til selve kollegiets grund, direkte invitere udefrakommende til at udvide deres aktiviteter på vores grund.

    Jeg er meget enig i forslaget fra en kvinde til mødet om petanque-baner i stedet for street-basket og skate, som vil passe meget bedre til dette område og æstetikken på Frederiksberg og omkring rådhuset og det gamle kollegie. Desuden ville petanque ikke larme, så derfor vil aktivitetspladsens beliggenhed ikke være forstyrrende. Samme kvinde havde lavet et meget flot arbejde med overblik over, hvor meget der egentlig er brug for basketball og skate, hvilket det tydeligvis ikke er. Jeg har også tænkt over, at der vel er stor risiko for, at flere basketbolde kommer flyvende hen på vores grund og måske endda ramme kollegiets vinduer, om det var noget i havde taget højde for. Endnu en mulighed for udefrakommende at betræde vores private grund.

    Hvad der til gengæld er mangel på, hvis man kigger på København som helhed og Frederiksberg som sig selv, er grønne og hyggelige områder, hvor der kan være rolig aktivitet. Tænk på de flotte byparker i Paris og Bruxelle med natur, træer, mange steder at sidde og spille petanque, stemningen her er noget helt andet, noget som Georg Carstensens Plads minder om, og som bare ville passe så godt på den anden side af rådhuset også. Hvis pladsen bliver, som den er planlagt nu, ville det kun være en efterligning af allerede eksisterende pladser i de andre bydele af København - og hvorfor ikke prøve at bevare Frederiksbergs dejlige æstetik, som jeg personligt ikke finder så mange andre steder i København.

    Det foreligger på plantegningen, at det bliver en meget flydende overgang fra pladsens mest aktive del og indtil kollegiet, særligt nær indgangen til kollegiet. Jeg kunne se på plantegningen, at i har flyttet vores skraldecontainer-område, hvilket må indikere, at I ønsker at indtage så meget som muligt op til grænsen til kollegiet, eller fordi I er bange for, at de besøgende til aktivitetshjørnet kan lugte dunsten fra skraldet. Men siden det nu er vores grund, synes I så ikke lige, at vi skal snakke om det?

    Jeg er meget glad for den eksisterende mur, der inddæmmer kollegiet i dets rolige og hyggelige rammer, og måske også ville afskærme for larm og eventuelle basketbolde fra aktivitetshjørnet.

    Noget om “den kulturelle skov” - at der bliver mindre privathed

    Ud over dette synes jeg idéerne til den resterende del af pladsen er rigtig fin, der både inkorporerer mere natur og det ugentlige og hyggelige marked. Men jeg forestiller mig, at pladsen vil blive meget mere rolig, mere passende til både Frederiksberg, men særligt også dette område, hvis aktivitetshjørnet genovervejes

    Jeg håber virkelig, at I på det høje rådhus, vil være så flinke til at tage pladsens naboer i betragtning for udarbejdelse af pladsen.

    Venlig hilsen
    Anders Bertelsen

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 75

    Kære Frederiksberg Kommune

    Efter at have været til borgerdialogen i onsdags, sidder jeg tilbage med en følelse af at det mest var til for at fortælle os, hvad der sker, men ikke lytte til vores input. Derfor skriver jeg nu dette, i håbet om at det har mere gennemslagskraft.

    Først vil jeg påpege at det er fantastisk, at der endelig kommer en plads, hvor det grønne er i hovedsædet og der er tænkt på biodiversiteten.

    Der er dog nogle punkter, hvor jeg føler at der ikke er taget højde for dem det kommer til at berøre.
    Det første er aktivitetshjørnet, hvor der angivelige både skulle være muligheder for skatere og street-basket. Det er to aktiviteter, der larmer og er placeret i det eneste hjørne af pladsen, hvor der er beboelsesbygninger tæt på. Samtidig er planen at kollegiet skal trækkes længere frem på pladsen, hvor der er tænkt at der skal laves nogle trin ned mod 4.maj/Hassager kollegiet i det syd-østlige hjørne. Dette leder mig over i endnu et kritikpunkt, da denne fremtrædende placering på pladsen, vil mindske vores privatliv. Det vil fungere som en invitation til brug af kollegiets områder. Under byggeriet har vi allerede oplevet utallige mennesker ignorere vores skilte og hegn, så de bare er vandret ind og har kigget ind af vinduer og i haven, eller brugt vores buskadser som offentlige tioletter.
    Derudover så jeg på arkitekttegningen, at der var tænkt en scene ind, lige foran vores hovedindgang. Hvis man ønsker at trække kollegiet længere frem på pladsen, virker det kontraproduktivt at skærme for den måske mest ikoniske del af kollegiet, nemlig hovedindgangen. Hans Hansens vison var at man, som alumne, skulle kunne stå på altanen, over hovedindgangen, og kigge ud på pladsen.
    Det sidste kritikpunkt beror sig på ideen med "kunstskoven", og lægger sig op at problemet med alumnernes privatliv. Hvis denne skov bliver en realitet, er det yderst vigtigt, at der ikke er nogen måde, hvorpå gæster i kulturskoven, kan komme ind på kollegiets område. Der er værelser blot 10 meter fra trægrænsen, hvor man kan se meget ude fra. Her kan lukkede gardiner ikke være en holdbar løsning i længden.

    Hilsen en bekymret alumne på 4.maj/Hassager kollegiet

     

    Indsendt af Ida

    Adresse Frederiksberg Bredegade 13b
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 22/09/2023
    Svarnummer * 74

    Kære Frederiksberg Kommune

    Efter borgerdialogen onsdag aften, har jeg siddet med en følelse af, at der ikke rigtig er blevet taget højde for os der bor i nærheden af pladsen. Vi på 4. Maj og Hassager kollegiet har før været i dialog både med stadsarkitekten samt sendt et samlet høringssvar ind, hvor vi gjorde udtryk for vores bekymringer - det virker dog ikke til, at der er blevet lyttet til os.
    Først og fremmest blev der nævnt, at kollegiet skulle "inddrages" i pladsen og være mindre afskærmet end det er nu. Det er jeg - og flere andre - stærkt imod. Hvorfor skal vores hjem være del af en aktiv plads, med mange fremmede mennesker (fx ved loppemarket) - det er vel de færreste der ønsker dette? I forvejen er der mange vildfarende inde på vores grund, i vores have og foran vores festsal, der ignorerer samtlige af vores hegn og "privat område" skilte. Vores kollegium er en fin, fredet bygning, men det ændrer ikke på, at der er et hjem for mange mennesker.
    Det fører mig også videre til min næste pointe; aktivitetshjørnet. Planen er, at der skal være streetbasket og en scene(?) ikke mere end en halv meter fra vores grund. Vi har de sidste par år levet med støjen fra byggeriet af parkeringskælderen, og nu skal det fortsætte med folk der spiller basket i alle døgnets timer, lige op af vores grund. Der er kommet mange andre gode forslag til aktiviteter, fx petanque eller skak, der også kan inddrage borgere af alle aldre, der også ville larme betydeligt mindre.

    Det er en virkelig fin idé at lave en mere grøn, brugbar plads end parkeringspladsen vi havde før, men det ville være en skam hvis det gik ud over de beboere der bor ud til pladsen.

     

    Indsendt af Nicolai Thomas Peytz

    Adresse Frederiksberg Bredegade 13B, st. - 309
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 22/09/2023
    Svarnummer * 73

    Kære Frederiksberg Kommune

    Jeg oplevede desværre til borgerdialogen onsdag aften på kollegiet, at der ikke bliver taget ordentlig højde for pladsens eneste direkte naboer, Hassager- og 4. Maj Kollegiet. Noget som kollegiet allerede har fremlagt i et høringssvar tidligere, fra hele kollegiet samlet. En andet fra mit kollegie snakkede med en kvindelig ansat til mødet efter præsentationen, og hun vidste ikke, at kollegiet allerede havde sendt et høringssvar - så måske i skal kigge bunken igennem igen.

    Jeg føler personligt et brud for mig eget, mine medkollegianeres og kollegiets private liv og ejendom.

    Det drejer sig om aktivitetshjørnet, der vil skabe meget uro og larm, og desuden, pga. manglende afskærmning til selve kollegiets grund, direkte invitere udefrakommende til at udvide deres aktiviteter på vores grund.

    Jeg var meget enig i forslaget fra en kvinde til mødet om petanque-baner i stedet for street-basket og skate, som vil passe meget bedre til dette område og æstetikken på Frederiksberg og omkring rådhuset og det gamle kollegie. Jeg har også tænkt over, at der vel er stor risiko for, at flere basketbolde kommer flyvende hen på vores grund og måske endda ramme kollegiets vinduer. Endnu en mulighed for udefrakommende at betræde vores private grund.

    Jeg tolker fra plantegningen, at der ikke er en særligt tydeligt grænse mellem pladsens mest aktive del og kollegiet. Jeg kunne se på plantegningen, at i har flyttet vores skraldecontainer-område, hvilket må indikere, at I ønsker at indtage så meget som muligt op til grænsen til kollegiet. Det syntes jeg mildelst talt ikke er i orden.

    Dog syntes jeg generelt at idéerne til den resterende del af pladsen er godt. Men jeg forestiller mig, at pladsen vil blive meget mere rolig, mere passende til både Frederiksberg, men særligt også dette område, hvis aktivitetshjørnet genovervejes.

    Jeg håber at i vil tage pladsens naboer i betragtning for udarbejdelse af pladsen.

    Venlig hilsen
    Nicolai Thomas Peytz

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 72

    Kære Frederiksberg Kommune

    Jeg oplevede desværre til borgerdialogen onsdag aften på kollegiet, at der ikke bliver taget ordentlig højde for pladsens eneste direkte naboer, Hassager- og 4. Maj Kollegiet. Noget som kollegiet allerede har fremlagt i et høringssvar tidligere, fra hele kollegiet samlet. Jeg snakkede med en kvindelig ansat til mødet efter præsentationen, og hun vidste ikke, at kollegiet allerede havde sendt et høringssvar - så måske i skal kigge bunken igennem igen.

    Jeg føler personligt et brud for mig eget, mine medkollegianeres og kollegiets private liv og ejendom.

    Det drejer sig primært om aktivitetshjørnet, der vil skabe meget uro og larm, og desuden, pga. manglende afskærmning til selve kollegiets grund, direkte invitere udefrakommende til at udvide deres aktiviteter på vores grund.

    Jeg er meget enig i forslaget fra en klog kvinde til mødet om petanque-baner i stedet for street-basket og skate, som vil passe meget bedre til dette område og æstetikken på Frederiksberg og omkring rådhuset og det gamle kollegie. Desuden ville petanque ikke larme, så derfor vil aktivitetspladsens beliggenhed ikke være forstyrrende, og det ville klart også være noget kollegiet faktisk ville benytte sammenlignet med basket og skate. Samme kvinde havde lavet et meget flot arbejde med overblik over, hvor meget der egentlig er brug for basketball og skate, hvilket det tydeligvis ikke er. Jeg har også tænkt over, at der vel er stor risiko for, at flere basketbolde kommer flyvende hen på vores grund og måske endda ramme kollegiets vinduer, om det var noget i havde taget højde for. Endnu en mulighed for udefrakommende at betræde vores private grund. Desuden har jeg ikke set en basketballbane eller skateområder i nogen Frederiksbergske forhaver?

    Hvad der til gengæld er mangel på, hvis man kigger på København som helhed og Frederiksberg som sig selv, er grønne og hyggelige områder, hvor der kan være rolig aktivitet. Tænk på de flotte byparker i Paris og Bruxelle med natur, træer, mange steder at sidde og spille petanque, stemningen her er noget helt andet, noget som Georg Carstensens Plads minder om, og som bare ville passe så godt på den anden side af rådhuset også. Hvis pladsen bliver, som den er planlagt nu, ville det kun være en efterligning af allerede eksisterende urbane pladser i de andre bydele af København - og hvorfor ikke prøve at bevare Frederiksbergs dejlige æstetik, som jeg personligt ikke finder så mange andre steder i København.

    Det foreligger på plantegningen, at det bliver en meget flydende overgang fra pladsens mest aktive del og indtil kollegiet, særligt nær indgangen til kollegiet. Jeg kunne se på plantegningen, at i har flyttet vores skraldecontainer-område, hvilket må indikere, at I ønsker at indtage så meget som muligt op til grænsen til kollegiet, eller fordi I er bange for, at de besøgende til aktivitetshjørnet kan lugte dunsten fra skraldet. Men siden det nu er vores grund, synes I så ikke lige, at vi skal snakke om det?

    Jeg er meget glad for den eksisterende mur, der inddæmmer kollegiet i dets rolige og hyggelige rammer, og måske også ville afskærme for larm og eventuelle basketbolde fra aktivitetshjørnet.

    Ud over dette synes jeg idéerne til den resterende del af pladsen er rigtig fin, der både inkorporerer mere natur, forhøje biodiversitet og det ugentlige og hyggelige marked. Men jeg forestiller mig, at pladsen vil blive meget mere rolig, mere passende til både Frederiksberg, men særligt også dette område, hvis aktivitetshjørnet genovervejes.

    Jeg håber virkelig, at I på det høje rådhus, vil være så flinke til at tage pladsens naboer i betragtning for udarbejdelse af pladsen.

    Vh

     

    Indsendt af Lene Cordes

    Adresse Smallegade 36 A
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 22/09/2023

    Svarnummer * 71

    Jeg tror, at de fleste af os i området omkring Rådhuset her set frem til at komme af med parkeringspladsen bag Rådhuset og i stedet få en grøn rådhushave. Jeg må desværre bare sige, at med det byggeri, der har rejst sig på pladsen, er det lige før, jeg ønsker parkeringspladsen tilbage.
    Man har igangsat et vanvittigt dyrt byggeri for at lave en underjordisk p-kælder, der kun giver knap 50 ekstra p-pladser. Rådhushaven i den foreliggende plan ligner noget, man ser i forbindelse med mange nybyggede områder og som måske passer fint til et nyt betonbyggeri, men ikke til de historiske bygninger, der omgiver pladsen bag Rådhuset. Der er for meget beton og for lidt have. Man har blandt andet bygget en nedkørsel til p-kælderen samt et tekniktårn, som man har tænkt som et “Solbjerg”, der skal indbyde til aktivitet, leg og udsigt, og som rager op i 2. sals højde og tager udsigten til en arkitektonisk perle som 4. maj Kollegiet. Man har i forvejen opført en ladestander, der skygger for det smukke Hassager Kollegium, og så taler man om, at området skal fremhæve de omkringliggende bygninger… Man vil etablere et basket og skater område, der vil skabe ekstremt meget støj - ovenikøbet lige foran kollegiet, hvor beboerne har deres egne faciliteter og ikke ønsker den støj, det vil medføre foran deres bolig.. Derudover vil man ødelægge området omkring Møstings Hus, der med den nuværende fine barok rosenhave, brostensbelægning samt græsarealer ned til den fint bugtende Andebakkedam, er det mest idylliske sted på Smallegade. Det vil man erstatte med endnu mere beton med skæve kanter ned til en kunstigt anlagt sø samt fjerne barokhaven. Ikke nok med, at den nuværende Andebakkedams gadekær passer smukt til Møstings Hus, så bliver det i Kommuneplanen fra 1921 udpeget til at have en bærende kulturhistorisk bevaringsværdi. Hvorfor ødelægge det med noget, der ikke passer til de historiske omgivelser og til Frederiksberg for den sags skyld?

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 70

    Hej, jeg er enig i at navnlig skaterbane vil være alt for støjende og tiltrække et uheldigt miljø. I lyset af de øvrige anvendelser der påtænkes af pladsen vil støjende aktiviteter ikke være ideelle - fokusér i stedet på petanque, udendørs motionsanlæg, "skakbrikker", eller til nød volleyball, bordtennis m.m. En del af disse er aktiviter der ikke findes mange steder i hverken Frb eller omegnskommunen, og dækker et større behov end både basket og skaterbane.

    Der er rigtig mange der har samme bekymring som os, hvilket også fremgår af de øvrige høringssvar. Dog vil vi frabede os at aktiviteterne blot flyttes til et andet sted på pladsen (som det foreslås af bl.a. kollegiets beboere). Hvis det er generende nytter det ikke at flytte det, så er der bare andre der bliver generede. Find i stedet på mindre støjende aktiviteter. Og skal der endelig være scene må det være meget afdæmpet og så langt som muligt fra alle beboere som muligt. Skaterbaner og scener med højttalere er helt atypisk og malplaceret nær beboelse. Find et andet sted - evt. på den gamle rådhusplads eller mere på midten af parkeringspladsen og et godt stykke op i retning af rådhuset og dertil enormt fokus på støjdæmpning. Men jeg vil som sagt anbefale helt andre aktiviteter.

     

    Indsendt af Jesper Langergaard, Kollegiet

    Adresse Frederiksberg Bredegade 13a
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tor, 21/09/2023
    Svarnummer * 69

    Tak for at realisere de gamle tanker og idéer om at omdanne pladsen bag rådhuset til et grønt byrum. Det er meget fint, og den gamle parkeringsplads bliver ikke savnet.

    Der er dog en ting som bekymrer meget. Placering af en basketballbane og skaterrampe (og scene?) er underlig. Man har valgt at placere det sted, hvor 73 studerende har brug for fred og ro til at studere – nemlig lige op til kollegiet. Det er ikke ønsket af kollegiets beboere.

    Det bliver et højlydt sted uden tidsbegrænsning. Eftersom det nye byrum ikke har nogen åbningstid, kan det blive eftertragtet at opholde sig på banerne til ud på natten med høj musik. Det vil være ødelæggende for miljøet på Kollegiet. Vi håber at det vil være muligt at finde en anden placering på pladsen fremfor lige op af det sted hvor der faktisk bor og arbejder 73 studerende.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 68

    Hvad siger kommunikationsfolk og ergoterapeuter
    til samtalemulighederne på pladsen bag Rådhuset ???

    Vi er nogle borgere, der sætter øjenkontakt og samtale højt.
    På de lange stakitbænke, skal man dreje hovedet af led for at tale med nabo til højre eller venstre. Eller måske dreje hele kroppen.

    Vi er såmænd nogle borgere, der gerne vil hyggesnakke og diskutere på den nye - forhåbentlig - grønne, smukke plads.

    Vi vil gerne kunne sidde overfor hinanden, siger bl.a. borgere med høretab. Der blev snakket om tilgængelighed for alle på Borgermødet forleden.

    Vi er også nogle, der gerne vil medbringe madpakker og børnebørn, uden at skulle sidde med maden i skødet.
    Ja læs- hele familien!

    Så borde samt BÆNKE efterlyses.
    Se hvor meget disse bliver brugt i Frederiksberg Have !!

    Stakitbænke er åbenbart " det nye sorte " på Frederiksberg, der desværre beskriver det samfund, hvor face to face kontakt er afløst af et kik i telefon og iPad. Det er en stakit bænk sikkert god til - kommunikation med mobilen!

    Clever-Ladestandere.
    Så - selv om det bryder med kontrakter og koster kassen, hvilket man ikke kunne se i det opdrag, vi borgere læste SÅ:

    LYT og FLYT den hæslige Opladeplads, der er et misfoster i forhold til såvel Rådhus som det nye, grønne område. Den fylder alt for meget på den grønne plads. Signalværdien om at der eksisterer EL er forstået.

    Vi er bare nogle borgere, der værdsætter hygge og socialt samværd, og vil forsøge at komme med endnu et par ideer.

    Vi er nogle både ældre og yngre, der savner borde til f.eks skak og andre brætspil. Bemalet på træ eller sten, så kan de ikke stjæles.
    Det STØJER ikke, men er hyggeligt og socialt for alle aldersgrupper.

    Det samme gælder Petanque, hvor man dog vil høre glædes råb fra ivrige spillere.

    Hvad med at genopfinde lege fra " gamle dage ": mal hinkeruder og cirkler til "jeg melder krig" på det underlag , vi ikke kender endnu.

    Meget er godt ved den nuværende plan. Men den kan nok blive endnu bedre og især mere grøn.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 67

    Først og fremmest tak for at realisere de gamle tanker og idéer om at omdanne pladsen bag rådhuset til en rådhushave/grønt byrum. Det er meget visionært.
    Jeg ser virkelig frem til en ny "nabo" som byrummet bliver, og en god erstatning for den praktiske men kønsløse parkeringsplads, der førhen lå på pladsen.

    Som nabo til byggeriet har jeg levet med støj (forventet) og har taget det med et skævt smil fordi et nyt grønt byrum var i sigte.
    Udsigten til en basketballbane og skaterrampe er noget, der støjer, og bestemt ikke værdsat, og blot en forlængelse af støjniveauet uden tidsbegrænsning. Eftersom det nye byrum ikke har nogen åbningstid, kan det blive eftertragtet at opholde sig på banerne til ud på natten med høj musik.

    Find gerne en anden lokation i kommunen til disse aktiviteter, hvor naboerne ikke berøres på samme måde.
    Jeg læser i høringsportalen om andre gode forslag til udnyttelse af aktivitetszonen som f.eks. petanque bane, der hilses velkommen.

    Et skel mellem 4. Maj kollegiet/Hassagers Collegium og det nye byrum, der skal bestå af en blød kant på 0,5 m. i overgangen mellem aktivitetszonen og kollegierne, er ikke ønskeligt da jeg forestiller mig at der kan blive et rend af folk, der skyder genvej og vi på kollegierne værdsætter lidt privatliv.

     

    Indsendt af maria Jensen

    Adresse Mariendalsvej 52a
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 20/09/2023
    Svarnummer * 66

    Rådhuspladsen er et spændende projekt.
    Mange fagfolk har slået hovederne sammen for at gøre vores rum bag rådhuset til et mangefacetteret mødested for mennesker i alle aldre.
    Mit forslag Vi hører dagligt, at vi skal spare på energien. Den nyeste solteknologi kan bruges på hver eneste lampe, der er nødvendig for at lyse jorden op. Og det kan give projektet en ekstra fremtidig bonus.
    Mit andet forslag. Fliser med navnet på hver borgmester, der har tjent på Frederiksberg Rådhus siden 1953, ville blive et interessant historik punkt for turister - såvel som vores lokale besøgende.
    Mvh
    Maria Jensen

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 65

    Jeg er selv ung studerende, og har set frem til at se og opleve det nye layout af pladsen bag rådhuspladsen.

    Har læst ned gennem flere udtalelser, og kan se en bekymring over det støjniveau en eventuel streetbasketbane vil tilfører. Netop en streetbasketbane er vi nogle stykker som håber lidt ekstra på kan blive en realitet. Vil derfor foreslå, om der kan opsættes en mindre "afskærmning" bag nettet, bestående af f.eks. flethegn som kendt fra tennisbaner. I hegnet vil min tanke være, at der skulle vokse klatreplanter som kan være med til at absorbere støj og sammen med nettet danne en æstetisk barrier for både bolde og andre borgere som opholder sig på pladsen.

    Uafhængigt af udfald vil jeg se frem til at se stedet.

     

    Indsendt af Maria Jensen, pensionist

    Adresse Mariendalsvej 52A 2 sal
    Postnummer: 2000
    By København F
    Land Danmark
    Dato ons, 20/09/2023
    Andre oplysninger
    Kreative Konzepter
    Svarnummer * 64

    Frederiksberg Rådhus, blev indviet i 1953.
    Jeg syndes at det ville være mere attraktivt at bruge skridsikre fliser på rådhus plades stedet for asfalt (som vi jo har gjort i mange år i gågader), og i sidste ende er fliser mere behagelig t gå på, nemmere at holde rene og med årene mere økonomiske .
    Det ville være en god mulighed at bruge to af fliserne til at hædre de to Frederiksberg Rådhusarkitekter Carl H. Nimb og Helge Holms som har designed vores Rådhus nemlig med en flise hver? .
    Mvh
    Maria Jensen

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 63

    Ja tak til ikke-støjende adfærd, der er rigelig med støj i gaden. Street basket og skatere samles og medbringer muligt musik til stor gene for kollegiet og beboerne på Smallegade.
    Bordtennis og udendørs fitness moduler kunne være fine aktiviteter.
    HUSK trafiksikkerheden !!!
    Det er sådan med “Shared Spaces”, at det fungerer rigtig fint - på papiret og i tegnestuen, men i praksis fungerer det ikke. Folk går / cykler/ løber med musik i ørerne, de skal nødigt komme i klemme med kørende til og fra p-huset.
    Masser af grønt og blomster bør prioriteres, så det bliver rart og trygt for alle børn, unge, ældre at færdes i området.
    Håber den nye p-kælder har masser af el-ladere, så den store El-ladeplads kan flyttes ud til f.eks Nordens Plads, og dermed mindske trafikken af elkunder udefra til området bag Rådhuset.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 62

    Mere grønt i pladsens indretning, altså ikke betongrund til skater og basket i den størrelse det er tænkt. Det er ikke stedet at beslaglægge mulighed for et mere grønt område
    med sportsarealer, der er for påtrængende og larmer. Alt med måde.
    I dag kan man spise sig gennem hele Frederiksberg, derfor ikke madboder, udskænkning og torvehaller. Vi skal bevare butikker på hele Frederiksberg , det er ikke nødvendigt med flere udsalg. Gerne legepladser, loppemarked, bænke og borde.

     

    Indsendt af Peter Emil Skielboe Sloth

    Adresse Ved Andebakken
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato lør, 16/09/2023
    Svarnummer * 61

    Den grønne tankstation på pladsen bag rådhuset:

    En tankstation for elbiler kan velsagtens beskrives som en parkeringsplads til en elbil med egen ladestander.

    Hvorfor skal der ligge et særskilt traditionelt udformet tankstationslignende anlæg, med et kæmpe udhængt tag, midt på en af byens allerbedstebedste offentlige pladser, når man kan opstille en el-ladestation langs vejen som det er gjort alle andre steder i kommunen?

    Tankstationsanlægget tæt ved rådhuset forekommer mig uforholdsmæssigt stort. Og jeg forstår faktisk slet ikke hvorfor man lægger en tankstation midt på en rådhusplads.

    Den ser jeg gerne fjernet helt.

     

    Indsendt af Peter Emil Skielboe Sloth, Bas og Trommer

    Adresse Ved Andebakken
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato lør, 16/09/2023
    Svarnummer * 60

    Ide: At gøre pladsen bag rådhuset til et mødested for Frederiksbergborgere, et sted vi kan tænker ind i vores hverdag og sociale liv.

    1) Opsætning af areal med fælles grill og siddeanordninger, der gør at man kan holde udendørs arrangementer.

    Skoler ville kunne bruge stedet under udflugter, og naboer kan spise deres aftensmad der på lune sommeraftener.

    2) Anlægning af f.eks. petanquebaner hvor man kan møde sine naboer over et spil. Ydermere ville det være fredt hvis man kan booke banerne på nettet.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 59

    Hej naboer og kommune! Jeg savner virkelig meget en fodgængerovergang på Smallegade, som den der plejede at være ved Svejk. Det er blevet for svært at krydse Smallegade og komme til Frederiksberg have.
    Mvh Josephine

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 58

    Hej Frederiksberg Kommune.
    Jeg må sige at de nye planer efter min mening er meget pænt, der er dog en stor bekymring fra min side. Er der nok parkeringspladser i den parkeringskælder i forhold til hvad der var før? Er det virkelig nødvendigt at lave et nyt stort grønt område bygget i beton LIGE foran Frederiksberg have? Tror i det bliver et så godt område at folk fravælger Frederiksberg have, der tager 30 sekunder længere at gå til? Det tror jeg ikke selv. Jeg tror det blive et område man går igennem, og hvor de hjemløse og drankerne kan side og drikke øl, lige som de gør foran rådhuset i dag. Det vil give mere plads til isboderne og caféerne, men det er et stort område, og så meget mere plads har de ikke brug for. Hvis det stod til mig blev en del af det lavet til det grønne område, og en større del bliver til parkeringspladser igen. Der er så stor mangel på pladser til vores biler, og jeres egne biler, at når jeg kommer hjem fra arbejde (hvor jeg ikke kan komme til på hverken cykel eller offentlig transport) skal parkere på Allegade, eller helt omme på den anden side af Smallegade. Jeres biler derimod, har altid nået at få en plads på Frederik VI's Allé, og jeres varevogne er ikke små. Der holder ofte 2-3 kommunale biler her på vejen. Derfor er det pænt irriterende at høre i vil lave en betonpark af et grønt område, lige foran Frederiksberg have, i stedet for at se på hvad der faktisk mangler.
    Jeg syntes virkelig i skal genoverveje hvad i laver, og ellers må i finde en anden måde for os at kunne parkere vores biler, eksempelvis kan i sørge for at parkere jeres egne biler et sted hvor det ikke genere beboerne i området. Jeg ved der ligger et parkeringshus i kan købe pladser i ved biografen.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 57

    Der er mange rigtig gode ideer i forslaget. Som ældre borger på Frederiksberg er jeg helt enig i Handicaprådets betragtninger om belægninger, kanter osv. som kan udgøre en fare for ældre mennesker.
    Pladsen bliver relativt stor, men der er ikke tænkt mange aktiviteter ind. Når der er loppemarked er der fyldt op, men på tegningen ser figurerne temmelig ”ensomme” ud i forhold til pladsens størrelse. Kan man virkelig ikke finde en anvendelse for pladsen uden for loppemarkedstiden – og gerne noget med aktiviteter? Kan street basket eller street hockey eller lignende for de unge ikke kombineres med loppemarkedet? Petanque for de lidt ældre? Noget helt nyt? Med flytbare hegn osv.? Med en overflade, der absorberer støj i stedet for beton? Pladsen bliver ikke et sted, som man er nødt til at gå til, så der skal være noget, der lokker ud over en genvej til Frederiksberg Have. Nøgleordet er ”Den urbane forhave”. En forhave er netop noget, der ikke bruges til noget, men kun holder afstand mellem gaden og ejendommen/huset! Frederiksberg har allerede et antal pladser, hvor der ikke sker noget som helst. F.eks. Sankt Thomas Plads, Frederiksberg Runddel (om sommeren), Nordens Plads, værst af alle Sylows Plads og Falkoner Plads, hvor man nødigt går om aftenen, men også de fleste små pladser (som næsten ikke kan kaldes pladser) er uden liv. Kun Rådhuspladsen har ind i mellem lidt liv – og det er ikke sprudlende! Måske skulle loppemarkedet blive på Rådhuspladsen, så bliver den da brugt til noget og den nye plads kunne have andre funktioner? Min yndlingsplads er Kultorvet, hvor der på en almindelig dag er masser af liv, udeservering, ad hoc optræden, børn der sopper i basinnet, streetfood, folk der bare kikker på osv.
    For børnene er der heller ikke mange aktiviteter. Kommer der et soppebassin i forbindelse med vanddyserne og vandlegen? Er det meningen med det, der hedder betontrappelandskab, selv om navnet lyder forfærdeligt? Ellers kunne det sikkert godt kombineres og børn elsker vand. Det med sommerfuglen er da vist hurtigt udforsket og kalder det på en genvisit?
    Bænkene rundt om bedene er en rigtig god ide, men mangler der ikke bænke inde i bevoksningerne? En ”kyssebænk” eller to? På stakitbænkene kan man sidde og kikke på alle ikke-aktiviterne, men hvor snakker man sammen? Tilsyneladende kun i aktivitetshjørnet? Er stakitbænkene komfortable, det ser ikke sådan ud på tegningen. F.eks. har Enghave Plads smukke og magelige bænke i langt format.

    En god plads har mindst én cafe og/eller én restaurant og så vidt jeg kan se er der ikke planlagt ny udeservering på pladsen ud over ad hoc. Det ville være oplagt at udvide den eksisterende cafe på Andebakkestien eller bygge en ny på eller ved det nye trædæk ved søen med servering på trædækket.
    Ladestationen fylder rigtig meget. Er der virkelig behov for den? Der er masser af opladningskapacitet i gaderne. Det er ikke hurtigladere, men skal en hurtiglader virkelig optage så meget af vores fælles plads i en by med begrænset plads og masser af andre lademuligheder? Jeg synes ikke ladestationen skal flyttes ned under jorden, da pladsen under jorden er meget dyr og derfor udnyttes bedre til parkering. Clever må kunne oplyse anvendelsen. Betaler Clever leje af arealet? Hvis der var tale om en tankstation skulle der jo betales leje af det areal, den beslaglægger. Lejen, som skal være markedslejen af det samlede areal, ville være med til at vurdere rentabiliteten i anlægget.
    Hvor er toiletterne? Kan måske kombineres med parkeringskælderen?
    Streetfood og et sted at nyde den? Så vidt jeg kan se, er der ikke siddemuligheder i forbindelse med den overdækkede markedsplads. Borde og bænke er der kun på aktivitetshjørnet og det er ikke sådan et sted man har lyst til at nyde sin streetfood. Lav ikke samme fejl som på Frederiksberg Allé 41 over metrostationen. Der er indrettet streetfood cafeer men ingen plads til at nyde maden, kun nogle grimme bænke bag en transformatorstation, hvor man ikke kan se noget som helst.
    ”Det historiske islæt”. Det er et svært krav, men er Frederiksberg Bredegade virkelig noget at mindes? For mig har det kun været en cykelgenvej, som ikke har været særligt spændende. Kan hollændertiden ikke bruges til noget? Hollændertiden har trods alt sat større spor på Frederiksberg end Frederiksberg Bredegade har. Naboen 4.maj Kollegiet burde også kunne inspirere? Kravet om noget historie er svært og resultatet bliver let fortænkt. Måske skulle det bare droppes.
    De orange parasoller er forhåbentlig en joke, men grønnere kunne det hele let blive.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 56

    Høringssvar vedr. dispositionsforslag for ny plads ved Frb. Rådhus

    Til ansvarshavende for dispositionsforslaget vedrørende den nye plads ved Frb. Rådhus,

    Som beboer på Smallegade lige overfor den foreslåede udvikling, vil jeg gerne udtrykke mine bekymringer og foreslå ændringer til det nuværende forslag.

    1. Trappetårnet (Solbjerget)

    Vi bemærker med bekymring, at Trappetårnet 1 er blevet uforholdsmæssigt højt, hvilket dominerer synsfeltet fra både vores lejlighed på 3. sal og fra gadeniveau. Vi foreslår:

    -At rækværket på tagene af trappetårn 1 og 2 fjernes helt.
    -At der etableres naturbeklædning på tagene af disse bygninger samt på Pavillionen for at:
    1) Reducere den visuelle højde af tårnene, og skabe ensartet tagbeklædning så de harmonerer med Clever el-ladestationen.
    2) Skabe et mere indbydende og grønt billede for området, hvilket vil forbedre udsigten fra både gaden og omkringliggende boliger.

    Overvej desuden naturbeklædning i stedet for trælameller på trappetårnene for at opnå en ensartet og tiltalende æstetik.

    2. Legeområde og tematik

    Selvom ideen om sommerfugle-relaterede figurer og et legeområde med rutsjebane og klatrenet er tiltalende, mener vi, at de meget store figurer kan reducere det æstetiske udtryk af området. Et forslag kunne være at lade Solbjerget inspireres af Landbohøjskolens alpine have for at skabe en unik beplantning, der adskiller sig fra det typiske bybillede på en positiv måde.

    Derudover foreslår vi, at legeområdet til små børn bliver udvidet og placeres i Aktivitetshjørnet, frem for at inkludere en mini-skaterbane og basketballbane. Legeområdet kan udvides med f.eks. bordtennis og petanque. Dette vil tilbyde et bredere udvalg af aktiviteter for børn i forskellige aldre og reducere potentielle støjgener fra basket- og skateaktiviteter.

    Vi sætter pris på Kommunens bestræbelser på at omdanne området til et levende og attraktivt byrum. Vores bekymringer og forslag kommer fra et ønske om at sikre, at det endelige design både er æstetisk tiltalende og funktionelt for alle beboere og brugere af området.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 55

    Jeg får næsten kvalme af, at læse størstedelen af disse høringssvar. Har man så store problemer med potentielle aktiviteter der kan generere øget støjniveau, så må man flytte ud af byen. Gør det grønnere - klart! Men giv den gas med skater- og basketbaner. Frederiksberg har brug for ny ungdom. Det er ikke kun gamle damer og pensionister der bor her længere, tværtimod. Alle jer med børnefamilier: Der er både plads til legeplads, skaterbaner og basketbaner. Lad os dog omfavne fællesskabet og skabe et bymiljø hvor der er plads til alle. Man bliver så træt!

    Frederiksberg Kommune - giv den gas. Lad os skabe det fedeste miljø der inviterer til liv og fællesskab. Det kunne vi sgu godt bruge lidt af for at gøre området autentisk og levende.

    I har min fulde støtte. Men lad lige vær med at få det til at ligne alt andet nybyggeri. Det er muligt at lave det lækkert, moderne og autentisk på samme tid. Go for it.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 54

    Kære Frederiksberg kommune
    Jeg var virkelig begejstret for idéen om at få bilerne under jorden og i stedet skabe en smuk, grøn plads på en så central del af Frederiksberg. Godt og rigtigt tænkt, synes jeg.

    Men i stedet for den grønne plads, ser det nu ud som om, vi får et stykke gråt beton med støjgener for de omkringboende.

    Særligt skaterbanen er bekymrende. Vi har tidligere haft problemer med en vandpibecafé, som tiltrak handel med stoffer på parkeringspladsen i nattetimerne og biler med høj musik, der holdt på bl.a. Hospitalsvej mens folk råbende forsamlede sig omkring dem. Det er heldigvis forbi, men en skaterbane har absolut potentiale til at tiltrække det samme og det er hverken grønt, hyggeligt eller rart at bo i.

    Området er fyldt med børnefamilier, der har små børn. Hvorfor ikke imødekomme dem med f.eks. en grøn legeplads (hvis sådan noget overhovedet findes).
    Som beboer er mit høringssvar kort og godt: Mere grønt, mindre larm og mere familieorienteret.
    Med venlig hilsen Karen-Marie Lillelund

     

    Indsendt af Mikkel Brunbech

    Adresse Smallegade 22, 1. Tv
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 30/08/2023
    Svarnummer * 53
    Først vil jeg gerne sige, at jeg synes, processen for offentlig inddragelse har været for dårlig. Mit indtryk af at den tidligere offentlige inddragelse ikke er reflekteret i den nuværende plan, bliver bekræftet i andre høringssvar. Så beder I nu om vores mening om projektet, mens der allerede står flere betonklodser på pladsen, og det derfor virker åbenlyst, at det er en ret begrænset indflydelse vi kan have. Jeg sidder derfor tilbage med en fornemmelse af, at denne høring er mere formel proces, end egentlig reel inddragelse.

    Derudover er jeg – som andre – bekymret for de potentielle støjgener, der kan komme fra de planlagte aktiviteter. Det er mit indtryk, at børn i alderen 0-3 år udgør en stor del af de børn der bor i kommunen. Legepladsen i Frederiksberg Have har ikke mange tilbud til dem, og legepladsen foran centret er tætpakket i de travle timer. Jeg vil derfor foreslå, at man indtænker bedre muligheder for dem, eks. i form af et indhegnet areal med gynger og andre klassikere.

    Jeg er også bekymret for, om man ender med en mere grå end grøn plads, som det desværre er tilfældet med flere af de nyere pladser i kommunen. Hvis I har brug for inspiration til grønne, levende og behaglige byrum, behøver I ikke kigge længere end til nabokommunen. Især hvis I fortsat vil insistere på at vi skal kalde os for ”Hovedstadens grønne hjerte”.

     

    Indsendt af Ingrid Sloth Tønnesen, 4. Maj-/Hassagerkollegiet (alumner og ledelse)

    Adresse Frederiksberg Bredegade 13B, 1, 346.
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 30/08/2023
    Svarnummer * 52

    Høringssvar fra studerende og ledelse på 4. Maj-/Hassagerkollegiet - 76 personer som bliver direkte naboer til det nye anlæg.

    Allerede da 4. Maj Kollegiet blev bygget i 1951, blev vi lovet udsigt til en smuk Rådhushave. Men alt hvad vi fik var et garageanlæg og senere en parkeringsplads.
    Nu kommer den interessante innovative plads omsider, og det er vi rigtig glade for. Frederiksberg får et smukt strøg fra Møstings Hus over 4. Maj-/Hassagerkollegiet til Dorthea Hassagers gamle landvilla fra 1806. Alle tre bygninger er fredede. Derfor er det også helt rigtigt at der etableres en overvejende rekreativ og fredfyldt plads. To af de aktiviteter som er planlagt, bryder freden, nemlig en skaterbane og en streetbasketbane med hård belægning.

    Det er helt forket når det fra planlæggerne hævdes at disse aktiviteter er skabt for de 73 fjerde maj-studerende, som altså er nærmeste naboer. Kollegiet råder over en stor og dejlig have hvor det sociale liv og boldspil udfolder sig. De nye tiltag med skaterbane og streetbasket lægger op til en kultur hvor man hygger sig, hænger ud og hører musik, og da der ikke er nogen til at håndhæve reglerne om hvornår der skal være ro, frygter både ledelse og alumner at det vil medføre larm - særligt for de 35 beboere i Det gule hus og køkkenerne Hassager, Øst og Friheden i Kollegiets østfløj. Her kommer man til at leve døgnet rundt umiddelbart op ad de planlagte anlæg.
    Vi tager desuden afstand fra argumentet om at streetbasketbanen skal have international standard for at leve op til basketklubben Falcons behov. Falcon har helt sikkert faciliteter andetsteds der dækker deres behov. Hvis der skal etableres en basketbane må der som minimum være en coating der reducerer støjen. Og i coatingen kunne man så passende skrive navnet – nemlig 4.maj banen. Det vil være populært. Som det lyder i andre høringssvar, tager vi også afstand fra en skaterbane her midt i byen. Der er allerede andre steder hvor skaterne er velkomne, og som ikke er omgivet af fredede bygninger.

    Det er desuden vigtigt for ledelse og beboere at grænsen mellem kollegiets private grund og kommunens offentlige plads markeres tydeligt med hegn og afskærmning. Dette for at gøre det udholdeligt at være direkte nabo til en (forhåbentlig) meget populær offentlig ny plads på Frederiksberg. Vi vil gerne være en organisk del af lokalmiljøet, men vil på den anden side også gerne selv kunne styre hvem der færdes på vores grund, og vi vil også af hensyn til alumnernes privatliv sikre Kollegiet mod direkte indkik. I forbindelse med et nyt hegn eller anden afskærmning, også til Møstings Hus og Kunstskoven, er vi meget interesserede i at medvirke til at der skiltes med Kollegiets historie – hvem vi er - og hvilke værdier vi står for både i forhold til Hassagers gamle Kollegie og for Frihedskollegiet som er en del af Danmarks i alt ni 4. Maj-kollegier.

    Skaterrampe, basketballbane og betonstrøg medfører ikke blot støjgener for os på kollegiet, men vil også betyde mange grå betonflader på pladsen. Vi ønsker som unge frederiksbergborgere, at kommunen i endnu højere sætter klimaet på dagsordenen i forslaget og følgelig nytænker flere grønne løsninger og tiltag. Der tales en del i det nuværende forslag om grønne løsninger, men det kan gøres meget bedre.
    Endelig en bemærkning om det store lynladepalads, som er lagt midt på grunden. Det har karakter af et monument, måske fordi det var det første lynopladeanlæg i Kbh/Frb. Men det ligger som en stopklods midt på den nye plads, og man kan diskutere om det er særlig kønt. De fire ladere som det drejer sig om, kunne placeres meget mere diskret og mindre pladskrævende. Hvis Kommunen uden at tænke langsigtet har forpligtet sig at opretholde paladset uanset hvad der sker i den ny lokalplan, burde man i det mindste få en tilførsel fra Smallegade og undgå trafikken op gennem Frb. Bredegade. Så kunne man også lægge en evt. streetbasketbane lige nord for ladestationen ud mod Smallegade. Det vil give færre støjgener og åbne pladsen for både rekreative formål og for loppetorvet som har været holdt her helt fra 1980´erne.

    Studerende og ledelse på 4. Maj-/Hassagerkollegiet. Således vedtaget på alumnerådets fællesmøde d. 28. august 2023.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 51

    Høringssvar fra studerende og ledelse på 4. Maj-/Hassagerkollegiet - 76 personer som bliver direkte naboer til det nye anlæg.

    Allerede da 4. Maj Kollegiet blev bygget i 1951, blev vi lovet udsigt til en smuk Rådhushave. Men alt hvad vi fik var et garageanlæg og senere en parkeringsplads.
    Nu kommer den interessante innovative plads omsider, og det er vi rigtig glade for. Frederiksberg får et smukt strøg fra Møstings Hus over 4. Maj-/Hassagerkollegiet til Dorthea Hassagers gamle landvilla fra 1806. Alle tre bygninger er fredede. Derfor er det også helt rigtigt at der etableres en overvejende rekreativ og fredfyldt plads. To af de aktiviteter som er planlagt, bryder freden, nemlig en skaterbane og en streetbasketbane med hård belægning.

    Det er helt forket når det fra planlæggerne hævdes at disse aktiviteter er skabt for de 73 fjerde maj-studerende, som altså er nærmeste naboer. Kollegiet råder over en stor og dejlig have hvor det sociale liv og boldspil udfolder sig. De nye tiltag med skaterbane og streetbasket lægger op til en kultur hvor man hygger sig, hænger ud og hører musik, og da der ikke er nogen til at håndhæve reglerne om hvornår der skal være ro, frygter både ledelse og alumner at det vil medføre larm - særligt for de 35 beboere i Det gule hus og køkkenerne Hassager, Øst og Friheden i Kollegiets østfløj. Her kommer man til at leve døgnet rundt umiddelbart op ad de planlagte anlæg.
    Vi tager desuden afstand fra argumentet om at streetbasketbanen skal have international standard for at leve op til basketklubben Falcons behov. Falcon har helt sikkert faciliteter andetsteds der dækker deres behov. Hvis der skal etableres en basketbane må der som minimum være en coating der reducerer støjen. Og i coatingen kunne man så passende skrive navnet – nemlig 4.maj banen. Det vil være populært. Som det lyder i andre høringssvar, tager vi også afstand fra en skaterbane her midt i byen. Der er allerede andre steder hvor skaterne er velkomne, og som ikke er omgivet af fredede bygninger.

    Det er desuden vigtigt for ledelse og beboere at grænsen mellem kollegiets private grund og kommunens offentlige plads markeres tydeligt med hegn og afskærmning. Dette for at gøre det udholdeligt at være direkte nabo til en (forhåbentlig) meget populær offentlig ny plads på Frederiksberg. Vi vil gerne være en organisk del af lokalmiljøet, men vil på den anden side også gerne selv kunne styre hvem der færdes på vores grund, og vi vil også af hensyn til alumnernes privatliv sikre Kollegiet mod direkte indkik. I forbindelse med et nyt hegn eller anden afskærmning, også til Møstings Hus og Kunstskoven, er vi meget interesserede i at medvirke til at der skiltes med Kollegiets historie – hvem vi er - og hvilke værdier vi står for både i forhold til Hassagers gamle Kollegie og for Frihedskollegiet som er en del af Danmarks i alt ni 4. Maj-kollegier.

    Skaterrampe, basketballbane og betonstrøg medfører ikke blot støjgener for os på kollegiet, men vil også betyde mange grå betonflader på pladsen. Vi ønsker som unge frederiksbergborgere, at kommunen i endnu højere sætter klimaet på dagsordenen i forslaget og følgelig nytænker flere grønne løsninger og tiltag. Der tales en del i det nuværende forslag om grønne løsninger, men det kan gøres meget bedre.
    Endelig en bemærkning om det store lynladepalads, som er lagt midt på grunden. Det har karakter af et monument, måske fordi det var det første lynopladeanlæg i Kbh/Frb. Men det ligger som en stopklods midt på den nye plads, og man kan diskutere om det er særlig kønt. De fire ladere som det drejer sig om, kunne placeres meget mere diskret og mindre pladskrævende. Hvis Kommunen uden at tænke langsigtet har forpligtet sig at opretholde paladset uanset hvad der sker i den ny lokalplan, burde man i det mindste få en tilførsel fra Smallegade og undgå trafikken op gennem Frb. Bredegade. Så kunne man også lægge en evt. streetbasketbane lige nord for ladestationen ud mod Smallegade. Det vil give færre støjgener og åbne pladsen for både rekreative formål og for loppetorvet som har været holdt her helt fra 1980´erne.

    Studerende og ledelse på 4. Maj-/Hassagerkollegiet. Således vedtaget på alumnerådets fællesmøde d. 28. august 2023.

     

    Indsendt af Hanne Schølin

    Adresse Ved Andebakken 2, 3 Th
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tir, 29/08/2023
    Svarnummer * 50

    Til Frederiksberg kommune.
    Vi bor lige overfor pladsen - som ligger i et beboet og fornuværende stille og roligt område. Det er der mange som sætter pris på. Den nye plads skal derfor tænkes ind i den kontest og det skal sikres at der ikke tilføres mere larm - som vil ændre hele kvarteret negativt for os som bor her.

    Når jeg ser planerne undre det mig at pladsen ikke gøres meget mere grøn - mere græs - flere bede - blomster - træet. Det skal være mere have og mindre beton. Det er i forvejen et meget varmt område i DK’s varmeste kommune - så området skal køle ned - ikke varme op. Og det vil jo sige mere grønt og jord i stedet for en beton plads.

    De to tårne skal beklædes med grønne planter.

    Solhøjen skal ikke udvikles til et sted hvor alle kan sidde i lang tid og slet ikke med alkohol om aften. Den kommer jo til at ligge lige overfor smallegade hvor mange bor.

    Det er fint hvis der er plads til boldspil på græs - men ikke street boldspil på beton. Det skal ligge et mere afsides sted - hvor naboer ikke generes.

    Pladsen må ikke udvikle sig til et sted med druk, nako og soundboks musik - det skal sikres fra start - ved at indrette den mere grøn og målrette familier og folk i alle aldre.

    Loppemarked larmer også en del - og er ikke målrette mod dem som bor i kvarteret. Tænker at det lå bedre ved Bispebuen eller et andet sted hvor det ikke generer en del.

    Skal der holdes arrangementer - skal det ikke foregå mange gange om året - og afholdes i begrænset lydomfang. Og helst som en slags arrangementer for områdets borgere

    Så ja tak til en grøn plads for os som bor her.

    Og nej tak til en beton plads - primært målrettet folk som kommer udefra. Det skal være kvarterets egen plads. Det trænger vi faktisk til og det vil gavne sammenholdet på det centrale Frederiksberg - som idag er forsømt på det punkt.

    Med venlig hilsen
    Hanne Schølin

     

    Indsendt af Malene Kjær

    Adresse Smallegade 24
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tir, 29/08/2023
    Svarnummer * 49

    Den spæde start på Frederiksbergs nye plads virkede lovende og fremsynet, med idéer om et grønt byrum med plads til torvehandel, afslapning og loppemarked.

    Den nuværende plan kan godt bekymre mig lidt, især tanken om en skaterbane og basketbane. Det er ikke, fordi det ikke hører til i byrummet, men det stemmer ikke helt overens med den grønne plan, der først var lagt frem. Begge baner kræver beton, noget som den nuværende plan bærer meget præg af. Det minder lidt om Israels plads, som bestemt er fin, men som ikke afspejler den grønne tanke og ej heller er særlig hyggelig at opholde sig på, qua larmen fra skateboardere og basketspillere.

    Pladsen på Frederiksberg burde afspejle det grønne; invitere indenfor i Frederiksberg Have, sætte fokus på den hyggelige dam og Møstings hus, og åbne blikket mod det smukke kollegium. Pladsen burde være et hyggeligt afbræk i byrummet, hvor man kan nyde en kop kaffe, spille et spil skal eller kigge på loppe- eller torveboder i ro og mag og nyde den stille livsførelse, som også kendetegner Frederiksberg.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 48

    Hej magthavere :)
    Jeg synes desværre, udkastet ligner noget fra Ørestaden...
    Hvorfor tænker vi ikke et grønt udgangspunkt i stedet for en betonplads med nogle blomsterkummer (og kalder det biodiversitet) - og en basketbane på med nogle legoklodser i "powerfarver"??!!
    Vi har en historisk chance for at fremme det grønne- og måske endda udvide Frb. have. Hvad med et moodboard med udgangspunkt i Allégade, Digterlunden, Pile Alle, Frederiksberg Have eller Søndermarken?
    Frederiksberg er sådan et unikt og skønt sted, en grøn tidslomme midt i København.
    Selvfølgelig skal der være plads til aktiviteter i alle aldre, men meget kan laves på græs - fodbold, rundbold, stikbold, yoga, løb osv.
    Ift. sportslige aktiviteter - hvad med en naturlegeplads, forhindringsbane - eller et afspærret lille område, hvor hunde kan løbe frit.
    Det er fedt, der er tænkt loppemarked (vi elsker loppemarkedet) ind i planen, men det ligner altså noget arkitekterne af "musikon" i Roskilde er kommet op med.
    Vi vil ha' MERE biodiversitet, MERE natur og MINDRE beton.

     

    Indsendt af Manuel Reiband

    Adresse Rosenørns Allé 54, 3.th
    Postnummer: 1970
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tir, 29/08/2023
    Svarnummer * 47
    Det er en virkelig god ide at bygge en skate bane bag rådhuset:

    * Skateboarding er en olympisk disciplin og Danmark har et Skateboard landshold med dygtige mænd og kvinder som arbejder på at kvalificere sig til OL. I takt med andre sportsgrene skal vi give børn og unge fra Frederiksberg mulighed for at dyrke deres sport tæt på deres hjem
    * der mangler gode skate baner på Frederiksberg, især til street-skating
    * det er vigtig at man inddrager professionelle og erfarne mennesker til at designe en skate bane, dermed kan man sikre at den tiltrækker den rigtige målgruppe
    * ved brug af god design og udførelse med de rigtige materialer kan man minimere støj fra brug af banen
    * der er mange gode eksempler i Danmark hvor man har skabt plads til skateboarding ved at integrere skate banen i et parkmiljø, det skaber rum til dialog og alsidig brug af de offentlige pladser
    * børn og unge forsvinder ikke bare fordi man ikke skaber rum til dem – lad os hellere byde dem på gode forhold til at opholde sig i fællesskab og dyrke en så kreativ sport som skateboaring

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 46

    Kære Frederiksberg Kommune,

    Ved tilflytning til området var byggeriet selvfølgelig af interesse. Jeg må dog sande at planerne der blev delt dengang og hvad der nu bygges ikke passer sammen.

    Det smukke grønne område bliver bygget til med beton som ikke passer med byggestilen af Frederiksberg. Det er simpelthen formået at flytte en parkeringskælder under jorden men få den til at fylde mere i bybilledet.

    Der til bliver området en form for mikrofon for larm (beton skåner ikke ligefrem lyd), med lyden af larmende skateboard, bolde og råb. Jeg er alt for plads til folk, men områder skal give mening og det giver ikke mening at lave pladsen bag rådhuset til et nyt sportsområde.

    Oveni det bliver der bygget hvad der ligner udkigstårne, men i stedet for at kigge på haven eller mønstringshus så glor det direkte ind i private boliger

    Lav det grønt, en forlængelse af den fantastiske have med plads til kaffe på bænke, picnic, loppemarked og træer som Frederiksberg er kendt for.

    Håber I vil lytte til os der har været glade for at bo på det grønne, rolige og trygge Frederiksberg i mange år men nu frygter at få tilført et helt andet segment

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 45

    Bare skriv:

    kære frb,
    Jeg vil gerne give min mening til kende, da jeg synes byggeriet og designet i har lavet ikke afspejler frederiksberg. Jeg og mange af mine naboer mener at det bør være meget mere grønt med græs evt grus i stedet for alt det beton. Basketball baner mm. høre heller ikke Frederiksberg til, det kunne evt være en hundeindhegnet gård, da der er så mange der har hund her på frb.

    Vh
    Pernille

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 44

    Tak for de mange gode og præcise høringssvar. Jeg vil fatte mig i korthed.
    Super ide at Annedammen bliver udvidet og der bliver mere plads ved cafeen og isboden. Og at der bliver leg med vandet.
    Også en super ide at der arbejdes på at få adgang til Frederiksberg have bag Mønstings hus.
    Nej tak, til skaterbane.
    Jeg forstår ikke pavillonen formål og placeringen.
    Og så er det en meget uheldig placering af Clever lynlader stationen. Frederiksberg Kommune var først med dette grønne initiativ - men var placeringen gennemtænkt?

     

    Indsendt af Stephanie Fischer

    Adresse Smallegade 24, 3tv
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato man, 28/08/2023

    Svarnummer * 43

    Hej Frederiksberg Kommune.
    Jeg vælger at skrive dette høringssvar da jeg er en smule ked og nervøs for den kommende plads der bygges foran min nye lejlighed.
    Da jeg købte lejligheden der fik jeg at vide at det ville blive en grøn plads eller noget Ala torvehallerne.
    Det lød for mig utrolig attraktivt.
    Men nu da jeg har fulgt projektet og set plantegningerne er jeg meget ked af det.
    Jeg forstår ikke hvorfor vi på Frederiksberg vælger at bygge det vi gør ifølge plantegningen. Vi vil tiltrække støj og en masse fest og farver (på den forkerte måde).
    Den nye plads burde være fyldt med grøn og ikke beton, beton og beton.
    Hvorfor skal der være plads til skateboard? Hvorfor skal der være plads til “jorden er giftig?” Hvis folk ønsker at stå på skateboard, så er der en plads på Nørrebro og i fællesparken.
    Dette er IKKE i ånd med Frederiksberg. Eller det klientel vi har på Frederiksberg. Jeg er født og opvokset på Frederiksberg. Boet her i alle mine 33 år.
    Det er simpelthen så trist det vi gør ved pladsen.
    Fra min stue kan jeg se Frederiksberg have, zoo tårnet mm.
    Skal jeg nu chikaneres af høj musik? Skateboard? Råben og skrigen fra unge mennesker.
    Det er simpelthen ikke i orden.
    Og ud over det så ved jeg at prisen på min lejlighed vil blive påvirket af dette.

    Vil i ikke være så søde at lytte til mig / os.
    Det må simpelthen ikke gå denne vej som i er på vej imod……..

    Lad os nu for Søren gøre noget godt for byen. Lav en plads hvor vi kan føre vores skønne loppemarked hen. Et sted hvor man sidder i solen med sin kaffe.
    Ikke noget Ala Ørestaden, Nørrebro mm.

    Mvh Stephanie Fischer

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 42

    Jeg vil gerne starte med at rose Frederiksberg Kommune for at give os som borgere mulighed for at komme med vores besyv i forhold til pladsen bag rådhuset. Især for os som bor lige op af området er det klart at det er i vores interesse at vi bevarer så mange af de skønne områder som Frederiksberg er kendetegnet ved, nemlig ro, tryghed, grønne områder og fællesskab. Som udgangspunkt virker tankerne omkring området rimelig velovervejet, men jeg vil, trods det, gerne ytre bekymring for manglen på grønt og området med meget støjende aktiviteter, som på papir måske lyder som et god ide men som vi flere steder blandt andet på enghaveplads kan se ikke fungerer, og som ikke passer ind et sted som vores nabolag. Der skates en del omkring området ved CBS, måske man kunne overveje at lave et område der, hvor der er længere til beboelse og dermed vil det være mindre til gene. Områderne som nu er påtænk bag rådhuset i dets nuværende form vil alt andet lige indbyde til unge menneskers og andres uønskede ophold i aften og nattetimerne og generel færden. Vi har både gymnasie og cbs tæt på og som de nuværende planer for området er beskrevet vil det være et helt oplagt sted for unge mennesker at tage ophold før, under og efter arrangementer, og ikke mindst generelt et centralt område hvor det vil være oplagt at hænge ud og feste. Jeg synes på baggrund af Frederiksbergs værdier og nuværende kendetegn som at man f.eks. vælger at lukke Frederiksberg Have og på den måde sikre folk ikke tager ophold der om aftenen, netop på den måde tager ansvar og sender et signal og skaber tryghed, at det er utrolig ærgerligt og bekymrende at I nu ligger op til et område bag ved rådhuset hvor det er oplagt folk kan tage ophold også når haven f.eks. Er lukket. Barerne på Smallegade vil naturligt også bidrage til uønsket adfærd omkring pladsen, især i aften og nattetimerne. Jeg håber at Kommunen agter at genoverveje hvad i vil med pladsen og i hvilken grad det påvirker beboerne i området.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 41

    Kære Frederiksberg kommune,

    Masser af beton harmoner slet ikke med haven eller resten af området! (Ikke bestået)
    Som beboer LIGE OVERFOR PLADSEN, er vi bekymret for jeres tiltag.

    Vi kan ikke se noget der er egnet til børn?? I burde vide at FRB er et sted med mange børne familier. Hvad med at fjerne basket banen og gør det mere venligt for alle aldersgrupper??

    DROP SKATEPARKEN! Det er medfør kun en til og det er unge der sidder og ryger sig skæve hele aften/ natten. Og med masser af børnefamilier, så er det ikke lige det man vil være vidne til!
    - Derfor burde i overveje fliser som gør det svært at stå på skateboard osv!

    Håber i vil tænke jer om, og læse alle de høringssvar der er kommet ind.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 40

    Kommunen ønsker med parkeringsanlægget at skabe en forlængelse af Frederiksberg Have, som jeg støtter fuldt ud, da det grønne og naturlige præg er en vigtig del af Frederiksberg.

    Jeg er dog meget bekymret over det nuværende design, som bærer præg at alt for meget beton, basketballbane og mulig tiltrækning af larmende adfærd. Disse ideer harmonerer slet ikke med kommunens ønske om en forlængelse af haven. Jeg vil foreslå, at man i stedet fokuserer på grønne områder og eventuelt en hundepark. Dette vil bedre afspejle Frederiksbergs karakter, og hvad Frederiksberg egentlig har brug for. Jeg kan ikke se ideen med at tiltrække adfærd og aktivitet på Frederiksberg, som slet ikke bliver efterspurgt.

    Med venlig hilsen
    Oliver

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 39

    Kommunen ønsker med parkeringsanlægget at skabe en forlængelse af Frederiksberg Have, som jeg støtter fuldt ud, da det grønne og naturlige præg er en vigtig del af Frederiksberg.

    Jeg er dog meget bekymret over det nuværende design, som bærer præg at alt for meget beton, basketballbane og mulig tiltrækning af larmende adfærd. Disse ideer harmonerer slet ikke med kommunens ønske om en forlængelse af haven. Jeg vil foreslå, at man i stedet fokuserer på grønne områder og eventuelt en hundepark. Dette vil bedre afspejle Frederiksbergs karakter, og hvad Frederiksberg egentlig har brug for. Jeg kan ikke se ideen med at tiltrække adfærd og aktivitet på Frederiksberg, som slet ikke bliver efterspurgt.

    Med venlig hilsen
    Oliver

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 38

    Kommunen ønsker med parkeringsanlægget at skabe en forlængelse af Frederiksberg Have, som jeg støtter fuldt ud, da det grønne og naturlige præg er en vigtig del af Frederiksberg.

    Jeg er dog meget bekymret over det nuværende design, som bærer præg at alt for meget beton, basketballbane og mulig tiltrækning af larmende adfærd. Disse ideer harmonerer slet ikke med kommunens ønske om en forlængelse af haven. Jeg vil foreslå, at man i stedet fokuserer på grønne områder og eventuelt en hundepark. Dette vil bedre afspejle Frederiksbergs karakter, og hvad Frederiksberg egentlig har brug for. Jeg kan ikke se ideen med at tiltrække adfærd og aktivitet på Frederiksberg, som slet ikke bliver efterspurgt.

    Med venlig hilsen
    Oliver

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 37

    Kommunen ønsker med parkeringsanlægget at skabe en forlængelse af Frederiksberg Have, som jeg støtter fuldt ud, da det grønne og naturlige præg er en vigtig del af Frederiksberg.

    Jeg er dog meget bekymret over det nuværende design, som bærer præg at alt for meget beton, basketballbane og mulig tiltrækning af larmende adfærd. Disse ideer harmonerer slet ikke med kommunens ønske om en forlængelse af haven. Jeg vil foreslå, at man i stedet fokuserer på grønne områder og eventuelt en hundepark. Dette vil bedre afspejle Frederiksbergs karakter, og hvad Frederiksberg egentlig har brug for. Jeg kan ikke se ideen med at tiltrække adfærd og aktivitet på Frederiksberg, som slet ikke bliver efterspurgt.

    Med venlig hilsen

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 36

    Kommunen ønsker med parkeringsanlægget at skabe en forlængelse af Frederiksberg Have, som jeg støtter fuldt ud, da det grønne og naturlige præg er en vigtig del af Frederiksberg.

    Jeg er dog meget bekymret over det nuværende design, som bærer præg at alt for meget beton, basketballbane og mulig tiltrækning af larmende adfærd. Disse ideer harmonerer slet ikke med kommunens ønske om en forlængelse af haven. Jeg vil foreslå, at man i stedet fokuserer på grønne områder og eventuelt en hundepark. Dette vil bedre afspejle Frederiksbergs karakter, og hvad Frederiksberg egentlig har brug for. Jeg kan ikke se ideen med at tiltrække adfærd og aktivitet på Frederiksberg, som slet ikke bliver efterspurgt.

    Med venlig hilsen
    Oliver

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 35

    Kommunen ønsker med parkeringsanlægget at skabe en forlængelse af Frederiksberg Have, som jeg støtter fuldt ud, da det grønne og naturlige præg er en vigtig del af Frederiksberg.

    Jeg er dog meget bekymret over det nuværende design, som bærer præg at alt for meget beton, basketballbane og mulig tiltrækning af larmende adfærd. Disse ideer harmonerer slet ikke med kommunens ønske om en forlængelse af haven. Jeg vil foreslå, at man i stedet fokuserer på grønne områder og eventuelt en hundepark. Dette vil bedre afspejle Frederiksbergs karakter, og hvad Frederiksberg egentlig har brug for. Jeg kan ikke se ideen med at tiltrække adfærd og aktivitet på Frederiksberg, som slet ikke bliver efterspurgt.

    Med venlig hilsen
    Oliver

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 34
    Kommunen ønsker med parkeringsanlægget at skabe en forlængelse af Frederiksberg Have, som jeg støtter fuldt ud, da det grønne og naturlige præg er en vigtig del af Frederiksberg.

    Jeg er dog meget bekymret over det nuværende design, som bærer præg at alt for meget beton, basketballbane og mulig tiltrækning af larmende adfærd. Disse ideer harmonerer slet ikke med kommunens ønske om en forlængelse af haven. Jeg vil foreslå, at man i stedet fokuserer på grønne områder og eventuelt en hundepark. Dette vil bedre afspejle Frederiksbergs karakter, og hvad Frederiksberg egentlig har brug for. Jeg kan ikke se ideen med at tiltrække adfærd og aktivitet på Frederiksberg, som slet ikke bliver efterspurgt.

    Med venlig hilsen
    Oliver

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 33

    Kære FBR Kommune,

    Jeg ønsker at give min mening til kende angående projektet, da vi, særligt i vores ejendom på Smallegade, er dybt bekymrede over jeres planer om at designe området bag rådhuset. Vi føler, at jeres designplan virker mere passende til Nørrebro med dens fokus på beton, basketballbaner, og skatebaner. Vi havde håbet på en løsning, der harmonerer bedre med Frederiksberg-stilen, med mere grønt i form af græs eller i det mindste grus/sand i stedet for den overvældende beton. En lille hundepark ville måske også være en bedre løsning, da flere ville drage nytte af den i forhold til en basketballbane. Vi er overbeviste om, at med de nuværende tegninger, vil området blive præget af støj, ungdommelig aktivitet, og en stemning, der minder mere om Nørrebro end Frederiksberg. Det er meget beklageligt. Vi håber inderligt, at I vil overveje at ændre designet! Frederiksberg fortjener det bedste.

    Med venlig hilsen,
    Julie

     

    Indsendt af Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg

    Adresse Pile Alle 43 st.th.
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato man, 28/08/2023
    Svarnummer * 32

    Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) har med interesse læst planen. FBLF deltog i arrangementet om midlertidige aktiviteter i sommeren 2020 på den tidligere parkeringsplads bag rådhuset.

    Resultatet af borgerundersøgelsen i 2020 viste klart, at borgerne ikke ønsker en hel masse nyt byggeri, men at pladsen skal kunne ændres efter behov og ønsker. Dette er i overensstemmelse med By- og Miljøudvalgets tidligere trufne beslutninger: enten en åben bypark eller også en bypark med en torvehal. Senere undersøgelser har vist, at der ikke er grundlag for at etablere en torvehal. Konklusionen må således være en åben bypark.

    Hvordan kan det så være, at pladsen bliver fyldt op med bygninger og faste anlæg så de fredede bygninger ikke længere danner rammen om denne helt særlige plads? Tænk hvis kommunen havde fulgt de første skematiske tegninger fra Schulze Grassov, som meget præcist angiver kvaliteterne i og omkring pladsen, Citat: ”en fin rytme, et styrket gadeforløb, et samlet byrum, kobling på langs og i dialog med omgivelserne”.

    FBLF ønsker at få oplyst, hvorfor der ikke er igangsat en lokalplanproces, som anvist i dagsordenen til By-og Miljøudvalgets dagsorden fra den 30.11.2020 med en planproces på ca. 1 år. FBLF gør opmærksom på, at det er Byplanvedtægt nr. 11 for et område mellem Smallegade vest for rådhuset og Andebakkesti, vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 11. september 1961 og godkendt af Boligministeriet den 2. februar 1962, der danner det juridiske grundlag for arealet bag rådhuset.

    ”Citat fra dispositionsplanen: ”I tidligere dialogprocesser med områdets beboere og brugere har det været tydeligt, at borgerne på Frederiksberg ønsker sig en aktiv og levende byplads - der henvender sig til alle aldersgrupper - og hvor bevægelse og fællesskab er i fokus. Det populære loppemarked skal igen huses i området, og de omkringliggende naboer - 4. Maj Kollegiet - Møstings Hus mfl. vil få en ny rolle, hvor de smukke bygninger sammen med rådhuset danner ramme om den nye byplads”.

    FBLF vurderer at indretningen af pladsen er statisk og ikke udformet som en åben bypark. Pladsens aktiviteter integreres ikke med omgivelserne, idet alle aktiviteter danner ”ryg” mod kanten af pladsen og derved skaber afstand til de smukke fredede bygninger, som derfor skjules. Midt i det hele er der så et ”Bygulv”, som ligger gabende tomt undtagen når der er loppemarkeder. Dette restareal kan netop ikke bruges til ret meget andet.

    Hassager Kollegiet, 4. maj-Kollegiet og Møstings Hus ligger betydeligt lavere i terræn end selve pladsen. Det fremgår ikke af planen hvordan den store terrænforskel bearbejdes. FBLF forventer at den ekstra jord fra pladsen afgraves, således at de fredede bygninger fremover kommer til at ligge i samme niveau som den fremtidige bypark.

    FBLF stiller sig uforstående over for at opføre en pavillon med udsigt til enten Clever El-ladestationen eller til ud-/indkørsel til parkeringskælderen i stedet for at placere denne så den netop har udsigten over pladsen.

    I ”Aktivitetshjørnet” opføres der en mindre bygning og opstilles flere faste containere samt en mindre skaterbane som i fællesskab netop er med til at skjule henholdsvis Hassager Kollegiet og 4. maj- Kollegiet.

    ”Solbjerget” er en kunstig bakke, en trappe, bruges til leg ud mod Smallegade?.

    Ved en udvidelse af Andebakkesøen indskrænkes pladsens muligheder væsentligt.

    Det er fint at Møstings Hus bliver bedre integreret i pladsen. Udearealet omkring bygningen kan inddrages til udstilling i det omfang, det passer sammen med den aktuelle udstilling i Møstings Hus. FBLF anbefaler at haven fremover har karakter af have/forareal til Frederiksberg Have og ikke en udpeget kunstskov.

    Konklusionen er at pladsen bag rådhuset bliver alt andet end en dynamisk plads og hvor de omkringliggende naboer som rådhuset, 4. maj Kollegiet, Hassagerkollegiet, Møstings Hus ikke inddrages i pladsens kant.

    FBLF er klar over at der naturligvis skal være de to bygninger (trappetårn 1 og 2 samt ramper til biler) til og fra den underjordiske parkeringsplads. Herefter kan pladsen stå åbent og nye initiativer kan skabe aktuelle omdannelser af pladsen.

    FBLF deltager gerne i møder om pladsens udformning.

    Med venlig hilsen
    Ditte Thye
    formand for FBLF

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 31

    En af begrundelserne for parkeringskælderen var, at pladsen bag rådhuset blev skæmmet af parkeringspladserne. Bilerne på pladsen fyldte dog ikke i højden og brød ikke udsynet til 4. Maj Kollegiet og Frederiksberg Have. Som det ser ud nu og på planerne for pladsen skæmmes pladsen i den grad af den store betonbygning til nedkørsel – dermed er det førhen åbne udtryk væk, og udsynet er fjernet. Desuden fylder ladestanderen også i højden, og gør ikke noget godt for æstetikken. Adgangen til ladestanderen skaber desuden meget trafik på Bredegade i et område, der ikke er tiltænkt den trafikmængde.

    Indtil videre en utrolig dyr ombygning af en plads, der måske ikke var smuk, men åben og brugbar.

    Jeg håber, at ladestanderen kan flyttes ned under jorden, hvor adgangsforholdene også vil være bedre. Så kan den frigivne plads bruges til den tiltænkte byplads. Der kan desværre nok ikke ændres ved, at de to beton trappetårne skal være der, men jeg håber, at de får et grønnere udtryk og visuelt ikke kommer til at fylde så meget.

     

    Indsendt af Julie Linke Bank

    Adresse Allegade 13–19
    Postnummer: 2000
    By Allegade 15-17
    Land Danmark
    Dato søn, 27/08/2023
    Svarnummer * 30

    Som beboer/familie i området, har vi har længe ventet på, at der skulle komme aktiviteter i nærheden til børn og unge der er vokset fra Frb Have legeplads, meget positivt! Aktivitetsmulighederne vil også sørge for at pladsen ikke kommer til at stå tom hen, når der ikke er markeder mv. (som f.eks. rådhuspladsen).
    Jeg ville ønske at visionen om at flette natur og by, lod naturen få mere plads, færre befæstede m2, en andebakkesø med naturlige søkanter (fremme biodiversitet) fremfor så mange befæstede. Lade naturen komme helt ud til Smallegade og iscenesætte søen. Og bevare loppetorv mv. på selve rådhuspladsen, hvor det fungerer så fint på den allerede befæstede flade fremfor endnu en ny plads.
    Vi glæder os til det nye aktivitetslandskab i bynaturen!

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 29

    Kære Frederiksberg Rådhus og Frederiksberg politikere

    Jeg tilslutter mig de høringssvar, der opfordrer til at opføre el-ladestationen nede i parkeringskælderen, således at der ikke bliver et udtryk af kedelig tankstation på pladsen, der kan gøres så meget mere interessant og "Frederiksberg pæn". Jeg tilslutter mig også koret af borgere, der udtrykker frygt for støjinferno ved streetbasket bane og skaterbane - i stedet foreslår jeg meget mere grønt: græs, blomsterbede, hortensiaer og rhododendron stier, stedsegrønt og gran- og fyrtræer, som jo ikke er løvfældende, men giver et smukt grønt udtryk hele året. Derudover vand i form af vandkunst, små bække, vandspejl med springende vand osv. samt borde-bænkesæt til alle byens brug og fornøjelse, herunder ikke mindst medarbejderne på rådhusets frokostpauser. Altså ikke så meget grå beton, men et smukt og levende grønt og om sommeren farverigt udtryk. Det vil formentlig glæde de fleste.

     

    Indsendt af Niels Madsen

    Adresse Vagtelvej
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato søn, 27/08/2023
    Svarnummer * 28

    Udgangs punktet er at det godt at der kommer en p kælder samt en ny plads bag rådhuset, der er jo bare sådan lidt når man laver nye pladser i det heletaget så bliver de fyldt med cykelstativer div skater og boldbaner. Det er så ikke meget plads tilbage. I dette tilfælde vil jeg forslå at man genovervejer skater og boldbane om det kunne ligge inde i Frederiksberg have evt tæt på legepladsen som nok bedre kan opsluge disse baner. I stedet for ville jeg have mere fokus på springvande og bænke.
    Jeg vil også gerne tilslutte mig ideen om at lægge opladnings anlægget ned i p kælderen i stedet for at have det på pladsen. Der vil blive så meget mere torv på overfladen.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 27

    Vi er bekymrede over forslag om anlæggelse af skate- og basketball bane. Dette kan ikke undgå at give anledning til betydelige støjgener. Normalt anlægges sådanne baner, især skaterbaner, langt væk fra beboelse (f.eks. skaterparken ved Fælledparken eller flere parker på Nørrebro etc.). Som regel giver det store problemer, når man fraviger dette princip. (se f.eks.: https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/sophie-slap-motorvejsstoj-nu-har…). Det er en ekstremt støjende aktivitet, der er meget svær at dæmpe. Der er som nævnt allerede flere store skaterparker i nærheden. Det virker derfor ikke som om der er et stort umættet behov. Alternativt inddrage områder omkring tennisbanerne ved Frb. Have eller lignende som ligger meget længere væk fra beboelse. Mht. basketball bane bør man lave en grundig analyse af de støjgener det kan medføre inden man går i gang. Ingen af aktiviteterne virker optimale i.f.t. pladsens beliggenheden eller øvrige brug, ej eller med de idéer der var fremlagt da arbejdet med parkeringskælderen gik i gang.
    Et andet problem med en skaterbane er, at kan tiltrække et klientel som ikke nødvendigvis respekterer begrænsede åbningstider eller øvrige regler om brug af pladsen. Dertil kan der opstå dårlig synergi med parkeringskælderen. Det ses allerede nu ved parkeringskælderen på Syllows plads, hvor der ryges hash etc.
    Dette vil heller ikke være inviterende i.f.t. anden brug af pladsen.

    Dertil mener vi en skaterbane kraftigt vil forstærke det meget betonmæssige islæt der i forvejen er lagt op til. Det vil blive en meget kedelig og grå plads.

    Vi foreslår i stedet loppemarked, madboder (såfremt der er et marked), grønne områder, siddepladser, evt. et udendørs motionscenter (a la det ved Fasvanvej st.), eller måske endda et friluftsbad da der jo ellers ikke er meget vand på Frederiksberg.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 26

    Som så mange andre borgere ytrer bekymring om, så er jeg også ganske uforstående over for forslag om støjende aktiviteter som skateboarding og boldspil på den vel nok mest centrale plads i byen.

    Disse aktiviteter er ikke med tanke på fællesskabet: Det kan for så vidt være ok, at der på en central plads som denne kan være udbud som kun har nogle fås interesse (sålænge der er noget andet for andre)... MEN! - det skal vel ikke være sådan, at det ligefrem ekskluderer andre. Det er jeg helt overbevist om, at disse to aktiviteter vil gøre.

    Støjgener fra - særlig skaterbaner - er helt åbenlyse og velkendte problematikker i byområder - ikke kun i Danmark. Der foreligger analyser på de decibel som rul og hop udløser. Og her skal der naturligvis regnes på, hvorledes lyden reflekteres i det enkelte byrum, for at forstå konsekvensen for både områdets beboere samt besøgende. Er dette analysearbejde blevet gjort, og kan man i så fald se en redegørelse for dette?

    Som så mange andre har påpeget, så vil der være stor risiko for - jeg vil nok udtrykke det som ‘garanti for’ - mange udfordringer og klager, hvis man gennemfører disse ‘baner’.

    Og ja, det er følgende mennesker - som tæller stort i antal - som vil blive berørt i større eller mindre grad:

    - Beboere på de nærliggende veje
    - Studerende på kollegiet
    - Arbejdende på rådhuset
    - Børn i institution - særligt vuggestue børn der sover lur
    - Men også besøgende på områdets caféer, restauranter, isboder mv. Jeg nyder flere gange om ugen en rolig stund og en kaffe på smallegade men tænker, at den kunne “komme i fare”.

    Jeg bor ikke selv i umiddelbar nærhed, men har glædet mig længe til indvielsen af pladsen, som jeg er helt sikker på, at min 4 årige søn og jeg vil få glæde af. Men jeg må indrømme, at jeg bliver oprigtig bekymret for, om jeg har lyst til at opholde mig i området i længere tid, hvis der skal lyde konstant “hamren og slag” fra skateboards og basketbolde.

    Helt overordnet forstår jeg heller ikke helt sammenhængen mellem støjende “leg” og et grønt rum til fællesskabet, herunder evt. koncerter og lignende.
    - Ligesom jeg heller ikke synes, at el-ladestandere, herunder evt. bilkø, hører sig til på pladsen (det er vel mest et profileringstiltag), men kunne være indtænkt i selve kælderen, da man tegnede den.

    Men mine øvrige kommentarer til et ellers udmærket oplæg vil jeg specificere i andet svar - jeg synes støj problematikken er en sag for sig. Og jeg håber virkelig, at denne del af forslaget vil blive genovervejet.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 25

    Fredeligt byrum og støjende aktiviteter kan ikke lade sig gøre samtidigt.
    Skab derfor basketball og skateboard bane mere afsides sted i kommunen, hvor de unge rigtig kan udfolde sig.

     

    Indsendt af EN SENIOR BORGER

    Adresse Frederiksberg
    Postnummer: 2000
    By F
    Land Danmark
    Dato tor, 10/08/2023
    Andre oplysninger
    medlem af seniorrådet
    Svarnummer * 24

    Seniorernes behov på pladsen bag Rådhuset. Eller måske bare behov for alle aldre?

    - At have noget at komme efter - faciliteter der egner sig til snak og andre fælles aktiviteter

    - jeg er en del af noget - måske at se på børn, der leger /
    at holde farmor i hånden/ at snakke med nye mennesker
    - jeg føler mig tryg i området
    - gratis opholdssteder i et rent område
    - at kunne hvile sine ben
    - en vandpost eller to - både børn og ældre har brug for
    gratis vand
    - tilstrækkeligt med toiletter
    - et brugbart sted, hvor alle kan færdes med værdighed - også dem med funktionsnedsættelser
    - økologisk street food, der er til at betale
    - et sted der lægger op til socialt samværd
    - måske hjælp fra frivillige, der er med til at skabe liv
    - involvere seniorerne i pasning af de grønne områder
    - en digital opslagstavle- "jeg tilbyder"/ " du ønsker "

    De tanker, der er gjort om et ældrevenligt sted, gælder vel egentlig alle aldre?

    Vi er lige nu 23.232 borgere på Frederiksberg over 60 år og vi bliver flere og vi lever længere - nogle af os får små eller større skrammer.

    Vi skal også kunne mødes i det fri og være noget for hinanden!!

    Mange af ideerne er taget fra Sundhedstyrelsen pjecer
    " Brugbar by for seniorer "

    Forskning viser, at blå og grøn infrastruktur i byer, har følgende effekt for seniorer:
    lavere dødelighed
    langsommere nedgang i gå-tempo
    lavere risiko for hjerte-karsygdomme
    stressreduktion
    færre betændelsestilstande
    forbedret social forbundethed
    ( kilde) M.B.Andreucci m.fl.

     

    Indsendt af Henrik Denta

    Adresse Andebakkesti 6
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tor, 10/08/2023
    Svarnummer * 23

    Der er tænkt mange rigtig gode og heldigvis utraditionelle tanker. Jeg vil især gerne rose afsnittene om formidling og kunst samt loppemarked og events. Jeg synes også der er tænkt mange rigtig gode sammenhænge for at give det hele et sammenhængende udtryk. Her kommer mine kommentarer.
    • Som andre forekommer det mig, at ladestationen til el-biler falder helt uden for det samlede udtryk. Kan den flyttes nedenunder?
    • Basketbane og skatermiljø. Frederiksberg har i forvejen Danmarks største basketball klub. Hvorfor ikke lade dem udvikle basketball på Frederiksberg? Både basket og skater er jo gode ting hver især, men det er også meget uopfindsomt. Det findes rigtig mange andre steder, og jeg havdem håbet, at vi brugte denne chance til netop at tilbyde både unge og ældre anderledes tilbud end det, de kan finde andre steder.
    • Måske er jeg heller ikke den med de mest originale påfund, men lad mig dog som alternativ foreslå bordskab og et speakers corner, hvor ordet er frit og som måske også kan bruges som en lille scene til akustisk musik. Endelig savner jeg mulighed for street food.
    • Leg og bevægelse mener jeg ikke hører hjemme på denne begrænsede plads. Der er i forvejen en helt ny og fantastisk legeplads på den anden side af hegnet i Frederiksberg Have. Og af alle forslag er nogle nået frem til, at det skal handle om ”sommerfuglens transformation fra æg til larve - til puppe og til slut en smuk sommerfugl”. Det er nok en smuk proces, men for mig at se hurtigt overstået og ikke et langtids holdbart projekt.
    • Og så er der ikke tænkt på cykler tilsyneladende. Allerede nu er Andebakkesti ved at blive blokeret dagligt på grund af de mange cykler. Cykler er godt, men der skal gøres plads til dem.

     

    Indsendt af En Senior-gruppe

    Adresse Frederiksberg
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato man, 07/08/2023
    Svarnummer * 22

    Vi er en gruppe seniorer, der med glæde har fulgt dialogprocessen, der er foregået i en årrække angående at ændre parkeringpladsen bag Rådhuset til et livgivende, kreativt område til glæde for borgere i alle aldre.

    Vi vil dog også tillade os også at stille nogle uddybende spørgsmål.

    Borgerønskerne har været:
    Mere grønt
    Flere begivenheder og events
    Madboder
    Flere opholdsmuligheder
    Mere leg og bevægelser

    Når vi ser på dispositionsforslaget, er der dog langt mere grå beton og mindre grønt, end vi havde forventet. Vi forestiller os et flise-underlag på “ loppemarkedsområdet” - fliser i lighed med dem, der findes på Sylows Alle ved Scandic hotel, som er de flotteste fliser i byen.

    Vi ønsker i øvrigt trappetårnene begrønnet og ikke træ-beklædt.

    Det er vanskeligt for os at se, om man har taget hensyn til ældre, dårligt gående, folk med rollatorer, forældre med barnevogn, når vi snakker underlag i loppemarkedområdet?
    Underlagets beskaffenhed er vigtig.

    Rent geografisk har man mulighed for at komme til pladsen bag Rådhuset med offentlige transportmidler fra alle sider af kommunen. Dejligt.

    Vi ønsker i den grad - i lighed med rigtig mange andre borgere - at den skæmmende EL-oplader-bygning fjernes. Der bør derfor laves flere EL opladerpladser i området og i selve parkeringskælderen.

    Vi forestiller os, at der i stedet for EL opladerpladsen laves et smukt haveanlæg i lighed med det, der findes i Have- Selskabets Have med små, hyggelige aflukker - skærmet af hække - dog med bænke overfor hinanden, så der lægges op til dialog og samværd, samt borde, så man kan mødes til frokostmøder.

    Måske også en måde at forsøge at bekæmpe ensomhed på - dialogbænke med mulighed for at få nye “ snakkevenner.” Tænk på det stærkt stigende antal ældre borgere. Måske nogle overdækkede pladser i dette haveområde, dækket af grønt. Det har jo med at regne ret pludseligt her i landet. Med denne have får Rådhusets ansatte også noget smukt at se på.

    Hvad angår de forskellige havebænke, kan man frygte, at disse bliver en yndet træningsplads for skatere? Afhængig af, hvordan de konstrueres? ( Se og hør området ved CBS og Hovedbiblioteket).

    Havebænke bør være i forskellige højder - både til børn og til ældre. Vi ældre har brug for rygstøtte på bænkene.

    “ Solbjerget "ser spændende ud! Der mangler vist noget at holde fast i, når man skal op på bjerget, sådan ser det ud til på nogle fotos - men ikke på alle. Super kreativt tænkt med at dufte også skal indgå i billedet. Tænk på alle de sommerfugle, der forhåbentlig vil blive tiltrukket af beplantningen! Så må vi håbe på, at beplantningen også vil tiltrække småfugle. Vi ser det også som et spændende tiltag for bedsteforældre med deres børnebørn.

    Vi drømmer om, at stadsgartner, folk fra "have til mave” samt naturvejledere inddrager børn i at tilplante Solbjerget, hvis det er muligt? Det giver et anderledes ejerforhold til planterne. Og så er der også noget som vi kan lære om naturen lige her.

    Vi er meget imod skaterbanen, da vi har undersøgt adskille lyd tests, der viser hvor kraftig og generende lyd fra skateboards kan være - dels for de ansatte på Rådhuset, naboer på Smallegade, kollegianere og øvrige brugere af parken.

    Vi frygter i den grad, at en skaterbane vil afholde mange fra at benytte stedet og vil være til gene for alt for mange borgere!!

    Umiddelbart synes det som om pladsen til de elskede loppemarkeds boder formindskes? Dette passer ikke sammen med det vellykkede koncept loppemarket er!
    Hvad med at tøjboder fortsat er foran Rådhuset?

    Vi synes, at lyserøde parasoller til loppemarkedet er en gyselig tanke. Disse hører til i Camargue i Sydfrankrig.
    Brug Frederiksberg grønt på nogle parasoller iblandet forskellige grundfarver på andre parasoller, så der bliver tale om et broget og farverigt indtryk - også når man kikker på disse fra Rådhusets vinduer - en vinkel man også bør indtænke.

    Hvad med også at matche nogle af parasollerne med blomster i området? Kvaliteten/udformningen af disse parasoller, bør laves af et materiale, så de kan holde i mange år.

    Vi kan ikke se, hvor der er indtegnet toiletter / handicaptoiletter? Og hundetoiletter - flere og flere borgere i alle aldre går tur med små og store hunde.

    Cykelstativer - også til ladvogne, som der bliver flere og flere af. Vi regner med, at det området, der ligger lige bag Rådhuset, skal løse dette problem? Men der mangler altså markerede pladser til ladcykler.

    Madmarked er en strålenede idé. Vi forestiller os økologisk madboder med lækre småretter - samt gerne økologiske grøntsager fra oplandet. Se torvedage hver onsdag og lørdag i Køge: frisk frugt og grønt/ ost / fisk/ pølser/ oliven/ honning m.m. Blomster/ brugskunst, smykker og meget andet.
    Mad som alle har råd til.

    Husk tilstrækkeligt med muligheder til affald!!
    - se på den talende skraldspand i Zoo.
    Den motivere børn og måske også voksne til at smide affald de rigtige steder.

    Vi ser med glæde på de frodige staudebede, der lægger op til biodiversitet. Men vi kan ikke helt overskue “ dyrknings-fællesskaber med spiseligt" - måske en smukkere tanke på papir end i virkeligheden?

    Den blå-grønne tankegang, hvor vand er indtænkt, vil være med til at skabe et visuelt smukt billede. Og vel også en måde at samle regnvand op på?

    Vi har det lidt svært ved at forholde os til bevægelses -området!! Her er det vigtigt at lave et særligt underlag, så lyd og larm dæmpes så godt som muligt.

    Vi ser gerne små bevægelsesapparater, der også lægger op til bevægelse for ældre, som så fint er beskrevet i et andet skriv på “ bliv hørt ". Samt også stationære bevægelsesredskaber, der kræver lidt mere af brugerne.

    Hvad med en petanque bane, for vi skal jo også røre os? Og den lægger også op til socialt samspil.

    Andebakkesøen er smukt indtænkt og store træer er noget vi i den grad får brug for, når klimakrisen krasser og skyggefulde pladser bliver en nødvendighed. Fint med indtænkt vandleg.

    Vi i Seniorgruppen efterlyser en “rundtur" på området med mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog og dette før fristen på “ bliv hørt “ udløber.

    Vi drømmer om et sted, der tiltaler mange borgere. For os som ældre er der mange indfaldsvinkler, som forhåbentlig vil gøre dette sted til et eldorado.
    Sundhedsstyrelsen har lavet lavet et skrift om BRUGBAR BY FOR SENIORER.
    Kik på det!

    Indsendt af Louise rahbek jensen

    Adresse Nandrupsvej 8, 4. tv
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato søn, 06/08/2023
    Svarnummer * 21

    Der bliver skrevet meget om støjgener. Som nabo til fodboldbanen på Nandrupsvej, kan jeg garantere at det bliver et støjinferno når der anlægges områder hvor man kan dyrke én eller anden form for aktivitet. Her har man desværre ikke været særlig lydhøre overfor at alle der bor lige ned til banen bliver kraftig generet. (Banen bliver ofte brugt til fest og musik til langt ud på natten). Tilfældet vil nok gøre sig gældende bag rådhuset også. Men de unge skal jo have lov til at slå sig løs, det får man tit at vide når man klager over mangel på ro.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 20

    Torvehal planen er bortfaldet? Det vil være dejligt at det loppemarked der har været bag rådhuset i mange år, flytter tilbage bag rådhuset igen. Det ser rodet og uorganiseret ud foran Rådhuset. Skal der ikke være Torvehal alligevel, kan der været et økologisk marked en dag om ugen, sat op i boder som loppemarkedet er/ var. Det kan være fx fredage ml 12 og 17.
    Resten af ugedagene er pladsen en kombi altivitets plads / plads med pæne bænke, blomster krukker, en petanque bane fx, et hjørne med trænings stativer. Måske en plads hvor en lille kaffe vogn kan lejes og stå til dagligt fx ml. 8 - 16.

    El opladnings stationen flyttes over på den runde plads ud til Smallegade? Der har været elopladning til biler før.

    Pladsen skal være hyggelig, med få aktiviteter, markeder et par gange om ugen og med få overskuelige aktiviteter. Borgerne kan sidde og drikke deres kaffe, læse avis, snakke sammen, hygge med et spil petanque. Motionister kan træne. Blomster krukkerne skal passes, men de skal nok være rimelig hårdføre, stauder bede fx. Affalds spande skal sættes diskret op - ved bænkene bl.a.

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 19

    Tænk jer godt om. Som nabo til Frederiksberg Alle Metro ser jeg dagligt på jeres mislykkede projekt Mad og Kulturhuset. Ingen lyttede til de forslag der kom fra beboerne i kvarteret. Cykelstien lader stadig vente på sig. Lyt nu til borgerne denne gang.
    Venligst Connie Andersen

     Vis mindre
    Indsendt afHøringssvar
    Svarnummer * 18
    Tilslutter mig ideen om at ladestandere til el-biler flyttes til parkerinskælderen.

     

    Indsendt af Annette Broge

    Adresse Kronprinsesse Sofiesvej 36
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tor, 03/08/2023Svarnummer * 17

    Jeg mener, som mange andre, at ELladestandere bør flyttes ned i parkeringskælderen, så der er mere plads til rekreativt område.
    Mener der bør oprettes skateboardbane et mere hensigtsmæssigt sted i kommunen og ikke så tæt på rådhus og kollegiet.
    Jeg vil gerne have et rekreativt område, et mødested, hvor der er plads til alle uanset alder, eventuelle udfordringer og økonomi. Dvs mulighed for leg, at gå på opdagelse, at kunne sidde godt (ordentlige bænke med ryglæn - gerne Frederiksberg bænkene) stakitbænke er bestemt ikke nok, at kunne benytte toiletter. At kunne nyde roen i et dejligt område hvor der er lagt vægt på at beplante med naturligt hjemmehørende planter, at kunne købe mad til rimelige priser så stedet ikke bliver udelukkende for velhavende borgere. Den økologiske pølsevogn kunne F.eks være ‘en ‘ide.

     

    Indsendt af Susanne Springborg

    Adresse Duevej 17
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 02/08/2023
    Svarnummer * 16

    Bevar loppemarkedet, hvor det er nu. Hyggeligere og bedre forhold for stadeholderne.
    Ingen el ladere på pladsen men under jorden. De pynter ikke på en smuk plads.
    Mange grønne bænke og mange planter og farverige blomster. Måske vildhaver.
    Plads til gadeteater, udstillinger mv.
    Hold pladsen ren, lys og grafittifri.

     

    Indsendt af Frederiksberg Handicapråd, Frederiksberg Rådhus

    Adresse Smallegade 1
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg C
    Land Danmark
    Dato tor, 20/07/2023
    Svarnummer * 15

    Vedlagt Frederiksberg Handicapråds høringssvar

    Handicaprådets høringssvar vedrørende forslag til disposition af pladsen bag Frederiksberg Rådhus_0.pdf

     

    Indsendt af Anonym Frederiksberg Handicapråd , Frederiksberg Rådhus

    Adresse Smallegade 1
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg C
    Land Danmark
    Dato tor, 20/07/2023

    Svarnummer * 14

    Vedlagt høringssvar fra Frederiksberg Handicapråd

    Handicaprådets høringssvar vedrørende forslag til disposition af pladsen bag Frederiksberg Rådhus.pdf

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 13
    KOMMENDE STØJ HELVEDE BAG RÅDHSUET?

    Vi er nogle, der undres os over, at de skitserede støjende aktiviteter skal ligge tæt på kollegierne og i det hele taget på grunden bag Rådhuset?

    Vi frygter at støjende aktiviteter som skateboard og rulleskøjter vil være til enorm gene for mange:

    - dem der arbejder på Rådhuset
    - de studerende på kollegierne
    - beborerne på Smallegade
    - og meget de borgere, der skal nyde området på den ene eller anden måde - f.eks ved at sidde på en bænk eller gøre loppe-køb

    Kommunens plan med stille og støjende områder ( læs Hospitalsgrunden ) betyder muligvis, at de borgere der søger RO, tvinges væk fra pladsen bag Rådhuset.

    På et smukt, kuperet område på vej til Fisketorvet bruges meget af skatere, men vi har aldrig set andre mennesker.

    Forstå at visse lyde kan drive folk til vanvid!
    Er det planen med området bag Rådhuset?
    Der bør ikke være støjende aktiviteter.
    Hvis der skal være boldspil. som også støjer, så en plads med materialer som på Rasmus Klump legepladsen i Tivoli.

    Bruger arkitekter og landskabsarkitekter lyd-målere?
    Tænker de i lyd?
    Har de hørt hvordan et skateboard lyder gennem et høreapparat?
    Eller koncentrerer de sig om de visuelle, som i øvrigt synes ret gråt på de medfølgende tegninger.

    Med de skitserede støjende aktiviteter, kan det være, at ældre og forældre holder sig inde i Frederiksberg have?

    Hør os som en gruppe bekymrende borgere der mener, at for megen støj på pladsen bag Rådhuset kan ødelægge nogle gode tanker.

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 12
    Selv om udkastet ser fornuftigt ud, bør kommunalbestyrelsen have i baghovedet, at pladsen ikke unødigt indrettes, så den 'lukker sig om sig selv' og kommer til at tiltrække lyssky aktiviteter eller være utryg af færdes på. Samtidig bør indretning have in mente, at pladsen ligger direkte op til beboelse og Frederiksberg Have, og aktiviteterne, som pladsen indbyder til, derfor ikke bør bringe støj med sig. Sagt med andre ord - hvis man på nogen måde kan undgå, at dette bliver et sted, hvor unge søger hen med deres soundboks, bør kommunalbestyrelsen prioritere dette.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 11

    Overskrift: Indtænk mulige støj-gener i projektet

    Henset til den almindelige bruger af pladsen og beboerne i området, herunder ikke mindst beboerne på kollegierne, foreslår jeg, at basketball-banens belægning udføres med en effektiv lyddæmpende coatning, der kan minimere støj fra spillet.

    Ideen med at omkranse basketball-området med mindre skateboard- og rulleskøjterammer foreslås genovervejet, da en sådan indretning og brug ligeledes vil medføre støjgener. Selv begrænset og let skating larmer bastant, da det er hårde hjul, der rammer ned på hård beton. Der tilbydes på Frederiksberg allerede en række områder, hvor der er veletablerede indretninger og miljøer for skatere. Aktivitetsområdet i den nye ”forhave” kan i stedet med fordel indrettes med udendørs fitness-træningsmoduler, som vil være et fint supplement til Frederiksberg Haves funktion som meget besøgt motionist-område for løbere og gående.

    I stedet for skater-ramme som afgrænsning kan der etableres et bord/bænke-miljø og eventuel grøn lavt voksende beplantning, buske e.l., der kan medvirke til dæmpning af støj fra basketball-området. Generelt foreslås en indretning med plads til mange borde/bænke til gavn for brugerne af pladsen.

    Det kan overvejes at etablere dæmpning af gadebelysningen i aktivitetsområdet, for herved at undgå boldspil i de sene aften- og nattetimer, hvor der er et særlig behov for at undgå støjgener fra pladsen.

    Det anbefales at bibeholde springvandets placering i søen, da en flytning længere mod Smallegade vil kunne opleves som en forstærkende lydgene for beboerne i Smallegade nr. 24-32. Udeservering fra cafe-miljøet ved indgangen til Frederiksberg Have bør i større omfang vendes i retning mod søen og der bør i mindre grad ske udeservering nær beboelserne på Smallegade. I dag har cafeerne cirka 130 udendørs siddepladser, hvoraf hovedparten står tæt og ud mod den trafikerede Smallegade. Dette forstærker lydniveauet fra udendørsområdet, da ”støj avler støj”. Støj har en tendens til at accelerere: Når man taler i støjfyldt miljø, så hæver man naturligt stemmen.

    Det samlede antal udendørs serveringspladser bør generelt ikke udvides, og der bør ske en omplacering, så pladserne i større omfang etableres lidt tilbagetrukket fra Smallegade og langs med andebakkesøens vestlige side. Langs søen og Andebakkestien kan det i højere grad end skitseret i dispositionsforslaget etableres et større areal for udeservering ned langs søen til Poul Møllers Vej/Møstings Hus, hvoraf flere af pladserne kan opnå skygge og fine lysindfald ved hel- eller delvis bevarelse af de eksisterende træer langs andebakkesøen.

    Man bør i helhedsplanen indarbejde en fremadrettet plan for trafikudviklingen på Smallegade, hvor trafikken må forventes at stige, men hvor flytning af lyskrydset fra Frederiksberg Bredegade til Hospitalsvej allerede har medført at der er bilister ad Smallegade mod øst, der kører meget stærkt på strækningen fra Virginiavej til krydset ved Hospitalsvej. Dette medfører øgede støj-gener, og en ringere trafiksikkerhed for fodgængere og cyklister. Med etableringen af det nye byrum bag rådhuset vil der naturligt ske en stigning i antallet af cykler og fodgængere i nærområdet, hvilket allerede nu kalder på at også det trafiksikkerhedsmæssige perspektiv i højere grad tænkes ind i løsningen.

    Overordnet et ganske positivt dispositionsforslag til gavn for byens borgere.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 10

    VÆK MED EL-LADESTATION
    MEGET, MEGET MERE GRØNT
    FARVERIGE BLOMSTER !!

    ALT FOR MEGEN GRÅ BETON.
    Der er beton nok i parkeringskældrene.
    Begræns CO2 udslip.

    Hvis man skal hente ideer fra andre skønne steder på Frederiksberg, så se på HAVE-SELSKABETS små hyggelige områder med bænke og hække ud mod Pile Alle.
    - Intimt
    - smukt
    - velplejet.
    - papirkurve

    Bænke overfor hinanden -
    øjenkontakt fremmer samtaler

    Dette hyggelige sted kunne meget vel ligge på CLEVER EL-LADESTATIONS PLADS - og skulle bygges op på en måde, så vind ikke generer - så meget.

    Godt for de ældre og fint at kikke på for dem, der arbejder på Rådhuset.
    Et børnevenligt sted for f.eks. fædre og mødre på barsel.
    Et smukt og forholdsvis stille sted.

    Ideen med udfordringer for krop og balance -
    for vi ældre skal jo holde os i gang, så længe som muligt.
    Se anden mail, med gode, konkrete forslag til dette.

    Lav en borger-følgegruppe, der ser på hjørnet for de ældre . Forerslag til div. redskaber.
    Der er så mange ældre på Frederiksberg, der er motionsmæssigt aktive og unge, der tænker kreativt.

    Bænke i en gode sidehøjde for ældre og lavere bænke til børn - se bænke i forskellige højder ved H.C. Andersens museum i Odense.

    For børnene vil måske også komme til at elske dette hjørne med små redskaber?

    Mange flere farvestrålende blomster til at tiltrække sommerfugle og bier. Sommerfuglefarver og tanker skal ind med modermælken.

    Den meget tale om biodiversitet har ikke rigtigt sat sine spor på bypladsen.

    De 2 betonklodser, der forbinder de underjordiske kældre bør beklædes med metalstativer, hvor der kan klatre egnede grønne planter - se Nordhavn

    Konklusion:
    Væk med El-ladestanderen -
    EL biler bør kunne oplades i kælderen.
    EL ladestanderen bør erstattes af et ældre-venligt hjørne - læs uden for megen uro.

    Vi skal fortsat kunne tale sammen, tale om, mærke, se og dufte det grønne Frederiksberg.

    Hvornår åbner kommunen op for en rundtur på bypladsen?
    Glem ikke den store tilslutning til rundvisningerne på Hospitalsgrunden.
    En mega stor succes.
    Dato for rundvisning efterlyses!

     

    Indsendt af Anne Sofie Holm

    Adresse Danas Plads 19
    Postnummer: 1915
    By Frederiksberg C
    Land Danmark
    Dato ons, 05/07/2023
    Svarnummer * 9
    Her er nogle kommentarer i punktform:

    - Opladningsstandere hører hjemme i P-kælderen.
    - Skaterbaner findes mange andre steder - og der er en flot legeplads lige ved siden af i Frederiksberg Have. Så erstat meget gerne med flere af de andre gode idéer i forslaget. F. eks. mere grønt.
    - Den lyse beton er meget kedelig og trist. Kunne man ikke i stedet få nogle flotte fliser eller et andet mere varmt underlag?
    - Super fint med markerede loppepladser og parasoller!! Loppemarkedet tiltrækker mange mennesker både fra Frederiksberg og resten af byen samt turister. Det gavner også det lokale restaurations- og butiksliv - og er med til at brande Frederiksberg som en interessant og visionær bydel (a la Portobello Road :o)).
    - Meget gerne loppemarked flere dage om ugen - der er altid enorm rift om loppestaderne.
    - Er der tænkt på af- og pålæsning i forbindelse med loppestaderne? Det er vigtigt, at der er gode tilkørselsforhold til loppestaderne.

     

    Indsendt af Peter Baike

    Adresse Smallegade 26B 3. tv.
    Postnummer: 2000
    By Fredriksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 05/07/2023
    Svarnummer * 8

    Jeg har nu nærlæst dispositionsforslaget for anvendelsen af pladsen og har et par kommentarer, som borger meget tæt på den kommende plads - uden navn.
    Jeg har svært ved at forstå, at der skal være lyserøde parasoller, når der er markedsdag. Jeg vil foreslå, at hvis der skal være parasoller, at de bliver grønne - fredriksberg-grønne. I øvrigt synes jeg loppemarkedet giver mere liv, hvor det er nu - foran rådhuset, for der har manglet aktivitet i årevis, så lad loppemarkedet blive der. Jeg vil i stedet foreslå at gøre den nye plads grønnere, for jeg kan se, at den nye plads mangler grønt og dermed liv. Jeg er ærgerlig over, at vi nu får en gigantisk plads med alt for lidt biodiversitet. Vi mangler vild natur i forvejen på Frederiksberg, så jeg synes, den nye plads burde give plads til den vilde natur, og dermed få det dyreliv på Frederiksberg, som vi mangler, hvor der er plads til flere insekter. Det ville også være nytænkende for der findes ikke biodiversitetspladser på Frederiksberg.

    Godt at Andedammen er tænkt med ind i forslaget, for den fungere ikke med betonbund, så godt at se, at forslaget vil gøre den mere miljøvenlig. Hvorfor er delområde 2 - slet ikke tænkt med ind? Det er ærgerligt, at forslaget ikke tænker den del af pladsen med ind, for det ville pynte at der skete noget der. Her kunne der eventuelt gøres plads til madboder om lørdagen, som man ser det i Berlin.
    https://www.slowtravelberlin.com/boxhagener-platz-food-market/

    Den aktivitetsplads som er foreslået, er alt for amerikansk og bør være meget mere moderne og fremtidssikret. Street basketball og skaterbaner høre fortiden til og findes i forvejen flere steder i København og andre steder på Frederiksberg, så væk med det og lav et område, hvor langt flere kan få rørt sig. Et udendørs motionsområde, som passer ind i de naturlige omgivelser.
    Transformer stationer til hvad? Jeg har intet ønske om livekoncertområde på pladsen, og transformer stationerne og nyt grej containeren bør fjernes fra forslaget, de pynter slet ikke.
    Jeg håber andre vil se på de grønne muligheder og tænke mere biodiversitet ind i den store plads.

     

    Indsendt af Diana Vinding Bergsøe

    Adresse Steen Blichers Vej 23, 1.
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato søn, 02/07/2023
    Svarnummer * 7

    Det var en fin forevisning vi fik i fredags og spændende at høre om de mange planer der foreligger for at gøre pladsen attraktiv for borgerne på Frederiksberg. En lange række mulige fysiske aktiviteter blev således nævnt, men som sædvanligt vil disse først og fremmest tilgodese børn, unge og yngre borgere mens intet specifik var tiltænkt de ældre i kommunen, der jo også ville have godt af blive fysisk stimuleret. Man kunne f.eks. organisere et hyggeligt hjørne med sol og læ hvor ældre og gamle (som undertegnet) siddende på en bænk, fik mulighed for at motionere deres ben ved hjælp af et par pedaler og vippe plader. Der kunne være en rampe med trin til at øve balancen, et hjul til at dreje med armene, osv.,osv. Inspirationen til sådanne små træningsoaser kendes bl.a. fra de Canariske Øer, hvor de findes i de fleste småbyer, og hvorfra disse billeder stammer.

     

    20220405_124221.jpg

    20220405_124315.jpg

    20220405_124338.jpg 

     

    Indsendt af Poul Erik Christensen, Hr.

    Adresse Storm Petersens Vej 6
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato søn, 02/07/2023
    Svarnummer * 6

    Jeg deler mit høringssvar op i punkter:
    - Lade stationen til el biler passer ikke ind i helheden. Bør
    flyttes ned i parkeringskælderen.
    - Cykelparkering. Er der taget hensyn til parkering af de mange
    cykler der vil komme til dette dejlige område.
    - Skaterbanen skal ikke indgå i projektet, da den ikke vil blive
    brugt. Se Nordens Plads.
    - Toilet forhold. Der bør være toiletforhold til daglig brug, og
    ikke mindst til brug når der er loppemarked. Også til
    handicappede.
    - Der bør være flere, Frederiksberg bænke til ophold.
    - Renhold. Er det tænkt ind at pladsen skal kunne renholdes
    med maskiner.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 5

    Dejligt at den gamle parkeringsplads i gadeplan bliver nyttiggjort til bedre formål! Det er et fint koncept, der er udtænkt. Jeg synes dog, at det forelagte forslag i selve sin arkitektur (med mange forskellige og lidt rodede former og elementer) clasher ret voldsomt med Rådhusets meget enkle, konsekvente og bevaringsværdige arkitektur. Måske man ville kunne give pladsen et mere konsekvent, roligt og langtidsholdbart udtryk - men med de samme påtænkte funktioner?

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 4

    Clever-tankstationen er meget misplaceret imellem rådhuset og pladsen. Vi må kunne lave ladestandere som ligger mere diskret, i forbindelse med der hvor man i forvejen parkerer; F.eks. nede i kælderen. Det er spild af de værdifulde kvadratmeter at have en bilkø til turboladeren til at holde dér midt i det hele

     

    Indsendt af Klaus Madsen

    Adresse Frb. Bredegade 9
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato man, 19/06/2023
    Svarnummer * 3

    Frederiksberg Rådhus ligger meget tæt på vores dejlige Frederiksberg Have. Så en ny plads skal ikke konkurrere med den gamle have men give lyst til at komme forbi til noget andet lækkert. Koncerter og loppemarkeder er hyggelige men en skateboard bane er ikke særligt Frederiksbergsk og vil ikke tiltale en særligt stor andel af borgerne.

    Jeg foreslår nogle faste boder, hvor borgere kan leje dem for en weekend f.eks. til at sælge kunsthåndværk. Malerier, smykker, tøj eller lignende. Det ville tiltrække mennesker og styrke kreativiteten. Man kunne også lave faste mad/kaffeboder, så der er en god kombination af oplevelser.

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 2

    Det bliver spændende med en ny rekreativ plads bag rådhuset.
    Det kunne være interessant, hvis pladsen inviterer borgere i alle aldre til bevægelse og samvær med fx padletennis baner, friluftsbad/kar til vinterbadning og sauna eller hundeluftergård, styrketræningsudstyr mm.
    Samtidigt ville det være visionært med fx orangeri og udsigtstårn på parkeringshusets tag og en talerstol samt en scene til koncerter mm og gerne plads til café og skovtursborde.

     

    Indsendt af Mads Windfeldt , Mads Windfeldt Arkitekter

    Adresse Carl Bernhards vej
    Postnummer: 1817
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 16/06/2023
    Svarnummer * 1

    Clever ladestationen bør flyttes eller nedlægges. Den passer designmæssigt meget ringe med rådhusets arkitektur og det planlagte torv, og skaber en uhensigtsmæssig barriere pga. de nødvendige kørebaner til og fra. Ideen med at fremvise grøn energi er sympatisk, men en ladestation for elbiler ser ikke meget anderledes ud end en ubemandet tankstation, og hører slet ikke hjemme på byens måske vigtigste plads, foran rådhuset.