Gå til hovedindhold

Høringssvar

Læs alle høringssvar til Lokalplansforslag for boliger på Nordre Fasanvej 97-99

Indhold

    Indsendt af Jakob S.

    Adresse Nordre Fasanvej
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato ons, 29/05/2024
    Svarnummer * 9

    Kære Frederiksberg Kommunalbestyrelse

    Som i mit tidligere svar vil jeg rose jer for det gode initiativ for at skabe bedre rammer for vores ældre Frederiksbergborgere. Grundlæggende er idéen velment og planerne for bofællesskabet veldesignede.

    Jeg vil imidlertid atter en gang kritisere kommunens stærke afvigelse fra den eksisterende lokalplan nr. 29, hvad angår den kraftige forøgelse af bebyggelsesprocent. En stigning fra op til 110 pct. til realiserede 230 pct. vil have en massiv effekt på atmosfæren på Nordre Fasanvej. Der er pt. meget få afbræk fra store bygninger helt ud til fortovet langs vejen, og nr. 99 (tilsammen med nr. 103 haven) er det vigtigste af disse. Denne lokalplan lægger op til, at der i stedet for et åndehul med lys og rum, kommer en kæmpe klods af en bygningsmasse langt større end, hvad der er godkendt i de eksisterende planer. I vores område er der på ingen måde kutyme for, at der bygges på hele matriklen; tværtimod er der ved nabobygningerne grønne gårdhaver.

    Jeg synes derfor, at I bør genoverveje, om det er nødvendigt med så høj en bebyggelsesprocent for at få et hyggeligt bofællesskab til vores ældre - mindre må kunne gøre det.

    Mvh. Jakob, beboer på Nordre Fasanvej

     
    Indsendt af Sophia Roshaan

    Adresse Nordre Fasanvej 97a
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato man, 27/05/2024
    Andre oplysninger
    Beboer på grunden
    Svarnummer * 8

    Ideen om at udvide gårdrummet lyder fornuftigt og kan skabe mere plads for alle beboere.
    Jeg ønsker dog at bevare eller udvide så meget som muligt af den allerede eksisterende have, som er på grunden 97a. Her er græs, træer og blomster, som følger årets gang, hvilket min familie og jeg nyder hver dag. Vi ser på fuglene og hænger mad ud til dem. Mit håber er, at der ikke lægges fliser eller asfalt over det hele. Mit barn leget dagligt i haven, og jeg synes, det har stor værdi, at et bybarn kan komme i kontakt med græs, planter og små kryb hver dag, uden at vi skal hen i en park.
    Haven er en lille oase midt i byen, bevar den!

     

    Indsendt af Anonym

    Svarnummer * 7

    Med fokus på fælleskab og det grønne.

    Vi er meget er som seniorer meget glade for, at man vil bygge et seniorbofællesskab på Ndr. Fasanvej. Som vi ser det, er behovet for seniorbofællesskaber stort på Frederiksberg. Selv om der er tale om en relativt lille grund, er det lykkedes, at skabe et grønt, tiltalende miljø mellem forhus og baghus.
    At der nu ændres på byggeplanerne, så nr. 99 bygges sammen med nr. 97 , må vist ses som en forbedring.
    Byrummet skal være et trygt rum for folks sociale liv. Det tro vi på, at Ndr. Fasanvej 99 kan blive.

    Måske kan man på sigt også tænke i gårdsammenlægninger, som det sker andre steder i kommunen.
    Så vi ser fortsat med optimisme på byggeriet til glæde for seniorer.
    Tove Flensborg
    medlem af seniorBo-Frederiksberg

    Indsendt af Anonym 

    Frederiksberg Handicapråd
    Adresse Smallegade 1
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato man, 27/05/2024
    Svarnummer * 6

    Vedlagt Frederiksberg Handicapråds høringssvar.

    Handicaprådets høringssvar vedrørende lokalplan 239 for boliger Nordre Fasanvej 97-99.pdf

     

    Indsendt af Tone Høybye, Seniorbo Frederiksberg

    Adresse Finsensvej 99
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato fre, 24/05/2024
    Svarnummer * 5

    Det er kun en god ide at udvide byggeriet, så det får fælles indgang med naboen. Det fremmer tanken om bofællesskaber, her udvidet til fællesskab mellem ejendomme.

     

    Indsendt af Frederiksberg Seniorråd

    Adresse Smallegade 1
    Postnummer: 2000
    By Frederiksberg
    Land Danmark
    Dato tir, 21/05/2024
    Svarnummer * 4

    Vedlagt Frederiksberg Seniorråds høringssvar.

    Seniorrådets høringssvar vedrørende lokalplanforslag 239 for særlige boformer på Ndr. Fasanvej 99.pdf

     

    Indsendt af Lisbeth Holm Groth

    Adresse Godthåbsvej 56
    Postnummer: 2000
    By Godthåbsvej 56
    Land Danmark
    Dato tir, 21/05/2024
    Svarnummer * 3

    Det virker som en rigtig god løsning at bygge de to huse sammen med henblik på en sammenhængende facade mod Nordre Fasanvej.
    Det fremgår ikke om det er tanken at gårdrummene også skal være sammenhængende, eller det kun gælder indgangen fra gaden.
    Et sammenhængende gårdrum med fælles (mindre) affaldsområder, kunne bibringe begge ejendomme lys og luft.
    Man kan så drømme om, at der på sigt bliver et tilsvarende samarbejde med naboejendommen mod nord om et samlet stort grønt gårdanlæg, som vi ser det mange andre steder på Fredriksberg.

     

    Indsendt af Metroselskabet I/S, Metroselskabet

    Adresse Metrovej 5
    Postnummer: 2300
    By København S
    Land Danmark
    Dato tir, 21/05/2024
    Svarnummer * 2

    Metroselskabet har den 1. maj 2024 modtaget høring ang. lokalplan 239 på adressen Nordre Fasanvej 97-99. Ansøgningen har til formål at muliggøre et nyt seniorbofællesskab samt en sammenbygning af to forhuse. Grundet projektets lokalitet har Metroselskabet ingen bemærkninger hertil.

    Hvis kommunen har eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse til Metroselskabet, Arealer, Rettigheder og Eksterne Byprojekter.

     

    Indsendt af Anonym

     Svarnummer * 1

    Byggeri af et seniorbofælleskab Ndr. Fasanvej 99
    har tidligere været i høring. Disse fælleskaber vil der formentlig blive større og større behov for i fremtiden.

    Sammenbygningen med Ndr. Fasanvej 99 med nr. 97 og den nye fælles port i gadeniveau, tyder på, at der har været et samarbejde mellem de 2 ejendomme.

    Dette samarbejde kan man også håbe på i fremtiden.

    Så endnu engang et stor " ja tak " til et seniorbofælleskab på adressen.

    Vi håber på, at sådanne byggerier vil skabe større tryghed, omsorg og fællesskab, for de ældre der flytter ind.

    Vi ser gerne en rimelig aldersspredning - hvis muligt!!