Beboerklagenævnet

Beboerklagenævnet træffer afgørelser i sager/tvister, hvor lejere i almene boliger og boligorganisationer er uenige om en række forhold.

Beboerklagenævnet er selvstændig i forhold til Frederiksberg Kommune. Et beboerklagenævn er en domstolslignende administrativ myndighed, der træffer afgørelser i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i almene udlejningsejendomme.

Beboerklagenævnet behandler sager om lejeforhold i almene boliger, når det lejede anvendes helt eller delvis til beboelse. Hvis du vil indbringe en sag for beboerklagenævnet, skal du henvende dig til beboerklagenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger.

Beboerklagenævnet har ikke kompetence til at behandle alle uoverensstemmelser mellem lejere og boligorganisationer.

Beboerklagenævnet kan for eksempel behandle tvister om:

• Boligens stand ved indflytning og i lejeperioden
• Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning
• Fraflytning og afregning af depositum efter fraflytning
• Mangler ved det lejede
• Overholdelse af formelle regler for varsling af lejeforhøjelse
• Udlejers pligt til renholdelse og vedligeholdelse af lejligheden/ejendommen
• Lejers ret til at foretage installationer og forbedringer i lejemålet.
• Råderet
• Vand- og varmeregnskaber
• Betaling til fællesantenne og adgang til teletjenester
• Ret til fremleje, fortsættelse eller bytte af lejemål
• Lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer
• Anvisning af almene familieboliger
• Husordensovertrædelser
• Formalia ved beslutninger truffet i de beboerdemokratiske organer

Sager der ikke kan behandles af Beboerklagenævnet, men som skal indbringes for Boligretten:

• Sager om erhvervslejemål
• Huslejens størrelse
• Inddrivelse af pengekrav
• Spørgsmål om opsigelse og ophævelse af lejemål
• Rigtigheden af en lejeforhøjelses beregning
• Forholdsmæssig afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede
• Almindelig rådgivning

Sagsbehandlingen hører under reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven og de specifikke regler i lejeloven, boligreguleringsloven, almenlejeloven og tvangsadministrationsloven.

Til brug for sagens behandling og nævnets afgørelse indsamler nævnet oplysninger, der bruges i forbindelse med nævnets behandling af sagen. Nævnet kan behandle/anvende følgende typer af personoplysninger:

• Navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-mailadresse
• Cpr-nummer
• BBR-oplysninger og en række andre oplysninger om ejendommen og lejligheden

Nævnet indhenter endvidere ejendoms- og personoplysninger fra offentlige registre, herunder oplysninger fra det Centrale Personregiser (CPR) til brug for opdatering af vores adresseoplysninger. Der indhentes alene oplysninger, som er relevante for sagen.

Beboerklagenævnet består af 3 medlemmer - en formand samt en ejer- og en lejerepræsentant

• Formanden skal være jurist og udpeges af Social- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssig interesseret i ejendomshandler
• De 2 andre medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen og de større lejerforeninger i kommunen. De 2 medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold

Ved behandling af sager om overtrædelse af ejendommens husorden tiltrædes nævnet af et socialt sagkyndigt medlem.

Udnævnelsen af formand og øvrige medlemmer sker for en 4 årig periode.

Beboerklagenævnet består indtil 30. juni 2026 af:

Formand: Dommer Peter Brund
Suppleant: Teamleder Zaza Miriam Hedegaard Jakobsen

Ejerrepræsentant: Adm. direktør Lars Lehmann
Suppleant: Juridisk chef Anna Nørgaard Staun

Lejerrepræsentant: Cand.jur. Rune Skovbjerg Krog
Suppleant: Formand Helene Toxværd

Socialt sagkyndig: Personaleansvarlig Charlotte Preisler
Suppleant: Camilla Brandt Jørgensen

Beboerklagenævnet bliver betjent af et sekretariat, som tillige er sekretariat for Huslejenævnet.

Når du indbringer en sag for beboerklagenævnet, skal det ske skriftligt. Du skal præcist angive, hvad du vil klage over. Husk at oplyse adressen på det lejemål klagen drejer sig om samt dit navn.

Du kan enten sende en e-mail eller et brev om sagen.

Det er vigtigt, at du ved indbringelsen vedlægger det materiale, som du mener er vigtigt for din sag, det vil sige alt relevant dokumentation (for eksempel kopi af lejekontrakten og den korrespondance der har været i sagen).

Beboerklagenævnet indhenter selv de nødvendige oplysninger hos sagens parter og eventuelt hos offentlige myndigheder. Det betyder, at hvis du glemmer at medsende materiale ved sagens
indbringelse, spørger vi selv efter det, hvis det er nødvendigt til behandling af din sag.

Oplysninger, der er relevante for nævnets afgørelse, bliver forelagt sagens parter til udtalelse.

Hvis en part i en sag ikke svarer, kan nævnet vælge at lægge den anden parts fremstilling til grund for afgørelsen.

Hvad koster det?

Det koster 167 kroner (2024) at få behandlet en sag (beløbet reguleres hvert år 1. januar). Når du har indbragt en sag for nævnet, vil du efterfølgende blive opkrævet beløbet. Du skal altså ikke betale på forhånd.

Når du har indbragt en sag for nævnet, vil du få et brev tilbage, hvori vi kvitterer for modtagelsen af din klage. I vores brev vil du finde et girokort til indbetaling af de 167 kroner (2024) som det koster at få behandlet sagen.

Du skal sende din klage til beboerklagenævnet. Adressen og anden kontaktinformation finder du ved at klikke på kontakt i bunden af denne side.

Der er stor forskel på, hvornår en sag kan afgøres, hvorfor dette ikke kan besvares præcist. Det afhænger af sagens omfang og karakter, samt hvor hurtig parterne er til at svare i sagen.

Beboerklagenævnet har de seneste år behandlet omkring 40 sager på årsbasis.

I øjeblikket afgøres sagerne gennemsnitligt inden for 2-3 måneder efter sagerne er indbragt for nævnet. Sagsbehandlingstiden er primært bestemt af parterne selv og hvornår parterne svarer i sagen.

Når beboerklagenævnet har truffet afgørelse, er beboerklagenævnet ude af sagen og foretager sig ikke yderligere.

Er du ikke enig i afgørelsen?

Er du ikke enig i beboerklagenævnets afgørelse, kan du indbringe sagen for Boligretten på Frederiksberg. Dette skal du gøre, inden der er gået 4 uger fra den dag, du har modtaget afgørelsen.

Beboerklagenævnet kan ikke hjælpe dig med at klage til boligretten. Du kan eventuelt henvende dig til boligretten for yderligere informationer. Eller også kan du kontakte en advokat, en retshjælp med videre.

Hvordan får jeg mit tilgodehavende?

Beboerklagenævnet kan ikke hjælpe dig med at få dit tilgodehavende eller med at få modparten til at efterleve nævnets afgørelse. Her må du søge hjælp hos en advokat, retshjælp, lejerforeninger med videre.