Handicaprådets høringssvar af 10. oktober 2023

Frederiksberg Handicapråd på Frederiksberg takker for høringen.

De berørte borgere er: 2.600 i hjemmeplejen, 70 boliger på Dr. Anne-Marie Centret og 28 boliger på Græsplænen ud af kommunens i alt 956 plejeboliger.

Handicaprådet er usikre over for, hvilken indflydelse det nyligt indgåede budgetforlig vil have på den endelige udformning af kravene til eventuelt nye leverandører.

Det fremgår ikke tydeligt af materialet, på hvilken måde ”kommunen ønsker at afprøve nye former for samarbejde”.

Vi henviser desuden til Handicaprådets høringssvar vedrørende rammer for genudbud af hjemmeplejeydelser og drift af Dr. Anne-Marie Centret.

Selvom det fremgår af det tidligere materiale, at et genudbud ikke er nødvendigt, er der udarbejdet omfattende materiale til et genudbud. Måske er det lovpligtigt?

Af materialet fremgår det desuden, at alt hvad en privat leverandør ikke ønsker at påtage sig (hjemmepleje om natten), under alle omstændigheder naturligvis vil blive udført af Frederiksberg Kommunes hjemmepleje.

Vi går ud fra, at kravene i det udsendte materiale er mindstekrav og ufravigelige.

Forslaget om at modvirke ensomhed burde nok ikke kun være en option.

Kravene til medarbejdere
Handicaprådet er meget bekymret over, at kravet til personaleuddannelserne sænkes. Vi mener, at det kan blive en glidebane at sænke kravene fra 95% til 75% uddannede medarbejdere, og ønsker at uddannelsesniveauet fastholdes, og såfremt der ikke findes tilstrækkeligt veluddannede medarbejdere, kan man i en force majeure situation give tilsagn om enkeltvis/individuelt lavere uddannelse. Vi ønsker, som også tidligere omtalt, at medarbejderne skal kunne være stolte af deres arbejde, hvorfor det er nødvendigt, at en medarbejder ikke løber ind i nederlag og mister selvtillid.

Et krav om at medarbejderne skal kunne gøre sig forståelige på dansk er langtfra tilstrækkeligt. ”At føre en meningsfuld samtale” er heller ikke altid tilstrækkeligt. Danskniveauet skal faktisk være bedre i hjemmeplejen og på plejecentrene. Mange hører dårligt og kan i det hele taget have svært ved at forstå selv simple beskeder. Og det behøver ikke betyde demens.

Medarbejderne skal have omfattende viden om og opmærksomhed for udvikling af handicap hos en borger. Observation af borgerens almentilstand og funktionsniveau.

Viden gælder både for Græsplænen, Dr. Anne-Marie Hjemmet og hjemmeplejen.  

De fleste af Handicaprådets ønsker vil allerede være kendt og forudsigelige og med fokus på borgere med særlige behov, og dog har vi endnu et par ønsker.

Informationsmateriale
Af hensyn til både medarbejdere og borgere skal informationsmateriale findes på alle områder og affattes på letforståeligt dansk. Det skal desuden altid findes på et tilgængeligt medie. Der skal afsættes god tid til at sætte sig ind i materialet.

Viden om Frederiksberg Kommune
Såfremt det ikke allerede findes, skal Frederiksberg Kommune udarbejde relevant materiale om kommunens forskellige tilbud. Det betyder både de kommunale tilbud og relevante tilbud, fx foreninger og organisationer i kommunen.

Desuden kræves kendskab til kommunens kvalitetsstandarder.

Viden om ILO
Handicaprådet foreslår, at det ikke alene er konventioner som ILO, men også Handicapkonventionen er relevant.

Social klausul
Her bør også anføres et krav om ansættelse af medarbejdere i flex-job eller anden beskyttet beskæftigelse.

Hjælpemidler
Handicaprådet ønsker, at både hjemmeplejen og Plejecentret Dr. Anne-Marie anvender særligt uddannede konsulenter til at finde de rigtige hjælpemidler til en borger.  

Samarbejde med borger og pårørende
Handicaprådet har ikke tidligere observeret dette krav og finder kravet meget relevant. 

Cases
Vi vil rose, at der i udbudsmaterialet er anført cases til belysning af Frederiksberg Kommunes ønsker og krav til leverandørerne.

Handicaprådets formand er naturligvis beæret over, at der skal tages særligt hensyn ”til svagsynede og blinde” (Afsnit 12.1.3.), men faktisk har mange andre borgere også særlige behov.

Mange venlige hilsner
På vegne af Frederiksberg Handicapråd
Susanne Tarp
formand