Handicaprådets høringssvar af 5. august 2024

Frederiksberg Handicapråd takker for høringen.  

I 2023 er alle plejecentrene og rehabiliteringen på Frederiksberg kommet ind under BDO’s hat.

BDO’s skemaer er stadig udformet, så det virkelig ser ud, som om man får meget for pengene. Vi får det samme bare som: Indholdsfortegnelse, skema om plejehjem, skematisk oversigt, kort oversigt over de enkelte rapporteringer, oversigt over anbefalinger, datagrundlag, som hver for sig er opdelt i flere dele med hver deres anbefalinger.

Og yderligere en gennemgang af hvert enkelt plejecenter.

Godt, at alle de mærkelige diagrammer fra sidst i det mindste er udeladt.

De kommunale tilsyn er udført i 2023, altså for ¾ år siden, så mange af anbefalingerne er forhåbentligt for længst ført ud i livet.

Vi tillader os at gå ud fra, at Frederiksberg Kommune har stillet kravene til BDO. 

Handicaprådet har overvejet, hvorvidt vi skulle skrive høringssvar om hvert enkelt tilbud, men da mange af anbefalingerne går igen, finder vi det ikke nødvendigt. 

• Vi kan forstå, at vi ikke er sluppet for orden ”nødkald”, som vi omtalte sidst.
• Rengøring af hjælpemidler: Her har Handicaprådet en særlig interesse. Det fremgår ingen steder, om det drejer sig om andet end rollatorer og kørestole. Hvordan er rengøringen af alle andre former for hjælpemidler? Dette spørgsmål stillede vi sidst, og de fremgår stadig ikke.
• Funktionsniveau: Mange steder er funktionsniveau ikke journalført. Her må Handicaprådet igen præcisere væsentligheden i at anføre, hvilken/hvilke funktionsnedsættelser, det drejer sig om. På et demensplejecenter er det demens, der anses for at være det primære handicap, men en borger virker mere dement, hvis hendes høre- eller synsnedsættelse ikke er konstateret eller journalført parallelt med fx diabetes.
• Maden/måltiderne er dagens højdepunkter, som alle har en mening om. Kan li’/kan ikke li’, dette kan ikke vurderes, men ro, hygge, valg/fravalg, servering og udseende kan. Og det skal naturligvis være i orden. Der er stor forskel på oplevelsen af ”det gode måltid” og anvendelse af det ”rehabiliterende/pædagogiske måltid”/tallerkenservering. Det er uforståeligt, at vi igen og igen skal have ”anbefalinger” i forskellig styrke på dette område.
• Behov: Heldigvis anføres i alle rapporter, at beboerne menes at få den hjælp, de har BEHOV for. Naturligvis ligger økonomien latent her, men det lukker vi øjnene for! 
• Uddannelse: Alle kurser giver medarbejderne styrke og selvværd. Alt er til gavn i beboernes hverdag. Handicaprådet ønsker intensive sprogkurser til medarbejdere, der har behov for det. Og vi undrer os over, at det er nødvendigt at ”anbefale” kurser i CURA. Man er vel som medarbejder/vikar helt på Herrens mark, såfremt man ikke kan tilgå det og orientere sig om borgeren.
• Vi har denne gang ikke hørt om, at der evt. på flere plejecentre er ansat medarbejdere på særlige vilkår. Det er en idé til efterfølgelse.
• Flere steder fremgår det, at beboere ikke kender til deres ”kontaktperson”. Det er i høj grad en ”anbefaling” værdig. 
• Gruppeinterview med medarbejderne: Her har Handicaprådet samme mening som sidst. Det kan give tryghed for den enkelte medarbejder, men modsat, selvom gruppen er lille, kan det give et gruppepres, som giver ikke-retvisende svar.
• Utilsigtede hændelser (UTH) og I sikre hænder. Handicaprådet får stadig hvert år en gennemgang vedrørende disse to vigtige redskaber. Vi er tilfredse med, at der holdes øje med området, og at medarbejderne selv påtaler, såfremt det ikke bliver anvendt til læring. 

Det er altid en udfordring, om vi skal give karakter til BDO eller til plejecentrene og Rehabiliteringen på Frederiksberg, men dette er så, hvad vi valgte at gøre i år.

På vegne af Frederiksberg Handicapråd
Susanne Tarp
formand