Seniorrådets høringssvar af 11. februar 2025
Høringssvar vedrørende kvalitetsstandarder for sundhed, pleje, træning og omsorg 2025
Seniorrådet konstaterer, at ændringerne i kvalitetsstandarderne hovedsageligt består af redaktionelle opdateringer, og tilretninger i forhold til det vedtagne budget 2025, hvilket betyder at der er tilført midler bl.a. til årlig hovedrengøring, flere flex-ture og øget afløsning i eget hjem, som vi ser positivt på.
Ligesom der allerede nu tages højde for den kommende ældrelov, der giver udvidet ret til valgfrihed mellem ydelser, hvilket er tydeliggjort.
Seniorrådet anerkender, at værdighed, god service og høj faglighed er nøgleord i kommunens sundheds- og omsorgsarbejde.
Vi har noteret os, at der kommer én yderligere madleverandør og der arbejdes på at etablere pensionistrejser og hjælp til anvendelse af velfærdsteknologi.
Vi er opmærksomme på de nye procedurer for anvisning af plejeboliger og vil følge disse.
Med venlig hilsen
på Seniorrådets vegne
Hanne Illum Carsten Nørballe
Formand Næstformand