Seniorrådets og Ældre Sagens fælles høringssvar af 20. februar 2025

Indledning til kommentarer til høringsforslag om Kommuneplan 2025
Frederiksberg Seniorråd og Ældre Sagen Frederiksberg fremsender hermed et fælles høringssvar til forslag til Kommuneplan 2025 - hovedstruktur, rammer og retningslinjer, redegørelse og miljøvurdering. Samtidig vil vi benytte lejligheden til at takke for muligheden for at fremsende vores kommentarer.

Vores kommentarer til det offentliggjorte høringsmateriale kan resumeres således:

1. Generelt er vi enige i langt det meste af Forslag til Kommuneplan 2025. Vi har dog nogle generelle opmærksomhedspunkter udover det nævnte i punkt 2-5 nedenfor.
2. Vi efterlyser, at etableringen af flere senioregnede boliger - som beskrevet 
   i hovedstrukturforslagets side 18 ff. - bliver uddybet nærmere under 
   ”Rammer og retningslinjer”.
3. Vi mener, at der mangler et afsnit om flere offentlige toiletter, hovedstrukturforslagets side 22 ff.
4. Vi mener, at der er behov for flere bænke på gader og i grønne områder, hovedstrukturforslagets side 22 ff.
5. Vi forslår konkrete tekstændringer i afsnittet om ”gående” i hovedstrukturforslagets side 32 ff. Desuden foreslår vi, at kommunen løbende fører kampagner for, at alle trafikanter skal vise hensyn og være agtpågivende.

Herunder er de 5 punkter nærmere uddybet.

Med venlig hilsen 

Carsten Nørballe
På vegne af Frederiksberg Seniorråd

og 

Carsten Dyring Nielsen
På vegne af Ældre Sagen Frederiksberg

Kommentarer til høringsforslag om Kommuneplan 2025

1. Generelle opmærksomhedspunkter.
Vi er enige i langt det meste af Forslag til Kommuneplan 2025. Det er veldokumenteret at høj biodiversitet også er godt for os mennesker. Miljøer, hvor planter og dyr har det godt, er også miljøer, hvor mennesker befinder sig godt både fysisk og mentalt.

a. Cyklister og gående ved centre
Det nævnes at trafikknudepunkter ved handelscentre skal forbedres. Det er dog særligt vigtigt, at det indgår i planlægningen, at gode cykelforhold skal designes med tanke på den gående, herunder de sårbart gående. For eksempel ved Frederiksberg Centret, på Bent Fabricius-Bjerres Plads, er trafikflowet uoverskueligt, til gene for både fodgængere og cyklister, som må væve ind imellem hinanden.  Det er derfor vigtigt, at man for de store knudepunkter forstår og husker, at understøttelsen af cyklisterne også indebærer bedre understøttelse af gående.

b. Ambitionsniveauet for bæredygtighed
Det er godt at se et højt ambitionsniveau for bæredygtighed, og ønsket om at være et fyrtårn og gå forrest, kan kun roses. Nu skal det så bare gøres til en realitet, noget som kræver stor politisk vilje. F.eks. nævnes det at Frederiksberg med sin unikke størrelse og hele syv S-tog stationer og syv metrostationer er særligt egnede til at være bæredygtige. Alligevel laver vi flere parkeringspladser og inviterer hermed mere biltrafik ind. I stedet kunne vi bruge midlerne på øget tilgængelighed, så det er nemt for alle uanset alder, hvor godt gående man er, og hvor travlt man har at bevæge sig fra og til stationerne. Politikken må følge ambitionen, og de flere parkeringspladser stemmer ikke overens med ønsket om at nedbringe bilismen eller med ønsket om mindre luftforurening. Dette bør der korrigeres for i den kommende parkerings-temarevision.

c. Blandet by og flyttekæder
Vi ved at den blandede by, hvor forskellige samfundsgrupper og forskellige aldre bor op og ned af hinanden, er rigtigt sundt for alle parter. Det skaber liv. Det er supervigtigt at holde fast i denne prioritering i kommuneplanen. Ligeledes er der god logik i at udnytte vores plads bedre ved at skabe cirkulation i vores boliger, sådan at de store familier kan bo i de store boliger, mens dem, hvis børn er flyttet hjemmefra, rykker videre. Det handler om mere end bare at opføre nye mindre boliger med elevator, som seniorerne så kan flytte ind i. Det skal være attraktivt at rykke videre. Der skal være gode fællesskaber og skønne muligheder i den nye bolig. Det skal ikke bare være muligt, men ønsket at rykke ud af sin gamle større bolig for at blive en del af det fællesskab, som skal bygges omkring de “senioregnede” boliger, herunder seniorbofællesskaber.   

2.    Flere boliger egnede til seniorer, hovedstrukturforslagets side 18 ff.
Vi er enige i, at der skal være flere senioregnede boliger. Dette gælder også andre boliger til seniorer end seniorboligfællesskaber, ældreboliger og plejeboliger. Det skal ses i lyset af, at der i de kommende år bliver flere ældre i Frederiksberg Kommune. Vi er enige i, at flere senioregnede boliger kan fremme flyttekæder. 

Etablering af flere boliger til seniorer kan f.eks. ske ved, at der stilles krav herom ved nyetablering af almene boliger. Ligeledes vil det givet være muligt at tilgodese behovet for flere boliger til seniorer i dele af den eksisterende boligmasse, hvis der kan etableres elevator i forbindelse med ombygning/renovering, jf. dog ovenfor i punkt 1c. 

Under alle omstændigheder efterlyser vi, at flere boliger tilpasset seniorer bliver nærmere uddybet under ”Rammer og retningslinjer”, hvor dette kun 
er omtalt, på side 21 (hvor seniorfællesskaber er nævnt) og på side 141 (hospitalsparken).

3.    Flere offentlige toiletter
Vi er enige i, at mindre hverdagsbyrum og grønne områder som supplement til parker spiller en sundhedsmæssig rolle jf. side 22 ff. Sådanne rum og områder fremmer lysten til at bevæge sig udendørs. 

Vi mener imidlertid, at der i planerne mangler et afsnit om, at der skal etableres flere offentlige toiletter. Der er i visse dele af kommunen relativt langt imellem offentlige toiletter. Navnlig hvis man er dårligt gående, er lange afstande en udfordring.  

4.    Flere bænke
Vi mener også, at der allerede i dag er behov for flere bænke på gader og i grønne områder, jf. side 22 ff. Visse steder i kommunen er der relativt langt imellem bænke. I godt vejr er disse bænke hurtigt optaget. 

5.    En tryg og sikker trafik
Vi er enige i hovedstrukturforslagets kapitel om klimavenlig mobilitet på side 32 ff.

Ved tilladelse til udeservering samt ved forretningers tilladelse til at stille skilte på fortov mv. er det vigtigt at påse, at tilgængeligheden for forbipasserende bliver respekteret, så der ikke bliver fysiske barrierer for fodgængere eller cyklister. Det skal være muligt at komme forbi som fodgænger eller cyklist.

Vi vil også pege på, at selv om de fysiske rammer måtte være i orden, vil trafikken ikke automatisk opleves tryg og sikker for alle. Dette forudsætter i høj grad en hensynsfuld trafikkultur. 

Desværre ser vi mange cyklister, som kører på fortov, i fodgængerfelt, kører modsat færdselsretningen eller parkerer cyklen, så det er svært for gående at komme frem. Det kræver særlig opmærksomhed, når cyklister trækker cyklen på byens smalle fortove. For fodgængere skaber det utryghed og usikkerhed at skulle navigere ind og ud imellem cykler. Vi er bekendt med, at flere seniorer ikke tør bevæge sig ud i trafikken som fodgængere på grund af cyklister, der ikke overholder færdselsreglerne.

Når Frederiksberg, som anført i hovedstrukturforslaget jf. side 33, har som mål, at være Danmarks mest cyklende by forudser vi, at problemerne for gående kun vil blive større fremover.

Vi foreslår, at der et passende sted i Kommuneplan 25 bør indarbejdes følgende teksten:

”En tryg og sikker trafik for alle, forudsætter en hensynsfuld trafikkultur. Derfor vil kommunen løbende føre kampagner for, at alle trafikanter skal vise hensyn og være agtpågivende”.

Alternativet til at teksten indarbejdes i Kommuneplan 2025  kan være, at kommunalbestyrelsen træffer særskilt beslutning herom.

Vi kan i øvrigt tilslutte os de betryggende ord, som er anvendt i afsnittet om cyklister, hvor det i overskriften er anført, at cyklister skal kunne færdes "…nemt, trygt og sikkert…” , ligesom det i teksten fremgår, at ”…Derfor er det vigtigt, at de…” [cyklisterne]… ”kan færdes nemt, trygt og sikkert”. 

I afsnittet om “gående” savner vi imidlertid fokus på, at fodgængere også skal kunne færdes nemt, trygt og sikkert.  

Vi foreslår, at overskriften for gående på side 32 ændres til: ”Alle fodgængere skal sikres gode, sikre og trygge forhold”

Den 2. dot i opsummeringen på side 34 foreslås konsekvensændret til: 

”Der skabes øget tilgængelighed, så fodgængere kan færdes, trygt, sikkert og uhindret på fortove med færre barrierer og gode opholdssteder, som binder bydelene sammen”.