Specialiserede indsatser til børn, unge og familier

Når familieafdelingen modtager en underretning, skal vi undersøge, om du og din familie har brug for hjælp.

Underretninger er til for at gøre kommunen opmærksom på, at et barn, en ung eller en familie kan have behov for hjælp eller støtte. Familieafdelingen skal undersøge, om der er behov for hjælp, og hvilken hjælp der skal iværksættes.

Underretninger kommer som regel fra personer, der er i kontakt med børn og familier. Det kan være pædagoger, lærere, sundhedsplejersken, jordemoderen eller en læge. Underretningen kan dog også komme fra andre personer, som får kendskab til bekymrende forhold hos en familie. Det kan være naboer, venner, familie eller andre.

Læs mere om hvordan familieafdelingen undersøger behovet for hjælp og støtte nedenfor. 

Når Frederiksberg Kommune modtager en underretning med bekymring for et barn eller en ung, foretager kommunen indenfor 24 timer en vurdering af, om der er behov for at iværksætte akutte indsatser over for barnet eller den unge. 

En undersøgelse af hvordan et barn eller en ung har det, foregår herefter i flere trin.

Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i sagen, og måske taler med barnet eller den unge og hans eller hendes forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere.

Hvis der er det, laver rådgiveren en afdækning. Så holder rådgiveren måske et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også mere med barnet eller den unge. Hvis der er brug for at undersøge mere om, hvordan barnet har det, kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender til barnet eller den unge. 

Alle familier er forskellige, og derfor er det også forskelligt, hvilken hjælp man kan få.

Her kan du se nogle eksempler på, hvilken hjælp man kan få af familieafdelingen: 

Kontaktperson: Nogle familier får en kontaktperson, som kommer og hjælper til. Måske har kontaktpersonen til opgave at støtte barnet eller den unge. Så kan det være, at kontaktpersonen og den unge sammen tager ud og laver noget rart væk hjemmefra. Kontaktpersonen kan vejlede og rådgive den unge om praktiske forhold, arbejde, uddannelse eller fritid. Det kan også være at kontaktpersonen har til opgave at hjælpe hele familien, herunder at støtte jer som forældre og hjælpe jer med det, der er svært.

Psykolog: Det kan også være, at det er en god idé at barnet/den unge eller I som forældre taler med en psykolog.  

Familiebehandling: En familie kan også få familiebehandling. Så kan I derhjemme få besøg af én, der er uddannet til at hjælpe familier: En familiebehandler. En familiebehandler arbejder med, hvordan en familie taler sammen og har det sammen i hverdagen. Tit vil familiebehandleren tale med de voksne og børnene, eller sætte en hyggelig aktivitet i gang, som I kan være fælles om i familien. Det kan også være at I som forældre skal mødes med familiebehandleren et andet sted, måske sammen med nogle andre familier i et gruppeforløb.

Støtteophold: Det kan også være, at barnet eller den unge får en plejefamilie, han eller hun kan besøge, typisk i weekender og ferieperioder.

Hvis et barn eller en ung ikke kan bo derhjemme: Hvis det er rigtig svært derhjemme, kan man også aftale med rådgiveren, at børnene kan bo hos bedsteforældre eller nogle andre, de kender godt, i en periode. Og nogle gange sker det også, at et barn eller en ung har brug for at bo et andet sted i længere tid. Det kan fx være hos en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem.

Økonomisk støtte: Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler hertil, kan kommunen yde økonomisk støtte til et ophold på kost- eller efterskole til unge med behov for særlig støtte. 

I samarbejdet mellem en familie og familieafdelingen, taler børne- og ungerådgiveren løbende med barnets forældre. Familieafdelingen inddrager også løbende børn og unge ved samtaler eller anden direkte kontakt.

Ifølge barnets lov har børn og unge ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem. Det gælder også børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 

Det er vores erfaring, at børn oftere bakker op om beslutninger, når de oplever, at de er blevet hørt og har haft indflydelse på processen. Det har derfor afgørende betydning for belysningen af sagen og chancerne for at skabe vellykkede støtteindsatser, at barnet høres og inddrages.

Familieafdelingen skal i alle sager i relevant omfang overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets eller den unges familie og netværk.

Familieafdelingen arbejder derfor altid på at afdække familie og netværk, og i relevant omfang inddrage dem i gode løsninger for barnet og familien. Det er vores erfaring, at støttende indsatser virker bedre, når vi føler os hjemme i vores omgivelser. Inddragelse af og samarbejde med familie og netværk er vigtigt for at vi med støttende indsatser kan styrke børn og unges trivsel. 

Netværket kan støtte op om barnet/den unge og forældrene på mange forskellige måder. Det kan være i form af følelsesmæssig støtte, eller ved at deltage i barnets og familiens liv ved fx at passe børn, at hente børn, at være bisidder til møder mv., Netværket kan også støtte op om familien ved at hjælpe med rengøring eller indkøb, at vande blomster eller sørge for at postkassen bliver tømt. Lavpraktisk hjælp kan gøre en stor positiv forskel for familier der i kortere eller længere tid har nogle udfordringer i hverdagen, der kræver deres opmærksomhed.