Kontakt
Familieafdelingen
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Telefontid
Mandag - torsdag klokken 8-16
Fredag klokken 8-13
Familieafdelingens specialrådgivning står klar med rådgivning og hjælp til, at familier med syge børn eller børn med handicap kan blive i hjemmet og leve så almindeligt som muligt.
Den støtte I kan søge om, kan fx være tabt arbejdsfortjeneste, dækning af merudgifter, vedligeholdelsestræning, afløsning og aflastning.
I kan finde viden om mulighederne for rådgivning og støtte i Social- og Boligstyrelsens Guide til hjælp og støtte: Forældre til børn med handicap og på borger.dk. Der er links til begge sider nedenfor.
I kan også søge om støtte og få rådgivning ved at kontakte familieafdelingen. Se kontaktinformation nederst på siden.
Social- og Boligstyrelsens Guide til hjælp og støtte: Forældre til børn med handicap er til jer, der er forældre til eller venter et barn med handicap. Guiden gennemgår de vigtigste tilbud om hjælp og støtte og giver jer en række henvisninger til, hvor I kan søge mere viden.
Læs mere i guiden, som er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen.
På borger.dk kan I søge støtte og også finde viden om hjælp og støtte til børn og unge med handicap og deres familier her: www.borger.dk
Frederiksberg Kommune har et politisk fastlagt Serviceniveau for området for børn med handicap. Serviceniveauet er godkendt af Frederiksberg Kommunes børneudvalg d. 29. november 2021.
Sagsbehandlingsfrister for Børne- og Ungeområdet, Frederiksberg Kommune.
Sagsbehandlingsfrister angiver, hvor lang tid der normalt må gå, inden der skal være truffet en afgørelse om hjælp efter den sociale lovgivning på børneområdet. Det kan f.eks. være, når der søges om tabt arbejdsfortjeneste, enkeltydelser og lignende.
Fristerne er fastsat i henhold til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, så de svarer til den tid, der generelt går med at behandle 80-90 pct. af den pågældende type sag. Fristerne er sammen med fristen for hjemviste ankesager godkendt af Børneudvalget.
Det er som udgangspunkt familieafdelingen, Frederiksberg Kommune, der har ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes en afgørelse. Tidsfristerne er generelle. Det betyder, at der kan være særlige situationer, hvor den angivne frist ikke kan overholdes. Årsagen kan være, at der f.eks. skal indhentes lægestatusattester eller andre nødvendige oplysninger fra borger eller tredjepart med deraf følgende behov for partshøring.
Fristerne angiver, hvornår afgørelsen skal være truffet – og ikke hvornår hjælpen sættes i gang, medmindre dette er anført særskilt. Hvis fristen ikke kan overholdes, gives der skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
Type af sag |
Sagsbehandlingstid |
Tidligt forebyggende indsatser Barnets lov §§ 30,31,81 |
8 uger |
VISO udredning Barnets lov § 166 |
8 uger |
Særligt dagtilbud Gælder skolebørn i SFO/fritidshjem Barnets lov § 82 jf. § 83 jf.§ 85 |
10 uger |
Hjemmetræning Barnets lov § 82 a |
8 mdr. |
Særligt klubtilbud Gælder skolebørn i klubtilbud Barnets lov § 82 jf. § 84 |
10 uger |
Merudgifter til børn Før en afgørelse træffes, indhentes bl.a. lægelige oplysninger samt andre oplysninger. Barnets lov § 86 |
8 uger, hvis der foreligger statusudtalelser fra læge og skole/institution 12 uger for nye ansøgninger/hvor der skal indhentes udtalelse fra læge og skole/institution
|
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn med handicap Før en afgørelse træffes, indhentes bl.a. lægelige oplysninger samt andre oplysninger fra f.eks. arbejdsgiver. Barnets lov § 87 og 88 |
8 uger, hvis der foreligger statusudtalelser fra læge og skole/institution 12 uger for nye ansøgninger/hvor der skal indhentes udtalelse fra læge og skole/institution
|
Ledsageordning for 12-18-årige Barnets lov § 89 |
8 uger |
Støttende indsatser og anbringelse med samtykke Barnets lov § 32 og 46 |
5 måneder |
Økonomisk støtte Barnets lov § 35 |
8 uger, hvis der ikke skal indhentes oplysninger om forældrenes økonomiske forhold 12 uger, hvis der skal foretages trangsvurdering/indhentes økonomiske oplysninger |
Støtte til forældre til et anbragt barn Barnets lov § 76 |
3 uger |
Ungestøtte Barnets lov § 114 |
8 uger |
Hjemmehjælp Barnets lov § 90 Lov om social service § 83 |
8 uger, hvis der foreligger statusudtalelser fra læge og skole/institution 12 uger for nye ansøgninger/hvor der skal indhentes udtalelse fra læge og skole/institution |
Afløsning/aflastning Barnets lov § 90 Lov om social service § 84, stk. 1 |
8 uger, hvis der foreligger statusudtalelser fra læge og skole/institution 12 uger for nye ansøgninger/hvor der skal indhentes udtalelse fra læge og skole/institution |
Vedligeholdelsestræning Barnets lov § 90 Lov om social service § 84, stk. 1 |
8 uger, hvis der foreligger statusudtalelser fra læge og skole/institution 12 uger for nye ansøgninger/hvor der skal indhentes udtalelse fra læge og skole/institution |
Hjemviste klagesager fra Ankestyrelsen
|
Jf. retssikkerhedsloven § 3 a henvises til de frister, der er fastsat for de enkelte lovområder ovenfor. |
Ret til at blive inddraget: Kommunen har til opgave at sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene. Som forældremyndighedsindehaver har du altså ret til at blive inddraget i sagsbehandlingen og hørt i beslutninger og afgørelser der omhandler dit barn.
Ret til en bisidder: Du har ret til at have en bisidder med til samtaler med kommunen. En bisidder er en støtteperson, du kan have ved din side og som kan hjælpe med at stille relevante spørgsmål, og at holde styr på, hvad der er blevet sagt og besluttet under mødet.
Ret til at klage: Er du utilfreds med en afgørelse i en sag, som du er part i, har du mulighed for at klage. Du kan klage mundtligt eller skriftligt, der er ikke nogen formkrav til, hvordan du kan klage. Hvis du er utilfreds med en afgørelse, vil vi vurdere afgørelsen igen og tage stilling til, om vi kan give helt eller delvist medhold. Hvis vi ændrer afgørelsen, vil du/I få besked om det. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi klagen videre til Ankestyrelsen. Herefter behandler Ankestyrelsen klagen.
Ret til at søge støtte andre steder i forbindelse med din sag:
Hvis du er i tvivl om familieafdelingen har behandlet din sag korrekt eller er utilfreds med en afgørelse, kan du kontakte Frederiksberg Kommunes borgerrådgiver. Borgerrådgiveren kan hjælpe dig med en lang række opgaver, herunder at forstå indholdet i afgørelser og breve fra kommunen og finde ud af dine muligheder for at klage over en afgørelse. Læs mere om borgerrådgiveren
Hvis du er bekymret for at kommunen ikke handler relevant eller gør det nødvendige for et barn eller en ung, kan du henvende dig til Ankestyrelsen. Læs mere om at underrette til Ankestyrelsen her
I samarbejdet mellem en familie og familieafdelingen, taler børne- og ungerådgiveren løbende med barnets forældre. Familieafdelingen inddrager også løbende børn og unge ved samtaler eller anden direkte kontakt.
Ifølge barnets lov har børn og unge ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem. Det gælder også børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er vores erfaring, at børn oftere bakker op om beslutninger, når de oplever, at de er blevet hørt og har haft indflydelse på processen. Det har derfor afgørende betydning for belysningen af sagen og chancerne for at skabe vellykkede støtteindsatser, at barnet høres og inddrages.
Familieafdelingen skal i alle sager i relevant omfang overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets eller den unges familie og netværk.
Familieafdelingen arbejder derfor altid på at afdække familie og netværk, og i relevant omfang inddrage dem i gode løsninger for barnet og familien. Det er vores erfaring, at støttende indsatser virker bedre, når vi føler os hjemme i vores omgivelser. Inddragelse af og samarbejde med familie og netværk er vigtigt for at vi med støttende indsatser kan styrke børn og unges trivsel.
Netværket kan støtte op om barnet/den unge og forældrene på mange forskellige måder. Det kan være i form af følelsesmæssig støtte, eller ved at deltage i barnets og familiens liv ved fx at passe børn, at hente børn, at være bisidder til møder mv., Netværket kan også støtte op om familien ved at hjælpe med rengøring eller indkøb, at vande blomster eller sørge for at postkassen bliver tømt. Lavpraktisk hjælp kan gøre en stor positiv forskel for familier der i kortere eller længere tid har nogle udfordringer i hverdagen, der kræver deres opmærksomhed.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) yder gratis og uvildig rådgivning til mennesker med handicap, herunder både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. DUKH yder også rådgivning til pårørende.
DUKH rådgiver om regler i forhold til ydelser, sagsgange og sagsbehandlingsregler samt klagemuligheder. DUKH kan ikke bevilge ydelser, træffe/ændre afgørelser eller være bisidder/partsrepræsentant.
Læs mere om DUKH på hjemmesiden her
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Telefontid
Mandag - torsdag klokken 8-16
Fredag klokken 8-13