Seniorrådet

Frederiksberg Seniorråd og Ældre- og Omsorgsudvalget inviterer til dialogmøde om det gode seniorliv den 25. juni 2024 klokken 13-15 på Østervang, Godthåbsvej 83.

Klik her for tilmelding

Hvis du ønsker at modtage en mail, når der er opdateringer på følgende af Seniorrådes faner:

• Nyheder, herunder indlæg fra medlemmerne 
• Mødeplan og referater, dvs. dagsordener og referater og
• Høringssvar

så send en mail til seniorradet@frederiksberg.dk

Man kan kun abonnere på alle de nævnte faner og ikke enkeltvis.

Seniorrådets Nyhedsbreve for 2024

• Nyhedsbrev nr. 2 udkom den 13. juni 2024 - læs via link 
• Nyhedsbrev nr. 1 udkom den 23. marts 2024 - læs via link 

Seniorrådet udgiver løbende nyhedsbreve, som du kan læse her

Pr. 30. juni 2024 nedlægges buslinje 37 på Frederiksberg samtidig sker der omlægning af Frederiksbergbusserne, linje 71 og 74 og der skæres to timer af driften om dagen.

Beslutningen om linje 37 er truffet politisk i forbindelse med budgetaftalen for 2024. Med beslutningen vil der ikke længere være busbetjening på:

• C. F. Richs Vej
• Bernhard Bangs Allé
• en del af Nyelandsvej
• en del af Thorvaldsensvej og
• Danasvej.

For at kompensere for nedlæggelsen besluttede Miljø- og Trafikudvalget den 27. november 2023, at omlægge to af de tre Frederiksbergbusser, så de betjener nogle af de strækninger, der ikke længere vil blive betjent af linje 37. Se de nye ruter via kortet.

Det betyder, at:

• Linje 71 kommer til at køre fra Smallegade, ad Hospitalsvej og Howitzvej og herfra ad Nordre Fasanvej forbi Fasanvej Station til Nyelandsvej, hvor den vil betjene linje 37´s stoppesteder på den sydlige side. Herefter fortsætter linjen ad Thorvaldsensvej og kører, som i dag på resten af dens rute.
  
  
• Linje 72 fortsætter med at køre som i dag.
  
  
• Linje 74 kommer til at køre fra Smallegade, ad Hospitalsvej og Howitzvej og herfra lige ud af Finsensvej. Herfra vil bussen fortsætte ad Dalgas Boulevard og ad Bernhard Bangs Allé til rundkørslen og tilbage samme vej, hvor bussen vil betjene linje 37´s stoppesteder. Fra Bernhard Bangs Allé vil bussen dreje til venstre ad Dalgas Boulevard og give busbetjening af 5. Juni Plads og herfra ad Nyelandsvej til Hospitalet. Herfra vil linjen køre som i dag, ud over ved Frederiksberg Svømmehal, hvor linjen ikke vil køre ind ad Aksel Møllers Have, men blive på Godthåbsvej. Det har linjen i forvejen gjort i en lang periode på grund af renovering af Frederiksberg Svømmehal, og med ruten op ad Bernhard Bangs Allé, er der ikke tid i køreplanen til at køre ind ad Aksel Møllers Have. 

Med budgetaftalen for 2024 blev det ydermere besluttet at skære to timer om dagen på Frederiksbergbusserne.

Det betyder, at de sidste fire ture alle ugens syv dage på alle tre Frederiksbergbusser ikke længere vil køre. Der vil dermed fortsat være ½ times drift på de af linje 37’s stoppesteder, hvor Frederiksbergbusserne omlægges til. Men det vil være i færre timer, da det vil være i det tidsrum, hvor Frederiksbergbusserne kører. De steder hvor linjerne kører på strækninger, hvor der kører andre buslinjer, vil Frederiksbergbusserne betjene disse stoppesteder.

Mødeplan for 2024

• torsdag 20. juni kl. 11-13
• torsdag 15. august kl. 11-13
• torsdag 19. september kl. 11-13
• torsdag 10. oktober kl. 11-13
• torsdag 14. november kl. 11-13
• torsdag 12. december kl. 11-13

Herunder kan du - ca. 1 uge før mødet - se dagsorden for det kommende møde samt referater fra 2023 og 2024

• Se dagsorden og referater fra 2024
• Se alle referater fra 2023

Her kan du se de høringssvar, som Seniorrådet (Ældrerådet) har afgivet

Rådet består af 9 medlemmer, som er valgt blandt borgerne på Frederiksberg på 60 år og derover. 

Nedenfor kan du se medlemmer i rækkefølge efter fornavn, dog med formand og næstformand som de første.

Suppleanter til rådet er følgende i nævnte rækkefølge:

• Carsten Dyring Nielsen
• Inge F. H. Olsen
• Sven Ottesen
• Seth Chaiklin
• Niels Juel Ahlefeldt Hansen

Ældrerådets høringssvar af 30. maj 2022 vedrørende indkomne forslag til parallelopdrag Frederiksberg Hospital
 
Vi ser med glade øjne og hjerter på de udmeldinger, der nu foreligger om Hospitalsgrunden. De 3 indbudte “arkitektfirmaer” er fremkommet med forslag til det grønne Frederiksberg. Her er virkelig tale om smukke forslag, der på mange måder er sammenfaldende. Vi vil derfor ikke pege på et bestemt forslag, som det vi foretrækker. Disse forslag skal overordnet ses som et udbud, hvor blandt andet sundhedsfaciliteterne samles. Det helt fantastiske er, at bebyggelses procenten bliver på 100, hvilket giver plads til mange grønne områder samtidig med at bygningshøjden kun bliver på 4-5 etager. Hvilket er uhørt positivt sammenlignet med andre byggeprojekter.
 
Vi hæfter os ved, at der er mange af de bestående bygninger, der ikke rives ned. Det handler for os om, ikke kun at bevare ældre tiders byggerier, men også om at fokusere på at nedbringe CO2, ved at bevare eller genbruge eksisterende materialer. Den grønne tankegang betyder, at der virkelig er tale om et grønt rekreativt område med utrolig mange forskellige træer og plantearter, der er med til at fokusere på biodiversitet og klima. 
 
Disse grønne arealer lægger på en fin måde op til såvel hygge som udendørs aktiviteter. Desuden gives mulighed for, at fællesskaberne kan være aktivt medvirkende omkring et mindre jordstykke i forbindelse med deres bolig.
 
Med hensyn til bygningsmassen har man virkeligt tænkt ud af boksen, hvad fx angår "Blodprøvebygningen" med fokus på fællesaktiviteter for alle aldersgrupper. Her bliver tale om et kulturelt fyrtårn, som det bliver spændende at være en del af. 
 
Hvad angår byggematerialer ser vi gerne, at mange af de nybyggede huse udføres i træ dels af hensyn til CO2, men også fordi vi tror på synergien mellem gamle murstensbygninger og nye træhuse, samtidig med at disse kan fremstilles fx i lagerhaller, for dernæst at blive transporteret som færdige byggemoduler, hvilket vil mindske byggerodet i området samt udslip af CO2.
 
Vi kan se, at kommunen har lyttet til Ældrerådets ønsker om et “Plejecenter" på grunden i smukke omgivelser og med udkik til det pulserende liv. Desuden er der planer om at udvide Plejecentret Østervang.
 
Hertil kunne vi indtænke en lille separat enhed for ældre enlige, der ikke har specielle sygdomme eller psykiatriske diagnoser, men som blot er ensomme og kunne have bruge for en tovholder i hverdagen - måske på trekanten mod Godthåbsvej/Tesdorpfsvej? Idéen er under udvikling i Københavns Kommune. 
 
Vi føler således, at man i projektet på hospitalsgrunden virkelig har indtænkt de ældre med behov for særlig pleje.
 
“Sundhedsstrædet“ kommer til at fylde meget med genbrug af allerede eksisterende bygninger, hvilket vi er glade for. Vi er meget spændte på indholdet i forhold til “Det nye sundhedsvæsen”. Her bør tænkes på alle de teknologiske muligheder, som fremtiden vil byde på og vi forestiller os, at visse funktioner kan dækkes ind af special læger fra Bispebjerg Hospital. Desuden ser vi gerne, at Sundhedsstrædet udbygges med andre sundhedsfunktioner blandt andet flere alment praktiserende læger.
 
Vi er tilfredse med, at biler stort set ikke skal ind på grunden, men hvis man virkelig skulle tænke alternativt, så skulle der heller ikke være cykler på selve grunden. Cyklisters manglende hensyn fylder desværre alt for meget i hverdagen på Frederiksberg. Der er jo heller ikke cykler i Søndermarken og i Frederiksberg Have. Lad grunden være til fodgængere, der kan drosle ned og nyde de smukke omgivelser og den kommende omfangsrige fauna. Parker cyklerne i udkanten af området!
 
Vi er glade for de tanker, man har gjort sig om vejbelægning, idet det er ekstremt vigtigt, at gennemgående veje og stier er egnet for ældre og brugere med rollatorer.
 
I og med at der fremover - ud over de +85, også bliver mange ældre i alderen +60-75 år, så er der en stor gruppe, som ikke er plejehjemskrævende og som for nuværende er velfungerende, og som vil være et aktivt segment for Hospitalsgrunden. Mange borgere i dette alders segment ønsker at være en del af mindre seniorbofællesskaber, men også at tage aktiv del i det store fællesskab. Men husk! At man skal flytte i tide! Det er en psykologisk vigtig pointe. 
 
Hvad angår de enkelte naboskaber sammensættes de med blandede boligtyper, hvori der indgår almene boliger, andelsboliger? og ejerboliger, som er en del af den blandede by. Man bør dog arbejde videre med, hvorledes de forskellige boformer administrativt skal “hænge sammen“. Alle naboskaber kan indeholde bygge- eller bofællesskaber og der er mange fælleshuse. Men vi mangler fokus på og indhold i “seniorbofællesskaber samt helt konkret planer for disse, som jo er ønsket af mange ældre borgere på Frederiksberg. Det er bestemt ikke alle ældre, der ønsker at være en del af et blandet fællesskab. Men der er også ældre, der ønsker at bo i netop blandede fællesskaber.
 
Vi er glade for de tanker, man har gjort sig om vejbelægning, idet det er ekstremt vigtigt, at gennemgående veje og stier er egnet for ældre og brugere med rollatorer.
 
I og med at der bliver flere ældre i alderen +60-75 år, er der en stor gruppe, som ikke er plejehjemskrævende og som er velfungerende, og som vil være et aktivt segment for Hospitalsgrunden. Mange i denne aldersgruppe ønsker en mulighed dels for det mindre seniorbofællesskab og for det større fællesskab på grunden. 
 
Hvis man ser ud over det ganske land, bygges der flere og flere “seniorbofællesskaber”. Det er ønskeligt, at dette også sker på Frederiksberg. Muligheden for at blive i eget hjem længere vil være til stede i disse fællesskaber, hvor vi også forventer, at man hjælper hinanden i en vis udstrækning.
 
Vi tror og håber på, at dette segment af ældre vil kunne neddrosle fokus på egen sygdom, når de har mulighed for tryghed og kvalitative fællesskaber. 
 
I øvrigt vil man formentlig se en bevægelse fra større lejligheder og huse til seniorbofællesskaber, hvilket vil give unge børnefamilier mulighed for at flytte til Frederiksberg - måske i minikollektiver?
 
Der er mange enlige i alle aldersgrupper, men blandt "ældre" er der rigtig mange enlige og flere vil komme til, når den ene ægtefælle dør. Historien viser, at mange enlige mænd har svært ved at klare livet, når ægtefælden dør.
 
Vi ser således seniorbofællesskaber som tryghedsskabende, et værn mod ensomhed, en bedre måde at udnytte materielle ting i fællesskab, mindre madspild og måske delebiler.
 
Ordet “bofællesskab” er et upræcist ord, der bruges på mange af plancherne hos de 3 arkitektfirmaer, men tydeliggør desværre ikke de ønsker, som en del ældre har. På en tegning ligger der et meget lille seniorbofælleskab tæt på Østervang. Vi ældre ønsker ikke at være en del af et plejecenter.
 
I kommunens oprindelige udspil taler man om en rolig og en mere livlig del. Dette kan være svært at se ud fra tegningerne. Hvad angår netop ro og støj er det vigtigt, at hvis der opstår støjproblemer, så har man på forhånd taget højde for, hvordan man skal forholde sig til dette. Det beskrives, at der skal åbnes mere op til Hospitalsgrunden, har man her tænkt på eventuelle støjgener fra de omkringliggende veje? 
 
Ordet ”fælles" går igen i mange af områdets tilbud hos specielt et af arkitektfirmaerne. Det sætter vi pris på. Men vi spørger også ind til, om der i starten skal være folk ansat til en løbende evaluering og som ”fødselshjælpere" både til det kreative, men også hvis der opstår problemer? Vi ønsker ikke et nyt Islands Brygge eller Nordhavn med høj musik. 
 
Det beskrevne projekt har sammenlagt så mange kvaliteter. Men husk, at de nulevende ældre ikke kan vente på byggeri, der måske er færdigt i 2040. Indtænk de ældre borgere i de tidlige byggeprojekter start 2027. 
 
Men alt andet lige skal der også være lejligheder på hospitalsgrunden, som folk kan betale og som måske kan tiltrække flere SOSU-assistenter og politibetjente. Så det moderne ord ”downsize” - at bo på mindre plads - kommer til at fylde en del og med rette, fordi der er så mange fællesarealer og aktiviteter indtænkt i projektet.
 
Vi hilser de 3 projekter velkomne og imødeser spændt de næste trin i processen omkring hospitalsgrunden, hvor brugen af de forskellige bygninger bliver konkretiseret yderligere.
 
Tak til kommunen for borgerinddragelse.

Seniorrådet har med stor bekymring læst Budgetforslaget. Rådet kunne have slået ned på mange områder, men vi har valgt at fokusere på nogle enkelte, hvor vi mener, at det vil få uoverskuelige konsekvenser for mange borgere, hvis de påtænkte besparelser/nedskæringer gennemføres.

Reduktion af §79 midler til klubber og foreninger på ældreområdet
Ældre- og omsorgsudvalget

På alle niveauer – Folketings- og kommunalpolitikere – tales der om, at civilsamfundet og de frivillige skal tage meget mere ansvar i opgavevaretagelsen omkring den ældre befolkning. Og nu kan vi se, at der er forslag om at skære ned eller helt fjerne §79 tilskuddene til de frivillige foreninger.
De frivillige foreninger varetager en kæmpestor opgave og er dybt afhængige af de midler, der tildeles via §79-midlerne for at udføre disse opgaver.

Uden disse midler vil mange frivillige foreninger være nødt til helt at lukke.

Foreningerne har mange frivillige, der meget gerne tager ansvar og løfter mange aktiverende og forebyggende opgaver. Det er ikke muligt for foreningerne at tage dette ansvar uden offentlige midler.
Vores opfattelse er, at skæres eller fjernes disse midler helt, vil mange ensomme og svage ældre blive ladt i stikken og det vil på længere sigt betyde øgede udgifter for kommunen.

Værdighedspolitikken har bl.a. fokus på, at borgerne skal være aktive hele livet og selvhjulpne længst muligt.
Seniorrådet mener, at den billigste måde at komme længst med disse mål er, at bakke op om de frivillige foreninger og deres arbejde, herunder at opjustere puljen med nedskæringen af puljen i 2023 med 25% eller 1 mio. kr.

Reduktion af §18-puljen til frivilligt socialt arbejde
Socialudvalget

På alle niveauer – Folketings- og kommunalpolitikere – tales der om, at civilsamfundet og de frivillige skal tage meget mere ansvar i opgavevaretagelsen omkring den ældre befolkning. Og nu kan vi se, at der er forslag om at skære ned eller helt fjerne §18 tilskuddene til de frivillige foreninger.

En voldsom nedskæring af §18-tilskud vil have samme konsekvenser som den foreslåede nedskæring/fjernelse af §79-tilskud.

Tilpasning i den boligsociale indsats
Socialudvalget

Seniorrådet ser med stor bekymring på, at det overhovedet overvejes at skære i den målrettede boligsociale og forebyggende indsats. Mange ældre borgere bor i de almene boligafdelinger. Her er det vigtigt, at der støttes op for at sikre tryghed og godt naboskab.

Skæres der i den målrettede boligsociale indsats, frygter vi, at det vil påvirke den tryghed, ældre borgere helst skal føle i deres nærmiljø. 

De almene boligafdelinger løfter sammen med de ressourcestærke beboere en stor opgave med fx etablering af fællesspisninger og andre fællesarrangementer i samarbejde med de boligsociale medarbejdere.

Den boligsociale indsats blev allerede i budget 2023 kraftigt beskåret. Vores opfattelse er, at det ikke tåler yderlig beskæring, snarere tværtimod.

Vi er vidende om, at ni almene boligselskaber har sendt en fælles appel til kommunalpolitikerne. Den bakker vi fuldt ud op om.

Reduktion af visiteret tid til personlig pleje
Ældre- og omsorgsudvalget

Seniorrådet mener, at en borger, der har brug for hjælp til personlig pleje som at vaske sig, tage tøj af og på, børste tænder mv. er en meget svag borger, der har brug for en optimal støtte og hjælp.
Vi forventer, at man er meget påpasselig med at lave besparelser på dette område, og at der tages meget store hensyn til værdighed hos den enkelte borger.
Efter vores opfattelse er teksten i forslaget begrundet i, hvad enkelte andre kommuner gør og ikke i hvad, der er værdigt for den enkelte borger.

Færre aktiviteter eller åbnede åbningstider på aktivitetscentre og plejecentre
Ældre- og omsorgsudvalget

Det bekymrer os, at man overvejer at fjerne 2,9 mio. kr. af værdigheds- og ældremilliarden. Vi mener, at den sociale rehabilitering og de sociale aktiviteter er en vigtig opgave på centrene og at det samtidig er en vigtig aflastning for fx en ægtefælle.

På vegne af Seniorrådet
Hanne Illum     Alfred Grinderslev
Formand          medlem

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsætte et Seniorråd.

Seniorrådet (Ældrerådet indtil 31. marts 2023) så dagens lys på Frederiksberg den 1. april 1994 på kommunalbestyrelsens eget initiativ.

Fra 1996 blev det ved lov vedtaget, at alle kommuner skal holde valg – mindst hvert 4 år – til et ældreråd.

Seniorrådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i seniorpolitiske spørgsmål og fungere som kontaktorgan mellem seniorbefolkningen og kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal høre Seniorrådet om alle forslag, der vedrører de borgerne på 60+.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der afholdes valg til Seniorrådet mindst hvert 4. år. I samarbejde med Seniorrådet fastsættes regler for, hvordan valget skal afholdes.

Sidste valg til Seniorrådet blev holdt i perioden 14. februar-7. marts 2023.

Næste valg til Seniorrådet finder sted i marts 2027.

• Se resultatet for Seniorrådsvalget i 2023 her.
• Se resultatet for Ældrerådsvalget i 2019 her.

Har du spørgsmål om ældrerådsvalg/seniorrådsvalg, er du velkommen til at kontakte Valgkontoret. 

Har du spørgsmål om Seniorrådets arbejde, er du velkommen til at kontakte Seniorrådets formand Hanne Illum.