Søg hjælp i særlige tilfælde (enkeltydelse)
Hvis du er i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge kommunen om økonomisk tilskud til forskellige udgifter.
Du kan fx søge om hjælp til:
- sygebehandling, medicin, briller eller tandbehandling, der er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet
- midlertidig hjælp til husleje, hvis du risikerer at blive sat ud af din bolig
- flytteudgifter, fx til depositum og transport
- udgifter til samvær med børn, der ikke bor hos dig.
Læs mere om enkeltydelser på Borger.dk
Sådan gør du
- Du ansøger om enkeltydelse via den digitale selvbetjeningsløsning her på siden.
- Når du trykker på "Ansøg om enkeltydelse", åbnes et nyt browservindue med den digitale selvbetjeningsløsning. Selvbetjeningsløsningen guider dig gennem ansøgningen, og du skal kun udfylde relevante spørgsmål for din ansøgning. Hvis du ikke har en computer og ikke har brug for hjælp til at udfylde ansøgningen, er du meget velkommen til at benytte dig af borger-computerne i jobcentret på Rådhuset.
- Det er vigtigt, du vedlægger relevant dokumentation.
Når du har udfyldt en ansøgning, kan du altid logge på din selvbetjening på Kommunernes Ydelsessystem og følge sagsbehandlingen eller indsende yderligere dokumentation.
Læs mere om enkeltydelse og find eksempler på, hvad du kan søge om økonomisk hjælp til på borger.dk. Her kan du også læse om muligheden for særlig støtte til høje boligudgifter og tilskud til tandpleje.
Herunder finder du en guide, der viser hvordan du søger om enkeltydelser (økonomisk hjælp i særlige tilfælde) trin for trin visuelt, inklusiv hvilken dokumentation der er vigtigt at vedhæfte.
Guiden indeholder skærmbilleder af de enkelte trin i forløbet
Guide til at ansøge om særlig støtte til høje boligudgifter - dette er en særskilt ansøgning du finder her
Når din ansøgning samt al relevant dokumentation er modtaget, vil Ydelsescenter Frederiksberg behandle din ansøgning hurtigst muligt.
Du vil få svar på din ansøgning i din digitale postkasse. Er du fritaget fra Digital Post, vil du modtage dit svar per brev.
Kontakt
Ydelsescenter – Kontanthjælp
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 2. sal
2000 Frederiksberg
Telefontid
Mandag - torsdag klokken 8-15
Fredag klokken 8-12
Personlig henvendelse
Mandag - torsdag klokken 8.40-15
Fredag klokken 8.40-12
Har du dokumentation du skal sende til Ydelsescenter - kontanthjælp kan du gøre det her:
Med MitID: Upload dokumenter
Uden MitID: Upload dokumenter