Gå til hovedindhold

Parkeringspladser for el- og plugin hybrid biler

På denne side kan du se en oversigt over, hvor der er parkeringspladser for el- og plugin hybrid biler med og uden lademulighed. Bemærk - parkerer du med en el- eller plugin hybrid bil i parkeringszonen på Frederiksberg, skal bilen være digitalt registreret fra parkeringens start enten med licens eller billet.

Indhold

    Frederiksberg Kommune arbejder hele tiden på at udvide antallet af parkeringspladser reserveret til el- og plugin hybridbiler med lademulighed. På Frederiksberg har vi pr. januar 2023 509 offentligt tilgængelige parkeringspladser til el- og plugin hybridbiler med lademulighed og 475 offentligt tilgængelige parkeringspladser til elbiler uden lademulighed. 

    I Frederiksberg Kommune er en plads med en ladestander som udgangspunkt en ladeplads, og ikke en parkeringsplads. Derfor opfordrer vi alle el- og plugin hybridbilsbilister til at flytte bilen fra ladepladsen, så snart bilen er opladet, så flere kan få gavn af lademulighederne.

    I januar 2025 begynder vi at udskifte skiltene ved ladepladser på offentlig vej, og indføre krav om opladning når man holder på pladsen. Det er derfor en god ide at være ekstra opmærksom, når bilen parkeres på en plads med ladestander. De nye restriktioner indebærer krav om opladning og en tidsbegrænsning på 3 timer på hverdage fra kl. 8-18 og lørdage fra kl. 10-18. Uden for disse tidsrum er pladserne reserveret til elbiler og plug-in hybridbiler, og parkeringszonen gælder.

    På steder hvor der er opsat en ladestander og skiltet med elbilsymbol og tidsbegrænsning, kan kun elbiler og plugin hybridbiler parkere, og parkeringsskiven skal indstilles. Udenfor den lokale tidsrestriktion, skal man betale og være digital registreret, når man parkerer på pladserne. 

    På pladser uden opsat ladestander men skilt med elbilsymbol, kan kun elbiler og plugin hybridbiler parkere. Man skal betale og være digitalt registreret, når man parkerer på pladserne. 

    Hvilke biler må holde på elbilspladserne?

    •    Elbiler: Eldrevne køretøjer, der udelukkende drives af el. 
    •    Plugin hybridbiler: Køretøjer, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor opladningen af køretøjet kan ske ved hjælp af ekstern strømforsyning. 


    Kort over parkeringspladser for el- og plugin hybrid-biler

    Links

    Kontakt

    Frederiksberg Parkering - Vej, Park og Miljø

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - torsdag klokken 9-14
    Fredag klokken 9-13

    Personlig kontakt

    Kun efter forudgående aftale

    Telefon: 3821 4035