Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune logo

Hjælp til ved Europa-Parlamentsvalget

Den 9. juni er der Europa-Parlamentsvalg, og Frederiksberg Kommune søger hjælpere til valgstederne. Du har derfor mulighed for at blive en del af et godt fællesskab og opleve på første række, hvad der sker bag kulisserne til et valg.

Indhold

    Tilmeld dig som hjælper (senest 13. maj)

    Valgdagen er en festlig, hyggelig og helt særlig dag, hvor de mange hjælpere er med til at skabe den gode stemning - og kommer helt tæt på, hvordan demokratiet fungerer i praksis. Som tak for din hjælp, vil du få et pengebeløb og fuld forplejning. 

    Som hjælper på et valgsted kan dine opgaver være forskellige, fx enten tage imod vælgere ved et valgbord og registrere vælgere i den digitale valgliste, sørge for at vælgerne kun opholder sig i stemmeboksen alene og kommer ind og ud - eller holde øje med stemmekasserne. 

    Hvis du hjælper ”hele dagen” (inklusiv aften), vil du få fuld forplejning og en såkaldt skattepligtig diæt på 1.800 kr. Deltager du som aftenvagt fra kl. 19.30 er beløbet 900 kr. Her er opgaven at sortere og tælle stemmerne. Vagterne slutter forventeligt før midnat.

    For at deltage skal du være fyldt 18, være dansk statsborger eller statsborger i ét af de øvrige EU-lande og bo på Frederiksberg.

    Tilmeld dig via linket, hvor du også kan læse mere om opgaverne. 

    Vi glæder os til en hyggelig valgdag sammen med dig.