Legitimationskort
Hvis du er bosat i kommunen og er 15 år eller derover, kan du få et legitimationskort. Kortet er gyldigt i 10 år.
Legitimationskortet er relevant for dig, hvis du ikke har kørekort eller pas.
Du kan bruge det nye legitimationskort, når du skal bevise, hvem du er, eller hvor gammel du er.
Det er op til den pågældende virksomhed eller myndighed, om de vil godtage dit legitimationskort.
Du skal møde op i Borgerservice og medbringe en af følgende former for ID:
- Original dåbsattest
- Original navneattest
- Original fødselsattest
- Pas
- Kørekort
- Sundhedskort
Husk at bestille tid på forhånd. Brug linket 'Bestil tid i Borgerservice' nederst.
Legitimationskortet produceres, mens du venter og udleveres derefter.
Kortet koster 150 kroner (2024), som du betaler for i Borgerservice.
Der skal være et billede af dig på kortet, som lever op til kravene for billeder til id (se krav til billede under links). Du kan enten selv tage et med, eller du kan få taget i Borgerservice. Det koster 130 kr. at få taget et foto i Borgerservice.
I Borgerservice kan du få et såkaldt pensionistbevis. Pensionistbeviset kan bruges til at få pensionistrabat på fx museer, forlystelsesparker osv. Hvis du har brug for legitimation for, at du er pensionist, kan du i mange tilfælde også bruge et brev fra Udbetaling Danmark (pensionsmeddelelse), der viser, at du modtager folke- eller førtidspension. Der er ikke noget billede på pensionistbeviset.
Du skal bestille tid i Borgerservice for at få et pensionistbevis.
Kontakt
Pas og kørekort
Frederiksberg Rådhus 1. sal
Smallegade 1, benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)
2000 Frederiksberg
Telefontid
Mandag - fredag kl. 9-12
Åbningstider (bestil tid, inden du møder op)
Mandag kl. 9-17
Tirsdag - fredag kl. 9-13