Gå til hovedindhold

Møder med bisidder

Når du skal til møde med kommunen, har du ret til have en bisidder med. En bisidder er din egen rådgiver, og du bestemmer selv, hvem det skal være

Indhold

    Langt de fleste samtaler og møder du har med Frederiksberg Kommunes medarbejdere klarer du sikkert uden problemer selv, og kommunens medarbejdere finder i samarbejde med dig som borger i de fleste tilfælde også en løsning på din sag. Der kan dog være situationer, hvor du ikke er helt tryg ved at møde op alene eller hvor du mener, at du kan have gavn af at have en rådgiver med som bisidder.

    Du skal derfor vide, at du som udgangspunkt har ret til at have en bisidder med – den rettighed er beskrevet i forvaltningslovens §8, stk. 1.

    Det er op til dig som borger at vælge, hvem der skal være din bisidder. Det kan for eksempel være et familiemedlem, en ven, en tolk, en advokat eller en anden fagperson, som du stoler på og har tillid til – også når emnet på mødet kan have en meget personlig karakter. Som part bestemmer du selv, om din bisidder skal være med i en række af samtaleforløb eller om det bare skal være en enkelt gang.

    I særlige tilfælde kan kommunen af mere tungtvejende hensyn til sagsbehandlingen, ro og orden eller af hensyn til andre parter begrænse antallet af bisiddere eller helt udelukke at andre end dig eller eventuelt andre parter deltager i mødet.

    Det gælder også, hvis den pågældende repræsentant er ganske uegnet til at varetage dine interesser. Der henvises her til forvaltningslovens §8, stk. 2.

    Links

    Kontakt

    Jura

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 4. sal, værelse 27
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - fredag klokken 10-15
    Fredag klokken 10-13

    Telefon: 3821 4236