Gå til hovedindhold

Handicaprådets møde den 23. januar 2023

Handicaprådet referat.

Indhold

    Deltagere:

    Susanne Tarp (formand), Mette Bang Larsen (næstformand), Jørgen Danielsen, Merete Winther Hildebrandt, Kristina Mikkelsen, Sven Heinemeier Rasmussen, Mansoor Siddiqi, Jan Bøge Sørensen, Bo German Thomsen og Bolette Østberg.

    Afbud:

    Flemming Nielsen og Gunvor Wibroe. Mette Bang Larsen deltog til og med punkt 2.

    Referent:

    Sanne Ezi

    Dagsorden


    1.    Godkendelse af dagsorden

    Godkendt.

    2.    Besøg af Laura Kamis Wrang der fortæller om sit arbejde med synstolkning (fx et separat spor, hvor en skuespiller beskriver filmens billedside)

    Laura Kamis Wrang fortalte om alle de faldgruber, der er i dag for ældre og mennesker med synsnedsættelse, både på film, museer, store kulturelle arrangementer, på skrift, herunder farvevalg og efterfølgende om, hvad live synstolkning kan gøre af forskel for mange mennesker, også opfattelsesmæssigt og også for andre mennesker end mennesker med synshandicap. Desværre er vi ikke langt på området i Danmark, som fx Norge og Finland. I Danmark er der kun et enkelt museum, der har live synstolkning, og Danmarks Radio gør også et stort og bredt arbejde indenfor synstolkning. 

    Som afslutning præsenterede Laura Kamis Wrang sig selv i billedtale (synstolkning), som gav en ahaoplevelse, idet det var en beskrivelse af hende selv og ikke blot hvad hun hed og baggrunden for hendes arbejde som synstolk på film, tv og live.


    3.    Godkendelse af referat fra mødet den 5. december 2022

    Kristina Mikkelsen havde følgende rettelse af referatets punkt 10:

    ”Kristina Mikkelsen orienterede om, at Magnoliahuset tidligere har været drevet med hjemmel i serviceloven, men for nogle år siden blev ændret så den aktuelt drives med hjemmel i dagtilbudsloven. Det er forvaltningens vurdering, at en del af de børn, der passes i Magnoliahuset, er målgruppe for tilbud og støtte efter servicelovens §32, og at der derfor skal tages stilling til lovgrundlaget for tilbuddet. Der arbejdes i øjeblikket på en indstilling til politisk behandling.”

    Herefter blev referatet godkendt.

    4.    Meddelelser fra formanden

    Formanden meddelte, at hun har været til møde i Danske Handicaporganisationer vedrørende tilgængelighed, hvor ordene universel design blev brugt. 

    Formanden foreslog, at rådet i stedet bruger ordet universelt design, når rådet taler tilgængelighed, da det rummer langt mere end blot tilgængelighed til bygninger, veje mv. Det blev dog aftalt, at når det handler om kommunens bygninger, veje og lignende, vil rådet fortsat benytte sig af ordet tilgængelighed. 

    5.    Meddelelser fra øvrige medlemmer

    Jørgen Danielsen meddelte, at der den 2. februar 2023 kl. 17-20 er endnu et dialogmøde om bofællesskaber for seniorer. Tilmelding kan ske via kommunens hjemmeside, og deadline for tilmelding er den 1. februar 2023 kl. 12.

    Mansoor Siddiqi meddelte, at der ved Lindehaven, over for Betty Nansens Allé er en sti. Denne sti bliver i stor stil brugt af biler, og han bad derfor forvaltningen om at se, om der kan gøres et eller andet for at forhindre bilerne i at benytte stien, idet den ikke er tiltænkt biler. Han er dog klar over, at det er en brandvej. 

    Jan Bøge Sørensen oplyste, at han vil se på det, da der er tiltag, der kan gøres, selv om det er en brandvej.

    6.    Nyt fra Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

    Intet nyt, da der var afbud fra socialchef Flemming Nielsen.
        

    7.    Det Sociale Danmarkskort

    Udsat til næste møde, da der var afbud fra socialchef Flemming Nielsen.

    8.    Borgermøde om ny Ældre- og Værdighedspolitik

    Arrangør: Ældre- og Omsorgsudvalget. Medarrangører: Handicaprådet, Ældrerådet og Ældre Sagen Frederiksberg

    Borgermødet holdes den 7. februar 2023 kl. 14-16 på Lindehaven Plejecenter, Betty Nansens Allé 22, Frederiksberg. Tilmelding til arrangementet kan ske via linket her: Borgermøde om ny Ældre- og Værdighedspolitik | SSA, Frederiksberg Kommune (nemtilmeld.dk) Deadline for tilmelding er den 7. februar 2023 kl. 14.

    9.    Nyt fra Børne- og Ungeområdet

    Kristina Mikkelsen oplyste som opfølgning på referatet af Handicaprådets sidste møde, at de er ved at lægge en sidste hånd på differenceringen af Magnoliahuset fremadrettet, herunder indstilling til politisk behandling.

    Kristina Mikkelsen oplyste, at Børne- og Ungeområdet har afleveret en afsluttende redegørelse til Task Force vedrørende familieområdet og afventer den afsluttende rapport, det vil sige Task Forces endelige vurdering af, hvad resultatet er af det samlede arbejde samt hvor vi er lige her og nu. Rapporten vil blive forelagt politisk behandling, og hun forventer tillige, at rapporten bliver sendt til Handicaprådet.

    10.    Nyt fra By-, Kultur- og Miljøområdet

    Jan Bøge Sørensen oplyste, at der arbejdes på udbud af el-ladepladser, hvor tillige el-ladepladser til handicapparkeringspladser vil indgå. Dog afhænger sidstnævnte af interessen fra dem, der byder ind på opgaven, så det bliver spændende at se, hvilke tilbud, der kommer ind.

    Jørgen Danielsen spurgte til parkeringsreglerne for handicapparkeringspladserne, som vil få el-ladestandere og tilføjede, at han da håbede, at der var frit valg og ikke samme regler, som almindelige parkeringspladser med ladestandere.

    Jan Bøge Sørensen oplyste, at han ikke kunne svare på dette, og at det må afvente de bud, der kommer ind. Han takkede for spørgsmålet og vil også tage spørgsmålet tilbage til baglandet, idet det er godt at få vendt dette spørgsmål.

    Mansoor Siddiqi spurgte til skiltningen på Chr. Paulsens Vej og oplyste, at der fortsat er mangler. Jan Bøge Sørensen vil tage det med til baglandet, så skiltningen kan komme helt på plads.

    Jan Bøge Sørensen spurgte, om brugerrepræsentanterne fortsat havde problemer med tidsbegrænsningerne på handicapparkeringspladserne omkring rådhuset i forhold til møder på rådhuset.

    Mansoor Siddiqi mente ikke, at der fortsat er problemer, idet der nu er 4 pladser i stedet for de tidligere 3 pladser. 

    Susanne Tarp fortalte, at hun har fået oplyst, at Brandvæsenet har lavet en ny regel om, at der ikke må stå rollatorer i opgange, ej heller hvis der er plads til dem, så de hverken generer brandveje eller lignende, også når der er plads på grund af flugtveje.

    Jan Bøge Sørensen vil spørge til reglerne i baglandet og vende tilbage med et svar. 

    11.    Anmodning fra Grundlisteudvalget om at hjælpe med kandidater til nævninge og domsmænd (grundlisten)

    Formanden oplyste, at Handicaprådet har modtaget mail af 5. januar 2023 fra Frederiksberg Kommunes Valgkontor, hvor Grundlisteudvalget opfordrer mennesker med handicap at søge om optagelse på grundlisten.

    Da det ikke længere er muligt at ansøge om at blive optaget på grundlisten, kan interesserede skrive til handicapraad@frederiksberg.dk, som vil videreformidle til Grundlisteudvalget. Dette skal i give fald ske inden 1. marts 2023.

    Du kan læse mere om opgaven her: Nævninge og domsmænd (grundlisten) (frederiksberg.dk)

    12.    Nyt fra tværgående stabe under Kommunaldirektøren

    Intet nyt.

    13.    Årshjul 2023

    Årshjul blev taget til efterretning.

    14.    Punkter til drøftelse i fremtiden

    Formanden oplyste, at brugerrepræsentanterne i DH-regi arbejder med et borgermøde om børn med handicap, som skal holdes den 23. maj 2023 kl. 17-19 i KU.BE. Arrangementet holdes i samarbejde med Handicaprådet.

    15.    Handicaprådets høringssvar siden sidste rådsmøde den 5. december 2022

    Høringssvar af:

    21. december 2022 vedrørende facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter på Frederiksberg

    Høringssvaret blev taget til efterretning.

    16.    Eventuelt

    Merete Winther Hildebrandt oplyste, at hun har observeret en stor stander om solsikkesnoren i Frederiksberg Centret, hvor der står, at man kan hente en gratis solsikkesnor i informationen. 

    Bo German Thomsen spurgte, om busserne ikke er GPS-styret og kører i realtime. Han har nemlig flere gange været ude for, at der på busskilte står, at nu kommer 9A, men den kommer bare ikke. Jan Bøge Sørensen undersøger og vender tilbage.

    Mødet sluttede kl. 13:33