Inkontinens

Urininkontinens er ufrivillig vandladning eller ”ikke at kunne holde på urinen”. Det kan være små dryp eller større mængder urin, som man ikke kan holde tilbage.

Urininkontinens kan vise sig i forskellige situationer alt efter, hvad der årsag til problemerne.

Nogle kan f.eks. ikke holde på urinen i forbindelse med fysisk aktivitet (hop, nys, host, løb og grin). Andre fordi de ikke mærker trang, eller ikke når toilettet før det er for sent.

Urininkontinens er et symptom, som kan skyldes mange forskellige ting, og behandling af inkontinens kan være meget individuelt. Problemerne kan skyldes fysiske belastninger, men kan også opstå på grund af uhensigtsmæssige vaner. Urininkontinens kan forekomme selvstændigt eller i forbindelse med sygdom.

Eksempelvis kan sygdom, medicin, væskeindtag, blærebetændelse og mange andre ting føre til inkontinens. 

En hyppig årsag til urininkontinens kan være svage bækkenbundsmuskler forårsaget af fødsler, overvægt, langvarig hoste, forstoppelse ol.  Dette giver et stort pres på bækkenbundmusklerne og øger risikoen for, at musklerne strækkes og svækkes. Svag bækkenbundsmuskulatur kan gøre det svært at holde på urinen.

Det er vigtigt at finde ud af, hvad der skaber din inkontinens, så du kan gøre noget ved det.

Analinkontinens betyder, at man ikke kan holde på sin afføring eller på sin tarmluft.

Nogle mennesker kan ikke holde på afføringen, inden de når toilettet. Hos andre siver afføringen ud uden, at de mærker trang forinden.

Analinkontinens er et symptom, som kan skyldes mange forskellige ting f.eks forstoppelse, sygdom, skade i tarmen eller i muskler og nerver omkring tarmen. Behandlingen af problemerne er afhængig af årsagen og kan være meget individuelt.

Den hyppigste årsag til analinkontinens er kronisk forstoppelse. Forstoppelse giver et øget pres på bækkenbundmusklerne ved endetarmens åbning. Dette øger risikoen for, at musklerne strækkes og svækkes. Svag bækkenbundsmuskulatur kan gøre det svært at holde på afføringen.

Det er vigtigt at finde ud af, hvad der skaber din inkontinens, så du kan gøre noget ved det.

Hvad kan du selv gøre

Det er en god idé at være opmærksom på sit væskeindtag, at træne bækkenbunden og at have regelmæssige toiletvaner.

For langt de fleste er anbefalingen at drikke mellem 1½ og 2 liter væske om dagen.  På varme dage kan det dog være nødvendigt at drikke mere.

Hvis du drikker for meget, gavner væsken ikke kroppen. Det giver i stedet hyppigere vandladninger, ubalance i kroppens saltniveau og øger risikoen for ufrivillig vandladning.

Du skal forsøge at fordele væskeindtaget jævnt over hele dagen, og hvis du er generet af vandladning om natten, skal du undgå at drikke i aftentimerne.

Hvad skal jeg drikke

Lad gerne vand være din primære drikkevare, men al væske tæller med, både vand, kaffe, te, saft ol.

Vær opmærksom på at frugt og grøntsager også indeholder væske, som kan bidrage til væskeindtaget og medføre øget urinproduktion.

Mål hvor meget du drikker

Prøv eventuelt at måle hvor meget du drikker over et par døgn.

Du kan finde skema og vejledning her.

For at bevare en god blærefunktion er det vigtigt at tømme blæren regelmæssigt.

En blære kan indeholde ca. 2,5 – 4,0 dl urin, og antallet af vandladninger er afhængig af, hvor meget du drikker.

Det er normalt at tisse 5 – 7 gange på et døgn eller ca. hver 3 – 4 time. For ældre mennesker er det også normalt at have 1 – 2 natlige vandladninger.

Gode vaner

Tøm blæren som noget af det første når du vågner om morgenen, og som det sidste før du går i seng om aftenen.

Undgå at tisse for en sikkerheds skyld

Hvis du tisser hyppigt, kan du vænne blæren til ikke at kunne rumme ret meget og med tiden blive generet af hyppige vandladninger.

Undgå at holde dig i mange timer

Hvis du holder dig længe, kan blæren vænne sig til at rumme mere og mere. Det kan resultere i en stor og slap blære, der ikke kan tømmes - eller tømmer sig dårlig. 

Sid ned og giv dig tid

Du tømmer blæren bedst, hvis du sidder ned og tisser, og du sidder rigtigt. Du skal ikke bruge dine mavemuskler til at presse urinen ud, men lade blæren gøre arbejdet.

Sæt dig godt til rette i en let foroverbøjet stilling med let spredte ben og med et godt fodfæste. Brug gerne en lav fodskammel.

Hvis du har forstoppelse og presser, når du forsøger at tømme tarmen, risikerer du, at bækkenbundens muskler strækkes og svækkes. Svage bækkenbundsmuskler kan give både urin- og afføringsinkontinens.

Hold maven i gang så du ikke bliver forstoppet. Motion, fiberrig kost og normalt væskeindtag kan forebygge forstoppelse.

For at kunne tømme tarmen er det vigtigt, at du sidder rigtigt på toilettet.

Det er individuelt, hvor ofte det enkelte menneske kommer af med afføring. Det er normalt at have afføring 2 gange om dagen men også at have afføringen hver 2. – 3. dag. Det vigtigste er at have regelmæssig afføring, og at afføringen er pølseformet.

Prøv evt. at lave en registrering af dit afføringsmønster: Find afføringsskema og vejledning her.

Bækkenbunden er en muskel, som kan trænes som alle andre muskler i kroppen. Det er aldrig for sent at komme i gang.

Ved bækkenbundstræning skal du kunne mærke, at du kniber sammen om endetarmen, som skulle du holde på luft. Vær opmærksom på ikke at trække maven ind eller spænde i baller - eller lårmuskler. Træk vejret normalt imens du kniber.

Prøv at holde knibet i 2 sek., hold pause i 3 sek., gentag i alt 10 gange. Prøv af knibe i liggende, siddende og stående stilling.

I hverdagen kan du have fokus på at knibe inden du hoster, nyser og ved tunge løft.

Du kan købe bind, bleer, vådliggerlagner, stiklagner - både vaskbare og engangslagner i fysiske butikker og i onlinebutikker på internettet.

De fleste supermarkeder, apoteker, materialister ol. har et udvalg af inkontinenshjælpemidler.

Du skal være opmærksom på, at inkontinensbind er bedre egnede til at suge urin end almindelige hygiejnebind.

Efter servicelovens §112 kan der gives bevilling på bind, bleer ol. til borgere med varige og væsentlige inkontinensproblemer. 

Hvis du er under hospitalsbehandling for inkontinens, er det hospitalet, der skal levere hjælpemidler.

Der kan søges om bevilling af inkontinenshjælpemidler via Frederiksberg Kommunes hjemmeside eller ved at kontakte inkontinenssygeplejerskerne på telefon 3821 3305 eller 3821 3306.