Gå til hovedindhold

Valg af læge

Du kan skifte læge, når du ønsker det. Du søger digitalt via selvbetjening og du kan skifte læge for dine børn, indtil de fylder 15 år.

Indhold

    Valg af læge

    Du kan frit vælge blandt de læger, der har åbent for tilgang. Hvis din bopæl ligger uden for lægens område, kan du dog ikke få sygebesøg af lægen. Afstanden måles fra lægen til din bopæl, og grænsen er 5 km i Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør Kommune og 15 km i alle andre kommuner.

    Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

    Hvis du flytter mere end 15 km væk fra din bopæl (5 km hvis du bor i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør Kommune) og samtidig til en anden kommune, skal du altid vælge læge på ny. Ønsker du at bevare din nuværende læge, kan det kun ske, hvis vedkommende har åbent for tilgang af nye patienter.

    Regler for hjemmebesøg

    Du kan få sygebesøg i hjemmet, hvis lægen skønner det er nødvendigt.

    Valg af læge på plejehjem

    Hvis dit plejehjem har en fast tilknyttet læge, har du mulighed for at vælge denne læge, selv hvis lægen har lukket for tilmelding af nye patienter.

    Hvis plejehjemmets faste læge har lukket for tilmelding, skal du kontakte kommunen for at blive tilmeldt lægen.

    Hvis plejehjemmets faste læge har åbent for tilmelding af nye patienter, eller du ønsker at vælge en anden læge end den fast tilknyttede plejehjemslæge, kan du vælge læge digitalt via selvbetjening.

    Når du fylder 15 år, kan du vælge en anden læge, end den dine forældre har valgt til dig.

    • Det er gratis at skifte læge i den måned, du fylder 15 år og i måneden efter. Herefter koster det 225 kr. (2024).
    • Du skal have MitID for at skifte læge.

    For 15-17-årige gælder desuden følgende:

    • Du kan som forældre ikke skifte læge digitalt for dine børn over 15 år. Personer mellem 15 og 18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.

    Det er gratis at skifte læge, hvis:

    • Din nuværende læge lukker sin praksis
    • Din nuværende læges praksis deles i flere
    • Du skifter læge i forbindelse med en flytning
    • Du bliver 15 år og ønsker at skifte læge

    Ellers koster det 225 kroner (2024) at skifte læge.

    Yderligere information

    Kontakt

    Folkeregister og sygesikring

    Borgerservice, Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1, 1. sal
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - fredag kl. 9-12

    Telefon: 3821 2121