Gå til hovedindhold

Delebiler og bybiler på Frederiksberg

På Frederiksberg kan du bruge forskellige former for delemobilitet. Det kan være en fleksibel løsning og et alternativ til selv at eje en bil.

Indhold

    På Frederiksberg findes forskellige former for delebiler: delebiler med fast stamplads, bybiler og nabo-til-nabo bildeling.

    Bemærk at parkeringsrestriktioner altid skal overholdes, og at disse kan variere fra sted til sted.

    Gennem en udbyder der tilbyder delebiler med fast stamplads, får du adgang til en flåde af biler, der hver i sær er placeret rundt i byen på faste stampladser, som er skiltet til delebil. På skiltene står der: "delebil - kun med delebilslicens". Bilen afhentes og afleveres derfor samme sted. 

    KINTO Share, Hyre og GoMore tilbyder delebiler med fast stamplads på Frederiksberg.

    Gennem en udbyder der tilbyder bybiler, får du adgang til de biler, som ordningen råder over, inden for et givent operationsområde. Bilerne har ikke faste parkeringspladser, og kan derfor afhentes og afleveres inden for operationsområdet. Er det en elbil, kan den også parkere på pladser reserveret til elbiler. Vær opmærksom på tidsbegrænsning på pladser, hvor der er lademulighed.
     
    GreenMobility, SHARE NOW og GoMore tilbyder bybiler på Frederiksberg.

    Nabo-til-nabo bildeling er bildeling mellem private, hvor ejere af private biler udlejer sin bil til andre. Typisk koordineres udlejningen over en platform.

    I 2021 blev der gennemført et delebilsprojekt i Svømmehalskvarteret, som havde til formål at samle erfaringer om mulighederne for at fremme delemobilitet på Frederiksberg. Projektet blev udrullet i området mellem Godthåbsvej, Nyelandsvej, Ndr. Fasanvej og Falkoner Alle. 

    Evaluering af projektet blev forelagt Miljø-, Bynatur- og Mobilitetsudvalget den 7. februar 2022 og kan læses under Pkt. 33 Evaluering af delebilsprojekt i Svømmehalskvarteret

    Kort over delebiler i svømmehalskvarteret

     

    Yderligere information

    Kontakt

    Trafik og Byrum - Vej, Park og Miljø

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag, onsdag og torsdag klokken 9-14
    Tirsdag klokken 10-14
    Fredag klokken 9-13

    Personlig henvendelse

    Kun efter forudgående aftale

    Telefon: 3821 4292