Forslag til Kommuneplan 2025

Høringssvar

Høringssvar vedr. Frederiksberg Kommunes ”Forslag til Kommuneplan 2025 - Det gode liv i den grønne, blandede by”

Høringssvar

Jeg foreslår at hastighedsgrænsen sættes lavt på hele Frederiksberg fordi der er mange boliger og mennesker der derfor skal passere vejene over det hele. Jeg bor i en andelsboligforening ud til Nordrefasanvej og her der der mange biler der kører uden hensyn til cykler og fodgængere der ønsker at krydse vejen. Derfor vil en hastighedsgrænse på 30 kmt påvirke trafikkulturen så bilister måske bliver opmærksomme på at veje er et fællesareal hvor cykler og forgængere kan færdes ligeværdigt med biler.

I forhold til detailhandel synes jeg at udbuddet er helt enestående i danmark og bør understøttes med særlige hensyn i kommuneplanen som en bevaringsværdigt kulturbærende aktivitet i bylivet. Nogle butikker på gl kongevej har behov for at kunder kan holde i bil lige udenfor, gerne med korttidsparkering, så så mange som muligt kan komme til.

Høringssvar

Se Frederiksberg Seniorråds og Ældre Sagen Frederiksbergs fælles høringssvar her:

Navn (offentliggøres)

Frederiksberg Seniorråd \/ Ældre Sagen Frederiksberg

Adresse (offentliggøres)

Frederiksberg

Høringssvar

Frederiksberg som en samlet 40km\/t zone.
Nedsæt farten til 40km\/t på hele Frederiksberg. Evt 30km\/t ved fx skoler og institutioner eller andre udsatte steder.

Høringssvar

Hermed høringssvar fra CBS Students på Copenhagen Business School, Frederiksberg. Se venligst vedhæftede pdf.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

CBS Students

Navn (offentliggøres)

Mick Scholtka

Adresse (offentliggøres)

Solbjerg Plads 3

Høringssvar

Hermed fremsendes høringssvar fra Danmarks almene boliger - BL 1. kreds. Se vedhæftede fil.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

BL - Danmarks almene Boliger

Navn (offentliggøres)

Camilla Hegnsborg og Mikkel Warming

Adresse (offentliggøres)

Studiestræde 50, 1554 København V

Høringssvar

Trafikønske.
Flere grønne pile i kryds. Pile der virker både om morgene og om eftermiddagen. De kryds med meget trafik, så må de gerne virke hele dagen. Der opstår alt for mange farlige situationer i kryds, når biler kører overfor rødt (også cykler).

Høringssvar

Hermed fremsendes Vejdirektoratets svar vedr. høring af forslag til Kommuneplan 2025 - Frederiksberg Kommune. Se venligst vedhæftede fil.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Vejdirektoratet

Navn (offentliggøres)

Karina Louise Hansen

Adresse (offentliggøres)

Toldbuen 6, 4700 Næstved

Høringssvar

Hermed fremsendes Københavns Museums svar vedr. høring af forslag til Kommuneplan 2025 - Frederiksberg Kommune (se venligst vedhæftede fil).

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Københavns Museum

Navn (offentliggøres)

Thomas Roland

Adresse (offentliggøres)

Stormgade 20 IV th., 1555 København V

Høringssvar

Seniorbofællesskaber i Hospitalshaven.
Som det vil være kommunen bekendt fra tidligere høringer vedrørende Hospitalshaven o.a., er vi mange seniorer\/ældre i kommunen, som ønsker at flytte til en mindre bolig, hvor der er er muligheder for fællesskab og adgang til gode fælles faciliteter. Vi er derfor glade for at Frederiksberg Kommune ifølge planforslaget vil søge at ”fremme flyttekæder ved at tilvejebringe flere attraktive boliger til seniorer”.
Det fremgår af planforslaget, at ”Frederiksberg Kommune arbejder for etablering af bygge- og bofællesskaber, hvor beboere inddrages tidligt i byggeprocessen. Disse boligformer kan f.eks. indgå i det nye kvarter Hospitalshaven.”
Vi sætter pris på Kommunens intentioner om at give mulighed for etablering af attraktive bofællesskaber i Hospitalshaven og inddrage beboerne tidligt i processen. Vi er mange, som i en del år har set frem til etablering af seniorbofællesskaber netop i det kommende kvarter ”Hospitalshaven”. Vi er bekendte med den igangværende planlægningsproces, men på grund af vores alder er vi i stigende grad bekymrede for at den konkrete, detaljerede del af planlægningen risikerer at komme så langsomt fra start, at det slet ikke bliver relevant for den store gruppe af seniorer, som p.t. er parate til at deltage.
Vi vil derfor opfordre til, at der i kommuneplanen indarbejdes en højt prioriteret intention om hurtigst muligt at klarlægge et konkret grundlag for etablering af seniorbofællesskaber på grunden med inddragelse af beboerne tidligt i processen. Herunder at udpege et område på grunden, hvor der kan etableres et eller flere seniorbofællesskaber. Det vil give mulighed for interessenter at udarbejde de første skitseforslag og indlede en konkret dialog med kommunen.
Vi er klar over, at der er administrative udfordringer i forbindelse med at fremskynde processen (kommunens konkrete overtagelse af grunden, forsinkelse af byggeriet på Bispebjerg Hospital, o.a.). Vi opfordrer derfor kommunen til at tænke utraditionelt og finde løsninger på disse problemer.
Birthe og Henrik, beboere på Frederiksberg

Høringssvar

Trafik:

Vores bys veje anvendes til andet og mere end biltransport. Vejene anvendes også til ophold, til gåture, til løbeture, til café besøg - det er her vi ofte møder medborgere. For alle de borgere, som ikke blot passerer gennem Frederiksberg, men som derimod bor langs de trafikerede veje eller som anvender vejene til andet end biltransport, er det af stor betydning hvordan opholdet på vejene opleves.

På alt for mange veje er fortorvet blevet gjort smallere - man har valgt bilen frem for fodgængeren, den butiksbesøgende, den idrætsudøvende eller solnyderen med kaffen.

Det er sørgeligt. Vi skal gøre byen mere levende. Vi skal ikke forvandle den til en gennemfartsvej for biler.

Der er behov for mindre maskine, mere menneske.

Det kan gøres ved at konvertere arealer tilbage til fortorvene. Nedlægge parkeringspladser (over jorden) og kompensere med underjordisk parkering. Vejene kan gøre smallere. Der kan plantes træer og vejenes forløb kan udføres så de bugter sig mere. Dette fører til en helt naturlig hastighedsnedsættelse. Maks 40 kmt eller lavere. Selve hastigheden har stor betydning. Eksempelvis, hvis man tager en gåtur langs Fasanvej versus Falkonér Allé, så vil man ofte kunne opleve at Falkonér Allé virker mere behagelig bl.a. fordi der er en tendens til lavere hastighed.

Ubehaget ved at gå langs en vej fører til mangel på lyst til at kigge ind ad butikkernes vinduer. De butiksdrivende går glip af potentielle kunder, som i stedet for en larmende, stressende gade ender med at vælge et storcenter. Det er sørgeligt.

Vi skal have liv og behag i gaden. Og så skal det være lettere at krydse vejen. De par perioder hvor specielt Gl. Kongevej har været ensrettet har været en ren fryd. Det var også rigtig fint mens hotellet på Falkonér Allé blev renoveret - for i den periode var der etableret en fodgængerovergang overfor McDonalds. Lad os få den fodgængerovergang tilbage!

Biler, på menneskers præmis - ikke omvendt.

Navn (offentliggøres)

Morten Zøllner Wendelboe

Adresse (offentliggøres)

Nyelandsvej 69 2th, 2000 Frederiksberg

Høringssvar

Dette høringssvar er udarbejdet af Foreningen Grønt Frederiksberg – for en bæredygtig og grøn by (V\/Peter Vogelius) og Miljøbevægelsen NOAH, Frederiksberg ( v\/Inger Vedel)
Grønt Frederiksberg C\/O Frederiksberg Mediecenter, Allégade 12, 2000 Frederiksberg

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Foreningen Grønt Frederiksberg – for en bæredygtig og grøn by (V\/Peter Vogelius) og Miljøbevægelsen NOAH, Frederiksberg ( v\/Inger Vedel)

Navn (offentliggøres)

Peter Vogelius & Inger Vedel

Adresse (offentliggøres)

C\/O Frederiksberg Mediecenter, Allégade 12, 2000 Frederiksberg

Høringssvar

Hermed høringssvar ud fra fodgængerens perspektiv til Forslag til Kommuneplan 2025 - Det gode liv i den grønne, blandede by. Se vedhæftede PDF.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

NGO

Navn (offentliggøres)

Søren Brønchenburg og Annette Kayser

Adresse (offentliggøres)

Søren Brønchenburg, Sankt Nikolaj Vej 5d, 3. sal, 1953 Frederiksberg C, og Annette Kayser, Niels W. Gades Gade 14 2100 København Ø

Høringssvar

Kommentarer til Forslag til Kommuneplan 2025

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) har med stor interesse gennemgået ovennævnte plan. FBLF ser med tilfredshed på at det fremgår af visionen for ”Byen i Byen” at Frederiksbergs kvaliteter og særlige identitet fremover skal fastholdes og styrkes. Det særlige afsnit om Frederiksbergs særlige identitet viser med al tydelighed, at forandring på Frederiksberg skal ske med vægt på den arkitektoniske kvalitet og respekt for bygningers og stedets historie.

Med hensyn til Hospitalshaven fremgår det at denne er udpeget som et Kulturmiljø. Udviklingen skal således ske med respekt for de bevaringsværdige og fredede bygninger. Kommuneplanforslaget tager udgangspunkt i udviklingsplanen for Hospitalshaven. FBLF stiller sig derfor uforstående over for at det i rammedelen fremgår at bygninger maks. må være i 6 etager. Det fremgår af udviklingsplanen at bebyggelsen maks. vil være på mellem 3-5 etager.

FBLF foreslår derfor at i rammebestemmelserne for Hospitalshaven at etageantallet nedsættes til maks. 5 etager. Endvidere foreslår foreningen at bebyggelsesprocenten nedsættes til 100 fra 110, idet det vil give mindre tæt bebyggelse, nu hvor den eksisterende bebyggelsesprocent er ca. 50.

Det fremgår af Redegørelsen hvilke kulturmiljøer der findes på Frederiksberg. Det første kulturmiljø er område 1.1 ”Landsbyen Solbjerg og Frederiksberg Bredegade”. Her beskrives de bærende kulturhistoriske bevaringsværdier, hvilket her bl.a. er Andebakkedammens gadekær. Det er netop dette gadekær der er under kolossal ombygning. FBLF vil gerne have svar på hvordan det kan ske?

FBLF foreslår, at gadekæret udgår som et af områdets bærende kulturhistoriske bevaringsværdier.

Med venlig hilsen
FBLF v\/
Ditte Thye

Navn (offentliggøres)

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg

Adresse (offentliggøres)

Pile Alle 43

Høringssvar

Samarbejde med København
Frederiksberg ligger som en ø midt i København. Det har naturligvis indflydelse på det der sker og skal ske på Frederiksberg på en lang række områder.
Områder, hvor der skal være et samarbejde er
• Parkeringsregler
• Hastighedsregler
• Klimasikring
• Metro og anden offentlig transport
Dertil kommer andre mere bløde områder som kultur og sport, hvor et tværkommunalt samarbejde kunne være på sin plads.
Desværre ser det ofte ud som om visse politikere på Frederiksberg sætter en ære i at gøre det modsatte af København.
Økonomisk prioritering
Vi lever i en urolig tid og der skal ofres milliarder på forsvaret. Pengene findes ikke og det betyder benhårde prioriteringer forude. Det kommer også til at ramme kommunernes økonomi. Kommunale skattestigninger vil være mere uspiselige, hvis der indføres en form for krigsskat.
Kommuneplanen er fyldt med ønsketænkning, man vil det hele. Den virkelighed kommer ikke til at blive opfyldt foreløbig og slet ikke inden for kommuneplanens tidshorisont. Det ville derfor være oplysende over for kommunens borgere hvilke områder, der har den højeste prioritet. Er ældre prioriteret over billig parkering eller er børn prioriteret over ældre osv. osv.
Kommuneplanen indeholder ikke et ord om, hvorledes de fremtidige økonomiske prioriteringer skal være.
Miljø
Miljøvurderingen er meget teknisk. Men samlet set ser det ud som kommuneplanen har en negativ miljøpåvirkning, primært som følge af omdannelsen af Hospitalsgrunden. Burde det ikke være muligt at stille krav om at alt byggeri skal ske på en bæredygtig måde?

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Platanvej 24, 1810 Frederiksberg C

Høringssvar

En hilsen fra en gruppe af “ gamle\/ældre “.

Og har du penge så kan du bo
på en privatvej i fred og ro Her daler sneen så smuk og hvid,
desværre - du vist har ikke tid til at udføre din borgerpligt,
vi synes det er et kæmpesvigt Fra os med flere knuste lemmer,
nogle fald vi næppe glemmer
Men kommunen ser vist ikke
de private vejes skikke ? Her må sneen smuk og hvid
ligge i en rim´lig tid. Til det så igen blir vår:
vi er dem med de dybe sår Som har kostet mange penge,
vores smerter varer længe. Og nu spør vi så kommunen,
os der sidder her i stuen. Hvad er Jeres næste skridt
til at vi igen helt frit kan gå på private veje
uden fare for at falde? Vi har svært ved at kun se,
hvad kommunen egentlig ve´ om de skrevne paragraffer,
er der nogle folk, de straffer? Nu bør vejlaug selv betale
for at sneen rydes væk for i fælleskab at styrke
vores menneskelige pligt.

Er der nogle konsekvenser,
før vi når til næste jul? eller kan de dyre veje,
fortsat leve lidt i skjul? Kan nedskrevne paragraffer
hjælpe folk på rette vej så det blir lidt mindre farligt,
at gå rundt for dig og mig?

Vi takker for den mulighed med " rullebræt " eller hvad det kaldes i de nye lokalbusser. En super idé, så man ikke skal løfte sin rollator eller indkøbsvogn. Det er vi nogle der allerede har svært ved. Der kommer flere til.

Men dette gavnlige " rullebræt " aktiveres ikke automatisk. Besværligt at skulle hen til chauffør, før man skal ind af midterdør. Og skal man råbe op i bussen, før man skal af?

Det vil vi rigtig gerne have svar på!

Høringssvar

Træer:

Ambitionsniveauet "Det skal være muligt at se mindst ét træ fra enhver bolig", virker meget lavt. Tag en inspirationstur til kvateret Rotherbaum i Hamborg. Der er træer overalt - det er som en skov med huse mellem træerne. Der er så mange træer at man dårlig nok kan se vejene fra luften.

Jeg så gerne et ambitionsniveau i retning af: "Der skal være mindst 2 vejtræer per gadelampe." Jeg vedhæfter et luftfoto fra Rotherbaum (fra https:\/\/www.alamy.com\/rotherbaum-district-with-tennis-stadium-on-the-aussenalster-hamburg-germany-image333299033.html).


Boliger:

Boliger giver identitet. Boliger med et mindre antal lejligheder, bygget hen over en årrække af forskellige bygherrer giver en forøget mulighed for variation. Derfor bør byudviklingsområder udbygges langsomt, og på mindre matrikler. Generelt bør det ikke være nødvendigt at have mere end 3-4 opgange per matrikel\/projekt.

Boliger skal stå i flere hundrede år. Der bør tænkes på de mange mennesker som hen over disse år bebor boligen. Kravet til loftshøjden bør sættes til 2,8 m snarere end 2,5 m. Desuden virker det lavt sat med et ambitionsniveau på 90 m2, for familieboliger. Ønsker man en by hvor der også er plads til familier med 2 eller flere børn, så bør ambitionsniveauet snarere trækkes op til et godt stykke over de 100 m2.

Det er svært at indføre krav til boligers udseende\/besmykning, men man kunne måske have en form for konkurrence hvert år hvor de smukkeste nyopførte boliger berømmes og belønnes.


Kollektiv trafik:

Skinnebåren trafik under jorden har et væld af fordele. Med en linje fra Ny Ellebjerg til Bisbebjerg bindes byen bedre sammen. Man kunne overveje om stationen ved Hospitalsgrunden burde rykkes til Godthåbsvej således at den ligger midt mellem Grøndal Station og Aksel Møllers Plads.

Desuden kunne man undersøge en vild løsning for stationen ved Zoologisk Have. Hvis man rykkede stationen til Frederiksberg Slot og indførte tuneller med hurtige transportbånd (som i lufthavnen) fra Allégade og Sønder Fasanvej, så kunne statioen dække et større opland. Det kan dog potentielt set være for dyrt.

I forhold til en potentiel station ved Gl. Kongevej, så ser der ud til lige akurat at være plads på nordsiden mellem Svanholmsvej og Forhåbningsholms Allé hvor der ligger nogle lavere bygninger.

Navn (offentliggøres)

Morten Zøllner Wendelboe

Adresse (offentliggøres)

Nyelandsvej 69 2th, 2000 Frederiksberg

Høringssvar

Se venligst vedlagte høringssvar fra Movia

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Mobilitetsselskabet Movia

Høringssvar

Dansk Industri ønsker bedre kollektiv transport

“ Der er behov for en opgradering af den kollektive trafik i hovedstadsområdet.” (citat)

Dette ønske er vi bestemt mange borgere på Frederiksberg, der kan skrive under på.

Mere end halvdelen af familierne i de store hovedstadskommuner har ikke bil. “ Blandt andet derfor mener Dansk Industri, at den kollektive transport skal styrkes.”

Mængden af ældre borgere er støt stigende, flere bruger rollator, også derfor bør der fokuseres på bedre kollektiv trafik.

Måske skulle Trafikudvalget i Frederiksberg kommune sammen med Seniorådets Trafikudvalg tage et smut over Øresundsbroen til Malmø?

"I Sverige har man opnået at gøre kollektiv transport så attraktiv, at 31 procent af alle ture foregår med bus eller tog. I Danmark er det kun otte procent. "

Glem ikke, at der snart er Kommunalvalg.

Lad spørgsmålet om kollektiv trafik fylde.

Det vil være til glæde for en stor del af borgerne på Frederiksberg, hvis den kollektive trafik kan opgraderes. Her tænkes specielt på bustrafik. Metroen fungerer fint.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

medlem af Seniorrådets Trafikudvalg

Navn (offentliggøres)

Birgitte Franck

Adresse (offentliggøres)

2000 F

Høringssvar

Hermed Danmarks Naturfredningsforening, Frederiksberg Afdelings høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2025 - Det gode liv i den grønne, blandede by. Se vedhæftede PDF.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Danmarks Naturfredningsforening, Frederiksberg Afdeling

Navn (offentliggøres)

Niels Hartung Nielsen

Adresse (offentliggøres)

Vesterbrogade 186 3.tv. 1800 Frederiksberg C

Høringssvar

Kommuneplan Frederiksberg Bakke-projekt

Roskildevej ved ZOO – Frederiksberg Slot
Der mangler en fodgængersikker forbindelse mellem Frederiksberg Slot og Søndermarken. Hastighedsdæmpende foranstaltninger og brosten er ingen sikkerhed for de mange børn, som skal på tværs. De motionerende benytter sjældent fodgængerovergangen og en sammenbinding af de to parkanlæg må stå højt på ønskesedlen. Trafikken må ganske enkelt graves ned.
Parkeringen ved Zoo har i mange år givet de omkringliggende beboere store problemer. Den kan samtidig løses ved et P-anlæg i to etager under den nuværende Roskildevej. Vejen er bred nok her, så trrafik kan opretholdes i byggefasen.
Det er ikke nok – jf. hovedstrukturen side 53 – at konstatere, ”at der er potentiale for at forbedre denne forbindelse mellem Frederiksberg Have og Søndermarken”, nu bør kommuneplanen signalere, at man benytter næste valgperiode til at få udarbejdet et projekt og plangrundlag for fremtidens haveanlæg, når økonomien tillader det.

Anders Kaare,
Seedorffs Vænge 30, 3., tv. 2000 F.

Navn (offentliggøres)

Anders Kaare

Adresse (offentliggøres)

Seedorffs vænge 30, 3., tv.

Høringssvar

Fokus på det gode liv. Et Sundhedstræde kan man vel godt tænke på allerede i 2025 ?

Et stræde der fokuserer på fremtidens muligheder: mere forebyggelse, egenomsorg, brug af kunstig intelligens, forhøjet fokus på pallitativ behandling, samt fremtidens hjælpemidler. Dette behøver man vel ikke at at udskyde at tænke på, fordi der kommer en ny Ældrelov og Sundhedslov?

Hvad med et lokale til patientforeninger med køkkenfaciliteter? At mødes med andre med samme problemerstillinger som en selv, har for mange en helsebringende virkning.

Sundhedstrædet bør være en bygninger med mange forskellige højtuddannede faggrupper, da denne sammensætning ofte skaber forhøjet synenergi.

De fleste læger ønsker ikke at sidde i enkeltmands praksis. Man har brug for sparring og man har måske ikke råd til at købe egen praksis? Den udvikling er jo allerede startet.

5 - 6 læger - der ud over at være alment praktiserende, har hvert deres særlige speciale ,samt sygeplejersker - med udvidet kompetance og hvor man kan være fælles om visse dyre apparater.

Bioanalytikere \/ Socialrådgiver\/ psykolog\/ fysioterapeut \/Palliativt team \/ ØNH \/en lille cafe med frivillige

Gode kontorfaciliteter, der arbejder på tværs af enkelt personer. Hvad med en mine- afdeling af Borgerservice?

Et studie, hvorfra der arbejdes på de digitale platforme, således at megen patientvejledning fremover kan foregå digitalt \/ og fremmødetider hos læge kan erstattes af iPad og telefon konsultationer.

Mange borgere ønsker at undgå at blive indlagt på hospital, hvis dette kan undgås. Fremtidens teknik giver flere og flere muligheder for, at dette kan opfyldes. Det er vel også godt for diverse pengekasser?

Et sundhedsstræde hvor man tænker ud af boxen allerede nu - bl.a med fokus på det stigende antal ældre.

Livet på Frederiksberg er mere end veje og bygninger. Vi bør se på den enkelte borgers sundhed = det gode liv







En samtænkning af det gamle hospitals område med den nyeste teknik indenfor behandling af syge borgere. Det ønsker mange borgere på Frederiksberg.Og det kan ikke gå hurtigt.

Høringssvar

Tak for at invitere til høring af Frederiksberg kommuneplan 2025.
Kommuneplanen beskriver mange gode mål og sætter fornuftige retninger. Jeg vil i dette svar forholde mig til særligt et emne, nemlig byudvikling på Solbjerg Parkkirkegård.
Der har været en del blæst om Solbjerg Parkkirkegård. Efter længere tids pres og et langt tilløb ser det ud til at kommunen endelig har besluttet sig for at frede dette vigtige grønne areal. Det er meget prisværdigt. Desværre lægger kommuneplanen helt paradoksalt op til at denne længe ventede fremtidssikring af parken skal betales med at væsentlige dele af arealet udlægges til bebyggelse.
I Kommuneplanen side 53 står: "Med afsæt i et ønske om at skærme parken fra støjen fra Roskildevej, skabe en mere sammenhængende bymæssig kant til parken og understøtte den blandede by, er der øget fokus på mulighederne for byudvikling af kantområdet langs Roskildevej."
Med formuleringen ”kantområdet langs Roskildevej” åbnes en ladeport for et massivt byggeri, der strækker sig over en længde på 500 m, og i en bredde på angiveligt mindst 20 meter fra den nuværende kantmur og ind på kirkegården. Det er en meget væsentlig barbering af det grønne område. Og som altid, når der bygges i det grønne, rækker de reelle negative effekter langt udover selve byggeriets fodaftryk med skyggedannelse (byggeriet vil ligge mod den sydlige kant af kirkegården), øget aktivitet, fældning af nærtstående træer, lysforurening mm.
Dette synes også at være en meget væsentlig udvidelse af de tidligere løse planer om åbning for øget byggeri nær den gamle Aldi-grund, som bl.a. beskrevet i udviklingsplanen for kirkegården fra 2023.
Desværre ligger det helt i forlængelse af den trinvise decimering af kirkegården med byggeriet af venligboligerne i den vestlige ende som det største nylige indgreb.
Kommuneplanen lægger ydermere op til et større byggeri i det nordøstlige hjørne af kirkegården mod Sdr Fasanvej.
Byggeriet i det grønne område pakkes ind i et grønt svøb om at beskytte parken mod støj. Er det virkelig årsagen? Hvilke andre parker skal vi så også pakke ind i boliger? Som borger savner man en forklaring.
Det er da dejligt at vide at ”nybyggerier i kanten af Solbjerg Parkkirkegård skal etableres med respekt for den grønne struktur og de grønne forbindelser fra parkkirkegården til omgivelserne.” Men det mest respektfulde ville nok være at lade Solbjerg Parkkirkegård bestå i sin nuværende helhed.
Jeg vil kraftigt opfordre til at Danmarks tættest befolkede kommune friholder Solbjerg Parkkirkegård fra mere bebyggelse og i stedet fokuserer på at lade de grønne områder bevare i deres helhed.
Mvh
Kristoffer Jarlov Jensen

Navn (offentliggøres)

Kristoffer Jarlov Jensen

Adresse (offentliggøres)

Frederiksvej 29, 1.tv

Høringssvar

Udsatterådets Høringssvar til Frederiksberg Kommuneplan 2025
Indledning
Udsatterådet på Frederiksberg anerkender visionen i Kommuneplan 2025 om at skabe en grøn, bæredygtig og inkluderende by. Vi ser det som en unik mulighed for at fremme social retfærdighed og sikre, at Frederiksberg også i fremtiden er en by for alle – herunder de mest udsatte borgere. Vi ønsker at fremhæve en række områder, der kan styrkes yderligere for at understøtte denne ambition.
1. Hjemløshed og boligpolitik
Hjemløshed er et stigende problem, og boligpolitikken spiller en afgørende rolle i at afhjælpe dette.
• Mest akut er behovet for flere boliger til udsatte grupper: Der bør arbejdes med endnu flere fleksible boligtyper, der tager højde for skiftende behov blandt udsatte borgere, fx små boliger med støttefunktioner. Vi opfordrer til etablering af flere skæve boliger og midlertidige boliger, rettet mod særligt udsatte grupper. Disse kan med fordel placeres i eksisterende bygninger med midler søgt fra Social- og Boligstyrelsen.
Derudover anbefaler vi:
• Social balance i boligområder: Kommunen bør sikre en høj andel af almene boliger og overveje at hæve kravet om 25 % almene boliger i nye lokalplaner til fx 30 %. Og i den sammenhæng sikre, at de økonomiske forudsætninger for de almene boliger ligger på et realistisk niveau, for at dække behovet for små billige boliger.
• Sociale fællesskaber: Nye boligområder bør designes med fokus på at skabe fællesskab, fx gennem fælleslokaler og fælles aktiviteter, som fremmer inklusion.
• Housing First: I relation til ovenstående er det helt centralt, at kommunen forsat udvikler og prioriterer de centrale forudsætninger som skal være opfyldt i Housing First-tilgangen med fokus på en samlet bolig- og støtteløsning.
________________________________________
2. Social bæredygtighed Vi støtter intentionen om at skabe en socialt bæredygtig by og anbefaler yderligere indsats for:
• Støtteordninger: Der skal udover Housing First tilgangen forsat udvikles flere boligsociale støtteordninger, der kan hjælpe udsatte borgere med at få fodfæste i en stabil bolig.
• Sikring af balance: Den sociale balance i byens boligområder bør løbende overvåges, og der skal være klare retningslinjer for, hvordan anvisningen af boliger understøtter dette.
________________________________________

3. Tilgængelighed og inkluderende design
Vi ser med stor bekymring på udbredelsen af ekskluderende design (dark architecture) i byens rum. Byrum skal være inkluderende og understøtte tryghed og trivsel for alle. Vi foreslår:
• Inkluderende bydesign: Undgå elementer som bænke med armlæn eller pigge, der ekskluderer borgere i social udsathed, og fremme byrumsdesign, der inviterer til ophold og fællesskab.
• Lavtærskeltilbud: Udvidelsen af trygge, offentlige faciliteter som toiletter, drikkevand og overdækkede opholdssteder skal prioriteres for at gøre byen tilgængelig for alle.
• Betryggende belysning: Fokus på at sikre betryggende belysning de steder i det offentlige rum, hvor særligt mennesker i social udsathed ofte opholder sig.
4. Brug af midlertidige lokaler til sociale formål
Vi opfordrer Frederiksberg Kommune til at fremme mulighederne for midlertidig anvendelse af tomme lokaler til sociale aktiviteter og frivilligt arbejde. Eksempelvis kan fælleshuse bruges til arrangementer og aktiviteter for psykisk sårbare og hjemløse.
5. Trygge byrum og rekreative områder
Byrum skal designes, så de både fremmer fællesskaber og tilbyder ro til dem, der har behov for det. Vi støtter ambitionen om at skabe grønne og trygge byrum, men vi anbefaler yderligere fokus på følgende punkter:
• Social inklusion: Byrum bør designes med særlig opmærksomhed på at inkludere udsatte borgere, herunder hjemløse, psykisk sårbare og borgere med handicap. Dette kan gøres ved at etablere områder, der inviterer til både ro og samvær, med bænke, skærmede områder og adgang til basale faciliteter som toiletter og drikkevand.
• Særlig tilgængelighed: Tilgængelighed for alle, især borgere med fysiske eller kognitive udfordringer, skal være en central prioritet. Byrum skal være lette at navigere og tilgængelige via offentlige transportmidler.
Afslutning
Frederiksberg har potentialet til at blive et forbillede for social inklusion og bæredygtighed. Udsatterådet ser frem til at bidrage til denne udvikling og opfordrer til en tæt dialog om, hvordan kommuneplanens visioner kan omsættes til konkrete forbedringer for byens udsatte borgere.
Med venlig hilsen,
Udsatterådet på Frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Frederiksberg Udsatteråd

Adresse (offentliggøres)

Smallegade 1

Høringssvar

Frederiksberg Kommune bør i de nye bevarende lokalplaner sikre, at bestemmelserne i disse ikke er i strid med hverken det gældende bygningsreglement eller alment byggeteknisk fælleseje.

Frederiksberg Kommune bør ligeledes gennemgå de nuværende bevarende lokalplaner, og fremover sikre at der kan gives dispensation fra bestemmelserne i de bevarende lokalplaner, hvis disse er i strid med strid med det gældende bygningsreglement eller alment byggeteknisk fælleseje.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

D+H Arkitekter ApS

Navn (offentliggøres)

Arkitekt MAA Ove Bech Holdensen

Adresse (offentliggøres)

Holger Danskes Vej 58, 4. tv, 2000 Frederiksberg

Høringssvar

Hvor lå landsbyen Solbjerg ?
Kommuneplanforslaget er – lige som tidligere udgaver af kommuneplanen – baseret på Nystrøms skrøne om placering af landsbyen Solbjerg ved Frederiksberg Bredegade med Andebakkedammen som byens gadekær. En håbløs fejlfortolkning af et tingsvidnets udsagn ’vest for Hollænderbyen’ som værende nord for Hollænderbyen.
Skrønen har været svær at aflive, men det lykkedes dog at få kommuneplan 2021 til at modificere teksten til kun at være ’sandsynligvis’. Nu foreligger der ny viden, idet hele P-pladsen bag Rådhuset og foran Fjerde Maj Kollegiet har været grundig gennemgravet for arkæologiske spor i forbindelse med anlæg af den nye P-kælder bag Rådhuset. Resultatet er dokumenteret i udgravningsrapporten, og konklusionen er klar: der er ikke fundet skyggen af bevis på, at der før 1620 skulle have været bebyggelse, endsige en hel landsby. Tværtimod, der har på området kun været gravet efter ler. Skrønen er dermed modbevist, og følgelig skal kommuneplanforslaget omskrives.
Det foreslås, at teksten i Kommuneplan 2025 Redegørelse side 100 ændres til:
”Landsbyen Solbjerg blev afbrudt i 1620. Placeringen har sandsynligvis ligget mod vest i Frederiksberg Have i nærheden af Fasangården, hvor der også i 1944 under 2. Verdenskrig blev fundet rester af bebyggelse ved anlæg af bunkers med beskyttelsesrum.”

Navn (offentliggøres)

Anders Kaare

Adresse (offentliggøres)

Seedorffs vænge 30, 3., tv.

Høringssvar

Se vedlagte høringssvar fra Green Power Denmark.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Green Power Denmark

Høringssvar

Som mangeårig beboer her på Frederiksberg (siden 1983) ønsker jeg fortsat at at blive boende i kommunen. Som rigtig mange andre seniorer, jeg kender her på Frederiksberg, finder jeg det ønskeligt og også meget oplagt, at bytte min bolig på 4. sal uden elevator ud med en bolig i et seniorbofællesskab. Forskningsmæssigt ved man jo også, at et sådant fællesskab medføre større trivsel for den enkelte ældre med mindre belastning og besparelse på de kommunale udgifter til følge. De fremtidige ressourcer i Hospitals Haven er jo oplagt til dette formål organiseret i Almennyttige boliger\/byggefællesskab, som er til at betale for den enkelte. For slet ikke at glemme den diversitet, der opstår, når forskellige beboergrupper bor i samme område.

Høringssvar

” Hvis bare jeg var en giraf ”, siger min gamle mor.


” Jeg kan ikke se, om der kommer biler på vejen,
fordi biler, der er parkeret, tager udsynet.
Bilerne bliver altså længere og længere.
Jeg bliver mindre og mindre.
Så bare jeg havde giraffens lange hals .”

” Jeg er glad for min rollator.
Den betyder, at jeg kan komme omkring.
Jeg ser iøvrigt næsten aldrig folk med rollatorer i Metro. Hvor mon? "


”Jeg er ikke tryg ved at køre med bus.
Her har jeg svært ved at holde balancen.
Jeg tror også, at busserne kører rådt - af og til."

" Jeg føler mig også utryg, når jeg går på fortovet.
Her kører for mange cykler. De gør mig bange. De kommer forfra, dem kan jeg se, men ikke dem der kører bag min ryg. Jeg frygter at blive væltet\/ kørt ned.
Måske brækker jeg gamle kone min hofte?
Ærgerligt - måske slut? "

" Der er steder, hvor det er vanskeligt at passere med rollator, fordi bilerne holder meget langt oppe på fortorvet."

" Mange steder ligger fliser dåligt. Svært med en rollatorer. Huller i asfalt i forgængerovergange, hvor hjulene kan sidde fast. "

” Er glad for de lokale busser. Rigtig glad.
Flinke og hjælpsomme chauffører
Men de nye lokalbusser er ikke lavet til
gamle mennesker. Kun plads til 3 rollatorer
og trappetrin ???
Godt at jeg bliver kørt hjem,
når jeg har været på besøg hos min søn.
For på det tidspunkt kører busserne jo ikke."

” Jeg synes ikke, at kommunen passer godt på os fodgængere. Men sådan er det måske at blive gammel?
Kommunen tænker mest på biler og cyklister
Jeg på gå-ben har det svært i trafikken."
.
” Biler og cykler holder ofte ikke tilbage,
der hvor fortov er ført over vejen ”.
Ved nogle lyskryds kører næsten alle cyklister over for rødt. Føler mig usikker, når jeg går over i et lyskryds. "

"Min søn siger, at kommunen vil få flere til at cykle og gå og vælge kollektiv trafik . Nå siger jeg, bliver der så endnu flere cykler, jeg skal passe på? "
**. ****. ***. ***. ****. ****. ****. ****

Sådan siger min gamle mor på 85 år. Hun er frisk i hovedet, men hun har problemer med balancen.
Jeg tror på alle hendes iagttagelser.
De svageste trafikanter har det svært
på det grønne Frederiksberg.
Der bliver flere og flere ældre,
som endelig må blive ved med at bevæge
sig hver dag. Det er vigtigt.

Jeg hører om flere på min egen alder, der er ved at mistet lysten til at cykle. Der er et inferno af folk på cykelstierne, der ikke tager hensyn, hurtige og stinkende knallerter især mad-bude, EL cykler, der formentlig kører langt hurtigere end det er tilladt. Henkastede og væltede cykler ved stationerne. Et værre rod.
Manglende parkering til ladcykler.

Frederiksberg skal være en cykel-by. Alle børn skal cykle i skole. Flere op på jernhesten. Men der mangler omtanke og planlægning.

Vores kommune bør ikke vokse sig større. Vi et den tættest befolkede by i Danmark vist også i Europa? Flere indbyggere, flere biler, højere huse.
Der er ikke plads til flere trafikanter på vejene.
Forstå det nu!
\'Mere tæthed kan smadre vores ellers dejlige kommune.

Et dilemma mellem de grønne tanker, huse på op til 13 etager, flere borgere og dermed mere kaos på vejene.

Jeg er usikker på, om de mange smukke, grønne tiltag, som kommunen bestemt bør roses for kan opveje, at tætheden i byen vokser og at færdselsregler overskrides igen og igen uden nogen form for konsekvenser.

Så mig og min gamle mor snakker fint om livet på Frederiksberg.

Hun er fortsat glad og positiv. Hun synes bare, at det er svært at være fodgænger og også buspassager. Nok ikke kun for de gamle....

Hilsen Ole og min mor.

Høringssvar

Forslag om bedre P-forhold for de små butikker

Navn (offentliggøres)

Anders Kaare

Adresse (offentliggøres)

Seedorffs vænge 30, 3., tv.

Høringssvar

Kære Trafikudvalg på Frederiksberg,Jeg vil gerne dele nogle ønsker til forbedringer af cykelforholdene i Frederiksberg Kommune. Jeg håber, I vil tage dem med i jeres overvejelser:Forbedring af cykelstier og krydsReparation af asfalten på grønnesti mellem Falkoner Allé og Thorvaldsens Vej.Optegning af en hvid markering på asfaltrampen, hvor man krydser Falkoner Allé fra Solbjergvej.Ændring af vigepligten i krydset med den Grønne Sti, Thorvaldsens Vej og Kronprinsensvej, sæt cyklister har forkørselsret. Ellers så tydeligere skiltning og kraftigere bump for bilister, så de er opmærksomme på de mange krydsende cyklister.Bedre fremkommelighed og sikkerhed for cyklisterOmdannelse af Godthåbsvej til en cykelgade for at sænke bilernes hastighed.Lav forsøg med fjernelse af parkeringspladser på dele af Gammel Kongevej, så der kan skabes plads til udeservering – hvilket samtidig gør det lettere at cykle dér.Kopiering af krydstypen fra "Yrsa Plads" til krydset mellem Howitzvej og Nordre Fasanvej,  så cyklister på Den Grønne Sti kan fortsætte lige over.Generelle forbedringer for cyklisterFjernelse af brosten fra Den Grønne Sti ved regnbuen børnehave for en mere jævn køreoplevelse.Optegn tydelige cykelbaner på solbjergvej, så fodgængere nemmere kan orientere sig hvor cyklerne kører.udskift brostene på solbjergvej med asfalt så fremkommeligheden forbedres for rullestols brugere og cykler.Klare kommunikation fra kommunens side omkring cykelparkeringen i kælderen ved frederiksberg stationEtablering af cykelbaner på Frederiksberg Allé i begge retninger med en bredde på mindst 2 meter fra bilerne.Udvidelse af cykelsti og fortov på Gammel Kongevej samt fjernelse af parkeringspladser.Stop for placering af vejarbejdsskilte på cykelstierne, da der i forvejen er meget begrænset plads.Udvidelse af cykelstier på Rolighedsvej, Roskildevej, Vesterbrogade og Gammel Kongevej.Bedre cykeltrafikafviklingImplementering af en "grøn bølge" langs hele Den Grønne Sti.Opsætning af flere cyklistaktiverede lyskryds langs Den Grønne Sti for at forbedre flowet.Jeg håber, I vil tage disse forslag i betragtning for at gøre Frederiksberg endnu mere cykelvenlig.Venlig hilsen
Jakob Karlsen, Cyklistforbundet frederiksberg

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Cyklistforbundet Frederiksberg

Høringssvar

Hoffmeyersvej, Benndzvej, m.fl.
Lige nu er der meget begrænset plads på vejene i det område. Det er et område med mange børn og derfor mange familier med biler, cykler, barnevogne, etc.
Som jeres materiale viser, bliver der kun flere og flere der skal bo på Frederiksberg, hvorfor jeg håber at I vil inddrage dette område, i jeres overvejelser om at gentænke byen og hvordan den bruges mest optimalt.
Tak :)

Høringssvar

I hovedstrukturforslaget til Byplan 25 på side 38 er der et afsnit om "Sådan arbejder vi for en bæredygtig byudvikling".

Det fremgår, at målet blandt nås ved at "Fremme privat og alment studieboligbyggeri placeret i hele byen, så de studerende i endnu højere grad bliver en integreret del af og bidrager til byens liv og fællesskab".

Afsnittet er placeret på siden med overskriften "Campusområder ned inspirerende bymiljøer".

Ud fra den ledsagende tekst samt den øvrige del af forslaget til Byplan 25, hvor studieboliger er nævnt, kan man nemt få den opfattelse af, at der alene fokuseres på boliger, hvor kravet er, at man er tilmeldt et SU-berettiget studie.

Imidlertid mangler det offentlige og private arbejdsmarked i såvel Danmark som i Frederiksberg Kommune allerede i dag kvalificeret faglært arbejdskraft indenfor f.eks. de håndværksmæssige fag og indenfor visse fag på sundhedsområdet.

Fremskrivninger forudser, at manglen på faglært arbejdskraft kun vil blive større i fremtiden. For at gøre det attraktivt for unge mennesker at tage en erhvervsfaglige uddannelse, er det vigtigt, at de også har adgang til egnede boliger, mens de tager uddannelsen og i en periode efter svendebrevet er opnået.

Jeg skal derfor foreslå, at teksten på side 38 gennemskrives, så det præciseres, at elever og lærlinge under en erhvervsuddannelse også skal have adgang til egnede boliger under uddannelsen, uanset om det er under skoleophold eller som elev\/lærling i en virksomhed. Dette bør i øvrigt konsekvensrettes i resten af hovedstrukturforslaget.

Navn (offentliggøres)

Carsten Dyring Nielsen

Adresse (offentliggøres)

Finsensvej 8G, 2. tv, 2000 Frederiksberg

Høringssvar

Gør Riises Landsted til et mødested
for Sang og Sundhed
Lad det blive et sangens hus !!!

Måske er traditionen med gamle børnesang\/ sange for børn i det hele taget ved at forsvinde?

Vi voksne er blevet mere bevidste om, hvad fælles sang betyder for velvære. Ikke mindst under Covid.

Demens Koret har med tydelighed vist, hvad sang kan betyde.

Som medlem af Seniorrådet deltog jeg i et kursus, hvor der blev peget på, hvor vigtig sang er for både fysisk og mental sundhed.

Når man synger i kor eller synger med ved en sangaktivitet, bliver man en del af et fællesskab.

Sang kan øge antistoffer, der er centrale i vores immunforsvar.

Sang kan skabe en god fornemmelse i krop og sjæl, når der frigives endorfiner.

Forskning viser, hvordan sang kan reducere stress.

Med sang kan man forsøge at forebygge kognitiv tilbagegang.

Borgere med KOL kan træne deres lungekapacitet.

Forskere har vist, at musik kan nedsætte smerter hos personer, så de kan klare sig med mindre smertestillende medicin.

Folk fra fremmede nationer har deres sangskat, som vi måske kan blive en del og de en del af vores danske sange.

For nylig oplevede jeg ved at gå forbi 2 forskellige børnehaver, hvordan højtalermusik gjaldede ud på legepladsen. Jeg vil gerne høre børn synge.

Tænk hvis Riises Hus kunne blive et sted, hvor børnehaver på skift kunne komme for at lære børnesange m.v. hos uddannede musikpædagoger og måske dygtige frivillige?

Et sangmøde mellem ældre og børn var også en mulighed for at skabe livsglæde.

Om eftermiddagen \/aften kunne huset være åbent for forskellige kor.

Fællessang skulle gerne være en del af konceptet.

Glem ikke, at Real Dania ejer Riises hus.

For dem der begræder, at man nedlægger Frederiksberg hospital, så bør vi kæmpe for et " Sangens Hospital "

Måske kunne det lykkes at finde fonds støtte til et sådan projekt. Man kunne jo forsøge

Birgitte Franck
medlem af seniorrådet

Navn (offentliggøres)

Birgitter Franck

Adresse (offentliggøres)

2000 F

Høringssvar

Vedr. mobilitet omkring Stog stationer
Der er kort afstand til Stog stationen ved Valby Langgade. Det vil gøre adgangen til stationen meget lettere fra Frederiksberg siden, hvis der blev etableret adgang til stationen fra nordsiden. Gående fra F.ex. Domhus Vista vil kunne spare ca 4-5 minutter, hvis en sådan adgang blev etableret.
Tilsvarende ved Stog stationen ved Peter Bangsvej, hvor en sydlig adgang vil lette adgangen for mange.
Jeg synes kommunen bør arbejde for dette i relation til BaneDanmark og Københavns kommune

Høringssvar

Sundhedstrædet’s fremtid?

Som jeg forstår det, er det de allerede eksisterende bygninger i Hospitalshaven, der skal bruges - men måske med nye tanker og indhold, som passer til de behov en kommune og dens borgere måtte have i fremtiden? Jeg tænker på den mere og mere digitale fremtid, hvor vanskelige hospitalsopgaver absolut bør løses på store sygehuse med speciel kompetance.

Jeg mangler fokus på, hvad Sundhedstrædet skal indholde i fremtiden? Denne problematik kan man med fordel fokusere på allerede i 2025.

Hvorfor ikke nedsætte en borgergruppe nu, der i samarbejde med kommunens embedsmænd og politikere bliver en initiativgruppe eller følgegruppe til det nye Sundhedstræde, så det bliver ” ny vin på nye flasker”.

Hvornår inviteres til et Borgermøde, der udelukkende handler om det fremgtidge om Sundhedstædet? Det haster mere end I tror.

Høringssvar

Det er svært at forstå, at Frederiksberg Kommune ikke har nogen planer, der rummer f.eks. 50 seniorboliger, som skulle være det mest hensigtsmæssige antal ifølge mine oplysninger. Dette antal boliger skulle danne det bedste udgangspunkt for seniorfællesskaber, som i øvrigt ville spare kommunen for mange penge, da det giver mulighed for at drage omsorg for hinanden samt tilfører en kreativ kraft til hele området, f.eks. Hospitalshaven.
I Københavns Kommune har man flere sådanne fællesskaber. Vi har besøg “Den 3. Revle”, som er et sådant seniorfællesskab, hvor deltagerne lejer sig ind for en rimelig husleje, og hvor der både er altan og have til. Man bliver helt misundelig, når man besøger dem. Der er saft og kraft og omsorg for hinanden.
Det må være på høje tid, at Frederiksberg Kommune bygger noget lignende, eller laver bestående bygninger om til kommunale fælleskaber.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Seniorbo

Høringssvar

Et Patientforeningshus i Hospitalshaven

Der findes mange patientforeninger på Frederiksberg. Jeg ved ikke hvor mange af dem, der har særskilte foreningslokaler?
Men jeg føler mig sikker på, at hvis man bygger et patientforeningslokale i Hospitalshaven, så vil det gøre en forskel.

Et hus med et rimelig stort mødelokale samt nogle smålokaler og en mindre køkkenfacilitet, hvor man kan lave kaffe og måske tilberede lidt mad.

Så er disse foreninger blandt andet fri for at leje sig ind i dyre lokaler – måske med tvunget madindkøb i forbindelse med generalforsamlinger. Så kan man også rent fysisk bevare forskellige foreningsmaterialer i stdet for i privaten.

Mit forbillede er den nye bygning i De gamles By, der rummer ”Center for Kræft og Sundhed”. En meget smuk bygning.
Men mit primære ønske er at kunne give husly for samtlige patientforeninger på Frederiksberg i et og samme hus – naturligvis med planlagt brug af lokaliteterne. Måske kunne dette indtænkes i det kommende Hospitalsstræde.

Måske var et besøg et besøg på Center for Kræft og Sundhed et besøg værd? Både for at se det smukke byggeri, med alt hvad det indeholder såvel fysisk som ideologisk. Bemærk navnet, der også indeholder ordet ” Sundhed ”.

For i fremtiden med både flere Frederiksbergborgere og med flere ældre, skal ordet ” forbyggende levevis ” vise sig tydelige ikke kun i ord, men også i handling.

Høringssvar

Seniorbofællesskaber på Hospitalsgrunden
" Hospitalshaven "

Vi som medlemmer af seniorBo-frederiksberg hilser tankerne om bofællesskaber i kommunen velkomne. Takker i øvrigt for det fyldige og smukke materiale med tanker om den grønne, blandede by.

I kommuneplan 2025 nævnes særlige målgrupper, som for eksempel seniorer, der kan have ønsker om bofællesskaber.

Der nævnes også bygge- og bofællesskaber, der kan indgå i Hospitalshavens byggeplaner.

Da der efterhånden kun er få år til, at den første del af Hospitalshavens udvikling starter, så vil vi ønske, at der snart ligger konkrete planer om:
" Seniorbofællesskaber "
på Hospitalsgrunden. Nævner det ved navn, samt ser og beskriver de muligheder, et sådant vil kunne bibringe det store fællesskab i Hospitalshaven samt kommunalt på mange forskellige planer.

Vi ser os selv som en mindre belastning på sigt, hvis vi kan leve og støtte hinanden i hverdagen. Der bliver jo flere ældre.

Tanker om omsorg for hinanden, hyggelige og humørfyldte stunder og fælles latter, konkret hjælp i hverdagen, fællesspisning, kamp mod ensomhed ,minde madaffald, er nogle af de styrker, man vil kunne finde i seniorbofællesskabet.

Vi er efterhånden en gruppe af seniorer på ca. 120, der er medlemmer i vores forening, hvor en del kender hinanden godt. Nogle af os holder også sommerferie sammen. Der kommer også hele tiden nye medlemmer til.

Det er vigtigt for en del både i og udenfor foreningen, at der bliver tale om betalbare boliger. Men vi ved jo også at grundpriser på Frederiksberg er høje.

I snart 5 år vores forening har eksisteret står det klart, at vi som gruppe vil kunne tilføre meget til den samlede Hospitalshave i form af deltagelse i aktiviteter på tværs af boligformer og alder. Så vi ønsker på ingen måde lukke os sammen om hinanden på en snæver måde.

Vi ønsker som udgangspunkt et
" SENIORBOFÆLLESSKAB "
eller flere. Disse planer bør indtænkes, så snart første etappe af byggeriet på Hospitalsgrunden starter.

Vi indgår gerne i alle mulige former for samarbejde med kommunen – et samarbejde som vi i øvrigt føler allerede eksisterer på den gode måde.

På foreningen seniorBo-Frederiksbergs vegne
Birgitte Franck
forperson

Navn (offentliggøres)

Medlemmer af seniorBo-frederiksberg

Adresse (offentliggøres)

Medlemmer rundt om på Frederiksberg

Høringssvar

Bæredygtig transport – men hvor og for hvem?

Der er gjort meget for cyklister, men det står ikke i forhold til det mylder, der er på cykelstierne af alle mulige forskellige elementer, der indtil videre må benytte disse.

At skabe bedre plads på fortove for fodgængere, betyder, at flere cyklister kører på fortovet.

Ja - selv i busser må man tage sin cykel med, den fylder 3 siddepladser. Hvorfor?

Der er overhovedet ikke sammenhæng mellem antal cyklister og parkeringsforhold til disse.
Disse flyder = ligger på jorden især ved Metrostationer.

Der er s-busser, der kører så uregelmæssigt, så en ventetid på mellem 20-30 sker nærmest dagligt.
Så folk, der har en bil, foretrækker ofte denne.

At der gratis må holde måske 25 udlejningscykler ved Fasanvej Metro - hvad med at flytte nogle cykelstativer fra denne station til steder, hvor der er mere behov?

At indrømme, at cykelstativer i 2 etager ved Lindevangs Metro er en fiasko, medmindre man mener, at én cykel på ” 1. etage” er en succes?

At bevæge sig til fods på Frederiksberg føles ikke nødvendigvis som en sikker måde at bevæge sig i byen på:

1. der er cykler, der visse steder konstant benytter fortovet til både gene og fare for forgængere

2. Christianiavogne og ladcykler, der fylder meget på cykelstien og måske snupper et hjørne af fortovet

3. cykler der meget ofte kører over for rødt

4. lyskryds hvor det er umuligt at nå over gaden, før lyset skifter

5. hvis man er rollatorbruger, så kan man ikke altid få sin rollator op i bussen, fordi denne holder alt for langt fra kantstenen

6. man ikke kan se de mørklagte cykler

7. hvor de nye busheller ikke alle stede er afmærket godt nok, så biler måske kører op på disse

8. at disse heller bruges som parkeringsplads for varevogne enkelte steder, så man ikke kan komme ud af bussen

9. der er alt for mange biler og der bliver flere jo mere man bygger. Så vil man " gemme "nogle af bilerne under jorden, men det hjælper ikke på trængselsproblemet

10. mange af bilerne der kommer op fra ”dybet” respekterer ikke hajtænder

11. flere veje burde ens-rettes

12. private veje overholder ikke rengøringspligt på fortov og halv kørebane

13. kommunen sløser også mere og mere med at feje blade op samt rengøre for sne – rengøring for sne sker på cykelsti, men ikke fortov??
Pålæg ejendomme og husejere klare regler og følg op på dem.
14. det hjælper ikke, hvis kommunen laver vej-planer efter flere delebiler og disse ikke kommer

15. at cykler og fodgængere skal færdes på samme stier fremover, når Frederiksberg hospital nedlægges er svært at forstå med den rå cyklekultur, der kendetegner kommunen

16. Metroen kører fint og er til glæde for rigtig mange, omend man meget sjældent møder folk med rollatorer?

17. Er der nogle skjulte fejl ved EL-busser, som man ikke vil tale højt om?

18. At flere og flere ældre er bange for at køre med bus pga. den måde, de kører på.

19. nogle ude serveringssteder fylder ret meget på fortov

Om flere Metro linjer er vejen frem, er svært at sige. De gamle sporvogne eller deres afløsere, der kører på skinner på vejen, er måske fremtiden?

Vi ser et voksende problem med trafik på Frederiksberg.
Der bliver flere cykler, eller måske er det vendt til fordel for biler.

Mindre færdselspoliti og gaderegler, der ikke overholdes,
mange Wolt bude og lignende på larmende og stinkende køretøjer. Ny lands-lov om knallerter, der ikke burde køre på cykelsti og som burde køre på EL.
Dette burde gælde alle køretøjer der kører over 20\/25-km. Men det er jo folketinget ,der skal vedtage dette.

Vi er nogle borgere, forudser totalt færdselskaos hen mod år 2030\/35. Flere bilister der kører over for rødt, flere vanvidsbilister, flere der kører alkohol- og kokainpåvirket, flere ældre på Elcykler, som især ikke alle kan styre

Vi har således svært ved at se, hvordan kollektiv transport, som på alle måde burde være godt - også for klimaet, er og bliver en nem måde at transportere sig på for mange frederiksbergere på grund af mange uløste problemer.

Vi er bekymrede nu og forudser, at denne bekymring kun fortsætte i fremtiden.

Det er alt for billigt at skade\/ dræbe andre i trafikken.

At biler skal fylde mindre i fremtiden, er vi meget enige i, men har svært ved at se, hvordan krav i lokalplaner og dialog med bygherre og boligforeninger løser problemet på effektiv vis.

Formentlig bliver der bare bygget flere underjordiske parkeringspladser? Og flere borgere, der slås om færre parkeringspladser! Mange bilister bruger uforholdsmæssigt lang tid på at finde parkering.

Bilfri søndage en anden måde at opleve byen på?

Hvad med " vejafgifter," så man begrænser al trafik, der ikke er hjemmehørende på Frederiksberg?

Hvad med de tonsvis jord, der skal fragtes gennem Frederiksberg og til Lynetteholmen?

Kun fremtiden vil vise, hvordan det er at bo og færdes i på Frederiksberg.

Kommunens iver efter at få flere frederiksbergborgere ender måske med at blive “ ris til egen røv.” (undskyld sprogbrug!)

Tænk grønt, handling skaber forvandling og lad det indvirke på trafik nu og i fremtiden.

Høringssvar

Vi er en del ældre, der går med drømme om at flytte til vores sidste frederiksberg-bolig i Hospitalshaven.

Når vi taler om seniorbofællesskaber skal der følelsesmæssigt og på tankeplanet startes i god tid. Så man også er parat til at flytte, mens der er kræfter både fysisk og psykisk.

Men bygningerne skal jo også være parate til at huse os.

Mange seniorer vil gerne flytte til noget mindre. Men man bør indtænke, at det både handler om singler og par. Så der bør være rimelig stor variation i bolig- størrelse. Fælleslokaler bør prioriteres højt, så behov for m2 i egen bolig kan minimeres.

Mange Frederiksborgere er voldsomt motiveret for denne flytteproces, men også bange for, at økonomien kan spænde ben. Her kommer tanken om flere almene boliger ind.

En del borgere med flytte-ønsket er ikke helt unge længere.

De spejder lidt forgæves efter konkrete planer for seniorbofællesskaber i den blandede by - og her især nye tanker om Hospitalshaven i kommuneplan 2025. Det gør jo ikke noget at være på forkant med udviklingen.

Skal seniorbofællesskabet ligge i den rolige ende mod Tesdorfsvej, hvor man starter om- og nybygning i 2027?

Vi tror på, at et sådant seniorbofællesskab på en del måder vil aflaste de kommunale plejefunktioner, som en del ældre vil få brug for på sigt. Uden at det på nogen måde handler om, at naboen skal ind i nogen form for plejefunktion.

Vi føler os ret sikre på, at vi i det ældre segment har meget at give tilbage til Frederiksberg. Så brug os - ikke kun til at svare på “ bliv hørt “. Byggefællesskabstanken bygger jo på, at folk er med i processen fra start af.

Vi er mange ældre, der har været med til at opbygge det samfund, vi kender i dag - på godt og ondt.

Giv os lov til at slutte vores livsbane i trygge rammer, hvor fællesskab, morskab og trivsel er hverdag- også i tunge tider.

Så konkrete planer nu - TAK.

Vi regner med at flytte ind i vores drømme-seniorbo i Hospitalshaven marts 2029.

En gruppe seniorer på Frederiksberg.

Høringssvar

Vedlagt vores høringssvar på vedlagte fil

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Helleruphus A\/S

Navn (offentliggøres)

Tonny Orloff

Adresse (offentliggøres)

Smallegade 22 m-fl.

Høringssvar

Der mangler en beredskabsplan for 105.000 borgere!


Tak for fokus på det gode liv i den grønne, blandede by! Men måske er håbet ikke altid lysegrønt? " Vær beredt er vist i godt gammelt spejderudtryk".

Jeg oplever ikke, at Frederiksberg kommune – som så mange andre – har en beredskabsplan, som vi borgere kender til.
Den dag ulykken sker, er det for sent.

En beredskabsplan bør som minimum indeholde en oversigt over og kort beskrivelse af planerne for fortsat drift og genopretning under en krise. Samt sikkerhed for byens borgere.

Her tænker jeg på, hvor borgere skal søge hen, hvis de har brug for beskyttelse?

Jeg ved det bare ikke!

Den lille bunker, der ligger tæt på, hvor jeg bor er formentligt helt ubrugelig?? I hvert til fælde kan den kun rumme meget få mennesker. Det gælder sikkert alle nuværende bunkere af ældre dato?

Er det Metrostationerne vi skal bruge? Hvad hvis rulletrapper og elevatorer ikke virker?

De underjordiske garager er de bygget så stærke, så de også vil tjene som beskyttelsesrum?

Er der indtænkt beskyttelsesrum i alt nybyg? Ingen tegninger viser dette på tegninger over f.eks Hospitalshaven samt Fuglebakkevej 94-109?

Desværre - måske må vi lære at være forberedte og tænke hensigtsmæssigt på uventede situationer.

Hvem i kommunen er hovedansvarlig for at tænke i beskyttelsesrum for de snart 105.000 borgere?

Er alle de nybyggede plejehjem bygget med beskyttelseskældre?

Hvad med nye Den Franske Skole?

Alle nye kollegiebygningerne: Nimbus kollegiet, kollegiet UMEUS med knapt 700 studieboliger. Blækhuset?

Er beskrivelsen ” Dit trygge hjem i nye omgivelser ” skrevet til kollegianere - er det en overdrivelse i forhold til mulige fremtidige scenarier?

I den trygge by kan det snige sig endog meget utrygge situationer ind. Jeg efterlyser en beredskabsplan, der forholder sig til borgerne på Frederiksberg.

Hvor skal de går hen?

Hvad skal de gøre, hvis ulykken sker?

Jeg så gerne tilføjelser til Kommuneplan 2025 med en beredskabplan med bl. beskyttelsesrum.

Hvor skal jeg og min nabo gå hen, hvordan skal vi forholde os, hvis værst tænkelig katastrofe sker? Kommuneplan 2025 er jo kun er et forslag. Der må være plads til forbedringer.

Lad P.H. få det sidste ord:
" Hold dig vågen ven,
Hvorfor sove nu
I den lyse sommernat....."