Kom med forslag og idéer til Frederiksberg Kommunes budget for 2025

Høringssvar

Hermed høringssvar fra Skolebestyrelsen på Skolen på Grundtvigsvej v. Hannibal Hink og Mie Boyd Rubeck, forpersoner

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Skolebestyrelsen, Skolen på Grundtvigsvej

Høringssvar

Hvis kommunene har været med til at finianciere de nye læskærme, så er det en udgift, der kan undværes.
Hvad med et afpøve konceptet 2 steder i kommunen , før det genneføres? Hvad hvis det slet ikke duer? Og fortsat ikke for kommunens penge. Eller er det helt reklame finiancieret?

Høringssvar

Hermed høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Nordens Plads. Konklusionen er, at vi ikke kan tåle at spare mere, uden det får store konsekvenser for de muligheder, vores børn med særlige behov og handicaps har for at klare sig godt videre i livet. Der skal investeres - ikke spares. Vi har ikke råd til andet, på den lange bane.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Skolebestyrelsen

Høringssvar

Kunne I ikke lave et regne-eksempel?
50 almene seniorboliger med beboere indelt i 3 aldersgrupper:
50-60 år
60-70 år
over 70 år.
Antag at hver beboer over 10 år sparer kommunen for et halvt års hjemmehjælp
et helt års hjemmehjælp
2 års hjemmehjælp
hvilke besparelse vil det giver over den estimerede periode?
Men nu er samspil mere end penge, men livskvalitet som jeg ikke helt ved, hvordan man opgør?
Men jeg føler mig ret overbevidst om, at der er penge at spare ved denne boligform Det er jo frivilligt arbejde på en anden måde.
Der må være nogle begavede hoveder, der kan opstille en sådan model?

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

seniorBo-frederiksberg

Høringssvar

Kære forvaltning\/politikere, jeg hører desværre at Frederiksberg Kommune lægger op til at skære i tilskuddet til Det Grønlandske Hus, hvilket vi på Frederiksberg HF vil være rigtigt kede af, da vi gennem de sidste 2 år har benyttet os af det Grønlandske Hus’ Skoletjeneste, hvor 52 af vores elever de sidste 2 år har været på besøg i forbindelse med vores forberedelse til udveksling mellem Frederiksberg HF og gymnaiet Gux Aasiaat i Grønland. Det er et samarbejde der er rigtigt vigtigt for vores skole i vores fokus på relationen mellem grønlandske unge og unge fra Frederiksberg HF. Jeg håber derfor at man vil genoverveje at skære i eller fjerne støtten til Det Grønlandske Hus.

Mvh., Micheal Martina, lærer på Frederiksberg HF og koordinator for Frederiksberg HF’s Grønlandsprojekt

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Frederiksberg HF

Høringssvar

Bibliotekerne skal endelig, i 2025, prioriteres. Særligt bibliotekarpersonalet, der møder dig ved skranten på hovedbiblioteket som på de mindre afdelinger, gør en afgørende insats for at nære læselysten hos folk i alle aldre. De giver, via deres fagkyndige indsigt i litteratur og dens muligheder, vejledning, der absolut ikke må underkendes.
Som barn er det ikke sikkert, at man hjemmefra bliver introduceret til viden eller historier, der bygger ens interesser og verden op, ligesom det ikke skal tages for givet, at der i skolerne altid er tid og overskud til at værne om den enkelte elevs boglige nysgerrighed.
Vi ved, at viden er magt, men at bøger ikke findes i alle hjem, eller kommer til alle lige let senere i livet. Det er blandt andet derfor, at bibliotekerne spiller en afgørende demokratisk rolle i et samfund, der værdsætter alle borgeres ideer, intellekt og nydelse. Bøger er nemlig ikke kun lærerige og gode værktøjer til at mindste social og økonomisk ulighed – de er også sjove! Og horisontudvidende og karakteropbyggende - almendannende, kort sagt. Men sagen er den, at de ikke er alment tilgængelige, blot fordi de står på nogle hylder, der i princippet er fri adgang til. Bøger kræver formidling, og dét kan biblioteksmedarbejdere! Derfor er det enormt vigtigt, at knapheds- og sparelogikken, der præger budgettingen til velfærd, der går ud over basisbehov, ikke overser betydningen af de mennesker, der skaber bibliotekerne.
Altså: Længe leve den åndelige velfærd, bøgers materielle og sociale effekt, og de mange søde, kompetente og vigtige medarbejdere, der åbner bøgernes verden op for os alle.

Høringssvar

Høringssvar vedr. forslag BU02. Tilpasning af dagplejens administration
Dagplejernes høringssvar til budgetforslaget om at nedlægge stillingen som pædagogisk leder.
Det virker for os som om, det samme spareforslag sendes ud år efter år, bare med ændret årstal. Er forslaget stadig, at stillingen som pædagogisk leder bortfalder maj 2025? eller tager forvaltningen med i deres overvejelser, at vores leder har opsagt sin stilling pr.1.10.? Det skaber forvirring og utryghed – hvad skal der ske nu?
Som medarbejdere har vi brug for at kende planen\/ modellen – vi er bange for, at der træffes en politisk beslutning på et uoplyst grundlag og at der på den måde efterfølgende sniges en kæmpe forringelse ind ad bagdøren i forhold til dagplejens medarbejdere, børn og forældre.
Ved I politikere, hvad det er, I tager stilling til, når modellen endnu ikke er udarbejdet??
Vi frygter, at vores tilsynsførende pædagog allerede efter 1.10. bliver pålagt opgaverne som pædagogisk leder og at tiden tages fra os og børnene.
Vi har brug for det tætte samarbejde med vores pædagog, de faste besøg, tid til fortsat sparring og vejledning, at der udvikles på den pædagogiske praksis, at pædagogen medvirker ved opstart af nye børn, afholder 3 mdrs. samtaler, 2 års samtaler, observerer, samarbejder med os omkring pædagogiske analyser og handleplaner, pædagogens tilstedeværelse på legestuedagen, tager morgentelefon mv.
Det betyder noget, at vi har en pædagog, der fortsat er tæt på kerneopgaven og som kender os, børn og forældre.
Vores pædagog er ikke ansat med ledelsesansvar men har en arbejdstid på 37 timer (hun har ikke som vores pædagogiske leder ”interessetimer” udover og står ikke til rådighed i hele åbningstiden)
Det betyder bl.a. at hun, hvis hun møder 6.30 og tager morgentelefon går tilsvarende hjem kl.14 – hvem kan vi få fat i derefter, hvis noget akut opstår?
Og hvad sker der, når hun har ferie eller bliver syg?
Vi havde set frem til en rekrutteringskampagne og et politisk ønske om at forsøge at styrke dagplejen – vi kan forstå, at der først nu sættes gang i kampagnen og i mellemtiden har vores pædagogiske leder valgt at opsige sin stilling, efter at forvaltningen endnu engang har meldt ud, at de mener, hun bør spares væk.
Derudover vil vi gerne gøre opmærksom på, at ALLE vores pladser er fyldt op dags dato, at der fortsat er venteliste og stor interesse for dagplejen (bl.a. når vi holder åbent hus formiddage).
Det er så nemt at pege på den samme person år efter år, men har forvaltningen gennemtænkt konsekvensen?
Vi har brug for at kende modellen!!!

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Dagplejens personale

Høringssvar

Skolebestyrelsen på Lindevangsskolen har læst ”Effektiviseringer og besparelser til budget 2025” i Frederiksberg Kommune. Vi har en række indsigelser til forslagene:
Vi mener overordnet, at de forslag, som er oplistet, strider mod børneløfterne, som kommunens politikere selv har vedtaget. På kommunes hjemmeside kan vi læse, at målet med børneløfterne er, at kommunens børn og unge trives, udvikler sig, danner venskaber og er en del af et fællesskab. Dertil kommer, at skolerne skal understøtte børn og unges muligheder for at udvikle sig til kompetente og livsduelige medborgere, der kommer godt i vej med uddannelse og beskæftigelse. Det finder vi svært at se, hvordan kommunen vil efterleve frem mod 2030, med afsæt i det aktuelle sparekatalog. Præventive tiltag og kvalitetsfulde undervisnings- og fritidstilbud koster penge, og i forvejen kan vi konstatere, at Frederiksberg ligger på 7. sidste plads i Danmark, når det kommer til afsatte midler pr. barn\/elev i folkeskolen.
I vores optik hænger besparelserne derfor ikke sammen med de 7 børneløfter. Eksempelvis:
• Det bliver umuligt at give børnene en tryg start, en høj faglighed og et godt afsæt til voksenlivet, hvis der reduceres i kompetenceudviklingsmidler til lærere og pædagoger på skolerne og i fritidstilbuddene. Personalet forventes at skulle følge med samfundets udviklingskrav og forventninger til at kunne matche faglige kvalifikationer og kompetencer i konkurrencen mellem forskellige skoleformer - folkeskoler, privat- og friskoler.
• Samtidig skal personalet også understøtte sårbare og udfordrede børn i folkeskolen, hvilket besværliggøres, når der ikke afsættes tilstrækkelige midler til personaleressourcer i indskolingen og den socioøkonomiske pulje ikke bevares. En forøgelse af forældrebetalingsandelen i fritidstilbuddene ser vi også udfordre indfrielsen af flere af børneløfterne, foruden en potentiel merudgift senere til eksempelvis SSP-samarbejdet. Vi skal kunne tilbyde børn og unge, der kan være på kanten af samfundet, at være en del af et godt fællesskab, men samtidig reduceres der i SSP- og Ungdomsskolebudgetterne.
• Besparelser i IKT-midler gør, at vi ikke kan sikre at alle børn - uagtet social og økonomisk baggrund - kan få adgang til en computer og ikke blive ladt tilbage i den faglige og teknologiske udvikling. Ydermere kan vi ikke sikre, at vores elever med dansk som andetsprog får den fornødne sprogundervisning, så de netop kan føle sig som en del af et fællesskab på lige fod med klassekammerater, der ikke har sproglige udfordringer.
• I en tid hvor mistrivsel er på dagsordenen, rejser besparelserne det centrale spørgsmål, hvordan vores børn og unge skal få lyst til at lære mere, opleve medindflydelse og at deres perspektiv tæller, når timeantallet reduceres til et minimum, og der alene er tid til at prioritere ministerielt udmeldte fagformål, kompetencemål og kanonlister, som ikke levner plads til elevernes indspark.
Generelt er vi optaget af at kunne fastholdelse og tiltrække gode medarbejdere. Men reduktion i kompetenceudviklingspuljen og stigning i antallet af deltidsstillinger gør det sværere for kommunen at holde på dygtige folk. På Lindevangsskolen oplever vi ikke en stor personaleomsætning i almenskoledelen og fritidstilbuddene, men vi er bekymrede for personalesituationen i vores X gruppe på grund af et massivt pres på arbejdsmiljøet med stor personaleudskiftning til følge og desværre også store rekrutteringsudfordringer.
I udgangspunktet hilser vi den øgede decentrale økonomiske beslutningskompetence velkommen, sådan at vi kan tilrettelægge skolens og fritidsdelens drift efter lokale behov. Det levner dog reelt ikke megen plads til ændringer, når der ikke er luft i budgettet til omfordeling uden at ødelægge noget andet. Til eksempel har vi i skolebestyrelsen set os nødsaget til at beslutte, at vikartimer i ydertimerne i udskolingen ikke dækkes. Dette for at få budgettet til at hænge sammen. Så eftersom den decentrale pose med penge svinder ind år efter år, er det en umulig opgave at drive en kvalitetsfuld og opdateret folkeskole, SFO og klub for stadig færre midler.
Som en af landets rigeste kommuner må vi kunne gøre det bedre på Frederiksberg!
Vi opfordrer derfor kommunalbestyrelsen til at genoverveje, hvor meget der endnu engang skal spares på vores børn og unges undervisning, trivsel og vilkår for at mestre uddannelse og livsduelighed.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Skolebestyrelsen på Lindevangsskolen

Høringssvar

Skolebestyrelsen for Skolen på Duevejs høringssvar til budget 2025

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Skolebestyrelsen for Skolen på Duevej

Høringssvar

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Ungdomscentret Allégården

Høringssvar

Hermed høringssvar fra Skolebestyrelsen på Søndermarksskolen

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Skolebestyrelsen Søndermarkskolen

Høringssvar

Kig på kommunens egen infrastruktur. Effektivisere arbejdsgange og processer over hele linjen. I den sidste ende kan det måske give en rationaliseringsproces i kroner og ører.
Der bruges for mange penge på bygninger, eksempelvis Frederiksberg svømmehal.
Skær ned på tilskud til kultur arrangementer.
Pauserer og måske nødvendigheden i Solbjerg Kirkegård projekt.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

O

Høringssvar

Forslag til byplanlægning.
Anlæg af cykelparkering foran Ingemannsvej 12, Frederiksberg C.

Udenfor Ingemannsvej 12, 1964 Frederiksberg, ligger der en lille parkeringsplads, som tidligere har hørt til Irma butikken på Rosenørns alle. Pladsen giver kun adgang til en times parkering hvorfor den ikke benyttes nævneværdigt. Mit foreslag er at pladsen, fremfor at fungere som parkeringsplads, kan benyttes til cykelparkering. Enten anlæggelselse af tyveri-sikre cykelstativer, eller cykelstativer med overdækkende tag. Jeg bor selv i området, og de omkringliggende lejligheder har ikke overdækket eller systematiseret cykelparkering. Dette gør det svært at være pendler, og at investere i en god cykel, grundet fare for tyveri men også da cyklen slides hurtigt hvis den ikke står under et overdække. I tråd med den grønne omstilling og et ønske om færre biler i byerne er jeg af den holdning, at cykelparkering og incitamenter til cykelpendling bør indgå i kommunalpolitiske dagsordener. Parkeringspladsen ved Ingemannsvej 12 er et godt sted at starte, da der er sparsom cykelparkering i nærområdet, og da parkeringspladsen har mistet sin egentlige funktion siden Irma-butikken lukkede.

Høringssvar

Høringssvar vedr. Frederiksberg kommunes budget for 2025

Socialpædagogerne Storkøbenhavn fremsender hermed svar på ovenstående høring.

Invester i faglighed
Socialpædagogerne ønsker at understrege, at det specialiserede socialområde kræver specialiseret viden, som skaber værdi for både borger og samfund. Empiri (Rambøll 2023) viser, at voksne med sindslidelser, komplekse handicap eller i udsathed klarer sig markant bedre (større beskæftigelsesgrad, færre indlæggelser og større trivsel), når en større andel af de ansatte på deres bosted er socialpædagoger. Rambølls analyse viser, at borgerens sandsynlighed for at komme i job er næsten 50 % større. Således er der et økonomisk incitament til at investere i medarbejderes faglighed.
Desværre er der i Frederiksberg kommune siden 2019 sket en nedgang i antallet af socialpædagoger på voksenområdet (Rambøll). Det er Socialpædagogernes vurdering, at Frederiksberg Kommune på sigt ville kunne indhente en økonomisk, kvalitativ og menneskelig gevinst ved at investere i socialpædagogisk faglighed og arbejdsmiljø.


Socialpædagoger: Nov \'23: 49 % - Nov\'22: 51 % - Nov \'19: 59 %
Ikke relevant uddannet personale: Nov \'23: 25 % - Nov: \'22: 23 % - Nov\'19: 14 %


Invester i arbejdsmiljø
Invester i arbejdsmiljøet – også for borgernes skyld. Ved at investere i sunde arbejdsmiljøer med en høj faglighed, er I med til at gøre socialpædagogiske arbejdspladser på Frederiksberg attraktive for nuværende medarbejdere og ift. rekruttering af nye medarbejdere.
Andelen af ansatte på 62+ år på døgnoverenskomsterne på Frederiksberg er 10,8 % i 2024. Denne gruppe kan forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet de kommende år. Som vist ovenfor bliver andelen af socialpædagoger på socialpædagogiske tilbud stadig mindre, og stadig færre uddanner sig ind i faget. Man kan derfor også forvente større udfordringer med rekruttering fremadrettet i kommunen.

Kommune - Antal socialpædagoger - Heraf personer på 62+ år Andel i %
Frederiksberg - 240 - 26 - 10,8
København - 2.150 - 182 - 8,5%
Rødovre - 73 - 13 - 17,8%
Hvidovre 86 - 9 -10,5%

Anlægsforslag – Budget 2025
Socialpædagogerne finder det positivt, at man investere i de fysiske ramme på nogle af de socialpædagogiske arbejdspladser som fx Frydensdalsvej og Betty II.

Med venlig hilsen
Socialpædagogerne Storkøbenhavn

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Socialpædagogerne Storkøbenhavn

Høringssvar

Høringssvar Budget 2025 - Musikhøjskolen\/Frederiksberg Musik- og Kulturskole
ang. KFU04 samt midlertidige bevillinger til budget 2025

På Musikhøjskolen anerkender vi fuldt ud de svære økonomiske beslutninger, kommunalbestyrelsen skal træffe i forbindelse med budget 2025.

Baggrund og indhold \/ aktiviteter
Bestyrelsen finder det imidlertid bekymrende, at Musikhøjskolen nu står over for besparelser, dels på det faste driftstilskud, dels på den midlertidige pulje til vores Filmværksted, Instrumentklasseforløb (samt øvrige kulturklasseforløb) og Skoleorkestre. Mangeårige, gennemprøvede og velforankrede samarbejder med folkeskolerne på Frederiksberg, der, trods en besparelse i 2023, i disse år er i rivende udvikling - en central breddeindsats, hvor vi møder over 1000 børn årligt med musiske fællesskaber.

Frederiksberg kommune har med denne pulje valgt at have et kommunalt musik- og kulturskoletilbud, der rammer bredt, er inkluderende og skaber deltagelsesmuligheder for alle børn. Det risikerer vi nu at tabe på gulvet og dermed vende tilbage til en tid, hvor det at gå på musikskole kun var for de få.

Derudover risikerer vi at nedlægge en hel kunstart – nemlig Filmværkstedet, der i over 10 år har været en vigtig del af Musikhøjskolen med stor søgning fra børn og familier samt en utrolig høj faglig og pædagogisk kvalitet i undervisningen.

Konsekvenser af besparelser
En besparelse på både midlertidig pulje og driftstilskud vil få store konsekvenser for skolen. Puljen udgør i dag ca. 10 % af vores samlede drift og dertil skal lægges en rammebesparelse på op til 3 %. Med det følger en nedgang i statstilskud svarende til 12,8 % af den refusionsberettigede lærer\/lederløn, hvilket beløber sig til ca. kr. 175.000, samt en nedgang i elevbetaling svarende til ikke at overstige 33 % af det samlede driftsbudget.

De personalemæssige konsekvenser vil betyde, at medarbejdere må gå så meget ned i tid, at vi mister fleksibilitet og sammenhæng i opgaveløsningen, et helt essentielt parameter for, at vi lykkes så godt med at skabe bro fra vores skoleforløb og videre til vores fritidsfællesskaber for børn og unge med interesse for musik og kunst. Det vil betyde en nedgang i både antal og mangfoldighed af aktiviteter og udgør dermed en serviceforringelse for familier, børn og unge i kommunen.

Fremtidens Kultur- og Musikskole på Frederiksberg
Med visionerne for en kommende Kultur- og Musikskole - og i en tid, hvor stadig mere forskning peger på vigtigheden af børn og unges fællesskaber, fordybelse, trivsel og dannelse gennem kunst og kultur, er en besparelse på Musikhøjskolens aktiviteter, som beskrevet i budgetforslaget, set fra vores perspektiv, ikke den vej, man som kommune, med fokus på kulturen som katalysator for mødesteder og fællesskaber, bør gå.

På vegne af Musikhøjskolens bestyrelse og ledelse
Med venlig hilsen
Maria Eichhorn, bestyrelsesforperson og Clara Vuust, Leder af Musikhøjskolen.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Musikhøjskolen - Frederiksberg Musik- og Kulturskole

Høringssvar

Høringssvar vedr. BU02: Tilpasning af dagplejens administration

Kære kommunalbestyrelse
Vi skriver til jer som forældrebestyrelse for den kommunale dagpleje for at udtrykke vores bekymringer i forhold til forslaget om at nedlægge stillingen som pædagogisk leder af den kommunale dagpleje.

Vi bakker op om dagplejernes bekymring
Som forældrebestyrelse bakker vi op om dagplejernes bekymring omkring ledelsesaspektet i det nuværende forslag. Det er essentielt for os som forældre, at:
• Dagplejerne har mulighed for en løbende, tæt dialog med deres leder.
• Lederen har et fælles kendskab med dagplejerne til vores børn ved aktivt at deltage i legestuen og ved at følge børnenes udvikling tæt på.
• Dagplejerne føler sig godt tilpas og værdsat i deres arbejde.
• Der kommer ro på dagplejernes situation, så de har ro til deres arbejde med vores børn både nu og år frem.

Ledelse tæt på
En vigtig pointe fra forældrebestyrelses side er betydningen af "ledelse tæt på". Vores dagplejeres høje faglighed skyldes bl.a. denne ledelsesform. Så vores spørgsmål er: Hvordan sikrer vi denne værdifulde tilgang fremadrettet? Uden en fast og veldefineret lederrolle, frygter vi, at kvaliteten af den pædagogiske ledelse vil falde, hvilket vil påvirke både dagplejerne og vores børns trivsel og udvikling.

En bæredygtig løsning
Vi opfordrer kraftigt kommunen til at sikre en bæredygtig løsning på ledelsen i dagplejen, hvor stillingen som pædagogisk leder ikke gentagne gange skal på budgettet. Kontinuitet er afgørende for at opbygge og vedligeholde stabilitet og tillid mellem ledelse, vores dygtige dagplejere, dagplejepædagogen og os forældre. Og for at fastholde de nuværende medarbejdere.

Samarbejde mellem dagplejen og Nykløveret
Vi ønsker som forældrebestyrelse at fremhæve vores åbenhed og villighed til dialog om ledelsesstrukturen, som allerede er godt i gang, også med lederen og forældrerepræsentanten fra Nykløveret. Vores fælles mål er at udvikle og indføre en ledelsesmodel, der understøtter både dagplejernes og børnenes interesser og behov.

Værdien af den kommunale dagpleje
Afslutningsvis vil vi gerne pointere, hvor højt vi værdsætter den kommunale dagpleje og de trygge og sikre rammer, den giver vores børn. Dagplejen tilbyder et hjemligt og trygt miljø, hvor alle børn bliver set, fordi børnegruppen er lille. Dette giver tid til at arbejde med det enkelte barns udvikling ud fra lige netop dets udviklingstrin. Dagplejen er også et roligt og sikkert sted, hvor børnene kan træne sociale færdigheder, og der er generelt færre sygedage for børnene.

Vi håber, at I vil tage vores synspunkter i betragtning, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde omkring vores børns fremtid og trivsel i dagplejen.

Med venlig hilsen
Bettina Weiland på vegne af Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje

Høringssvar

Kære kommunalbestyrelse og forvaltning

Jeg skriver her et høringssvar på det foreslåede budget, herunder sparekataloget.

Jeg har haft børn på SVNP siden sommeren 2021. Det er derfor 4. gang jeg oplever at der foreslås besparelser på skolen.

Normalt ville jeg beskrive, hvorfor det ikke giver mening at spare på SVNP - at det bare flytter og øger udgifterne til andre poster i kommunens budget og at det vil komme til at påvirke de næste års budgetter. Men jeg ved også fra fx borgermødet sidste år, at det i princippet ikke handler om at I ser et potentiale for besparelser, men at det i stedet for handler om serviceloftet. Derfor vil her bede jer politikere og forvaltning om fremadrettet at bruge alle de kontakter og al den indflydelse I har hos KL og folketingspolitikere på at få skabt nogle bedre rammer for kommunerne, så kommunerne reelt får et råderum i stedet for at der de facto bliver bestemt besparelser fra centralt hold.

Når det så er sagt, så har I lagt op til massive besparelser på hele skoleområdet. Da mine børn går på SVNP vil mit fokus være hvordan en besparelse vil påvirke dem og deres hverdag.

SVNP har i de seneste mange år haft en meget ustabil ledelsessituation. Der har været stor udskiftning, sygemeldinger og mange ubesatte poster. Nu er der kommet nye og gode kræfter til ledelsen på skolen, men ikke alle poster er besat og med så mange nye tager det tid før de kommer på plads. Så selvom det på sigt kan blive godt, oplever jeg som forælder at der stadig er et kæmpe efterslæb, som tager tid at få styr på. Der er derfor brug for at give den nye ledelse arbejdsro, så der kan komme “orden i penalhuset” på SVNP. Besparelser vil blot tilføje en kompleksitet til deres i forvejen svære arbejdsopgave og at sætte et nyt ledelsesteam til at finde besparelser på et område, der i mange år har skullet spare, er på ingen måde hensigtsmæssigt.

Hvis ens første tanke på ovenstående er at de ansatte ledere er erfarne og der er sket en opnomering på området, så det får de hurtigt styr på, så undervurderer man hvor stor og vanskelig en opgave, de står over for. Giv dem nogle fornuftige arbejdsbetingelser, så de kan få skolen på rette spor igen.

Personalesituationen på skolen er ikke optimal - der har det seneste år været en meget stor personaleudskiftning på hele skolen med en medarbejderomsætning tæt på 20 %. Personligt har vi på et halvt år oplevet to opsigelser og en sygemelding med efterfølgende opsigelse i samme klasse. I en anden klasse har vi oplevet at personalegruppen ved start af skoleåret har bestået af en lærer og to ansatte, der begge skulle stoppe planlagt efter tre måneder. Her var det meningen at der skulle have været en ekstra ressource - det er dog ikke afklaret hvor mange timer ressourcen kan være i klassen grundet visitation af ny elev. Dvs. på en skole med elever, hvor det grundlæggende behov trygge, stabile og kendte voksenrelationer med viden om autismepædagogik, er det meget dårlige forudsætninger for at skabe trivsel hos børnene.

Jeg oplever at det er udfordrende for medarbejdere og ledelse at finde tid til løbende kommunikation, men også de planlagte status- og handleplansmøder. Personalet har ikke tid til at udarbejde opdaterede beskrivelser af børnene og der bliver ikke fulgt op på aftaler. Derudover har skolen beskrevet at de arbejder ud fra low arousal-tilgangen, men en pædagogisk tilgang ikke bliver implementeret bare ved at man siger at man bruger den. Det udestår stadig at indføre en ensartet måde for skolen at arbejde med low arousal på, så det ikke er den enkelte medarbejder, der har ansvaret for pædagogikken og det derfor bliver personafhængigt om børnene mødes af low arousal-pædagogik eller ej. I forhold til for 3 år siden er der meget mere råb (fra både børn og voksne) på skolen end tidligere. Man kan hurtigt komme til at pege på at børnene har flere udfordringer - men det handler i bund og grund om at der ikke er nok hænder, tid til at indføre low arousal i alle personalegrupperne og ikke en tilstrækkelig høj faglighed på skolen. Dette er ikke en kritik af de enkelte medarbejdere, men af de rammer de bliver sat til at arbejde under.

Fra et forælderperspektiv er manglende overholdelse af aftaler og manglende kommunikation noget af det allermest stressende, hvis man står med et barn i mistrivsel. Pressede medarbejdere har ikke nødvendigvis overskuddet til at møde stressede forældre. Ansvaret for god kommunikation ligger hos begge parter, men der er et ulige magtforhold mellem skole og forældre, som medfører et større fagligt og relationsmæssigt ansvar hos den ansatte.

Den store medarbejderudskiftning er stressende for det enkelte barn, for forældrene men også for de ansatte. At lave besparelser på nuværende tidspunkt vil skabe decideret dårlige arbejdsbetingelser for at personalet kan skabe trivsel og udvikling for vores børn med særlige behov. Og det sætter spørgsmålstegn ved om kommunen reelt mener at skolen skal kunne uddanne børnene til videreuddannelse, hvis de grundlæggende forudsætninger for læring ikke er på plads (stabile voksen-relationer, low arousal-pædagogik, tæt samarbejde med hjemmet når det er nødvendigt).

Høringssvar

Skolelederforeningen på Frederiksbergs høringssvar til Budget 2025, se venligst vedhæftede.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Skoleforeningen på Frederiksberg

Høringssvar

Når der skal være en ny strategi for frivilligt socialt arbejde, kan der ikke skæres på §79 midler til klubber og foreninger på ældreområdet. De frivillige skal uddannes til at hjælpe evt. komme i folks hjem som tilbud på social- og sundhedsområdet

Høringssvar

Nyt offentligt toilet ved Frederiksberg Allé metro. Rigtig mange borger benytter i dag, privat boligers facader, som om det er deres private toilet. Det er simpelthen for ulækkert og ikke værdigt for Frederiksberg Kommune. Og slet ikke på Frederiksberg Allé! Det er en begrænset udgift, som vil glæde mange borger i lokalområdet og alle der måtte benytte toilettet. I kan endda tage et symbolsk beløb for brug af toilettet, som kan være et bidrag til den fremtidige drift af toilettet.

Høringssvar

Der skal desværre spares 5 plejehjemspladser, deraf er 4 nok demente borgere, som skal blive længere i eget hjem. Det vil kræve MEGET ekstra uddannet personale til pleje, støtte og omsorg. Pårørende\/ ægtefæller belastes yderligere, da hjemmet bliver som en banegård. Det vil kræve ekstra uddannelse af plejepersonalet, da demente personer har ekstra brug for ro og tryghed.
Vi lever længere og der bliver endnu flere ældre med demens.
Jeg tror, det kommer til at koste mange flere penge, end der er afsat.

Høringssvar

Sundheds- og forebyggelsesudvalget
Det forebyggende arbejde skal opprioriteres. Det gør vi på Frederiksberg med vores sundhedscenter.
Sundhedscentret hjælper med genoptræning efter bl.a. nye hofter, knæ, faldulykker. Der er rehabilisering ( vi bliver ofte sendt alt for hurtigt hjem fra hospitalet). Sygeplejersker til sårbehandling hjemmetræning, besøg i hjemmet. Desuden er der mange forskellige kurser (eks. demens, diabetes, gigt og tarmproblemer) som er med til at øge vores selvomsorg. Vi skal gerne tage vare på os selv så længe som muligt. Der er vi trygge ved at komme.
Boblberg.dk har været til glæde for mange MEN, det er stadig ikke alle ældre, som kan benytte Ipad og PC. Hvis der skal prioriteres, må det være sundhedscentret, som får pengene.

Høringssvar

Se vedhæftet fil.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Høringssvar

Jeg synes at ikke at der skal spares på skole område og de muligheder der er for folkeskole elever, så de kan komme ud til " gratis" skoleforløb f.eks. hos Det grønlandske hus og nord Atlantens brygge. Det er en mulighed for at de kan lære om kultur, traditioner, kunst, dyr og klima i norden.

Høringssvar

Kommunen har regler (VPM) om nedhængende grene samt rydning af fortove, som er det kæmpe problem i vinterperioden med frost og sne. Dette gælder ikke mindst de private villaveje. Der burde sendes en mail ud til alle villa-ejere, der angiver at man får en bøde på 1000 kr. ,hvis man ikke følger kommunens regler. Og så skal bøder opkræves straks ( kender ikke jura omkring dette).

En studentermedhjælper vil kunne observere dette på forholdsvis kort tid. Dennes løn vil være småpenge i forhold til de bøder, man kan opkræve. Glem ikke de sygehusudgifter, der er forbundet med en brækket hofte\/ et brækket ben: Sygemelding \/ dagpenge \/ genoptræning for ikke at tale om svie og smerte.
Så dette forslag burde få ikke ansvarlige medborger til at hoste op med bødepenge og forhåbentlig nedsætte faldulykker.

Høringssvar

Billigere parkering for byens skatteborgere.

Højere timepris for IKKE frederiksbergborgere.

Høringssvar

Sender med dette høringsvar, vh Anne Wold

Høringssvar

Samordne gravearbejde på veje bedre, så der ikke graves op, lægges på plads, for så at grave op samme sted igen. Det må kunne spare penge ved bedre samt langtsigtet tilrettelæggelse

Høringssvar

Bøder til udlejere af EL cykler og løbehjul, når disse er parkeret forkert eller større betaling for at give disse lov til at bruge parkeringspladser på Frederiksberg - nogle steder stjæler de parkeringsmuligheder for alm. cyklende borgere. Det er verdensomspændende firmaer, der stjæler parkeingspladser fra Frederiksbergborgere.

Høringssvar

Det kan ikke være rigtigt at der skal spares på specialskolerne (fx. Skolen ved Nordens plads) hvert år! Der kommer flere børn der har behov for specialtilbud og det kan bare ikke gøres dårligere og dårligere år for år. Det kommer der jo kun flere børn med skolevægring af og dermed flere der skal passe børn hjemme og modtage TA. Det giver ikke mening hverken økonomisk eller menneskeligt.

Høringssvar

Jeg er efterhånden oppe i årene og platfodet. I følge Serviceloven har jeg ret til betalte fodindlæg én gang pr. kalenderår. Det undrer mig, at når jeg hvert kalenderår ansøger om nye fodindlæg skal sagen behandles af kommunens medarbejdere. I 2024 var der f.eks. mere end otte ugers ventetid på en ny bevilling. Det burde kunne gøres get hurtigere via automatisk behandling - f.eks. baseret på AI - og på tro og love af de oplysninger jeg anfører. Der kunne samtidig efterfølgende foretages stikprøvekontrol.

Jeg forstår godt, at der skal bruges ekstra tid på den 1. ansøgning, hvor ortopædkirurg skal fremsende lægelig udtalelse til kommunen. Men de efterfølgende kalenderår burde kunne behandles med færre personlige ressourcer fra kommunens medarbejdere. Et par nye fodindlæg koster cirka 1.700,- kr. og sker via brev fra kommunen, som jeg videregiver til autoriseret fodterapeut, som herefter foretager opkrævning overfor kommunen.

Til sammenligning kan jeg oplyse om, at jeg har en hund med tilhørende sundhedsforsikring. Sidste år kom min hund til skade og efter endt dyrlægebehandling indtastede og uploadede jeg behørig dokumentation til mit forsikringsselskab. Det skete også på tro og love. Efter to døgn var beløbet på over kr. 3.000,- overført til min konto.

Det kræver it-investeringer at indføre et tilsvarende system, men en sådan investering kan evt. foretages i samarbejde med
øvrige (måske alle) kommuner. Investeringen er formentlig tjent ind i løbet af meget kort tid samtidig med, at borgerne vil opfatte det som god service. Og de medarbejderressourcer som frigives ved en sådan investering kan benyttes til mere meningsfyldt arbejde.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Konsulent

Høringssvar

Kunne individuelle hjemmebesøg ved 80 år (75år?) være et oplæg for en større gruppe borgere på samme tid\/
efterfulgt af gruppesamtaler for borgere med samme problematik\/ og til sidst mulighed for at bestille individuelt besøg??Nogle ældre har nok mere brug for hjemmebesøg end andre.

Høringssvar

Fokus på frivillighed. Seniorbofællesskaber bør nok i nogen grad kunne udskyde brug af hjemmehjælp!!

Min veninde døde for nylig. Hun boede i et seniorbofællesskab. Hun blev alvorligt syg, men hjernemæssigt frisk. Hun følte i den grad, at hendes bosted gav hende tryghed og omsorg.

Der var folk, hun kunne dele tanker med. Nogle bragte mad fra fællesspisningen, hvis hun ikke havde overskud til at deltage. Fik ikke lov at køre alene i bil til sine behandlinger. Havde fællesskab på sine små spadsereture. En medmenneskelige varme, der betød meget i en svær tid.

Jeg er ikke i tvivl om, at hun på grund af fællesskabet sparede kommunen for hjemmehjælp i en periode og oplevede lys i mørket - trods alt. Hun modtog dog hjemmehjælp henimod slutningen af livet.

Jeg efterlyser, at der sættes fart på bygning af flere seniorbofællesskaber, der er til at betale. I en fremtid med flere ældre og hvor “ varme hænder “ bliver en mangelvare, må man tænke på forskellige alternative boligformer f.eks også opgangsfællesskaber, hvor frivillig hjælp bliver en del af den måde, man omgås hinanden på.

Disse tanker rækker længere end blot til budget 2025.

Fokus på frivillighed. Seniorbofællesskaber bør nok i nogen grad kunne udskyde brug af hjemmehjælp!!

Min veninde døde for nylig. Hun boede i et seniorbofællesskab. Hun blev alvorligt syg, men hjernemæssigt frisk. Hun følte i den grad, at hendes bosted gav hende tryghed og omsorg.

Der var folk, hun kunne dele tanker med. Nogle bragte mad fra fællesspisningen, hvis hun ikke havde overskud til at deltage. Fik ikke lov at køre alene i bil til sine behandlinger. Havde fællesskab på sine små spadsereture. En medmenneskelige varme, der betød meget i en svær tid.

Jeg er ikke i tvivl om, at hun på grund af fællesskabet sparede kommunen for hjemmehjælp i en periode og oplevede lys i mørket - trods alt. Hun modtog dog hjemmehjælp henimod slutningen af livet.

Jeg efterlyser, at der sættes fart på bygning af flere seniorbofællesskaber, der er til at betale. I en fremtid med flere ældre og hvor “ varme hænder “ bliver en mangelvare, må man tænke på forskellige alternative boligformer f.eks også opgangsfællesskaber, hvor frivillig hjælp bliver en del af den måde, man omgås hinanden på.

Disse tanker rækker længere end blot til budget 2025.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

seniorBo-frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Birgitte Franck

Adresse (offentliggøres)

Frederiksberg 2000 F

Høringssvar

Tjener eller taber kommunen penge på at administrere EL løbehjul og EL cykler? Måske burde kommunen afslutte dette grønne projekt??

Man ser virkelig få personer benytte disse EL-transportmidler, men de flyder alle mulige steder. Der er ansatte på kommunen til at administrere disse. Kunne de spares væk?

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Fodtusserne

Høringssvar

Høringssvar på Magistratsspareforslaget til budget 2025: \'Reduktion i antal myndighedssagsbehandlere på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet samt børne- og ungeområdet\'

Her er grundene til, at det er en rigtig dårlig idé at reducere antallet af myndighedssagsbehandlere i Frederiksberg Kommune:

1. Faglig ekspertise: Vi socialrådgivere har specialiseret viden og erfaring inden for sociale forhold, hvilket gør os uundværlige i forhold til at forstå og tackle komplekse problemer inden for familie-, arbejds- og socialområdet.

2. Forebyggelse og intervention: Gennem tidlig identifikation af problemer og rettidige indgreb bidrager socialrådgivere til at forhindre eskalering af sociale problemer, hvilket sparer kommunen for omkostningerne ved de langsigtede konsekvenser af social udsathed.

3. Kontinuitet og kvalitetssikring: Ved at bevare en stabil og erfaren arbejdsstyrke af socialrådgivere i kommunen sikres kontinuitet i sagsbehandlingen, hvilket resulterer i højere kvalitetssikring og bedre resultater for de Frederiksberg-borgere, vi hjælper.

4. Loven i praksis: Som socialrådgivere er vi eksperter i at anvende lovgivningen på en retfærdig og korrekt måde. Vores tilstedeværelse sikrer, at borgerne får den nødvendige støtte og de rettigheder, de har krav på, i overensstemmelse med loven.

5. Menneskelig forbindelse: Som myndighedsrepræsentanter er vi socialrådgivere en afgørende bro mellem borgere og myndigheder. Vores tilstedeværelse er essentiel for at opbygge tillid, forståelse og empati i sagsbehandlingen.

Myndighedssagsbehandlere, herunder socialrådgivere, er afgørende for kommunens velfærd, da vi arbejder direkte med mennesker i sårbare situationer, som har brug for hjælp og støtte for at kunne fungere og trives.

I familieafdelingen er vores arbejde afgørende for at sikre børns trivsel og tryghed. Vi arbejder på at forebygge og afhjælpe problemer i familier, såsom misbrug, vold og svigt, og vores indsats kan have afgørende betydning for børns fremtidige livskvalitet.

I arbejdsmarkedsafdelingen spiller vi en central rolle i at hjælpe mennesker med at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter ledighed. Ledigheden skyldes ofte en bred vifte af sociale problemer. Vores vejledning og støtte er afgørende for at sikre, at mennesker kan opretholde deres økonomiske uafhængighed og bidrage positivt til samfundet.
I socialafdelingen arbejder vi med en bred vifte af udfordringer, herunder hjemløshed, psykisk sygdom, misbrug og fattigdom. Vores indsats er afgørende for at sikre, at mennesker i nød får den nødvendige støtte og hjælp til at komme videre i livet.

Mellem 2022-2023 har vi socialrådgivere haft en personaleomsætning på 23,3%, og den har kun været stødt stigende siden 2018-2019. I Familieafdelingen er personaleomsætningen blandt socialrådgivere endnu højere. Spareforslaget om at reducere antallet af myndighedssagsbehandlere i SSA og Familieafdelingen risikerer at øge personaleomsætningen endnu mere markant. Vi får sværere ved at fastholde og rekruttere socialrådgivere. Vi kommer til at opleve flere fejl i sagerne, da vi er færre hænder til at behandle dem. Kommunen ligger allerede i toppen eller har overskredet de vejledende sagsantal, som Dansk Socialrådgiverforening har på for eksempel beskæftigelsesområdet, om hvor mange sager vi socialrådgivere kan sidde med og stadig lave ordentligt socialt arbejde. Borgerne vil ikke få den hjælp, de har krav på, og det til tiden, hvilket gør, at hjælpen ofte bliver dyrere, da vi kommer for sent i gang med at hjælpe. Socialafdelingen skal til at omstille sig til en recovery-orienteret tilgang. Den omstilling kommer ikke til at ske reelt, hvis I reducerer antallet af myndighedssagsbehandlere.

Ved at spare på antallet af myndighedssagsbehandlere risikerer kommunen at underminere sin evne til at hjælpe vores mest sårbare borgere og dermed skabe større social ulighed. Forslaget vil også få langsigtede økonomiske konsekvenser for kommunen, da vi får sværere ved at opspore, behandle og give rettidig støtte, før sociale, familie- og arbejdsmarkedsproblemer vokser sig større og kræver dyrere indsatser.

Så på vegne af alle socialrådgiverne i kommunen anbefales det kraftigt, at politikerne i kommunen ikke gennemfører en reduktion af myndighedssocialrådgivere i SSA og Familieafdelingen. Det er et gennemført dårligt forslag for de borgere, børn, unge og ældre, vi betjener, og for kommunens økonomi.

Med venlig hilsen,
DS FTR på Frederiksberg
Kristian Jan Treadwell

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

DS FTR i Frederiksberg Kommune