Hvad sker der med affaldet?

Det sorterede madaffald samles ind og transporteres til et forbehandlingsanlæg. Her renses og moses madaffaldet til pulp, en slags flydende grød. Pulpen samles i en tank, hvor biogassen stiger til vejrs og kan indkapsles. Biogassen bruges til produktion af varme, el og drivmidler. Resten af pulpen bliver til gødning, som bruges på markerne. Gødningen indeholder vigtige næringsstoffer, som nu er tilbage i naturens kredsløb.

 Når vi har hentet affaldet, bliver det finsorteret for at sikre bedst mulig genanvendelse. I dialog med anlægget, der sorterer affaldet, sikrer kommunen, at genanvendelsen af plast ikke forringes, når det indsamles sammen med mad- og drikkekartoner. Mad- og drikkekartonerne sorteres for sig og sendes videre til et andet anlæg, hvor de også genanvendes i videst muligt omfang.

Måske undrer du dig over, at mad- og drikkekartoner skal blandes med plasten. Men der er en mening med det. Mad- og drikkekartoner vil altid være våde og snavsede. Hvis de våde kartoner bliver blandet med det rene og tørre pap, bliver pappet forurenet og kan begynde at rådne, og så kan det ikke genanvendes. Plast derimod kan godt tåle, at der kommer mælk eller tomatsauce på, da det alligevel bliver sorteret og vasket i processen på modtageanlægget. Derfor skal kartonerne sammen med plasten. 

 Papir og pap kan genanvendes ca. 7-10 gange, før det falder i kvalitet. Jo flere gange papir genanvendes, jo sværere bliver det at trække blæk, lim og overfladebehandling ud af materialet. Det meste genbrugspapir ender sine dage som æggebakke, toiletpapir eller tapet. 

Pap og karton køres til anlæg, hvor det bliver brugt i produktionen af nye produkter. 

Papiret sender vi til papirfabrikker, hvor det bliver brugt til nye papirprodukter.

Metal smeltes om og bruges igen og igen. Fx kan en aluminiumdåse smeltes om én til én, så den bliver til en ny aluminiumsdåse. Metal falder ikke i kvalitet, når det genanvendes korrekt, og derfor kan det bruges for evigt. Faktisk er omkring 75% af alt aluminium, der nogensinde er produceret, stadig i brug i dag.

Når metal ikke frasorteres og ender i forbrændingsovnene, smelter det fast i maskinerne og slider derfor meget på forbrændingsanlægget. 

Beboernes primære brug af metal i hverdagen er sodavandsdåser, konservesdåser, aluminiumsfolie og engangsemballage. Alle disse produkter kan smeltes om og bruges igen og igen. Det er derfor en rigtig god forretning både økonomisk og miljømæssigt.

Glas kan ikke nedbrydes i naturen, men til gengæld kan det genanvendes for evigt, uden at kvaliteten bliver dårligere. Hvis glasset er intakt, som fx hele vinflasker, kan de gøres rene og bruges igen og igen. Emballageglas, skår og ikke-genbrugelige vinflasker bliver smeltet og brugt til nyt glas.

Der er også nogle former for glas, som ikke skal sorteres sammen med flasker og emballageglas, og det er materialer som elpærer og porcelæn, da disse kan give problemer for genanvendelsen af glasset. 

Farligt affald sendes til specialbehandling og genanvendes så vidt muligt.

Når elektronik bliver til affald sendes det til demonteringsanlæg, hvor det bliver skilt ad. En stor del af det kasserede elektronikaffald kan genanvendes - især metallerne. De dele af affaldet, der er farligt for miljøet bliver sorteret fra til specialbehandling. 

Når vi afhenter dit haveaffald, eller når du kører det på genbrugsstationen, bliver det komposteret.

Markedet til genanvendelse af tekstilaffald er stadig i sin tidlige udvikling. Den kommunale indsamling af større mængder tekstilaffald skal være med til at øge hastigheden i udviklingen af sorterings- og genanvendelsesteknologier og samle mere tekstilaffald ind.

Derved forventer Miljøstyrelsen, at markedet vil vokse indenfor nærmeste fremtid. Det var det samme vi gjorde med plast, og der har øget sortering skubbet genanvendelsen frem. 

Restaffaldet bliver kørt til forbrænding og brugt til at producere fjernvarme og elektricitet.