Gå til hovedindhold

Selvbetjening Mit affald

Mit Affald er dit vigtigste redskab. Her kan du blandt andet fortælle os, hvis du ikke har fået hentet dit affald, og du kan se, hvad der er registreret på din adresse.

Indhold

    Gå til selvbetjening Mit affald

    På selvbetjeningen Mit Affald får du et overblik over affaldet på din ejendom. Du starter med at indtaste din adresse, og så kommer du ind på en samlet oversigt, som vedrører din adresse. Her kan du også finde en tømmekalender, give os besked, hvis du har ikke fået tømt affald, eller du ønsker at ændre på din eksisterende ordning. 

    Her på siden finder du de mest brugte genveje, så du let kan få løst dit problem. 

    Hvis du ikke har fået tømt din affaldsbeholder skal du anmelde det til os. Meld det gerne ind allerede dagen efter, dit affald skulle være hentet. Jo hurtigere vi og renovatøren får besked, jo hurtigere kan vi sørge for, at det bliver hentet. Vælg den ordning, det drejer sig om og anmeld problemet.

    Anmeld en afvigelse

    Er du affaldsansvarlig eller vicevært i en etageejendom, skal du sørge for at bestille fælles afhentning af beboernes juletræer. Det gør du på mitaffald.frederiksberg.dk

    • Bestil afhentning på den adresse, I ønsker juletræerne afhentet fra. 
    • Angiv i bestillingen, hvor mange juletræer I har. I kan som udgangspunkt bestille en afhentning af maks. 15 juletræer. Hvis vi ikke har taget alle juletræer med, er det fordi vi ikke havde plads, og I skal lave en ny bestilling på de resterende træer. 
    • Hvis der sættes flere juletræer ned efter afhentning, skal I bestille afhentning af juletræer på ny.
    • Stil træerne synligt og på fast underlag, gerne så tæt på udgangen om muligt, da skraldemændene skal bære træerne hen til bilen.
    • Træerne skal skæres eller knækkes på midten, hvis de er højere end 180 cm.
    • Juletræet skal være fri for pynt, men må gerne stadig have træfod på.

    Bestil afhentning

    I selvbetjeningen kan du hente en tømmekalender, som du kan printe ud. Log ind med din tømmeadresse. 

    Hent tømmekalender

    Hvis du har for meget eller for lidt kapacitet til affaldet, kan du give os besked, og så vil vi kontakte dig og finde en løsning. Vælg den ordning, det drejer sig om og klik på anmeld. Vælg punktet Ændring af ordning og skriv i kommentaren om du har for meget eller for lidt kapacitet, til den pågældende type affald.

    Vil du ændre på din nuværende ordning?

    Hvis en affaldsbeholder er defekt, skal du give os besked. Hvis skaden er forvoldt af skraldemanden, erstatter kommunen beholderen. Hvis Frederiksberg Kommune vurderer, at beholderen af beskadiget af anden årsag end almindelig slitage og brug (fx brand, hærværk eller misbrug) skal grundejeren erstatte beholderen. Vælg den ordning, det drejer sig om og anmeld problemet.

    Meld defekt beholder til kommunen

    Vi kan hjælpe dig med at huske, hvornår vi henter dit affald. Du kan tilmelde dig vores sms-service, så får du besked dagen før vi kommer.

    Tilmeld dig sms-service

    Det er grundejeren, der skal sørge for, at affaldsbeholderne er rene. Enten kan I rengøre selv eller bestille en vask mod betaling. Hvis beholderne er for uhygiejniske at tømme, kan Frederiksberg Kommune bestille beholdervask på grundejerens regning.

    Ønsker du at bestille vask af beholdere, skal du kontakte Borgerservice, som bestiller vasken for dig.

    Links

    Kontakt

    Affald og Genbrug

    Frederiksberg Rådhus, 1. sal
    Smallegade 1, benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - torsdag klokken 9-15
    Fredag klokken 9-13

    Personlig henvendelse i Borgerservice:

    Mandag og torsdag klokken 9-17
    Tirsdag, onsdag og fredag klokken 9-13

    Telefon: 3821 2121